De ClassPad 330 ClassPad OS Version 3.03 Brugsvejledning CASIO uddannelses-webside URL http://edu.casio.com ClassPad webside URL http://edu.casio.com/products/classpad/ ClassPad register URL http://edu.casio.
Fugue ©1999-2002 Kyoto Software Research, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Firma- og produktnavne, som anvendes i denne brugsvejledning, kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere.
1 Kom godt i gang Kom godt i gang I dette afsnit finder du vigtige oplysninger, som du skal være bekendt med, før du bruger ClassPad for første gang. 1. Udpakning Når du pakker ClassPad ud, skal du sikre dig, at pakken indeholder alle de komponenter, der vises her. Kontakt forhandleren med det samme, hvis der mangler noget. ClassPad Keyboard CD-ROM Frontdæksel (sat på ClassPad) 3-bens-kabel (SB-62) USB-kabel ON/OFF Clear = ( ) , (–) x 7 4 1 0 y z 8 5 2 .
2 Kom godt i gang 2. Fastgørelse og fjernelse af frontdækslet u Sådan fjernes frontdækslet Før du bruger ClassPad, skal du fjerne frontdækslet og sætte det på bagsiden. u Sådan sættes frontdækslet på Når du ikke bruger ClassPad, skal du sætte frontdækslet på forsiden. Vigtigt! • Sæt altid frontdækslet på ClassPad, når du ikke bruger den. Hvis dækslet ikke er på, kan utilsigtet betjening af berøringsskærmen eller o-tasten bevirke, at lommeregneren tændes, så batterierne aflades.
3 Kom godt i gang 3. Brug af pennen Tag pennen ud af slidsen på ClassPad, og brug den derefter til at udføre handlinger på berøringspanelet. Vigtigt! • Pas på, at pennen ikke bliver væk. Når du ikke bruger pennen, skal du altid sætte den i slidsen på ClassPad. • Undgå at beskadige spidsen på pennen. En beskadiget spids kan ridse eller på anden måde beskadige berøringspanelet på ClassPad. • Brug kun den medfølgende pen eller et lignende redskab til at betjene berøringspanelet.
4 Kom godt i gang (3) Sæt batteridækslet på plads, og sørg for, at tapperne kommer ind i hullerne mærket 2. Vend ClassPad, så forsiden vender opad. 2 (4) Tag frontdækslet af ClassPad. (5) Juster berøringspanelet. a. ClassPad bør tænde automatisk og åbne justeringsskærmbilledet til berøringspanelet. b. Tryk midt på hver af de fire krydsmarkeringer, når de vises på skærmen. • Hvis justeringsskærmbilledet til berøringspanelet ikke åbnes, skal du trykke med pennen på P-knappen bag på ClassPad.
5 Kom godt i gang (7) Angiv skærmsprog. a. Tryk på det ønskede sprog på den liste, der åbnes. • Du kan vælge mellem tysk, engelsk, spansk, fransk eller portugisisk. b. Når det ønskede sprog er markeret, skal du trykke på [Set]. • Hvis du trykker på [Cancel], vælges engelsk, og den næste dialogboks åbnes. (8) Angiv opsætningen af tasterne på skærmtastaturet. a. Tryk på den ønskede tasteopsætning på den liste, der åbnes. b.
6 Kom godt i gang (10) Konfigurer strømegenskaberne (Power Properties). a. Konfigurer indstillingerne for strømsparefunktion (Power Save Mode) og automatisk slukning (Auto Power Off). • Se "Strømsparefunktion" og "Automatisk slukning" på side 16-6-1 angående detaljer om disse indstillinger. b. Tryk på [Set], når konfigurationerne er som ønsket. • Et tryk på [Cancel] vælger "1 day" for strømsparefunktion (Power Save Mode) og "6 min" for automatisk slukning (Auto Power Off) og finaliserer opsætningen. 5.
7 Kom godt i gang Vigtigt at vide om håndtering • ClassPad indeholder præcisionskomponenter. Forsøg ikke selv at skille den ad. • Undgå at tabe ClassPad eller udsætte den for hårde slag. • Opbevar eller efterlad ikke ClassPad på steder, der er udsat for høje temperaturer, høj luftfugtighed eller store mængder støv. Hvis ClassPad udsættes for lave temperaturer, kan det tage den længere tid at vise resultater og endda medføre, at den ikke fungerer.
8 Kom godt i gang Sørg for at opbevare fysiske fortegnelser over alle vigtige data! Lav batterispænding eller forkert udskiftning af batterierne i ClassPad kan medføre, at data gemt i hukommelsen bliver ødelagt eller går tabt. Gemte data kan også blive påvirket af kraftig elektrostatisk ladning eller hårde slag. Det er dit ansvar at oprette sikkerhedskopier af data for at undgå tab.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ClassPad 330 ClassPad OS Version 3.
1 Indhold Indhold Kom godt i gang 1. Udpakning ................................................................................................... 2. Fastgørelse og fjernelse af frontdækslet................................................... 3. Brug af pennen............................................................................................. 4. Udskiftning af batterier og konfiguration af ClassPad............................. 5. Brugerregistrering...................................................
2 Indhold 1-7 Variable og mapper ............................................................................... 1-7-1 Mappetyper..........................................................................................................1-7-1 Variabeltyper ......................................................................................................1-7-2 Oprettelse af en mappe ......................................................................................1-7-4 Oprettelse og brug af variable ..
3 Indhold 2-6 Matrix- og vektorberegninger .............................................................. 2-6-1 Indtastning af matrixdata ....................................................................................2-6-1 Udførelse af matrixberegninger ..........................................................................2-6-4 Brug af en matrix til at tildele forskellige værdier til forskellige variabler ............2-6-6 2-7 Specifikation af en talbase ..........................................
4 Indhold 2-13 Oprettelse af et program i hovedprogrammet................................... 2-13-1 Kapitel 3 Brug af programmet Graph & Table 3-1 Oversigt over programmet Graph & Table........................................... 3-1-1 Start af programmet Graph & Table....................................................................3-1-1 Programvinduet Graph & Table . ........................................................................3-1-1 Menuer og knapper i programmet Graph & Table...............
5 Indhold 3-8 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf...................... 3-8-1 Oversigt over menuen G-Solve ..........................................................................3-8-1 Brug af kommandoerne i menuen G-Solve ........................................................3-8-2 Kapitel 4 Brug af programmet Conics (keglesnit) 4-1 Oversigt over programmet Conics (keglesnit).................................... 4-1-1 Start af programmet Conics.......................................
6 Indhold 5-5 Andre funktioner i programmet 3D Graph .......................................... 5-5-1 Brug af Trace til at læse grafkoordinater.............................................................5-5-1 Indsættelse af tekst i et 3D Graph-vindue ..........................................................5-5-1 Beregning af en z-værdi for bestemte x- og y-værdier eller s- og t-værdier........5-5-2 Brug af træk-og-slip til at tegne en 3D-graf.........................................................
7 Indhold 7-5 Tegning af graf for statistiske data med to variable........................... 7-5-1 Tegning af punktdiagram og xy-linjediagram .....................................................7-5-1 Tegning af en regressionsgraf . ..........................................................................7-5-2 Tegning af graf for tidligere beregnede regressionsresultater . ..........................7-5-4 Tegning af en lineær regressionsgraf . .............................................................
8 Indhold 8-3 Redigering af figurer.............................................................................. 8-3-1 Markering og fjernelse af markering af figurer.....................................................8-3-1 Flytning og kopiering af figurer ...........................................................................8-3-3 Afsætning af en kommentar på vinduet Geometry..............................................8-3-4 Specifikation af talformatet for en måling.................................
9 Indhold 10-4 Arbejde med eActivity-filer................................................................. 10-4-1 Åbning af en eksisterende eActivity...................................................................10-4-1 Gennemgang af indholdet i en eActivity............................................................10-4-2 Redigering af indholdet i en eActivity................................................................10-4-2 Udvidelse af en programdatastrip.........................................
10 Indhold 12-3 Fejlfinding i et program ..................................................................... 12-3-1 Fejlfinding, når der vises en fejlmeddelelse .....................................................12-3-1 Fejlfinding i et program efter uventede resultater ............................................12-3-1 Redigering af et eksisterende program for at oprette et nyt .............................12-3-2 Søgning efter data i et program . ........................................................
11 Indhold Klipning og kopiering.......................................................................................13-4-11 Indsætning.......................................................................................................13-4-11 Specificering af tekst eller beregning som datatype for en bestemt celle.........................................................................................13-4-13 Brug af træk og slip til at kopiere celledata i et regneark.................................
12 Indhold 14-4 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden............... 14-4-1 Indtastning af en differentialligning af N’te orden og indledende tilstande, og derefter tegning af en graf for løsningerne........................................................14-4-1 14-5 Tegning af f (x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer . .................................................................................. 14-5-1 Tegning af en f (x) type funktionsgraf.....................
13 Indhold 15-8 Antal dage............................................................................................. 15-8-1 Antal dage-felter (Day Count)............................................................................15-8-1 Standardopsætninger for eksempler i programmet Financial............................15-8-1 15-9 Afskrivning........................................................................................... 15-9-1 Afskrivning-felter (Depreciation)................................
14 Indhold 16-8 16-9 16-10 16-11 16-12 16-13 16-14 16-15 16-16 Angivelse af skrifttype . ...................................................................... 16-8-1 Angivelse af det alfabetiske tastaturarrangement ........................... 16-9-1 Optimering af "Flash ROM" ............................................................. 16-10-1 Angivelse af afslutningsskærmbillede............................................. 16-11-1 Justering af berøringspanel . ...........................................
0 0-1-1 Om denne brugsvejledning Om denne brugsvejledning I dette afsnit forklares de symboler, der anvendes i denne brugsvejledning til at repræsentere taster, pennehandlinger, visningselementer og andre elementer, du støder på ved brug af ClassPad. Tastatur og ikonpanel på ClassPad 2 Ikonpanel s m M r S h 3 Markørtast Keyboard ON/OFF Clear = 1 Tastatur ( ) , (–) x 7 4 1 0 z y 8 5 2 .
0-1-2 Om denne brugsvejledning Taster, menuer og andre kontrolelementer på skærmen 4 Menulinje 5 Værktøjslinje Faner 6 Skærmtastatur 4 Menulinje Menunavne og kommandoer angives i tekst ved at sætte dem i kantede parenteser. Følgende eksempler viser typiske menufunktioner. Eksempel 1: Tryk på menuen O, og tryk derefter på [Keyboard]. Eksempel 2: Tryk på [Analysis], [Sketch] og derefter på [Line].
0-1-3 Om denne brugsvejledning 5 Værktøjslinje Handlinger med knapper på værktøjslinjen angives med illustrationer, som ligner de knapper, du skal trykke på. Eksempel 1: Tryk på $ for at afbilde funktionerne grafisk. Eksempel 2: Tryk på ( for at åbne vinduet Stat Editor. 6 Skærmtastatur Tastehandlinger på det skærmtastatur, der åbnes, når du trykker på k-tasten, angives med illustrationer, som ligner tastaturtasterne.
Kapitel Kom hurtigt i gang 1-1 1-2 1-3 1-4 1-5 1-6 1-7 1-8 1-9 Generel vejledning Tænd og sluk Brug af ikonpanelet Integrerede programmer Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Indtastning Variable og mapper Brug af Variable Manager Konfiguration af programformat-indstillinger 20070301 1
1-1-1 Generel vejledning 1-1 Generel vejledning Forside Side @ 1 2 3 s m M r S h 6 7 8 Keyboard Clear = ( 9 ON/OFF ) , (–) x 7 4 1 0 z y 8 5 2 .
1-1-2 Generel vejledning Generel vejledning Tallene ved siden af nedenstående elementer svarer til tallene i illustrationen på side 1-1-1. Forside 1 Berøringsskærm Berøringsskærmen viser beregningsformler, beregningsresultater, grafer og andre oplysninger. Pennen, der følger med ClassPad, kan bruges til at indtaste data og udføre andre handlinger ved at trykke direkte på berøringsskærmen. 2 Pen Denne pen er udviklet særligt med henblik på funktioner på en berøringsskærm.
1-1-3 Generel vejledning 9 Tastatur Brug disse taster til at indtaste de værdier og operatorer, der er angivet på tasterne. Du kan få yderligere oplysninger under "1-6 Indtastning". 0 E-tast Tryk på denne tast for at udføre en udregning eller indtaste en retur. Side ! 3-pins datakommunikationsport Tilslut datakommunikationskablet her for at kommunikere med en anden ClassPad-enhed eller en CASIO Data Analyzer. Du kan få yderligere oplysninger i "Kapitel 17 – Udførelse af datakommunikation".
