Users Guide
Systeminstallationsprogram 87
Systeminstallationsprogram
Oversigt
BEMÆRK: Dit operativsystem vil muligvis automatisk konfigurere de fleste af de indstillinger, der er adgang
til i systeminstallationsprogrammet. Operativsystemet vil i så fald tilsidesætte indstillinger, som du vælger via
systeminstallationsprogrammet. (En undtagelse er indstillingen External Hot Key (Ekstern genvejstast), som du kun
kan deaktivere eller aktivere via systeminstallationsprogrammet.) Yderligere oplysninger om konfiguration af
funktioner for operativsystemet finder du ved at åbne Windows Hjælp og support. Klik på Start eller
→
Hjælp og support.
Du kan bruge system installationsprogrammet til at:
• Indstille eller ændre brugervalgbare funktioner—for eksempel din computeradgangskode
• Kontrollere oplysninger om computerens aktuelle konfiguration, f.eks. systemhukommelsesmængden
Når du har konfigureret computeren, kan du køre systeminstallationsprogrammet for at lære
systemkonfigurationsoplysningerne og de valgfrie indstillinger at kende. Det kan være en god ide at
skrive oplysningerne ned, så du har dem til rådighed på et senere tidspunkt.
Systemets installationsskærme viser computerens aktuelle konfigurationsoplysninger og indstillinger,
f.eks.:
• Systemkonfiguration
• Startrækkefølge
• Startkonfiguration og konfigurationsindstillinger for dockingenheden
• Grundlæggende enhedskonfigurationsindstillinger
• Systemsikkerhed og harddiskadgangskodeindstillinger
MEDDELELSE: Du bør ikke ændre systemets konfigurationsindstillinger, med mindre du er en erfaren
computerbruger eller Dell teknisk support beder dig om at gøre det. Visse ændringer kan medføre,
at computeren ikke vil fungere korrekt.
Visning af systemets installationsskærme
1
Tænd (eller genstart) computeren.
2
Når DELL™-logoet vises, skal du trykke på <F2> med det samme. Hvis du venter for længe,
og Windows-logoet vises, skal du vente, indtil du ser skrivebordet i Windows. Luk derefter computeren,
og prøv igen.










