Users Guide

50
KAPITEL 6: FEJLFINDING
Sikkerhedskopiering og generel vedligeholdelse
Du bør altid sikkerhedskopiere dine vigtige data regelmæssigt og gemme
kopier af dit operativsystem og software på et sikkert sted. Glem ikke at
notere serienumrene, hvis du opbevarer dem uden de originale æsker, men
f.eks. i en cd-mappe.
Kør vedligeholdelsesprogrammer, så ofte det er muligt. Du kan
planlægge disse programmer til at køre på tidspunkter, hvor du ikke
bruger computeren. Du kan bruge de programmer, som følger med
operativsystemet eller du kan købe programmer, som er ydedygtigere og
mere dedikerede til formålet.
Notér dine adgangskoder og opbevar dem et sikkert sted (væk fra
computeren). Dette er især vigtigt, hvis du vælger at beskytte computerens
BIOS og operativsystem med adgangskoder.
Dokumentér vitale indstillinger, såsom netværks-, opkalds-, mail- og
internetindstillinger.
Grundlæggende tip
Computeren tænder ikke: Er computeren sat forsvarligt i en stikkontakt,
som virker? Hvis den er sat i en strømskinne, skal du sikre dig, at
strømskinnen faktisk virker.
Tilslutninger: Kontrollér, alle kablerne for at sikre, at der ikke er nogle løse
forbindelser.
Strømbesparelser: Sørg for, at systemet ikke er i dvale- eller standby-
tilstand ved at trykke på tænd/sluk-knappen i mindre end 4 sekunder.
Strømstatuslyset vil tone ud fra blå til sort i standby-tilstand. I dvaletilstand
lyser den ikke.
Lysstyrke: Kontrollér og justér lysstyrken på skærmen ved at trykke på
tastekombinationerne <Fn><F4> eller <Fn><F5>.
Skærmvalg: Tryk på tastekombinationen <Fn><F6> for at sikre, at den
bærbare computer ikke er indstillet til visningen “Kun ekstern”.
Brug kun den AC-adapter, som fulgte med den bærbare computer.