1-1-4 Generel vejledning Brug af pennen De fleste værdi- og formelindtastninger, kommandoudførelser og andre handlinger kan udføres ved hjælp af pennen. k Ting, du kan gøre med pennen Tryk på Træk • Dette svarer til at klikke med en mus. • For at udføre en trykkehandling skal du trykke let med pennen på ClassPads berøringsskærm. • Pennetryk anvendes til at få vist en menu, udføre en knaphandling på skærmen, aktivere et vindue osv. • Dette svarer til at trække med en mus.
1-2-1 Tænd og sluk 1-2 Tænd og sluk Tænd Du kan tænde ClassPad ved enten at trykke på o-tasten eller trykke med pennen på berøringsskærmen. • Hvis ClassPad tændes (mens den er i dvaletilstand), vises det vindue, som var på skærmen, sidst du slukkede for den. Se funktionen "Resume" nedenfor. • Bemærk, at du skal starte med at udføre nogle enkelte konfigurationshandlinger, første gang du tænder din nye ClassPad. Du kan få yderligere oplysninger under "Kom godt i gang" i starten af brugsvejledningen (side 1).
1-2-2 Tænd og sluk Begrænsning af dvaletilstandens varighed Du kan benytte indstillingen [Power Save Mode] (se side 16-6-1) til at begrænse den varighed af dvaletilstanden, som angives af funktionen Resume. Hvis du for eksempel har angivet "1 dag" for [Power Save Mode], forbliver ClassPad i dvaletilstand i en dag, efter at der slukkes for strømmen. Derefter lukker ClassPad helt ned, hvorved alle data, som funktionen Resume har sikkerhedskopieret, bliver slettet.
1-3-1 Brug af ikonpanelet 1-3 Brug af ikonpanelet Ikonpanelet med syv permanente ikoner findes under berøringsskærmen. Hvis du trykker på et ikon, udføres den funktion, der er tildelt ikonet. Tabellen nedenfor forklarer, hvad du kan udføre med ikonerne på ikonpanelet. Funktion Skal du vælge dette ikon: Når du vil: Vise menuen O for at konfigurere indstillinger, skifte til programmenuen osv. Se "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
1-4-1 Integrerede programmer 1-4 Integrerede programmer Hvis du trykker på m på ikonpanelet, vises programmenuen. I nedenstående tabel vises ikonmenunavnene på de integrerede programmer, og der gives en beskrivelse af, hvad du kan bruge hvert program til. Skal du vælge dette ikon: Se kapitel: • Generelle beregninger, bl.a.
1-4-2 Integrerede programmer Hvis du vil udføre denne type handling: Skal du vælge dette ikon: Se kapitel: • Udveksle data med en anden ClassPad, en computer eller en anden enhed B 17 Y 16 • Rydde hukommelsen • Justere kontrasten • Konfigurere andre systemindstillinger Start af et integreret program Udfør følgende trin for at starte et integreret program. u ClassPad-handling (1) På ikonpanelet skal du trykke på m for at få vist programmenuen.
1-4-3 Integrerede programmer • Få vist programmer sorteret i grupper (Additional Applications, All Applications) Se under "Brug af programgrupper" nedenfor. • Flytte eller bytte om på ikoner Se under "Flytning af et ikon" nedenfor og "Ombytning af to ikoner" på side 1-4-4. • Slette et program Se under "Sletning af et program" på side α-2-1. k Brug af programgrupper Du kan bruge programgrupper til at angive, hvilken type programmer der skal vises i programmenuen.
1-4-4 Integrerede programmer u ClassPad-handling (1) På ikonpanelet skal du trykke på m for at få vist programmenuen. (2) Tryk på øverst til venstre i programmenuen. • Derved åbnes en menu med indstillingsalternativer. (3) Tryk på [Move Icon]. (4) Tryk på det ikon, du vil flytte (J i dette eksempel). • Ikonet markeres. (5) Tryk på det ikon, som det første ikon skal ligge efter (C i dette eksempel). • Ikonet flyttes.
1-5-1 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer 1-5 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer I dette afsnit forklares grundlæggende oplysninger og funktioner, som er fælles for alle integrerede programmer. Programvindue I det følgende vises den grundlæggende konfiguration af et vindue til et integreret program.
1-5-2 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Når du anvender to vinduer, kaldes det aktuelt valgte vindue (det vindue, hvor du kan udføre handlinger) det "aktive vindue". Indholdet i menulinjen, værktøjslinjen og statuslinjen kan anvendes for det aktive vindue. Det aktive vindue er indikeret med et tyk afgrænsning.
1-5-3 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Brug af menulinjen Menulinjen vises foroven i vinduet til hvert program. Den viser de menuer, du kan få adgang til fra det aktuelt aktive vindue. } Menulinje Hvis du trykker på menulinjen, vises de kommandoer, funktioner og indstillinger, den indeholder, og som du kan vælge imellem.
1-5-4 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Brug af menuen O Menuen Ovises øverst til venstre i vinduet for hvert program, undtagen for systemprogrammet. Du kan få adgang til menuen O ved at trykke på s på ikonpanelet eller ved at trykke på menulinjens O menu. k O-menuelementer I det følgende beskrives alle de elementer, der vises i menuen O. 1 2 3 4 5 6 7 1 Hvis du trykker på [Variable Manager] starter Variable Manager. Se "1-8 Brug af Variable Manager" angående detaljer.
1-5-5 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer k Brug af menuen O til at få adgang til vinduer De fleste ClassPad-programmer understøtter samtidig visning af to vinduer. Når der vises to vinduer på skærmen er det vindue, der har en tyk afgrænsning, det aktive vindue. Den menu og værktøjslinje, der vises, hører til det aktive vindue. Du kan bruge menuen Otil at skifte det aktive vindue og til at få vist det vindue, du ønsker.
1-5-6 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Brug af afkrydsningsfelter Et afkrydsningsfelt viser den aktuelle status for en dialogboksfunktion, der kan slås til og fra. En funktion er slået til (valgt), når der er en markering i det tilhørende afkrydsningsfelt. En funktion er slået fra, når afkrydsningsfeltet er tomt. Hvis du trykker i et afkrydsningsfelt, slås funktionen til (markeret) og fra (tomt). Funktion slået til Funktion slået fra Afkrydsningsfelter forekommer også i menuer.
1-5-7 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Brug af alternativknapper Alternativknapper anvendes i dialogbokse, der indeholder en række valgmuligheder, hvoraf du kun kan vælge én. En sort alternativknap indikerer den aktuelt valgte funktion, mens knapperne for de funktioner, som ikke er valgt, er hvide. Tryk på "Français". Dette vælger "Français" og fravælger "English". Alternativknapper vises også i menuer.
1-5-8 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Brug af værktøjslinjen Værktøjslinjen er placeret direkte under menulinjen i et programvindue. Den indeholder knapperne til det aktuelt aktive vindue. } Værktøjslinje k Knapper på værktøjslinjen Normalt skal du trykke på en knap for at udføre den handling, der er tildelt knappen. Nogle knapper har dog en pil v ved siden af sig. Hvis du trykker på pilen, vises en liste med funktioner, som du kan vælge.
1-5-9 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Læsning af oplysninger på statuslinjen Statuslinjen vises forneden i vinduet til hvert program. Statuslinje 1 2 3 1 Oplysninger om det aktuelle program Tip • Du kan ændre konfigurationen af en indstilling, som angives på statuslinjen, ved at trykke på den. Hvis du trykker på "Cplx" (indikerende udregninger med komplekse tal), mens hovedprogrammet kører, vil indstillingen skifte til "Real" (indikerende udregninger med reelle tal).
1-5-10 Grundlæggende funktioner i integrerede programmer Eksempel: Sådan afbryder du en graftegningshandling midlertidigt og genoptager den igen u ClassPad-handling (1) Brug programmet Graph & Table til at tegne en graf. • Du kan få yderligere oplysninger om graftegning under "Kapitel 3 – Brug af programmet Graph & Table". (2) Mens grafen tegnes, skal du trykke på K-tasten. • Dette afbryder tegnehandlingen midlertidigt og viser i højre side af statuslinjen.
1-6-1 Indtastning 1-6 Indtastning Du kan indtaste data på ClassPad vha. tastaturet eller ved at bruge skærmtastaturet. Stort set alle dataindtastninger på ClassPad kan udføres vha. skærmtastaturet. Tasterne på tastaturet bruges til indtastning af data, du ofte bruger, f.eks. tal, aritmetiske operatorer osv. Brug af skærmtastaturet Skærmtastaturet vises på den nederste del af berøringsskærmen. En række forskellige skærmtastaturtyper gør det nemt at indtaste data.
1-6-2 Indtastning k Skærmtastaturtyper Der findes fire forskellige skærmtastaturtyper som beskrevet nedenfor. • Tastaturet Math (mth) Hvis du trykker på k, vises det tastatur, som du senest arbejdede med i dette program. Hvis du afslutter programmet og skifter til et andet program, vises skærmtastaturet 9 (standard). Du kan bruge tastaturet Math (mth) til at indtaste værdier, variable og udtryk. Tryk på de nederste knapper for at få vist yderligere tegn. Du kan f.eks. trykke på -.
1-6-3 Indtastning k Valg af skærmtastaturtype Tryk på en af fanerne øverst på skærmtastaturet (9, 0, (, eller )) for at vælge den ønskede tastaturtype. Tryk her. Sådan får du vist tastaturet 2D. Grundlæggende indtastning Dette afsnit indeholder et antal eksempler, der viser, hvordan grundlæggende indtastningsprocedurer udføres. Alle procedurerne forudsætter følgende. • Hovedprogrammet kører. Du kan få yderligere oplysninger under "Start af et integreret program" på side 1-4-2. • Skærmtastaturet vises.
1-6-4 Indtastning Eksempel 2: Sådan forenkles 2 (5 + 4) ÷ (23 × 5) u ClassPad-handling Med tasterne på tastaturet c2(5+4)/(23*5)E Med skærmtastaturet Tryk på tasterne på tastaturet Math (mth) eller på tastaturet 2D for at indtaste beregningsudtrykket. c9 (eller )) c(f+e)/(cd*f)w Tip • Du kan, som vist i Eksempel 1 og Eksempel 2, indtaste simple aritmetiske beregninger vha. tasterne på tastaturet eller på skærmtastaturet.
1-6-5 Indtastning u Sådan slettes et unødvendigt tastetryk Brug d og e til at flytte markøren til positionen umiddelbart til højre for det tastetryk, du vil slette, og tryk derefter på K. Ved hvert tryk på K slettes en kommando til venstre for markøren. Eksempel: Sådan ændres udtrykket 369 × × 2 til 369 × 2 (1) c369**2 (2) dK Tip • Du kan flytte markøren uden at bruge markørtasten ved at trykke på destinationen med pennen. Derved flyttes markøren til den placering, du trykker på.
1-6-6 Indtastning u Sådan indsættes en ny indtastning i midten af et eksisterende beregningsudtryk Brug d eller e til at flytte markøren til den position, hvor du vil indsætte ny indtastning, og indtast de ønskede data. Eksempel: Sådan ændres 2.362 til sin(2.362) (1) c9c.dgx (2) dddddd (3) Ts Tip • Du kan flytte markøren uden at bruge markørtasten ved at trykke på destinationen med pennen. Derved flyttes markøren til den placering, du trykker på.
1-6-7 Indtastning k Brug af udklipsholderen til kopiering og indsætning Du kan kopiere (eller klippe) en funktion, en kommando eller en anden indtastning til ClassPads udklipsholder og derefter indsætte indholdet af udklipsholderen et andet sted. u Sådan kopieres tegn (1) Træk pennen hen over de tegn, du vil kopiere, for at markere dem. (2) Tryk på G på skærmtastaturet. • Der placeres en kopi af de markerede tegn i udklipsholderen. De markerede tegn ændres ikke, når du kopierer dem.
1-6-8 Indtastning u Kopiering og indsætning i meddelelsesboksen "Meddelelsesboksen" er et indtastnings- og visningsområde på 1 linje under grafvinduet (se kapitel 3). Meddelelsesboks Du kan benytte de to knapper til højre for meddelelsesboksen til at kopiere indholdet af meddelelsesboksen (knappen G) eller til at indsætte indholdet af udklipsholderen i meddelelsesboksen (knappen H). Kopiering og indsætning udføres på samme måde som kopierings- og indsætningsfunktioner med skærmtastaturet.
