Users Guide

Konfiguration og brug af netværk 53
Fuldførelse af tilslutningen til WLAN'et
Når du tænder computeren, og der detekteres et netværk (som computeren ikke er konfigureret til) i området,
vises der en pop-up-meddelelse tæt ved netværksikonet i meddelelsesområdet (i nederste højre hjørne af
skrivebordet i Windows).
Følg instruktionerne i meddelelser fra hjælpeprogrammet, der vises på skærmen.
Når du har konfigureret computeren til det trådløse netværk, som du har valgt, underretter en anden
pop-up-meddelelse dig om, at computeren er tilsluttet det pågældende netværk.
Når du derefter logger på computeren inden for rækkevidde af det trådløse netværk, som du har valgt,
underretter den samme pop-up-meddelelse dig om den trådløse netværksforbindelse.
BEMÆRK: Hvis du vælger et sikkert netværk, skal du indtaste en WEP- eller WPA-nøgle, når du bliver bedt om det.
Netværkssikkerhedsindstillingerne er unikke for dit netværk. Dell kan ikke give dig disse oplysninger.
BEMÆRK: Computeren kan være op til 1 minut om at oprette forbindelse til netværket.
Overvågning af trådløse netværksforbindelsers status med Dell™ QuickSet
Indikatoren for trådløs aktivitet gør det nemt for dig at overvåge status for computerens trådløse enheder.
Klik på QuickSet-ikonet på proceslinjen for at aktivere eller deaktivere indikatoren for trådløs aktivitet,
og vælg Hotkey Popups (Genvejstast-pop-up'er). Hvis Wireless Activity Indicator Off (Indikator for
trådløs aktivitet slået fra) ikke er markeret, er indikatoren slået til. Hvis Wireless Activity Indicator Off
(Indikator for trådløs aktivitet slået fra) er markeret, er indikatoren slået fra.
Indikatoren for trådløs aktivitet viser, om computerens integrerede trådløse enheder er aktiveret eller deaktiveret.
Når du slår den trådløse netværksfunktion til eller fra, skifter indikatoren for trådløs aktivitet, så den viser
den aktuelle status.
Yderligere oplysninger om Dell QuickSet indikator for trådløs aktivitet finder du ved at højreklikke på
QuickSet-ikonet på proceslinjen og vælge på Help (Hjælp) (se "Dell™ QuickSet" på side 123).
Mobilt bredbåndsnetværk eller trådløst WAN (WWAN)
Et mobilt bredbåndsnetværk (kaldes også et WWAN) minder meget om et WLAN og udgøres af en række
indbyrdes forbundne computere, der kommunikerer med hinanden via trådløs teknologi. Imidlertid bruger
et mobilt bredbåndsnetværk mobiltelefonteknologi og det giver således internetadgang på alle de steder, hvor
mobiltelefontjenesten er tilgængelig. Computeren kan opretholde den mobile bredbåndsnetværksforbindelse
uanset dens fysiske placering, når blot computeren forbliver inden for mobilnetudbyderens dækningsområde.
BEMÆRK: Selv hvis du kan foretage et opkald fra din mobiltelefon fra en bestemt geografisk placering, er den
placering ikke nødvendigvis inden for et område med mobildatadækning.
Det skal du bruge for at oprette en mobil bredbåndsnetværksforbindelse
BEMÆRK: Alt afhængigt af din computer kan du enten benytte et ExpressCard eller Mini-Card til mobilt bredbånd,
men ikke begge dele, til at oprette forbindelse via et mobilt bredbåndsnetværk.