Users Guide
152 Ordliste
V
V – volt – Måleenheden for elektrisk potentiale eller
elektromotorisk kraft. Der er en spænding på 1 V over en
modstand på 1 ohm, når en strøm på 1 ampere løber
gennem modstanden.
varme-sink – En metalplade på visse processorer, der hjælper
med at aflede varme.
vigtigt-fil – En tekstfil, der følger med en softwarepakke
eller et hardwareprodukt. Vigtigt-filer indeholder normalt
installationsoplysninger og beskriver nye forbedringer eller
rettelser af produktet, som endnu ikke er dokumenteret.
virus – Et program, der er designet til at genere dig eller til
at ødelægge data, der opbevares på computeren. Et
virusprogram bevæger sig fra computer til computer via
en inficeret disk, via software downloadet fra internettet
eller via e-mail-vedhæftninger. Når et inficeret program
starter, starter dets indlejrede virus også.
En udbredt type virus er bootvirus, der gemmes i en
diskettes bootsektorer. Hvis disketten efterlades i drevet,
når computeren slukkes og derefter tændes igen, inficeres
computeren, når den læser bootsektorerne på disketten,
hvor den forventer at finde operativsystemet. Hvis
computeren bliver inficeret, kan bootvirusen sprede sig til
alle de disketter, der læses eller skrives på den pågældende
computer, indstil virus fjernes.
W
W – watt – Måleenheden for elektrisk effekt. Én W er 1
ampere, der løber ved 1 volt.
Wh – watttimer – En måleenhed, der ofte bruges til at
angive et batteris omtrentlige kapacitet. For eksempel kan
et 66-Wh batteri levere 66 W strøm i 1 time eller 33 W i 2
timer.
WLAN – trådløst lokalnetværk. En række indbyrdes
forbundne computere, der kommunikerer med hinanden
gennem luften og bruger adgangspunkter eller trådløse
routere til at give adgang til internettet.
WWAN – trådløst WAN (Wireless Wide Area Network).
Et trådløst højhastighedsdatanetværk, der bruger
mobiltelefonteknologi, og som dækker et langt større
geografisk område end et WLAN.
WXGA — wide-aspect extended graphics array — En
skærmstandard til skærmkort og controllere, som
understøtter opløsninger på op til 1280 x 800.
X
XGA – extended graphics array – En skærmstandard for
skærmkort og controllere, som understøtter opløsninger
på op til 1024 x 768.
Z
ZIF – zero insertion force – En type sokkel eller stik, der
gør det muligt at installere eller fjerne en computerchip,
uden at der skal presses hårdt på chippen eller dens sokkel.
Zip – Et populært datakomprimeringsformat. Filer, der er
komprimeret med Zip-formatet, omtales som Zip-filer, og
de har normalt filtypenavnet .zip. En særlig type Zip-fil er
en selvudpakkende fil, der har filtypenavnet .exe. Du kan
pakke en selvudpakkende fil ud ved at dobbeltklikke på den.
Zip-drev – Et diskettedrev med stor kapacitet udviklet af
Iomega Corporation. Et Zip-drev bruger 3,5" flytbare
diske, der omtales som Zip-diske. Zip-diske er lidt større
end almindelige disketter, ca. to gange så tykke, og de kan
opbevare op til 100 MB data.










