Users Guide
112 Netværk
TS-05
Sikkerhedsoplysningerne (SSID/netværksnøgle) er forkerte.
Kontroller SSID og netværksnøgle. Hvis routeren bruger WEP-kryptering, skal du indtaste den første WEP-nøgle.
Dell-maskinen understøtter kun brugen af den første WEP-nøgle.
TS-06
De trådløse sikkerhedsoplysninger (godkendelsesmetode/krypteringsmetode/netværksnøgle) er forkerte.
Kontroller de trådløse sikkerhedsoplysninger (godkendelsesmetode/krypteringsmetode/netværksnøgle), der er
angivet i TS-04. Hvis routeren bruger WEP-kryptering, skal du indtaste den første WEP-nøgle. Dell-maskinen
understøtter kun brugen af den første WEP-nøgle.
TS-07
Maskinen kan ikke finde et trådløst accesspoint/en router med aktiveret WPS eller AOSS™.
Hvis du vil konfigurere de trådløse indstillinger ved hjælp af WPS eller AOSS™, skal du betjene både maskinen og
det trådløse accesspoint/routeren. Kontroller, at det trådløse accesspoint/routeren understøtter WPS eller AOSS™,
og prøv at starte forfra.
Se den dokumentation, der følger med det trådløse accesspoint/routeren, spørg producenten af det trådløse
accesspoint/routeren, eller spørg din netværksadministrator, hvis du ikke ved, hvordan du betjener det trådløse
accesspoint/routeren med WPS eller AOSS™.
TS-08
Der er fundet to eller flere trådløse accesspoints med aktiveret WPS eller AOSS™.
• Kontroller, at der kun er ét trådløst accesspoint/én router inden for rækkevidde med aktiveret WPS eller
AOSS™, og prøv igen.
• Prøv at starte igen efter nogle minutter for at undgå interferens fra andre accesspoints.
Netværksmenu på Dell-kontrolpanelet
Med kontrolpanelets menuvalg Netværk kan du konfigurere Dell-maskinen til dit netværk.
Bemærk, at Dell-maskinen indeholder Web Based Management, som du kan bruge til konfiguration af mange
aspekter af netværket.
TCP/IP
Hvis du slutter maskinen til dit netværk med et netværkskabel, skal du bruge menupunkterne Kablet LAN. Hvis
du slutter maskinen til et trådløst Ethernet-netværk, skal du bruge menupunkterne WLAN.
Boot-metode
Denne indstilling styrer, hvordan maskinen henter en IP-adresse.
Auto
I denne tilstand scanner maskinen netværket for en DHCP-server. Hvis den kan finde en, og hvis DHCP-serveren
er konfigureret til at tildele en IP-adresse til maskinen, bruges den IP-adresse, som DHCP-serveren oplyser.
Hvis der ikke er nogen tilgængelig DHCP-server, tildeles IP-adressen ved hjælp af APIPA-protokollen. Når
maskinen tændes, kan det tage et par minutter at scanne netværket for en server.
Statisk
I denne tilstand skal maskinens IP-adresse tildeles manuelt. Når IP-adressen indtastes, er den låst til den tildelte
adresse.
Hvis du ikke ønsker, at printserveren konfigureres vha. DHCP, BOOTP eller RARP, skal du angive BOOT-
metoden som statisk, så printserveren får en fast IP-adresse. Dette vil forhindre printserveren i at prøve at finde
IP-adressen på et af disse systemer.
Brug maskinens kontrolpanel eller Web Based Management til at ændre Boot-metoden.
IP-adresse