Desktop Setup and Quick Reference Guide

Installations- og referencehåndbog 63
Beskyttelse mod statisk elektricitet
Statisk elektricitet kan ødelægge de følsomme komponenter i computeren. For at forhindre udvikling af
statisk elektricitet bør du sørge for, at kroppen aflades, inden du berører nogen af computerens elektriske
komponenter, f.eks. mikroprocessoren. Du kan gøre dette ved at berøre en umalet metaloverflade på
computerens chassis.
Mens du udfører arbejde inden i computeren, bør du af og til berøre en umalet metaloverflade for at
fjerne eventuel opbygget statisk elektricitet fra kroppen.
Du kan også bruge nedenstående forholdsregler for at forhindre skader på grund af statisk elektricitet:
Fjern ikke en komponent fra den antistatiske emballage, før du er klar til at installere den i
computeren. Umiddelbart inden du tager komponenten ud af emballagen, skal du aflade eventuel
statisk elektricitet fra kroppen.
Inden transport af en komponent, der er følsom over for statisk elektricitet, skal du placere den i en
antistatisk beholder eller emballage.
Håndter alle følsomme komponenter i et område, der er fri for statisk elektricitet. Brug, om muligt,
antistatiske måtter på gulv og bord.
Brugte batterier
Computeren bruger et litium-knapbatteri. Et litium-knapbatteri har en meget lang levetid, og det er
meget sandsynligt, at du aldrig behøver at udskifte det. Hvis du imidlertid får brug for at udskifte det,
skal du se i User’s Guide (Brugerhåndbog).
Smid ikke batteriet ud sammen med husholdningsaffaldet. Kontakt det lokale renovationsfirma for at
få oplyst adressen på den nærmeste battericontainer.
Ved brug af computeren (fortsat)