User Manual
9
7. Vedligeholdelse
For at sikre, at du får den bedst mulige ydelse og oplevelse ud af dit løbehjul, er det vigtigt at udføre en
regelmæssig vedligeholdelse af de vigtige dele på produktet.
● Vedligeholdelse af batterier
● Lejer, skruer, bremser og hjul
● Opbevaring og rengøring
Dit el-løbehjul kræver en vis vedligeholdelse, så læs og gør dig fortrolig dig med denne vejledning.
● Vedligeholdelse af batterier
Alle batterier har en livscyklus, og deres ydelse falder over tid. Her er dog nogle råd for, der kan maksimere
batteriets levetid.
Sørg for, at batteriet oplades med regelmæssige mellemrum, selv hvis du ikke skal bruge el-løbehjulet i længere tid.
Dette skal gøres for ikke at beskadige batteriet gennem lav spænding i lang tid.
Undgå at aflade batteriet helt. Det er bedst at oplade det, mens der stadig er strøm på det. Dette vil forlænge
batterilevetiden. Hvis batteriet konstant er tømt, beskadiger det batteriet (et batteri, som er beskadiget pga. forkert
håndtering er ikke dækket af garantien).
Hvis du kører på el-løbehjulet i kolde eller meget varme områder, kan batteritiden være lavere end når du kører i
temperaturer på 15-25 °C. Dette er ikke en fejl på batterierne, det er normalt.
Bemærk venligst: Selv et fuldt opladet batteri løber tom for strøm, hvis el-løbehjulet ikke bruges i en periode. Forvent
at et fuldt opladet batteri holder strømmen i 90-120 dage i slukket tilstand, før det er helt afladet. Hvis det kun er
delvist opladet, er denne periode kortere.
Sørg for, at batteriet ikke kommer over 50 °C eller under minus 10 °C i en længere periode. (Det betyder, at du fx ikke
bør efterlade el-løbehjulet i en varm bil om sommeren, at du ikke må kaste batterierne på ilden osv.). Lave
temperaturer (fx temperaturer under frysepunktet) kan beskadige battericellerne.
Hold el-løbehjulet på afstand af åben ild og andre varmekilder, så batteriet ikke bliver for varmt. Sørg også for ikke at
efterlade el-løbehjulet på steder, hvor temperaturen er under frysepunktet. Både stærk varme og kulde kan aflade
batteriet.
Brug kun den original oplader eller en officielt, udskiftet oplader, da forskellige batterier muligvis kræver en helt
specifik oplader. Hvis du bruger andre opladere, kan det forårsage skade på produktet.
Undlad at overoplade og aflade batteriet.
Sørg for at lade batteriet op, før det er helt tomt, for at undgå at beskadige batteriets celler. (Skade på batterierne, der
skyldes forkert behandling, er ikke dækket af garantien).
Det er ikke tilladt at åbne batteripakken. Den må kun håndteres af vores officielle servicepartner og andre
professionelle.
● Lejer, skruer, bremser og hjul
Dit el-løbehjul består af bevægelige dele, som med tiden vil være modtagelige for slid.
Lejer og skruer:
El-løbehjulet har forseglede og støvtætte lejer, så smøring er ikke påkrævet. Tjek lejerne for slitage med regelmæssige
mellemrum, så du fortsat kan køre sikkert. Hop ikke op på og ned fra el-løbehjulet, da du derved udsætter lejerne for
overdreven kraft, og dette kan beskadige dem. Dette er ikke et el-løbehjul til sportsbrug.
Sørg for, at alle skruer er sikkert strammet, så du undgår farlige situationer.
Tjek regelmæssigt skruerne, og spænd dem, hvis de virker løse.