User Manual
SØGNING EFTER DAB-STATIONER
NY SØGNING EFTER DAB-STATIONER
Da du tog radioen i brug første gang,
gennemførte den en søgning på DAB-båndet
efter tilgængelige stationer. De stationer, der
blev fundet ved den lejlighed, blev herefter gemt
i radioens hukommelse.
Du kan når som helst gennemføre en ny
søgning, hvis du flytter til et nyt område eller blot
ønsker at opdatere listen over tilgængelige
stationer.
Manuel søgning efter DAB-stationer
Under afspilning af DAB-radio:
Tryk på knappen Scan.
Søgeprocessen tager nogle få minutter. Antallet
af stationer fundet under søgningen vises i højre
side af displayet.
Efter søgningen stiller radioen igen ind på den
station, der blev spillet lige inden søgningen,
hvis denne stadig er tilgængelig. Hvis stationen
ikke er tilgængelig, stilles i stedet ind på den
første station på listen.
Alternativt kan du fortsætte med at gennemse
de tilgængelige stationer, som beskrevet i
foregående spalte.
AFSPILNING AF FM-RADIO
Din radio kan også modtage stationerne på FM-
båndet og vise RDS-data (hvis dette er
tilgængeligt fra den aktuelle station).
Sådan skifter du til FM-båndet
Tryk gentagne gange på knappen Mode
og vælg FM-tilstand.
Sådan stiller du automatisk ind på en FM-
station
Tryk kort på knappen Scan for at søge
op ad frekvensbåndet efter næste
tilgængelige station, eller
Tryk og hold knappen Scan for at søge
ned ad frekvensbåndet efter næste
tilgængelige station.
Radioen søger, og frekvenserne vises på
displayet under søgningen.
Når radioen finder en brugbar station, afbryder
den søgningen og stiller ind på stationen. Hvis
stationen tilbyder RDS-data, vises stationens
navn, og RDS radiotekst ruller hen over
displayet.
Hvis ingen RDS-data tilbydes, vises i stedet den
aktuelle frekvens.
Sådan stiller du manuelt ind på en FM-
station
Drej knappen Station/Select med uret
for at søge op ad båndet eller mod uret
for at søge ned ad båndet.
Frekvensen ændres i trin á 50 kHz.
Modtagelse i mono
Hvis du lytter i stereo via øretelefoner til en FM-
station, der går svagt igennem eller hentes
langvejs fra, kan der være en stor mængde
baggrundsstøj. I så fald kan det være en idé at
vælge modtagelse i mono, da dette kan
reducere graden af baggrundsstøj. Se afsnittet
om modtagelse i mono.
DISPLAYET VED AFSPILNING AF FM
VALGMULIGHEDER VED FM-MODTAGELSE
Du kan ændre de oplysninger, der vises i
nederste linje af displayet, så du får adgang til
forskellige oplysninger, der udsendes sammen
med FM-stationen.
Sådan ændres oplysningerne på displayet
Tryk gentagne gange på knappen
Info/Menu for at ændre visningen på
displayet under afspilning af en FM-
station.
Det fulde udvalg af valgmuligheder kan ses på
tegningen herunder. Ikke alle stationer tilbyder
alle informationer.
DA-5









