Users Guide

Ordliste 157
PCI peripheral component interconnect PCI er en
lokal bus, der understøtter 32- og 64-bit datastier, og som
sørger for en højhastighedsdatasti mellem processoren og
enheder som f.eks. skærme, drev og netværk.
PCI Express — En modifikation af PCI-interfacet, der øger
dataoverførselshastigheden mellem processoren og de
enheder, der er tilsluttet til den. PCI Express kan overføre
data ved hastigheder fra 250 MB/sek. til 4 GB/sek. Hvis PCI
Express-chipsættet og enheden understøtter forskellige
hastigheder, arbejder de ved den lavere hastighed.
PCMCIA Personal Computer Memory Card
International Association Den organisation, der
etablerer standarder for PC Cards.
PIO programmeret input/output En metode til
overførsel af data mellem to enheder via processoren som
en del af datastien.
pixel Et enkelt punkt på en skærm. Pixel arrangeres
i rækker og kolonner, så der dannes et billede. En
skærmopløsning som f.eks. 800 x 600 udtrykkes som antallet
af pixel på langs gange antallet af pixel oppefra og ned.
Plug-and-Play Computerens evne til at konfigurere
enheder automatisk. Plug and Play sikrer automatisk
installation, konfiguration og kompatibilitet med
eksisterende hardware, hvis BIOS'en, operativsystemet
og alle enheder er kompatible med Plug and Play.
POST power-on self-test Diagnosticeringsprogrammer,
der indlæses automatisk af BIOS, og som udfører
grundlæggende test af de centrale computerkomponenter
som f.eks. hukommelsen, harddisken og skærmen. Hvis der
ikke bliver fundet nogen problemer under POST, fortsætter
computeren startproceduren.
processor En computerchip, der fortolker og afvikler
programinstruktioner. Kaldes også for en CPU (central
processing unit).
PS/2 personal system/2 En type stik til tilslutning af
et PS/2-kompatibelt tastatur, en mus eller et numerisk
tastatur.
PXE pre-boot execution environment En WfM-
standard (Wired for Management), som gør det muligt at
fjernkonfigurere og fjernstarte netværkstilsluttede computere,
der ikke har et operativsystem.
R
RAID redundant array of independent disks En
metode til etablering af dataredundans. Blandt de
udbredte implementeringer af RAID kan nævnes RAID 0,
RAID 1, RAID 5, RAID 10 og RAID 50.
RAM random-access memory Det primære
midlertidige lagerområde for programinstruktioner og data.
Alle informationer, der opbevares i RAM-hukommelse, går
tabt, når du slukker computeren.
rejsemodul En plastikenhed, der er designet til at
indsættes i en bærbar computers modulbås, så computerens
vægt reduceres.
RFI radiofrekvensinterferens Interferens, der
genereres ved typiske radiofrekvenser inden for området
fra 10 kHz til 100 000 MHz. Radiofrekvenser ligger i den
lavere ende af det elektromagnetiske frekvensspektrum og
er mere udsat for interferens end stråling med højere
frekvenser som f.eks. infrarødt lys og synligt lys.
ROM — read-only memory Hukommelse, der
opbevarer data og programmer, som computeren ikke kan
slette eller skrive til. Til forskel fra RAM-hukommelse
bevarer ROM sit indhold, når du slukker computeren.
Visse programmer, der er afgørende for computerens
funktion, er placeret i ROM.
RPM omdrejninger pr. minut (revolutions per
minute) Det antal omdrejninger, der finder sted pr.
minut. Harddiskhastigheder måles ofte i rpm.
RTC realtidsur (real time clock) Batteridrevet ur på
systemkortet, der opbevarer datoen og klokkeslættet, efter
at du har slukket computeren.
RTCRST real-time clock reset En jumper på visse
computeres systemkort, og som tit kan bruges til fejlfinding.
S
SAS serial attached SCSI En hurtigere seriel version
af SCSI-interfacet (i modsætning til den oprindelige
parallelle SCSI-arkitektur).
SATA serial ATA En hurtigere seriel version af ATA-
interfacet (IDE-interfacet).