Users Guide
113Netværk
Dette felt viser maskinens aktuelle IP-adresse. Hvis du har valgt BOOT-metoden Statisk, skal du indtaste den IP-
adresse, der skal tildeles maskinen (spørg din netværksadministrator om, hvilken IP-adresse du skal bruge). Hvis
du har valgt en anden metode end Statisk, vil maskinen forsøge at finde sin IP-adresse vha. protokollerne DHCP,
BOOTP eller RARP.
Standard-IP-adressen for maskinen er sandsynligvis inkompatibel med netværkets IP-adresse. Vi anbefaler, at du
kontakter din netværksadministrator for at få en IP-adresse, der er kompatibel med netværket, som din maskine er
tilsluttet til.
Undernetmaske
Dette felt indeholder den aktuelle undernetmaske, der bruges af maskinen. Hvis du ikke bruger DHCP, BOOTP eller
RARP til at hente undernetmasken, skal du indtaste den ønskede undernetmaske. Spørg din netværksadministrator,
hvilken undernetmaske du skal bruge.
Gateway
Dette felt indeholder den aktuelle gateway- eller routeradresse, der bruges af maskinen. Hvis du ikke bruger DHCP,
BOOTP eller RARP til at hente gateway- eller routeradressen, skal du indtaste den adresse, der skal tildeles. Hvis du
ikke har en gateway eller router, skal du lade dette felt være tomt. Spørg din netværksadministrator, hvis du er i tvivl.
IP Boot-forsøg
Dette felt viser antallet af forsøg, som maskinen vil bruge på at hente en IP-adresse, når Boot-metoden er
konfigureret til en anden indstilling end Statisk.
APIPA
Hvis du vælger indstillingen Til, tildeler printserveren automatisk en link-local IP-adresse i området (169.254.1.0 til
169.254.254.255), når printserveren ikke kan hente en IP-adresse via den valgte Boot-metode. Hvis du vælger Fra,
ændres IP-adressen ikke, når printserveren ikke kan hente en IP-adresse via den valgte Boot-metode.
IPv6
Denne maskine er kompatibel med IPv6, der er næste generation inden for internetprotokoller. Standardindstillingen
er, at funktionen er slået Fra. Hvis du vil bruge IPv6-protokollen, skal du vælge Til.
BEMÆRK: Hvis du indstiller IPv6 til Til, skal du slukke maskinen og tænde den igen for at aktivere denne protokol.
BEMÆRK: Når du indstiller IPv6 til Til, anvendes denne indstilling både for kabelbaserede og trådløse netværksfor-
bindelser.
Ethernet (kun kabelbaseret netværk)
BEMÆRK: Hvis du indstiller denne værdi forkert, kan du muligvis ikke kommunikere med printserveren.
Kablet status
I dette felt vises den aktuelle status for det kabelbaserede netværk.
MAC-adresse
MAC-adressen (Ethernet-adressen) er et unikt nummer, der tildeles maskinens netværksgrænseflade. Du kan
kontrollere maskinens MAC-adresse fra kontrolpanelet.