1-6-9 Indtastning u Tastesættet T Hvis du trykker på T-tasten, vises tasterne til indtastning af trigonometriske funktioner, og T-tasten ændres til I. Du kan trykke på denne tast for at skifte mellem T og standardtastaturet 9. Hvis du trykker på =-tasten (hyperbolsk), skifter du til tastesættet til indtastning af hyperbolske funktioner. Tryk på =-tasten igen for at vende tilbage til det almindelige tastesæt T.
1-6-10 Indtastning u Tastesættet V Hvis du trykker på V-tasten, vises tasterne til indtastning af variable bestående af ét tegn, og V-tasten ændres til I. Du kan trykke på denne tast for at skifte mellem V og standardtastaturet 9. Hvis du trykker på E-tasten, skifter du til tastesættet til indtastning af variable bestående af ét stort bogstav. ←E→ Tip • Som navnet antyder, er en variabel bestående af ét tegn et variabelnavn, der består af et enkelt bogstav som f.eks. "a" eller "x".
1-6-11 Indtastning u Tastesættet M Brug M-tasten til indtastning af græske, kyrilliske og accentuerede tegn. Tryk på knapperne J og K for at rulle til ekstra taster. Hvis du trykker på E, aktiveres caps lock for tastaturet til indtastning af store bogstaver. • Tryk på I for at vende tilbage til det første tastesæt på tastaturet Alphabet (abc). u Tastesættet n Dette tastesæt indeholder nogle af de symboler i matematiske udtryk, der også er tilgængelige på tastaturet Math (mth).
1-6-12 Indtastning k Brug af variable bestående af ét tegn Som navnet antyder, er en variabel bestående af ét tegn et variabelnavn, der består af et enkelt tegn, f.eks. "a" eller "x". Indtastning af variabelnavne bestående af ét tegn er underlagt nogle regler, der adskiller sig fra indtastningen af flere tegn (f.eks. abc). u Sådan indtastes et variabelnavn bestående af ét tegn Alle de tegn, du indtaster vha. en af følgende teknikker, behandles altid som en variabel bestående af ét tegn.
1-6-13 Indtastning u Sådan indtastes en række bestående af flere tegn En række bestående af flere tegn (f.eks. "list1") kan bruges til variabelnavne, programkommandoer, kommentarer osv. Du skal altid bruge tastaturet Alphabet (abc), når du vil indtaste en række bestående af flere tegn. Eksempel: 0abcw Du kan også benytte tastaturet Alphabet (abc) til at indtaste variabelnavne bestående af ét tegn. Du skal i dette tilfælde indtaste et enkelt tegn eller indtaste en matematisk operator efter et enkelt tegn.
1-6-14 Indtastning u Konfiguration af tastaturet Catalog (cat) Dette er en alfabetisk liste over kommandoer, funktioner og andre elementer, der er tilgængelige i den kategori, som i øjeblikket er valgt vha. "Form". Hvis du trykker på en knap med et bogstav, vises de kommandoer, funktioner eller andre elementer, der begynder med det pågældende bogstav. Tryk på rullepilen, og vælg derefter den ønskede kategori ([Func], [Cmd], [Sys], [User] eller [All]) på den liste, der vises.
1-6-15 Indtastning k Brug af tastaturet 2D Tastaturet 2D giver adgang til en række skabeloner, som du kan bruge til indtastning af brøker, eksponentielværdier, n’te rødder, matricer, differentialer, integraler og andre komplekse udtryk som de vises i din tekstbog. Tastaturet indeholder også tastesættet V, som du kan bruge til indtastning af variabler bestående af ét tegn, altså de samme, som du indtaster med tastaturet Math (mth).
1-6-16 Indtastning Hvis du vil indtaste dette: Integrationsskabelon u ADV Skal du anvende For mere information, se: disse taster: P "∫" i afsnittet "Brug af undermenuen Calculation" på side 2-8-14. tastesæt Hvis du trykker på ADV -tasten, vises der et tastatur som det herunder viste, som har en I-tast i stedet for ADV -tasten. Hvis du trykker på I, kommer du tilbage til det indledende tastatur 2D. Det følgende er de matematisk udtryk, du kan indtaste med tastaturet 2D.
1-6-17 Indtastning u Tastesættet V Hvis du trykker på V-tasten, vises tasterne til indtastning af variable bestående af ét tegn, og V-tasten ændres til I. Du kan trykke på denne tast for at skifte mellem V og det første tastesæt på tastaturet 2D. Hvis du trykker på E-tasten, skifter du til tastesættet til indtastning af variable bestående af ét stort bogstav. ←E→ Tip • Som navnet antyder, er en variabel bestående af ét tegn et variabelnavn, der består af et enkelt bogstav som f.eks. "a" eller "x".
1-6-18 Indtastning Tip • Hvis et beregningsudtryk skal evalueres af ClassPad, og resultatet skal vises i programmet eActivity, skal du indtaste beregningen i en beregningsrække. Se under "Indsættelse af en beregningsrække" på side 10-3-3. Eksempel 2: Sådan indtastes n Σk k 2 =1 (1) Tryk på ) for at få vist tastaturet 2D, og tryk derefter på -. (2) Tryk på . Markøren vises her først. (3) Indtast "k=1" i indtastningsfeltet under Σ.
1-6-19 Indtastning (4) Tryk med pennen for at flytte markøren til de andre indtastningssteder, og indtast grænseværdien for integrationen. Tryk på b i indtastningsfeltet oven over ∫. Tryk på a i indtastningsfeltet under ∫. (5) Når alt er, som du ønsker det, skal du trykke på E.
1-7-1 Variable og mapper 1-7 Variable og mapper Med ClassPad kan du registrere tekststrenge som variable. Du kan derefter bruge en variabel til at gemme en værdi, et udtryk, en streng, en liste, en matrix osv. En variabel kan hentes af en beregning for at få adgang til variablens indhold. Variable gemmes i mapper. Du kan ud over de standardmapper, der automatisk vises, også oprette dine egne brugermapper. Du kan oprette brugermapper efter behov til gruppering af variable efter type eller andre kriterier.
1-7-2 Variable og mapper k Den aktuelle mappe Den aktuelle mappe er den mappe, hvor de variable, der oprettes af programmer (undtagen eActivity), gemmes, og hvor du kan få adgang til disse variable. Den første aktuelle standardmappe er hovedmappen. Du kan også vælge en brugermappe, du har oprettet, som den aktuelle standardmappe er mappen "main". Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du gør dette, under "Angivelse af den aktuelle mappe" på side 1-8-3.
1-7-3 Variable og mapper k Typer af variable data Variable i ClassPad understøtter en række datatyper. Den type data, der tildeles en variabel, angives af et datatypenavn. Datatypenavne vises på listen over variable i Variable Manager og i dialogboksen Select Data, der vises, når du angiver en variabel i et ClassPad-program. Følgende tabel indeholder datatypenavne på alle variable og beskriver, hvad hvert navn betyder.
1-7-4 Variable og mapper Oprettelse af en mappe Du kan have op til 87 brugermapper i hukommelsen ad gangen. Dette afsnit forklarer, hvordan du opretter en brugermappe, samt reglerne for mappenavne. Du kan oprette en mappe ved hjælp af Variable Manager eller ved at benytte kommandoen "NewFolder". k Oprettelse af en mappe ved hjælp af Variable Manager Tryk på [Edit] og derefter på [Create Folder] i vinduet Variable Manager. Du kan få yderligere oplysninger under "1-8 Brug af Variable Manager".
1-7-5 Variable og mapper (4) Tryk på w for at udføre kommandoen. • Meddelelsen "done" vises på skærmen for at fortælle dig, at kommandoen er udført. Tip • Du kan benytte Variable Manager til at få vist indholdet af en mappe, som du har oprettet. Du kan få yderligere oplysninger under "1-8 Brug af Variable Manager". • Du kan få oplysninger om de kommandoer, som du kan bruge til at udføre mappehandlinger, under "12-6 Reference til programkommandoer".
1-7-6 Variable og mapper k Vigtigt at vide om variable bestående af ét tegn ClassPad understøtter brugen af variable bestående af ét tegn, som er variable, hvis navn består af ét enkelt tegn, f.eks. a eller x. Visse ClassPad-taster (tastaturtasterne x, y, Z, tasterne X, Y, Z, [ på skærmtastaturet Math (mth), V-tasten i tastesæt osv.) er indtastningstaster forbeholdt variabelnavne bestående af ét tegn. Du kan ikke bruge disse taster til indtastning af et variabelnavn bestående af mere end ét tegn.
1-7-7 Variable og mapper Tip • Hvis du tildeler et element til en variabel med et navn, der endnu ikke findes i den aktuelle mappe, oprettes en ny variabel med det pågældende navn, som vist ovenfor. Hvis der allerede er en variabel med det pågældende navn i den aktuelle mappe, erstattes indholdet af den eksisterende variabel med de nyligt tildelte data, medmindre den eksisterende variabel er beskyttet. Du kan få yderligere oplysninger om beskyttede variable under "Beskyttede variabeltyper" på side 1-7-3.
1-7-8 Variable og mapper k Variable i mappen "library" Du kan få adgang til variablene i mappen "library" uden at angive en sti, uanset hvilken mappe der er den aktuelle mappe. Eksempel:Sådan opretter du og får adgang til to variable, hvor den ene findes i mappen "library" og den anden i en anden mappe u ClassPad-handling (1) Angiv "main" som den aktuelle mappe (standardværdien), og udfør følgende handling for at oprette en variabel med navnet "eq1" og knytte de angivne listedata til den.
1-7-9 Variable og mapper eq2 w Da variablen "eq2" er gemt i mappen "library", behøver du ikke at angive stien til den. Tip • Hvis du angiver et variabelnavn, der både findes i den aktuelle mappe og i mappen "library", benyttes variablen i den aktuelle mappe. Du kan få yderligere oplysninger om prioritetsrækkefølgen for variabeladgang, og hvordan du får adgang til variable i bestemte mapper, under "Regler for adgang til variable" på side 1-7-11.
1-7-10 Variable og mapper Tildeling af værdier og andre data til en Systemvariabel Som navnet antyder er en systemvariabel en variabel, der oprettes og bruges af systemet (side 1-7-5). Du kan tildele værdier til nogle systemvariable, men ikke til andre. Du kan få yderligere oplysninger om, hvilke variables indhold du kan kontrollere, i tabellen over systemvariable på side α-7-1.
1-7-11 Variable og mapper Regler for adgang til variable Du får normalt adgang til en variabel ved at angive variablens navn. Reglerne i dette afsnit gælder, når du skal henvise til en variabel, som ikke findes i den aktuelle mappe, eller til en variabel, der har det samme navn som en eller flere variable i andre mapper. k Prioritetsrækkefølge for søgning efter variable Når du angiver et variabelnavn for at få adgang til en variabel, søges der efter variable i følgende rækkefølge.
1-8-1 Brug af Variable Manager 1-8 Brug af Variable Manager Variable Manager er et værktøj til administration af brugervariable, programmer, brugerfunktioner og andre typer data. Selvom dette afsnit kun bruger termen variable, refererer forklaringerne heri også til andre typer data, der kan administreres i Variable Manager. Oversigt over Variable Manager Dette afsnit beskriver, hvordan du starter og afslutter Variable Manager. Du får også oplysninger om konfigurationen af Variable Manager.
1-8-2 Brug af Variable Manager Visninger i Variable Manager Der er to visninger i Variable Manager, en mappeliste og en variabelliste. • Mappelisten er altid den første, der vises, når du starter Variable Manager. Den aktuelle mappe Antal variable i mappen Mappenavne Mappeliste • Hvis du trykker på et mappenavn på mappelisten, vælger du mappen. Hvis du trykker på mappenavnet igen, vises mappens indhold, som er en variabelliste.
1-8-3 Brug af Variable Manager Mappehandlinger i Variable Manager Dette afsnit beskriver de forskellige mappehandlinger, du kan udføre vha. Variable Manager. k Angivelse af den aktuelle mappe Den aktuelle mappe er den mappe, hvor de variable, der er oprettet i programmer (undtagen eActivity), gemmes, og hvor du kan få adgang til disse variable. Den første aktuelle standardmappe er hovedmappen. Du kan også vælge er mappen "main", du har oprettet, som den aktuelle mappe.
