Setup Guide

Fejlfinding 25
Fejlfinding
Sikkerhedsinstruktioner
Følg nedenstående sikkerhedsretningslinjer for at beskytte computeren imod
mulig beskadigelse og af hensyn til din egen sikkerhed.
ADVARSEL: Inden du arbejder inde i computeren, skal du læse de
sikkerhedsoplysninger, der fulgte med din computer. Se webstedet Regulatory
Compliance på www.dell.com/regulatory_compliance for yderligere oplysninger
om bedste sikkerhedsanvendelse.
Fejlfindingsværktøjer
Følg nedenstående tip ved fejlfinding på computeren:
Hvis du har tilføjet eller fjernet en komponent, før problemet opstod,
skal du gennemgå installationsprocedurerne og sikre, at komponenten er
installeret korrekt.
Hvis en ekstern enhed ikke fungerer, skal du kontrollere, at enheden er
tilsluttet korrekt.
Hvis der vises en fejlmeddelelse på skærmen, skal du skrive den nøjagtigt
ned. Meddelelsen kan hjælpe teknisk supportmedarbejdere med at
diagnosticere og afhjælpe problemet eller problemerne.
Hvis der forekommer en fejlmeddelelse i et program, skal du se i
dokumentationen til programmet.
OBS! Fremgangsmåderne i dette dokument er skrevet til standardvisningen i
Windows, og derfor passer de muligvis ikke, hvis du har sat din Dell™-computer til
Windows klassisk visning.
Bip-koder
Computeren kan udsende en række bip under opstart, hvis fejl eller
problemer ikke kan vises på skærmen. Denne række bip, også kaldet en bip-
kode, identificerer et problem. En mulig bip-kode består af tre gentagne korte
bip. Denne bip-kode fortæller, at din computer har fundet et muligt problem
ved systemkortet.