Operation Manual
20
1.0 INTRODUKTION
Tillykke med valget af DALI FAZON LCR højttalere. Det er vigtigt for os, at dine nye højttalere
er korrekt sat op og tilsluttet. Vi anbefaler dig at læse denne brugsanvisning grundigt og følge
instruktionerne heri, før du udpakker og installerer højttalerne. Denne brugsanvisning indeholder
instruktioner til montering og tilslutning samt tips og gode råd til, hvordan du får mest muligt ud
af dine FAZON LCR højttalere.
DALI er kendt over hele verden for unikke højttalere, som er udviklet til at opfylde vores
kompromisløse standarder for design og ydelse. Målet med hver eneste højttaler fra DALI er at
levere en lytteoplevelse i dit hjem, som får dig til at glemme tid og sted.
Husk at tilmelde dig DALIs nyhedsbrev på www.dali-speakers.com
God fornøjelse.
2.0 UDPAKNING
Udvis forsigtighed ved udpakning, for at undgå skader på indholdet. Kontroller at alle dele er i
emballagen (se tabel 1). Gem emballagen til senere brug, hvis højttalerne eks. skal flyttes eller
serviceres.
BEMÆRK: Pas på, at du ikke ridser den blanke overflade på DALI FAZON LCR kabinettet.
ADVARSEL: Du må ALDRIG placere DALI FAZON LCR med fronten nedad, uden at grillen
sidder på, eftersom det vil beskadige silke dome diskanten, hvilket kan ødelægge
højttalerens ydelse. Diskanten er meget skrøbelig, og enhver kontakt med mekaniske dele
bør undgås.
3.0 PLACERING
Før du monterer og tilslutter dine nye FAZON LCR højttalere, skal du finde den optimale placering
i forhold til din lytteposition. Det er en god idé at følge disse nyttige råd:
FAZON LCR højttalerne skal helst placeres i hjørnerne af en ligesidet trekant, hvor afstanden
mellem (venstre og højre) højttaler bør være mindst 1,5 meter for at opnå den bedste spredning af
lyden. Undgå genstande mellem højttalerne og lyttepositionen, eftersom genstande kan forårsage
forringet tonebalance. Placeringen af dine nye FAZON LCR højttalere afhænger af, hvilket set-up
du ønsker:
Figur 1 viser montering for optimal LCR set-up
Figur 2 viser montering for optimal stereo set-up
Figur 3 viser montering for optimal 5.1 surround sound set-up
Figur 4 viser montering for optimal 7.1 surround sound set-up