1-8-4 Brug af Variable Manager k Valg og fravalg af mapper De mappehandlinger, du foretager, udføres på de aktuelt valgte mapper. De mapper, der i øjeblikket er valgt på mappelisten, er dem, hvis afkrydsningsfelter er markeret. Du kan udføre følgende handlinger for at vælge og fravælge mapper efter behov. Hvis du vil: Skal du gøre følgende: Vælge en enkelt mappe Markere afkrydsningsfeltet ud for mappens navn. Fravælge en enkelt mappe Fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for mappens navn.
1-8-5 Brug af Variable Manager Tip • Du kan ikke slette mappen "library" eller mappen "main". • Hvis der i øjeblikket ikke er markeret noget afkrydsningsfelt på mappelisten, slettes den mappe, hvis navn er fremhævet på listen på det tidspunkt, hvor du trykker på [Edit] og derefter på [Delete]. • Der vises en fejlmeddelelse, og mappen bliver ikke slettet, hvis en af følgende betingelser er opfyldt. • Mappen er låst. • En variabel i mappen er låst. • Der er stadig variable i mappen.
1-8-6 Brug af Variable Manager k Indtastning af et mappenavn i et program Udfør nedenstående procedure, hvis du vil indtaste navnet på en mappe, der vises i vinduet Variable Manager, i det program, som du har startet Variable Manager fra. u ClassPad-handling (1) Flyt markøren til den placering, hvor du vil indtaste mappenavnet, i hovedprogrammet, i programmet Graph & Table eller i et andet program. (2) Start Variable Manager for at åbne mappelisten.
1-8-7 Brug af Variable Manager Variabelhandlinger I dette afsnit beskrives de forskellige handlinger, du kan udføre på variable i Variable Manager. k Åbning af en mappe Udfør følgende trin for at åbne en mappe og få vist variablene i den. u ClassPad-handling (1) Start Variable Manager, og åbn mappelisten. (2) Tryk på navnet på den mappe, du vil åbne, så det fremhæves, og tryk derefter på det igen. • Mappen åbnes, og der vises en variabelliste med indholdet i den.
1-8-8 Brug af Variable Manager (3) Tryk på rullepilen i dialogboksen, og vælg derefter datatypen på den liste, der vises. • Vælg [All], hvis du vil have vist variable for alle datatyper. • Du kan få oplysninger om datatypenavne og variable under "Typer af variable data" på side 1-7-3. (4) Når du har valgt den ønskede datatype, skal du trykke på [OK] for at anvende den eller på [Cancel] for at lukke valgdialogboksen uden at ændre den aktuelle indstilling.
1-8-9 Brug af Variable Manager k Sletning af en variabel Udfør følgende trin, når du vil slette en variabel. u ClassPad-handling (1) Åbn den mappe, der indeholder den variabel, som du vil slette, og åbn variabellisten. (2) Marker afkrydsningsfeltet ud for den variabel, du vil slette. • Hvis du vil slette flere variable, skal du markere afkrydsningsfelterne for dem alle. (3) Tryk på [Edit] og derefter på [Delete].
1-8-10 Brug af Variable Manager Tip • Hvis der i øjeblikket ikke er markeret noget afkrydsningsfelt på variabellisten, bliver den variabel, hvis navn i øjeblikket er fremhævet på listen, kopieret eller flyttet. • Hvis der allerede findes en variabel med det samme navn i destinationsmappen, overskrives variablen i destinationsmappen med den variabel, som du kopierer eller flytter.
1-8-11 Brug af Variable Manager u Sådan fjernes låsen fra en variabel (1) Åbn den mappe, der indeholder den variabel, som du vil fjerne låsen fra, og åbn variabellisten. (2) Marker afkrydsningsfeltet ud for den variabel, som du vil fjerne låsen fra. (3) Tryk på [Edit] og derefter på [Unlock]. k Søgning efter en variabel Du kan bruge følgende procedure til at søge i mappen "main" eller en brugerdefineret mappe efter et bestemt variabelnavn. Bemærk, at du ikke kan søge i mappen "library".
1-8-12 Brug af Variable Manager k Visning af indholdet af en variabel Du kan bruge Variable Manager til at få vist indholdet af en bestemt variabel. u ClassPad-handling (1) Åbn den mappe, der indeholder den variabel, hvis indhold du vil have vist, og åbn variabellisten. (2) Tryk på navnet på den variabel, hvis indhold du vil have vist, så det fremhæves, og tryk derefter på det igen. • Der vises en dialogboks med indholdet af variablen.
1-8-13 Brug af Variable Manager k Indtastning af et variabelnavn i et program Udfør følgende procedure, når du vil indtaste navnet på en variabel fra vinduet Variable Manager i det program, som du startede Variable Manager fra. u ClassPad-handling (1) Flyt markøren til den placering, hvor du vil indtaste variabelnavnet, i hovedprogrammet, i programmet Graph & Table eller i et andet program. (2) Start Variable Manager for at åbne mappelisten.
1-9-1 Konfiguration af programformat-indstillinger 1-9 Konfiguration af programformat-indstillinger Menuen O indeholder formatindstillinger til konfiguration af antallet af cifre på beregningsresultatdisplayet og vinkelenheden, såvel som program-specifikke kommandoer. I det følgende beskrives hver af de indstillinger og kommandoer, som er til rådighed på menuen O.
1-9-2 Konfiguration af programformat-indstillinger Specificering af en variabel Visse indstillinger kræver, at du specificerer variable. Hvis du specificerer en brugeroprettet variabel, når du konfigurerer indstillingen af et sådant element, skal du angive mappen, hvor variablen er gemt og variabelnavnet.
1-9-3 Konfiguration af programformat-indstillinger (5) Brug dialogboksen Select Data til at angive mappen, hvor variablen er gemt, og angiv dernæst variabelnavnet. • Eksempeldialogboksen i trin (4) viser valg af listevariablen med navnet "ab", som er gemt i mappen "main". (6) Tryk på [OK]. • Derved lukkes dialogboksen Select Data. Denne linje viser \ angivet i trin (5) ("main\ab" i dette tilfæde). Dette felt angiver, at "main\ab" er valgt som tabelvariabel.
1-9-4 Konfiguration af programformat-indstillinger Programformat-indstillinger Dette afsnit indeholder oplysninger om alle indstillingerne, du kan konfigurere ved hjælp af programformatindstillinger. De følgende to punkter er relevante for alle dialogboksene. • Nogle indstillinger indebærer aktivering eller deaktivering af indstillinger. En indstilling aktiveres, når afkrydsningsfeltet ved siden af den markeres (sætte et flueben), og hvis markeringen fjernes, deaktiveres indstillingen.
1-9-5 Konfiguration af programformat-indstillinger u Number Format Hvis du vil angive denne type visningsformat af numeriske værdier: Automatisk eksponentialvisningsindstilling for værdier mindre end 10–2 og fra 1010 eller derover (i decimaltilstand) Automatisk eksponentialvisningsindstilling for værdier mindre end 10–9 og fra 1010 eller derover (i decimaltilstand) Fast antal decimaler Fast antal betydende cifre Skal du vælge denne indstilling: Normal 1* Normal 2 Fix 0 – 9 Sci 0 – 9 u Angle Hvis du vil a
1-9-6 Konfiguration af programformat-indstillinger k Dialogboksen Graph Format Brug dialogboksen Graph Format til at konfigurere indstillinger for vinduet Graph og graftegning.
1-9-7 Konfiguration af programformat-indstillinger Hvis du vil: Skal du: Slå visning af markør-koordinater på vinduet Graph til Slå visning af markør-koordinater på vinduet Graph fra Slå visning af den forreste markør under tegning af grafer til Slå visning af den forreste markør under tegning af grafer fra Tegne flere grafer samtidigt Markere afkrydsningsfeltet [Coordinates]*. Fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet [Coordinates].
1-9-8 Konfiguration af programformat-indstillinger u Stat Window Auto Hvis du vil: Konfigurere indstillinger for View Window i programmet Statistics automatisk Konfigurere indstillinger for View Window i programmet Statistics manuelt Skal du: Markere afkrydsningsfeltet [Stat Window Auto]*. Fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet [Stat Window Auto]. k Dialogboksen 3D Format Brug dialogboksen 3D Format til at konfigurere indstillinger for vinduet 3D Graph og tegning af 3D-grafer.
1-9-9 Konfiguration af programformat-indstillinger u G-Controller Hvis du vil: Skal du: Aktivere visning af grafstyringspilene under graftegning Markere afkrydsningsfeltet [G-Controller]. Deaktivere visning af grafstyringspilene under graftegning Fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet [G-Controller].* • Ovenstående er det samme som indstillingen [G-Controller] i dialogboksen Graph Format.
1-9-10 Konfiguration af programformat-indstillinger u Measure Angle Hvis du vil specificere en vinkelenhed for målingsboksen: Skal du vælge denne indstilling: Radian Radian Grad Degree* Gradient Grad u Function Angle Hvis du vil specificere en vinkelenhed for tegning af grafer: Skal du vælge denne indstilling: Radian Radian* Grad Degree Gradient Grad u Axes Hvis du vil indstille aksetilstanden i vinduet Graph, når du åbner programmet Geometry: Skal du vælge denne indstilling: Slå visning
1-9-11 Konfiguration af programformat-indstillinger k Dialogboksen Advanced Format Brug dialogboksen Advanced Format til at konfigurere indstillinger for Fourier transform- og FFT-indstillinger.
1-9-12 Konfiguration af programformat-indstillinger k Dialogboksen Financial Format Brug Dialogboksen Financial Format til at konfigurere indstillinger for programmet Financial.
1-9-13 Konfiguration af programformat-indstillinger Fanen Special u Odd Period Hvis du vil: Skal du vælge denne indstilling: Specificere renters rente for ulige (delvise) måneder Compound (CI) Specificere almindelig rente for ulige (delvise) måneder Simple (SI) Specificere ingen adskillelse af fulde og ulige (delvise) måneder Off* u Compounding Frequency Hvis du vil: Skal du vælge denne indstilling: Specificere tilskrivning en gang om året Annual* Specificere tilskrivning to gange om året Semi
1-9-14 Konfiguration af programformat-indstillinger k Dialogboksen Presentation Brug dialogboksen Presentation til at konfigurere indstillinger for programmet Presentation. Du kan få yderligere oplysninger om programmet Presentation i kapitel 11. Hvis du vil: Skal du: Sende trykte data til ekstern enhed Vælge "Outer Device" for [Screen Copy To].* Gemme trykte data internt som Presentation-data Marker "P1: **" til og med "P20: **" for [Screen Copy To].
1-9-15 Konfiguration af programformat-indstillinger k Dialogboksen Communication Brug dialogboksen Communication til at konfigurere kommunikationsindstillinger. Du kan få yderligere oplysninger om programmet Communication i kapitel 17.
Kapitel Brug af hovedprogrammet Hovedprogrammet er et generelt numerisk og matematisk beregningsprogram, som du kan bruge til at studere matematik og løse matematiske problemer. Du kan bruge hovedprogrammet til at udføre generelle funktioner, lige fra grundlæggende aritmetiske beregninger til udregninger, der involverer lister, matricer osv. Hovedprogrammet indeholder også menuerne [Action] og [Interactive], hvor du kan vælge cirka 120 forskellige kommandoer til arbejde med matematiske udtryk.
2-1-1 Oversigt over hovedprogrammet 2-1 Oversigt over hovedprogrammet Dette afsnit indeholder oplysninger om følgende. • Vinduer i hovedprogrammet. • Tilstande, der bestemmer, hvordan beregninger og deres resultater vises. • Menuer og kommandoerne på dem. Start af hovedprogrammet Brug følgende procedure til at starte hovedprogrammet. u ClassPad-handling Tryk på J i programmenuen. Hovedprogrammet startes, og arbejdsområdet åbnes.
2-1-2 Oversigt over hovedprogrammet • De grundlæggende handlinger i hovedprogrammet består i at indtaste et beregningsudtryk i arbejdsområdet og trykke på E. Beregningen udføres, og resultatet vises i højre side af arbejdsområdet. Indtastet udtryk Beregningsresultat • Beregningsresultater vises i direkte format, idet matematiske udtryk vises, som de ser ud i matematikbogen. Du kan også indtaste udtryk i direkte format ved hjælp af ) skærmtastaturet.
2-1-3 Oversigt over hovedprogrammet Menuer og knapper i hovedprogrammet I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre ved hjælp af menuerne og knapperne i hovedprogrammet. • Du kan få yderligere oplysninger om menuen Ounder "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
2-1-4 Oversigt over hovedprogrammet Brug af hovedprogramtilstande Hovedprogrammet har en række forskellige tilstande, der bestemmer, hvordan beregningsresultater vises, samt andre indstillinger. Den aktuelle tilstand vises på statuslinjen. k Tilstandsindikatorer på statuslinjen 1 2 3 4 Indstillinger, der er markeret med en stjerne (*) i nedenstående tabeller, er standardindstillinger.
