User manual

7. MIKROBØLGEFUNKTION
7.1 Mikrobølge
Oplysninger om driften
Generelt:
Lad madvarerne hvile i nogle minutter,
efter der er slukket for apparatet (se
"Mikrobølgetabeller: hviletid").
Fjern alufolie, metalbeholdere osv. før
du tilbereder madvaren.
Tilberedning:
Brug ikke bagepladen eller bradepan-
den (hvis relevant) sammen med mikro-
bølgefunktionen.
Hvis det er muligt, skal madvarer til-
dækkes med materiale, der er egnet til
brug i mikrobølge. Tilbered kun maden
uden at dække den til, hvis du vil have
en sprød skorpe.
Overtilbered ikke retter ved at indstille
effekten og tiden for højt. Maden kan
udtørre, brænde på eller, der kan gå ild
i den.
Brug ikke apparatet til at koge æg med
skal eller snegle, da de kan briste. Til
spejlæg - stik først hul i blommen.
Prik i madvarer med skind eller skræl -
f.eks. kartofler, tomater, pølser - med
en gaffel flere gange før tilberedningen,
så madvaren ikke sprænges.
Til afkølede eller frosne madvarer kræ-
ves der en længere tilberedningstid.
I retter med sovs skal der med mellem-
rum røres i retten.
Grøntsager, der har en fast struktur skal
koges i vand, f.eks. gulerødder, ærter
eller blomkål.
Vend store stykker om halvvejs i tilbe-
redningstiden.
Om muligt skæres grøntsagerne alle i
samme størrelse.
Brug flade, brede fade.
Brug ikke kogegrej, der er fremstillet af
porcelæn, keramik eller fajance med
små huller, f.eks. på håndtag eller
uglasserede bunde. Fugt, der kommer
ind i hullerne kan forårsage, at kogegre-
jet knækker, når det opvarmes.
Bundglasset (hvis relevant) er et ar-
bejdssted til opvarmning af mad og væ-
sker. Det er nødvendigt for mikrobøl-
geovnens drift.
Kom altid glaspinden i beholderen, når
du opvarmer væsker for at hindre, at de
koger eller sprøjter over.
Optøning af kød, fjerkræ, fisk:
Anbring de frosne, uindpakkede mad-
varer på et lille omvendt fad med en be-
holder under eller på et optøningsstativ
eller plastiksigte, så optøningsvæsken
kan løbe fra.
Vend madvaren, når halvdelen af optø-
ningstiden er gået. Del dem om muligt,
og fjern de stykker, der er begyndt af tø
op.
Optøning af smør, portioner af kage,
kvark:
Optø dem ikke helt i apparatet, men lad
dem optø færdig ved rumtemperatur.
Det giver et mere ensartet resultat.
Fjern alle metal- eller aluminiumemballa-
ge eller -dele helt før optøning.
Optøning af frugt, grøntsager:
Optø ikke frugt og grøntsager helt i ap-
paratet, hvis de skal tilberedes yderlige-
re, mens de er rå. Lad dem optø færdig
ved rumtemperatur.
Du kan bruge en højere mikrobølgeef-
fekt til at tilberede frugt og grøntsager
uden at optø dem først.
Færdigretter:
Færdigretter i metalemballage eller pla-
stikbakker med metallåg kan kun optøs
eller opvarmes i mikrobølge, hvis disse
er angivet som egnet til brug i mikrobøl-
ge.
Du skal følge producentens anvisninger
på emballagen (f.eks. fjerne metallåget
og stikke hul på plastfolien).
DANSK 13