User manual - fx9860GSD_9860G

20050301
Vigtigt at vide om håndtering
Lommeregneren indeholder følsomme dele. Forsøg ikke selv at skille den ad.
Lommeregneren må ikke tabes eller udsættes for hårde slag.
Lommeregneren må ikke opbevares eller efterlades på steder, der udsættes for høje temperaturer,
høj luftfugtighed eller store mængder støv. Hvis lommeregneren udsættes for lave temperaturer,
kan den tage længere tid om at vise resultater, og det kan føre til, at den ikke fungerer.
Lommeregneren virker korrekt, når den atter får normal temperatur.
Skærmen bliver blank og tasterne fungerer ikke, når der foretages beregninger. Når du bruger
tastaturet, skal du se på skærmen for at sikre, at alle tasteoperationer udføres korrekt.
Skift hovedbatterierne én gang årligt, uanset hvor meget lommeregneren er blevet brugt.
Batterier skal opbevares utilgængeligt for børn. Søg straks lægehjælp, hvis et barn sluger et batteri.
Brug ikke flygtige væsker, som f.eks. fortynder eller rensebenzin, til at rengøre lommeregneren. Tør
den af med en tør, blød klud, eller med en hårdt opvredet klud dyppet i en neutral sæbeopløsning.
Vær forsigtig, når du tørrer støv af skærmen, så den ikke bliver ridset.
Producenten og dennes leverandører kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig over
for dig eller andre for skader, udgifter, tabt fortjeneste, tabt opsparing eller nogen anden form
for erstatningsansvar, der måtte opstår som følge af tab af data og/eller formler på grund af
funktionsfejl, reparationer eller udskiftning af batteri. Du er ansvarlig for at udarbejde fysiske
optegnelser over data for at beskytte dig mod sådanne tab af data.
Batterier, LCD-skærmen eller andre komponenter må ikke bortskaffes ved afbrænding.
Sørg for, at afbryderen står på OFF, når du skifter batterier.
Hvis lommeregneren udsættes for en stærk, elektrostatisk ladning, kan indholdet i hukommelsen
blive beskadiget, eller tasterne kan holde op med at fungere. Hvis det er tilfældet, skal
lommeregneren nulstilles for at slette hukommelsen og genoprette tastefunktionen.
Hvis lommeregneren af en eller anden grund ophører med at fungere korrekt, skal du trykke på
knappen P bag på lommeregneren med en tynd og spids genstand. Bemærk, at dermed bliver
alle data i lommeregnerens hukommelse slettet.
Bemærk, at stærke vibrationer eller slag, der påføres under udførelsen af et program, kan få
udførelsen til at standse, eller kan beskadige indholdet i lommeregnerens hukommelse.
Brug af lommeregneren i nærheden af et fjernsyn eller en radio kan forårsage forstyrrelse
i tv- eller radiomodtagelsen.
Før du går ud fra, at lommeregneren har en funktionsfejl, skal du genlæse denne brugervejledning
grundigt og sikre, at problemet ikke er opstået på grund af manglende batterikriaft, programmerings-
eller betjeningsfejl.
Batteriets levetid reduceres væsentligt ved brug af visse operationer og ved brug af bestemte
typer SD-kort.