2-1-5 Oversigt over hovedprogrammet Åbning af ClassPad-programvinduer fra hovedprogrammet Hvis du trykker på rullepilen på værktøjslinjen, vises en palet med 15 ikoner, som du kan bruge til at åbne vinduer med visse andre ClassPad-programmer. Hvis du f.eks. trykker på knappen (, opdeles skærmen i to vinduer, idet vinduet Stat Editor i programmet Statistics vises i det nederste vindue.
2-1-6 Oversigt over hovedprogrammet • Du kan trække og slippe udtryk mellem arbejdsområdet i hovedprogrammet og det aktuelt viste vindue. Du kan f.eks. trække et udtryk fra arbejdsområdet i hovedprogrammet til vinduet Graph for at tegne en graf for udtrykket. Du kan få yderligere oplysninger under "2-10 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer". • Du kan få oplysninger om, hvordan du bruger hver type vindue, i kapitlerne om de pågældende programmer.
2-2-1 Grundlæggende beregninger 2-2 Grundlæggende beregninger I dette afsnit beskrives, hvordan du udfører grundlæggende matematiske beregninger i hovedprogrammet. Aritmetiske beregninger og parentesregning • Du kan udføre aritmetiske beregninger ved at indtaste udtryk, sådan som de skrives. Alle eksempelberegningerne nedenfor udføres ved hjælp af 9 skærmtastaturet, medmindre andet er angivet. • Hvis du vil indtaste en negativ værdi, skal du trykke på - eller -, før du indtaster værdien.
2-2-2 Grundlæggende beregninger Brug af e-tasten Brug e-tasten til at indtaste eksponentialværdier. Du kan også indtaste eksponentialværdier ved hjælp af E-tasten på tastaturerne 9 og ). Eksempler: 2,54 × 103 = 2540 c.feedw 1600 × 10–4 = 0,16 bgaaE-ew Udeladelse af multiplikationstegnet Du kan udelade multiplikationstegnet i følgende tilfælde.
2-2-3 Grundlæggende beregninger Tip • Variablen "ans" er en systemvariabel. Du kan få oplysninger om systemvariable under "1-7 Variable og mapper". • Da "ans" er et variabelnavn, kan du angive variablen "ans" ved at indtaste [a][n][s] på tastaturet 0 (Alphabet) eller ved at trykke på D-tasten på tastaturet 9 eller ). • Variablen "ans" indeholder resultatet af den seneste beregning. • Arbejdsområdet vedligeholder en oversigt over de beregninger, du udfører (side 2-3-1).
2-2-4 Grundlæggende beregninger Tildeling af en værdi til en variabel Udover at anvende tasten til tildeling af variabel (W, side 1-7-6), kan du også anvende den herunder viste syntaks i hovedprogrammet og programmet eActivity til at tildele en værdi til en variabel. Syntaks: Variabel: = værdi Eksempel: Tildel 123 til variabel x. u ClassPad-handling (1) Udfør nedenstående tastoperation i arbejdsområdet i hovedprogrammet. 9X0L:9=bcd (2) w Vigtigt! ":=" kan kun anvendes i hovedprogrammet og eActivity.
2-2-5 Grundlæggende beregninger Prioriteret rækkefølge ved beregninger ClassPad udfører automatisk beregninger i nedenstående rækkefølge. 1 Kommandoer med parenteser (sin(, diff(, osv.) o r 2 Fakultetsfunktioner (x!), gradangivelser ( , ), procentværdier (%) 3 Potensopløftninger 4 π, hukommelse og variabelmultiplikationer, hvor multiplikationstegnet er udeladt (2π, 5A osv.) Kommandoer med multiplikationer af parenteser, hvor multiplikationstegnet er udeladt (2' 3 osv.
2-2-6 Grundlæggende beregninger Beregningstilstande Hovedprogrammet har flere forskellige tilstande som beskrevet under "Brug af hovedprogramtilstande" på side 2-1-4. Visningsformatet af beregningsresultater afhænger af, hvilken hovedprogramtilstand der er valgt i øjeblikket. Dette afsnit fortæller, hvilken tilstand du skal benytte til hver beregningstype, og forklarer forskellen mellem de beregningsresultater, som hver tilstand giver. • Alle nedenstående beregningseksempler vises i algebraisk tilstand.
2-2-7 Grundlæggende beregninger u Brug af knappen u til at skifte mellem standardtilstand og decimal tilstand Du kan trykke på u for at skifte den viste værdi mellem formatet for standardtilstand og decimal tilstand. Bemærk, at når du trykker på u, ændres formatet af den viste værdi. Den aktuelle indstilling for standardtilstand/decimal tilstand ændres ikke. Eksempel 1: Ved tryk på u, mens ClassPad er konfigureret til standardtilstandsvisning (Normal 1) Udtryk 100 ÷ 6 = 16,6666666...
2-2-8 Grundlæggende beregninger k Kompleks tilstand og reel tilstand Den komplekse tilstand (Complex Mode) er beregnet til beregninger med komplekse tal, mens den reelle tilstand (Real Mode) er begrænset til beregninger inden for området af reelle tal. Hvis der udføres en beregning i reel tilstand, hvor resultatet ligger uden for området af reelle tal, vises der en fejlmeddelelse (Non-Real in Calc error).
2-3-1 Brug af beregningsoversigten 2-3 Brug af beregningsoversigten Beregningsoversigten i hovedprogrammets arbejdsområde kan indeholde op til 30 par af udtryk/resultater. Du kan slå en tidligere beregning op, redigere den og derefter udføre beregningen igen. Visning af beregningsoversigtens indhold Brug rullepanelet eller rulleknapperne til at rulle op og ned i arbejdsområdevinduet. Derved vises det aktuelle indhold af beregningsoversigten.
2-3-2 Brug af beregningsoversigten Genberegning af et udtryk Du kan redigere et beregningsudtryk i beregningsoversigten og derefter beregne det resulterende udtryk igen. Hvis du trykker på w, genberegnes det udtryk, som markøren er placeret i, og alle udtryk under markørens aktuelle placering genberegnes også. Eksempel 1: Sådan ændres "ans × 2" til "ans × 3" i nedenstående eksempel, hvorefter det genberegnes u ClassPad-handling (1) Tryk til højre for udtrykket "ans × 2" for at placere markøren der.
2-3-3 Brug af beregningsoversigten Eksempel 2: Sådan skiftes fra standardtilstand til decimaltilstand (side 2-2-6) efterfulgt af genberegning u ClassPad-handling (1) Flyt markøren til den placering, du vil genberegne fra. • I dette eksempel trykkes i slutningen af linje 2 for at placere markøren der. (2) Tryk på "Standard" på statuslinjen for at skifte den til "Decimal". (3) Tryk på w. • Alle udtryk fra og med markørens placering genberegnes, og resultaterne vises i formatet for decimal tilstand.
2-3-4 Brug af beregningsoversigten Sletning af en del af indholdet i beregningsoversigten Du kan bruge følgende procedure til at slette en enkelt udtryks/resultatenhed på to linjer fra beregningsoversigten. u ClassPad-handling (1) Flyt markøren til den udtrykslinje eller den resultatlinje i den enhed, som du vil slette. (2) Tryk på [Edit] og derefter på [Delete]. • Udtrykket og resultatet i den valgte enhed slettes.
2-4-1 Funktionsberegninger 2-4 Funktionsberegninger Dette afsnit beskriver, hvordan du udfører funktionsberegninger i hovedprogrammets arbejdsområde. • De fleste af de operatorer og funktioner, der beskrives i dette afsnit, indtastes fra tastaturerne 9 (Math) og ( (Catalog). Det tastatur, du skal benytte til at udføre de eksempelhandlinger, der beskrives her, er angivet med mærket eller med knapnavne* ("TRIG", "MATH", "Cmd" osv.) i en af kolonnerne "Brug dette tastatur".
2-4-2 Funktionsberegninger k Trigonometriske funktioner (sin, cos, tan) og inverse trigonometriske funktioner (sin–1, cos–1, tan–1) I de første fire eksempler nedenfor benyttes indstillingen "Degree" (angivet ved "Deg" på statuslinjen) for vinkelenheden. I det sidste eksempel benyttes "Radian" (angivet ved "Rad"). Se "1-9 Konfiguration af programformat-indstillinger" angående detaljer om disse indstillinger.
2-4-3 Funktionsberegninger k Logaritmiske funktioner (log, ln) og eksponentialfunktioner (e, ^, k') Problem Brug dette tastatur: mth abc cat 2D Handling log1,23 (log101,23) = 0,08990511144 Func l 1.23 w eller )V 10 e 1.23 w ln90 (loge90) = 4,49980967 Func I 90 w eller )V0ne e 90 w log39 = 2 Func l 3 , 9 w eller )V 3 e 9 w 101,23 = 16,98243652 MATH Cmd 10 { 1.23 w e = 90,0171313 MATH Func e 4.5 w eller )Q 4.
2-4-4 Funktionsberegninger k Hyperbolske funktioner (sinh, cosh, tanh) og inverse hyperbolske funktioner (sinh–1, cosh–1, tanh–1) Problem Brug dette tastatur: mth abc cat 2D Handling sinh3,6 = 18,28545536 TRIG Func =1 3.6 w cosh1,5 – sinh1,5 = 0,2231301601 TRIG Func =2 1.5 )-11.5 w e–1,5 = 0,2231301601* MATH Func e - 1.5 w cosh–1 ( 20 ) 15 = 0,7953654612 TRIG Func =@ 20 / 15 w eller =@)N 20 c 15 w Løs for x givet tanh(4x) = 0,88.
2-4-5 Funktionsberegninger k Andre funktioner (%, fRound, sRound) , x2, x–1, x!, abs, signum, int, frac, intg, Brug dette tastatur: Problem mth Handling abc cat 2D Hvad er 12% af 1500? 180 SMBL Cmd 1500 * 12 &w Hvor mange procent af 880 er 660? SMBL Cmd 660 / 880 &w Hvilken værdi er 15 % større end 2500? 2875 SMBL Cmd 2500 *( 1 + 15 & Hvilken værdi er 25 % mindre end 3500? 2625 SMBL Cmd 3500 *( 1 - 25 & 75% 2+' 5 = 3,65028154 ' Func 9 2 )+ 9 5 w eller )5 2 e+5 5 w (3 + i)
2-4-6 Funktionsberegninger Brug dette tastatur: Problem mth abc Hvad er fortegnet til –3,4567? –1 (signum returnerer –1 for en negativ værdi, 1 for en positiv værdi, "Undefined" for 0 og A for et A imaginært tal). Hvad er heltalsdelen af –3,4567? CALC cat Handling 2D Func [signum] - 3.4567 w Func - 3.4567 w –3 Hvad er decimaldelen af –3,4567? –0,4567 Func [frac] - 3.4567 w Hvad er det største heltal, som er mindre end eller lig med –3,4567? –4 Func [intg] - 3.
2-4-7 Funktionsberegninger u Funktionen "rand" • Funktionen "rand" genererer tilfældige tal. Hvis du ikke angiver et argument, genererer "rand" 10-cifrede decimalværdier på 0 eller derover, men mindre end 1. Hvis du angiver to heltalsværdier som argumenter, genereres tilfældige tal mellem værdierne. Problem Brug dette tastatur: mth abc cat 2D Handling Generer tilfældige tal mellem 0 og 1. Func [rand] w Generer tilfældige heltal mellem 1 og 6.
2-4-8 Funktionsberegninger u Kommandoen "RandSeed" • Du kan angive et heltal mellem 0 og 9 som argument til denne kommando. 0 angiver ikke-sekventiel generering af tilfældige tal. Et heltal mellem 1 og 9 betyder, at den angivne værdi benyttes som basis for angivelse af sekventielle tilfældige tal. Standardargumentet for kommandoen er 0. • De tal, som ClassPad genererer, umiddelbart efter at du har angivet generering af sekventielle tilfældige tal, følger altid det samme tilfældige mønster.
2-4-9 Funktionsberegninger k Permutationer (nPr) og kombinationer (nCr) u Samlet antal permutationer n! nPr = ––––– (n – r)! u Samlet antal kombinationer n! nCr = ––––––– r! (n – r)! Brug dette tastatur: Problem mth abc cat Handling 2D Hvor mange forskellige permutationer findes der, når du har 10 forskellige objekter og arrangerer dem fire ad gangen? 10P4 = 5040 CALC Func } 10 , 4 w Hvor mange forskellige kombinationer findes der, når du har 10 forskellige objekter og udtager fire ad gangen?
