Users Guide

64 Sikring af computeren
Anvendelse af en administratoradgangskode
Administratoradgangskoden er beregnet til at give systemadministratorer eller serviceteknikere adgang til
computeren med henblik på reparation eller omkonfiguration. Administratoren eller teknikerne kan tildele
identiske administratoradgangskoder til grupper af computere, så du kan tildele en unik primær adgangskode.
Hvis du vil indstille eller ændre administratoradgangskoden, skal du åbne Brugerkonti i Kontrolpanel.
Når du indstiller en administratoradgangskode, bliver indstillingen
Configure Setup
(Konfigurationsindstillinger)
tilgængelig i system installationsprogrammet. Indstillingen Configure Setup (Konfigurationsindstillinger)
giver dig mulighed for at begrænse adgang til systemkonfigurationen på samme måde som en primær
adgangskode begrænser adgangen til computeren.
Administratoradgangskoden kan bruges i stedet for den primære adgangskode. Når du bliver bedt om at
indtaste den primære adgangskode, kan du indtaste administratoradgangskoden.
MEDDELELSE: Hvis du deaktiverer administratoradgangskoden, deaktiveres den primære adgangskode også.
BEMÆRK: Administratoradgangskoden giver adgang til computeren, men den giver ikke adgang til harddisken,
hvis der er tildelt en harddiskadgangskode.
Hvis du glemmer den primære adgangskode, og du ikke har tildelt en administratoradgangskode, eller hvis
du har tildelt både en primær adgangskode og en administratoradgangskode, men glemmer dem begge,
skal du kontakte din systemadministrator eller kontakte Dell (se "Kontakt Dell" på side 137).
Anvendelse af en harddiskadgangskode
Harddiskadgangskoden bidrager til at beskytte dataene på harddisken mod uautoriseret adgang. Du kan
også tildele en adgangskode for en ekstern harddisk (hvis du bruger en sådan). Denne adgangskode kan
være den samme som eller forskellig fra adgangskoden til den primære harddisk.
Når du har tildelt en harddiskadgangskode, skal du indtaste den, hver gang du tænder computeren, og hver
gang computeren vender tilbage til normal funktion fra standby.
Hvis harddiskadgangskoden er aktiveret, skal du indtaste den, hver gang du tænder computeren: Der vises
en meddelelse, som spørger om harddiskadgangskoden.
For at fortsætte skal du indtaste din adgangskode (med højst otte tegn) og trykke på <Enter>.
Hvis du ikke indtaster en adgangskode inden for 2 minutter, vender computeren tilbage til den tidligere tilstand.
Hvis du indtaster en forkert adgangskode, vises der en meddelelse om, at adgangskoden er ugyldig.
Tryk på <Enter> for at prøve igen.
Hvis du ikke indtaster den korrekte adgangskode inden for tre forsøg, forsøger computeren at starte fra en
anden enhed, som der kan startes fra, hvis indstillingen Boot First Device (Start første enhed) i system
installationsprogrammet er indstillet til at tillade start fra en anden enhed. Hvis indstillingen Boot First
Device (Start første enhed) ikke er indstillet til at tillade computeren at starte fra en anden enhed, vender
computeren tilbage til den tilstand, den var i, da du tændte den.
Hvis harddiskadgangskoden, adgangskoden til den eksterne harddisk og den primære adgangskode er
identiske, spørger computeren kun om den primære adgangskode. Hvis harddiskadgangskoden er forskellig
fra den primære adgangskode, spørger computeren om begge adgangskoder. To forskellige adgangskoder
giver større sikkerhed.