2-4-10 Funktionsberegninger Funktionen "piecewise" returnerer én værdi, når et udtryk er sandt, og en anden værdi, når det er falsk. Syntaksen for funktionen "piecewise" vises nedenfor.
2-4-11 Funktionsberegninger k Lighedstegn og ulighedstegn (=, ≠, <, >, <, >) Du kan bruge disse symboler til at udføre et antal forskellige grundlæggende beregninger. Brug dette tastatur: Problem mth Sådan adderes 3 på begge sider af x = 3. x+3=6 Træk 2 fra begge sider af y < 5. y–2<3 abc cat Handling 2D (X= 3 )+ 3 w MATH Cmd OPTN MATH Cmd (Y 5 )- 2 w Tip • Under forklaringerne til "Syntaks" under "2-8 Brug af menuen Action" er følgende operatorer angivet som "Eq/Ineq": =, ≠, <, >, <, >.
2-4-12 Funktionsberegninger k Løsninger, der understøttes af ClassPad (TRUE, FALSE, Undefined, No Solution, ∞, const, constn) Løsning Beskrivelse Eksempel TRUE Resultat, når en løsning er sand. judge (1 = 1) w FALSE Resultat, når en løsning er falsk. judge (1 < 0) w Undefined Resultat, når en løsning er udefineret. 1/0 w No Solution Resultat, når der ikke findes nogen løsning.
2-4-13 Funktionsberegninger k Funktionen Dirac Delta "delta" er funktionen Dirac Delta. Funktionen delta evaluerer numerisk som vist herunder. d(x) = { 0,d(xx),≠x0= 0 Ikke-numeriske udtryk, som sendes til funktionen delta, evalueres ikke. Integralen af en lineær deltafunktion er en Heaviside-funktion. Syntaks: delta(x) x : variabel eller tal Eksempler: k n’te Deltafunktion Den n’te deltafunktion er det n’te differentiale af funktionen delta.
2-4-14 Funktionsberegninger k Funktionen Heaviside enhedstrin "heaviside" er kommandoen for Heaviside-funktionen, som kun evaluerer numeriske udtryk som vist herunder. 0, x < 0 1 H(x) = ,x=0 2 1, x > 0 Ikke-numeriske udtryk, som sendes til Heaviside-funktionen, vil ikke blive evalueret, og numeriske udryk, som indeholder komplekse tal, vil blive returneret udefineret. Afledningen af Heaviside-funktionen er Delta-funktionen.
2-4-15 Funktionsberegninger k Funktionen Gamma Funktionen Gamma kaldes "gamma" på ClassPad. Γ(x) = +∞ x–1 –t t e ∫0 dt For et heltal n evalueres gamma som vist herunder. G(n) = – 1) !, n > 0 { (nundefined ,n<0 Gamma defineres for alle reelle tal med undtagelse af negative heltal. Den defineres også for alle komplekse tal, hvor enten den reelle eller imaginære del af det komplekse tal ikke er et heltal. Gamma i et symbolsk udtryk returneres uevalueret.
2-5-1 Listeberegninger 2-5 Listeberegninger Dette afsnit forklarer, hvordan du indtaster data i hovedprogrammet eller Stat Editor, og hvordan du udfører grundlæggende listeberegninger. Indtastning af listedata Du kan indtaste listedata fra arbejdsområdet eller fra vinduet Stat Editor. k Indtastning af listedata fra arbejdsområdet Eksempel: Sådan indtaster du listen {1, 2, 3} og tildeler den til listevariablen "lista".
2-5-2 Listeberegninger k Operationer på elementer i listevariable Du kan genkalde værdien af alle elementerne i en listevariabel. Hvis værdierne {1, 2, 3} er tildelt til "lista", kan du for eksempel genkalde den anden værdi i "lista", hvis du har brug for det. Du kan også tildele en værdi til ethvert element i en liste. Hvis værdierne {1, 2, 3} er tildelt til "lista", kan du for eksempel erstatte den anden værdi med "5", så listen indeholder {1, 5, 3}.
2-5-3 Listeberegninger Brug af en liste i en beregning Du kan udføre aritmetiske operationer mellem to lister, mellem en liste og et numerisk værdi eller mellem en liste og et udtryk, en ligning eller en ulighed. Liste Numerisk værdi Udtryk Ligning Ulighed + − × ÷ Liste Numerisk værdi = Udtryk Ligning Ulighed Liste k Fejl i listeberegninger • Når du udfører en aritmetisk operation mellem to lister, skal begge listerne have det samme antal celler. Hvis det ikke er tilfældet, opstår der en fejl.
2-5-4 Listeberegninger Brug af en liste til at tildele forskellige værdier til forskellige variabler Anvend fremgangsmåden i dette afsnit, hvis du vil anvende en liste til at tildele diverse, forskellige værdier til forskellige variabler. Syntaks: Liste med tal S Liste med variabler Eksempel: Tildel værdierne 10, 20 og 30 til variablerne x, y og z henholdsvis u ClassPad-handling (1) Udfør nedenstående tastoperation i arbejdsområdet i hovedprogrammet.
2-6-1 Matrix- og vektorberegninger 2-6 Matrix- og vektorberegninger Dette afsnit forklarer, hvordan du opretter matricer i hovedprogrammet, og hvordan du udfører grundlæggende matrixberegninger. Tip • Da en vektor kan betragtes som en matrix med 1 række og n kolonner eller med n rækker og 1 kolonne, indeholder afsnittet ikke specifikke forklaringer om vektorer.
2-6-2 Matrix- og vektorberegninger k Operationer på elementer i matrixvariable Du kan genkalde værdien af ethvert element i en matrixvariabel. Når dataene 1 2 3 4 er tildelt til matricen "mat1", kan du for eksempel genkalde elementet i række 2, kolonne 1. Du kan også tildele en værdi til et ethvert element i en matrix. Du kan for eksempel tildele 1 5 værdien "5" til elementet i række 1, kolonne 2 i "mat1", så du får matricen .
2-6-3 Matrix- og vektorberegninger k Indtastning af matrixværdier ved hjælp af tastaturet ) Med tasterne 6, 7 og 8 på tastaturet ) kan du hurtigt og nemt indtaste matrixdata.
2-6-4 Matrix- og vektorberegninger Tip • I trin (1) i ovenstående procedure tilføjes rækker og kolonner, efterhånden som de bliver nødvendige. Du kan opnå det samme resultat ved at tilføje rækker og kolonner for at oprette en tom matrix med de ønskede dimensioner og derefter indtaste data. Du kan oprette en matrix med 2 rækker × 3 kolonner ved at trykke på 6, 6, 7 eller 6, 8. I begge tilfælde kan du også trykke på knapperne i den omvendte rækkefølge af den, der vises her.
2-6-5 Matrix- og vektorberegninger (3) Tryk på 8, og indtast derefter værdierne i den anden matrix. (4) Tryk på w. Eksempel 3: Sådan multipliceres matricen 1 2 3 4 med 5 u ClassPad-handling (1) Udfør nedenstående tastehandling i hovedprogrammets arbejdsområde. 9[[b,c][d,e]]*f (2) Tryk på w. Tip • Bemærk, at når du adderer eller subtraherer to matricer, skal de have det samme antal rækker og det samme antal kolonner (de samme dimensioner).
2-6-6 Matrix- og vektorberegninger k Potensopløftning af en matrix Eksempel: Sådan opløftes 1 2 3 4 til 3. potens Brug de procedurer, der beskrives under "Addition, subtraktion, multiplikation og division af matricer" på side 2-6-4 for at indtaste beregningen. Følgende skærmbilleder fremkommer ved hver indtastningsmetode.
2-7-1 Specifikation af en talbase 2-7 Specifikation af en talbase Når du anvender hovedprogrammet, kan du specificere en standardtalbase (binær, oktal. decimal, hexadecimal) eller du kan specificere en talbase for en bestemt heltalsværdi. Du kan også konvertere mellem talbaser og udføre bit-operationer med brug af logiske operatorer (not, and, or, xor). Bemærk, at mens en standardtalbase specificeres, kan du kun indtaste heltel.
2-7-2 Specifikation af en talbase • Det følgende er beregningsområderne for hver talbase.
2-7-3 Specifikation af en talbase Valg af en talbase Specifikation af en standardtalbase i hovedprogrammet vil gælde den aktuelle linje (udtryk/ resultatpar) og alle efterfølgende linjer, indtil du ændrer indstillingen af standardtalbasen. Anvend baseknapperne på værktøjslinjen til at specificere talbasen. u Valg af talbasen for den linje, hvor markøren befinder sig (1) Tryk på ned-pilen ved siden af <-knappen. • Dette viser en palet med talbaseknapper.
2-7-4 Specifikation af en talbase • Når du indtaster en værdi i en linje, for hvilken er talbase er specificeret, ændres den indtastede værdi automatisk til den specificerede talbase. Hvis du udfører beregningen 19+1 i en linje, for hvilken Hex (Hexadecimal) er specificeret som talbase, vil både 19 og 1 blive fortolket som hexadecimale værdier, som frembringer resultatet 1Ah. "h" er det suffiks, som angiver hexadecimal notation.
2-7-5 Specifikation af en talbase Bitwise-operationer De herunder anførte logiske operatorer kan anvendes i beregninger. Operator and Beskrivelse Returnerer resultatet af et bitwise-produkt or Returnerer resultatet af en bitwise-sum xor Returnerer resultatet af en bitwise eksklusiv logisk sum not Returnerer resultatet af en komplement (bitwise negation) Eksemplerne 1, 2 og 3 anvender Bin (binær) som talsystem. Eksempel 4 anvender Hex (Hexadecimal).
2-8-1 Brug af menuen Action 2-8 Brug af menuen Action Menuen [Action] gør det lettere at beregne transformations- og udvidelsesfunktioner, differential- og integralfunktioner og statistiske funktioner og udføre andre ofte anvendte matematiske menuhandlinger. Du skal blot vælge den ønskede funktion og derefter indtaste udtryk eller variable i overensstemmelse med funktionens syntaks.
2-8-2 Brug af menuen Action Eksempelskærmbilleder Nedenstående skærmbilleder viser eksempler på, hvordan det indtastede udtryk og outputudtrykket vises på ClassPad-skærmen. I nogle tilfælde kan det indtastede udtryk og outputudtrykket (resultatet) ikke være på skærmen. I så fald skal du trykke på den venstre eller højre pil, der vises på skærmen, for at rulle udtrykket og få vist den del, der ikke kan være på skærmen.
2-8-3 Brug af menuen Action Visning af menuen Action Tryk på [Action] på menulinjen for at få vist den menu med 12 undermenuer, som vises nedenfor. I det følgende forklares de funktioner, der er tilgængelige i hver undermenu. Brug af undermenuen Transformation Undermenuen [Transformation] indeholder kommanoder til transformation af udtryk, f.eks. "expand" og "factor". u approx Funktion: Transformerer et udtryk til en numerisk approksimation.
2-8-4 Brug af menuen Action u simplify Funktion: Forenkler et udtryk. Syntaks: simplify (Exp/Eq/Ineq/List/Mat [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med). Eksempel: Forenkling af (15' 3 + 26)^(1/3) Menuelement: [Action][Transformation][simplify] Eksempel: Forenkling af cos(2x) + (sin(x))2 (i radiantilstand) Menuelement: [Action][Transformation][simplify] u expand Funktion: Udvider et udtryk.
2-8-5 Brug af menuen Action u rFactor Funktion: Faktoriserer et udtryk op til dets rødder, hvis der findes nogen. Syntaks: rFactor (Exp/Eq/Ineq/List/Mat [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med). Eksempel: Faktorisering af x2 3 Menuelement: [Action][Transformation][rFactor] u factorOut Funktion: Faktoriserer et udtryk i forhold til en angivet faktor. Syntaks: factorOut (Exp/Eq/Ineq/List/Mat, Exp [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med).
2-8-6 Brug af menuen Action u tExpand Funktion: Benytter sum- og differensformlerne til at udvide en trigonometrisk funktion. Syntaks: tExpand(Exp/Eq/Ineq/List/Mat [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med). Eksempel: Udvidelse af sin (a + b) Menuelement: [Action][Transformation][tExpand] u tCollect Funktion: Benytter produkt til sum-formlerne til at transformere produktet af en trigonometrisk funktion til et udtryk i sumformat.
2-8-7 Brug af menuen Action u propFrac Funktion: Transformerer en decimal værdi til den tilsvarende ægte brøkværdi. Syntaks: propFrac (Exp/Eq/Ineq/List/Mat [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med).
2-8-8 Brug af menuen Action Brug af undermenuen Advanced u solve Se side 2-8-43 angående information om solve. u dSolve Se side 2-8-44 angående information om dSolve. u taylor Funktion: Beregner et Taylor-polynomium for et udtryk i forhold til en bestemt variabel. Syntaks: taylor (Exp/List, variabel, orden [,centerpunkt] [ ) ] Eksempel: Beregning af et 5.
2-8-9 Brug af menuen Action ClassPad understøtter transformation af de følgende funktioner. sin(x), cos(x), sinh(x), cosh(x), xn, x, ex, heaviside(x), delta(x), delta(x, n) ClassPad understøtter ikke transformation af de følgende funktioner. tan(x), sin– 1(x), cos– 1(x), tan– 1(x), tanh(x), sinh– 1(x), cosh– 1(x), tanh– 1(x), log(x), ln(x), 1/x, abs(x), gamma(x) Laplace transformation af en differentialligning Kommandoen laplace kan anvendes til at løse almindelige differentialligninger.
2-8-10 Brug af menuen Action Fourier Transform parrene defineres med brug af to arbitrære konstanter, a, b. b F(ω) = f(t) = ∞ (2π)1–a ∫– ∞ f(t)eibωt dt b ∞ (2π )1+a ∫–∞ F(ω)e–ibωt dω Værdierne af a og b afhænger af den videnskabelige disciplin, som kan specificeres med værdien af n (optionel fjerde parameter i Fourier og invFourier) som vist herunder.
2-8-11 Brug af menuen Action u FFT, IFFT Funktion: "FFT" er kommandoen for den hurtige Fourier Transform, og "IFFT" er kommandoen for den inverse hurtige Fourier Transform. 2n dataværdier er nødvendige for at udføre FFT og IFFT. På ClassPad beregnes FFT og IFFT numerisk. Syntaks: FFT (liste) eller FFT (liste, m) IFFT (liste) eller IFFT (liste, m) • Datastørrelse skal være 2n for n = 1, 2, 3 • Værdien for m er optionel. Den kan være fra 0 til 2, indikerende, hvilken FFTparameter, der skal anvendes.
2-8-12 Brug af menuen Action Generelt kan Fourier-transformparret defineres ved hjælp af to arbitrære konstanter a og b som vist herunder. F(ω) = f(t) = ⏐b⏐ ∞ (2π)1–a ∫–∞ f(t)eibωt dt ⏐b⏐ ∞ (2π )1+a ∫–∞ F(ω)e–ibωt dω Uheldigvis er adskillige konventioner i almindelig brug for a og b.
2-8-13 Brug af menuen Action u diff Funktion: Differentierer et udtryk i forhold til en angivet variabel. Syntaks: diff(Exp/List[,variabel] [ ) ] diff(Exp/List,variabel,rækkefølge[,a] [ ) ] • "a" er det punkt, hvor du vil beregne den afledede værdi. • "rækkefølge" = 1, hvis du vil anvende følgende syntaks: diff(Exp/List [,variabel][ ). Standardvariablen er "x", når "variabel" udelades.
2-8-14 Brug af menuen Action u∫ Funktion: Integrerer et udtryk i forhold til en angivet variabel. Syntaks: ∫ (Exp/List[,variabel] [ ) ] ∫ (Exp/List, variabel, nedre grænse, øvre grænse [,tol ] [ ) ] • "x " er standardværdien, hvis [,variabel] udelades. • "tol " angiver det tilladte usikkerhedsinterval. • Kommandoen returnerer en tilnærmet værdi, når der er angivet et interval for "tol". • Kommandoen returnerer den sande værdi for et endeligt interval, når "tol" ikke angives.
2-8-15 Brug af menuen Action u lim Funktion: Beregner grænseværdien for et udtryk.
2-8-16 Brug af menuen Action u rangeAppoint Funktion: Finder et udtryk eller en værdi, der overholder en betingelse i et bestemt interval. Syntaks: rangeAppoint (Exp/Eq/List, startværdi, slutværdi [ ) ] • Når der angives en ligning (Eq) for det første argument, skal ligningen indtastes i syntaksen Var = Exp. Beregningen kan ikke udføres, hvis der benyttes en anden syntaks.
2-8-17 Brug af menuen Action u fMin Funktion: Returnerer minimumpunktet for en funktion inden for et bestemt interval. Syntaks: fMin(Exp[,variabel] [ ) ] fMin(Exp,variabel,startværdi,slutværdi[,n] [ ) ] • "x" er standardværdien, hvis "[,variabel]" udelades. • Minus uendeligt og plus uendeligt er standardværdien, når syntaksen fMin (Exp [, variabel] [ ) ] anvendes. • "n" er beregningsnøjagtigheden, som du kan angive som et heltal i intervallet fra 1 til 9.
2-8-18 Brug af menuen Action u fMax Funktion: Returnerer maksimumpunktet for en funktion inden for et bestemt interval. Syntaks: fMax(Exp[,variabel] [ ) ] fMax(Exp,variabel,startværdi,slutværdi[,n] [ ) ] • "x " er standardværdien, hvis "[,variabel]" udelades. • Minus uendeligt og plus uendeligt er standardværdien, når syntaksen fMax (Exp [, variabel] [ ) ] anvendes. • "n" er beregningsnøjagtigheden, som du kan angive som et heltal i intervallet fra 1 til 9.
2-8-19 Brug af menuen Action u lcm Funktion: Returnerer det mindste fælles multiplum for to udtryk. Syntaks: lcm (Exp/List-1, Exp/List-2 [ ) ] Eksempel: Beregning af mindste fælles multiplum for x 2 – 1 og x2 + 2x – 3 Menuelement: [Action][Calculation][lcm] u denominator Funktion: Finder nævneren i en brøk. Syntaks: denominator (Exp/List [ ) ] Eksempel: Beregning af nævneren i brøken (y – 2)/(x + 1) Menuelement: [Action][Calculation][denominator] u numerator Funktion: Finder tælleren i en brøk.
2-8-20 Brug af menuen Action u conjg Funktion: Returnerer det konjugerende komplekse tal. Syntaks: conjg (Exp/Eq/List/Mat [ ) ] • En ulighed med relationssymbolet "" (ikke lig med) er også inkluderet (kun i reel tilstand). Eksempel: Beregning af det konjugerende komplekse tal til 1 + i Menuelement: [Action][Complex][conjg] u re Funktion: Returnerer den reelle del af et komplekst tal.
2-8-21 Brug af menuen Action u compToPol Funktion: Konverterer et komplekst tal til polært format. Syntaks: compToPol (Exp/Eq/List/Mat [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "⫽" (ikke lig med). Eksempel: Konvertering af 1 + i til polært format (i radiantilstand) Menuelement: [Action][Complex][compToPol] u compToTrig Funktion: Konverterer et komplekst tal til det trigonometriske/hyperbolske format.
2-8-22 Brug af menuen Action u seq Funktion: Opretter en liste i overensstemmelse med et numerisk sekvensudtryk. Syntaks: seq (Exp, variabel, startværdi, slutværdi [,trinstørrelse] [ ) ] Eksempel: Oprettelse af en liste i overensstemmelse med udtrykket x2 + 2x, hvor startværdien er 1, slutværdien er 5, og trinstørrelsen er 2 Menuelement: [Action][List-Create][seq] • "1" er standardværdien, når "[,trinstørrelse]" udelades.
2-8-23 Brug af menuen Action u subList Funktion: Udtrækker en bestemt del af en liste til en ny liste. Syntaks: subList (List [,startnummer] [,slutnummer] [ ) ] Eksempel: Udtrækning af element to til fire på listen {1, 2, 3, 4, 5} Menuelement: [Action][List-Create][subList] • Elementet længst til venstre er standardværdien, når "[,startnummer]" udelades, og elementet længst til højre er standardværdien, når "[,slutnummer]" udelades.
2-8-24 Brug af menuen Action u sortD Funktion: Sorterer elementerne på listen i faldende rækkefølge. Syntaks: sortD (List [ ) ] Eksempel: Sortering af elementerne på listen {1, 5, 3} i faldende rækkefølge Menuelement: [Action][List-Create][sortD] u listToMat Funktion: Konverterer lister til en matrix. Syntaks: listToMat (List-1 [, List-2, ...
2-8-25 Brug af menuen Action u min Funktion: Returnerer minimumværdien af et udtryk eller af elementerne på en liste.
2-8-26 Brug af menuen Action u mean Funktion: Returnerer gennemsnittet af elementerne på en liste. Syntaks: mean (List-1[, List-2] [ ) ] • "List-2" angiver frekvensen af hvert element på "List-1".
2-8-27 Brug af menuen Action u Q1 Funktion: Returnerer den første kvartil af elementerne på en liste. Syntaks: Q1 (List-1[, List-2] [ ) ] • "List-2" angiver frekvensen af hvert element på "List-1".
2-8-28 Brug af menuen Action u variance Funktion: Returnerer variansen af elementerne på en liste. Syntaks: variance (List [ ) ] Eksempel: Beregning af variansen af elementerne på listen {1, 2, 4} Menuelement: [Action][List-Calculation][variance] u dim Funktion: Returnerer dimensionerne af en liste. Syntaks: dim (List [ ) ] Eksempel: Beregning af dimensionen af listen {1, 2, 3} Menuelement: [Action][List-Calculation][dim] u sum Funktion: Returnerer summen af elementerne på en liste.
2-8-29 Brug af menuen Action u cuml Funktion: Returnerer de kumulative summer af elementerne på en liste. Syntaks: cuml (List [ ) ] Eksempel: Beregning af de kumulative summer af elementerne på listen {1, 2, 3} Menuelement: [Action][List-Calculation][cuml] u Alist Funktion: Returnerer en liste, hvis elementer er forskellene mellem to tilstødende elementer på en anden liste.
2-8-30 Brug af menuen Action u sequence Funktion: Returnerer det polynomium af laveste grad, der svarer til den sekvens, som angives af den indtastede liste. Hvis der angives to lister, returnerer kommandoen et polynomium, der knytter hvert element på den første liste til det tilsvarende element på den anden liste. Syntaks: sequence (List-1[, List-2] [,variabel] [ ) ] • "x" er standardværdien, hvis "[,variabel]" udelades.
2-8-31 Brug af menuen Action Brug af undermenuen Matrix-Create Undermenuen [Matrix-Create] indeholder kommandoer til oprettelse af matricer. u trn Funktion: Returnerer en transponeret matrix. Syntaks: trn (Mat [ ) ] Eksempel: Transponering af matricen [[1, 2] [3, 4]] Menuelement: [Action][Matrix-Create][trn] u augment Funktion: Returnerer en matrix, der kombinerer to andre matricer.
2-8-32 Brug af menuen Action u fill Funktion: Opretter en matrix med et bestemt antal rækker og kolonner eller erstatter elementerne i en matrix med et bestemt udtryk.
2-8-33 Brug af menuen Action u matToList Funktion: Konverterer en bestemt kolonne i en matrix til en liste. Syntaks: matToList (Mat, kolonnenummer [ ) ] Eksempel: Konvertering af kolonne 2 i matricen [[1, 2] [3, 4]] til en liste Menuelement: [Action][Matrix-Create][matToList] Brug af undermenuen Matrix-Calculation Undermenuen [Matrix-Calculation] indeholder kommandoer til brug ved matrixberegninger.
2-8-34 Brug af menuen Action u norm Funktion: Returnerer matricens Frobenius-norm. Syntaks: norm (Mat [ ) ] Eksempel: Beregning af normen af matricen [[1, 2] [4, 5]] Menuelement: [Action][Matrix-Calculation][norm] u rank Funktion: Finder matrix-rækken. Række-funktionen beregner matrix-rækken ved at udføre Gaussiansk elimination på rækkerne i en givet matrix. Matrix-række A er antallet af ikke-nul rækker i den resulterende matrix.
2-8-35 Brug af menuen Action u eigVc Funktion: Returnerer en matrix, hvor hver kolonne er en egenvektor for en kvadratisk matrix. • Da en egenvektor som regel ikke kan bestemmes entydigt, standardiseres den på følgende måde til sin norm, som er 1: Når V = [x1, x2, ..., xn], ( x1 2 + x 2 2 + .... + xn 2 ) = 1.
2-8-36 Brug af menuen Action u QR Funktion: Returnerer QR-dekompositionen af en kvadratisk matrix. Syntaks: QR (Mat, qVariableMem, rVariableMem [ ) ] Eksempel: Beregning af QR-dekompositionen af matricen [[1, 2] [3, 4]] • Den unitære matrix tildeles til variablen Q, og den øvre trekantmatrix tildeles til variablen R.
2-8-37 Brug af menuen Action u mRowAdd Funktion: Multiplicerer elementerne i en bestemt række i en matrix med et bestemt udtryk og lægger derefter resultatet til en anden række. Syntaks: mRowAdd (Exp, Mat, rækkenummer-1, rækkenummer-2 [ ) ] Eksempel: Multiplicering af række 1 i matricen [[1, 2] [3, 4]] med x og addering af resultatet til række 2 Menuelement: [Action][Matrix-Calculation] [mRowAdd] u rowAdd Funktion: Lægger en bestemt matrixrække til en anden række.
2-8-38 Brug af menuen Action u colNorm Funktion: Beregner summen af de absolutte værdier af elementerne i hver kolonne af en matrix og returnerer den største værdi af summerne.
2-8-39 Brug af menuen Action u augment Funktion: Returnerer en sammenkædet vektor [Mat-1 Mat-2]. Syntaks: augment (Mat-1, Mat-2 [ ) ] Eksempel: Sammenkædning af vektorerne [1, 2] og [3, 4] Menuelement: [Action][Vector][augment] u fill Funktion: Opretter en vektor, der indeholder et bestemt antal elementer, eller erstatter elementerne i en vektor med et bestemt udtryk.
2-8-40 Brug af menuen Action u angle Funktion: Returnerer vinklen mellem to vektorer. Syntaks: angle (Mat-1, Mat-2 [ ) ] • Kommandoen kan kun benyttes sammen med en 1 × N- eller N × 1-matrix. Eksempel: Beregning af vinklen mellem vektorerne [1, 2] og [3, 4] (i radiantilstand) Menuelement: [Action][Vector][angle] u norm Funktion: Returnerer normen af en vektor.
2-8-41 Brug af menuen Action u toRect Funktion: Returnerer et tilsvarende rektangulært format [x y] eller [x y z]. Syntaks: toRect (Mat [,naturligt tal] [ ) ] • Kommandoen kan kun benyttes sammen med en 1 × N- eller N × 1-matrix (N = 2, 3). • Kommandoen returnerer "x", når "naturligt tal" er 1, "y", når "naturligt tal" er 2, og "z", når "naturligt tal" er 3. • Kommandoen returnerer et rektangulært format, når "naturligt tal" udelades.
2-8-42 Brug af menuen Action u toCyl Funktion: Returnerer et tilsvarende cylindriske format [r∠θ z]. Syntaks: toCyl (Mat [,naturligt tal] [ ) ] • Kommandoen kan kun benyttes sammen med en 1 × 3- eller 3 × 1-matrix. • Kommandoen returnerer "r", når "naturligt tal" er 1, "θ ", når "naturligt tal" er 2, og "z", når "naturligt tal" er 3. • Kommandoen returnerer et cylindrisk format, når "naturligt tal" udelades.
2-8-43 Brug af menuen Action u solve Funktion: Returnerer løsningen til en ligning eller ulighed. Syntaks: solve (Exp/Eq/Ineq [,variabel] [ ) ] • For denne syntaks omfatter "Ineq" også operatoren ≠. • "x" er standardværdien, hvis "[,variabel]" udelades. solve (Exp/Eq,variabel[, værdi, nedre grænse, øvre grænse] [ ) ] • Denne syntaks understøtter ikke "Ineq", men operatoren ≠ understøttes. • "værdi" er en estimeret begyndelsesværdi.
2-8-44 Brug af menuen Action u dSolve Funktion: Løser almindelige differentialligninger af første, anden eller tredje orden eller et system af første ordens differentialligninger.
2-8-45 Brug af menuen Action u eliminate Funktion: Løser én ligning for en variabel og erstatter derefter den samme variabel i et andet udtryk med det beregnede resultat. Syntaks: eliminate (Eq/Ineq/List-1, variabel, Eq-2 [ ) ] • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med).
2-8-46 Brug af menuen Action u and Funktion: Returnerer resultatet af logisk AND for to udtryk. Syntaks: Exp/Eq/Ineq/List-1 and Exp/Eq/Ineq/List-2 • Ineq (ulighed) inkluderer relationsoperatoren "" (ikke lig med). Eksempel: Beregning af resultatet af logisk AND for x2 > 1 and x < 0 Menuelement: [Action] [Equation/Inequality] [and] u or Funktion: Returnerer resultatet af logisk OR for to udtryk.
2-8-47 Brug af menuen Action Brug af undermenuen Assistant Undermenuen [Assistant] indeholder to kommandoer, som bruges i assistenttilstand. • Bemærk, at følgende kommandoer kun er gyldige i assistenttilstand. Du kan få yderligere oplysninger om assistenttilstand under "Assistenttilstand og algebraisk tilstand" på side 2-2-8. u arrange Funktion: Samler led, der ligner hinanden, og arrangerer dem i faldende rækkefølge startende med det led, der indeholder den mindste koefficient.
2-8-48 Brug af menuen Action u Clear_a_z Funktion: Sletter alle variabelnavne på et enkelt tegn (a-z og A-Z) i den aktuelle mappe. Brug af undermenuen Distribution Undermenuen [Distribution] indeholder funktioner, som er relateret til hver type statistisk beregning med fordelingssandsynlighed. Bemærk Funktionerne i undermenuen [Distribution] udfører de samme beregninger som kommandoerne Distribution, som er til rådighed i programmet Statistics og hovedprogrammet, eActivity og programmerne Program.
2-8-49 Brug af menuen Action u normCDf Funktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en normal fordeling mellem en nedre grænse og en øvre grænse. Syntaks: normCDf (nedre værdi, øvre værdi[,σ , μ)] • Når σ og μ springes over, anvendes σ = 1 og μ = 0. Eksempel: Bestemmelse af den normale sandsynlighedstæthed, når den nedre værdi = – ∞, den øvre værdi = 36, σ = 2, μ = 35 Menuelement: [Action][Distribution][normCDf] Se "Kumuleret normalfordeling" på side 7-11-4 angående mere information.
2-8-50 Brug af menuen Action u tCDf Funktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en Student-t fordeling mellem en nedre grænse og en øvre grænse. Syntaks: tCDf (nedre værdi, øvre værdi, df [ ) ] Eksempel: Bestemmelse af Student-t fordelingssandsynligheden, når den nedre værdi = 1,5, den øvre værdi = ∞, df = 18 Menuelement: [Action][Distribution][tCDf] Se "Student-t kumuleret fordeling" på side 7-11-7 angående mere information.
2-8-51 Brug af menuen Action Menuelement: [Action][Distribution][invChiCDf] Se "Inverse χ2 kumuleret fordeling" på side 7-11-10 angående mere information. u fPDf Funktion: Returnerer F-sandsynlighedstætheden for en specificeret værdi. Syntaks: fPDf (x, n:df, d:df [ ) ] Eksempel: Bestemmelse af F-sandsynlighedstætheden, når x = 1,5, n:df = 24, d:df = 19 Menuelement: [Action][Distribution][fPDf] Se "F-sandsynlighedstæthed" på side 7-11-11 angående mere information.
2-8-52 Brug af menuen Action u binomialCDf Funktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en binomialfordeling for at succesen vil ske i eller før en specificeret prøve. Syntaks: binomialCDf (x, numtrial værdi, pos [ ) ] Eksempel: Bestemmelse af den kumulerede binomialsandsynlighed, når x = 5, numtrial værdi = 3, pos = 0,63 Menuelement: [Action][Distribution][binomialCDf] Se "Kumuleret binomialfordeling" på side 7-11-15 angående mere information.
2-8-53 Brug af menuen Action Syntaks: poissonPDf (x, μ [ ) ] Eksempel: Bestemmelse af Poisson-sandsynligheden, når x = 10, μ = 6 Menuelement: [Action][Distribution][poissonPDf] Se "Poisson-sandsynlighed" på side 7-11-17 angående mere information. u poissonCDf Funktion: Returnerer den kumulerede sandsynlighed i en Poisson-fordeling for at succesen vil ske i eller inden en specificeret prøve.
2-8-54 Brug af menuen Action u geoPDf Funktion: Returnerer sandsynligheden i en geometrisk, kumuleret fordeling for at succesen vil ske i en specificeret prøve. Syntaks: geoPDf (x, pos [ ) ] Eksempel: Bestemmelse af den geometriske sandsynlighed, når x = 6, pos = 0,4 Menuelement: [Action][Distribution][geoPDf] Se "Geometrisk sandsynlighed" på side 7-11-20 angående mere information.
2-8-55 Brug af menuen Action Eksempel: Bestemmelse af det mindste antal prøver, når prob = 0,875, pos = 0,5 Menuelement: [Action][Distribution][invGeoCDf] Se "Invers geometrisk, kumuleret fordeling" på side 7-11-22 angående mere information. Brug af undermenuen Command u Define Funktion: Skaber en brugerdefineret funktion. Se "Define" på side 12-6-9 og "Oprettelse af en brugerdefineret funktion med kommandoen Define" på side 12-5-2 angående mere information.
2-9-1 Brug af menuen Interactive 2-9 Brug af menuen Interactive Menuen [Interactive] indeholder de fleste af de kommandoer, som findes på menuen [Action]. Hvis du vælger en kommando på menuen [Action], vil kommandoen ganske enkelt blive eksekveret. Med menuen [Interactive], på den anden side, vil valg af en kommando vise en dialogboks, som beder om indtastning af de argumenter, som kræves af kommandoens syntaks (hvis nødvendigt).
2-9-2 Brug af menuen Interactive u Sådan faktoriseres der fra menuen Action (1) Tryk på [Action], [Transformation] og [factor]. • Derved indtastes "factor(" i arbejdsområdet. (2) Indtast det udtryk, du vil faktorisere (x3 – 3x2 + 3x – 1). (3) Tryk på w. • Derved faktoriseres det markerede udtryk. • Selvom de to ovenstående procedurer er forskellige, giver de samme resultat. Funktionerne i menuen [Interactive] er praktiske i følgende tilfælde.
2-9-3 Brug af menuen Interactive (4) Tryk på "Definite integral" i dialogboksen for at vælge den. • Derved vises der felter, hvor du kan angive variablen samt den øvre og nedre grænse. (5) Indtast de nødvendige data for hvert af de følgende tre argumenter. Variable: x Lower: 1 Upper: 2 (6) Tryk på [OK]. • Derved udføres beregningen, og løsningen vises. Tip • Du kan udføre en kommando på menuen [Interactive] uden at vælge et udtryk i arbejdsområdet.
2-9-4 Brug af menuen Interactive Brug af kommandoen "apply" Kommandoen "apply" findes kun i menuen [Interactive]. Du kan bruge denne kommando til kun at udføre en bestemt del af et udtryk og få vist resultatet.
2-10-1 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer 2-10 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer Du kan få adgang til vinduerne i andre ClassPad-programmer fra hovedprogrammet og udføre kopiering, indsætning og andre funktioner mellem programmerne. Dette afsnit beskriver, hvordan du får adgang til vinduerne i andre programmer fra hovedprogrammet, og giver eksempler på de funktioner, du kan udføre mellem dem.
2-10-2 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer Lukning af et andet programs vindue u ClassPad-handling (1) Tryk et sted i det vindue, du vil lukke. (2) Tryk på S-knappen i det øverste, højre hjørne, eller tryk på O efterfulgt af [Close]. • Hovedprogrammets arbejdsområde udvides og fylder hele skærmbilledet.
2-10-3 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer (3) Træk pennen hen over "x^2 – 1" i arbejdsområdet for at markere det. (4) Træk det markerede udtryk til vinduet Graph. • Derved tegnes grafen for y = x2 – 1. Denne graf viser, at x-skæringspunkterne er x = ±1. Tip • Som det ses af ovenstående eksempel, kan du tegne en graf, når du slipper et udtryk med formlen f(x) i vinduet Graph. I vinduet 3D Graph skal udtrykket have formlen f(x,y).
2-10-4 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer Brug af et Graph Editor-vindue (Graph & Table: !, Conics: *, 3D Graph: @, Numeric Solver: 1) Du kan kopiere udtryk ved at trække dem mellem arbejdsområdevinduet og vinduerne Graph Editor, Conics Editor, 3D Graph Editor og Numeric Solver. Eksempel: Sådan kopieres et udtryk i arbejdsområdet ved at trække det til vinduet Graph Editor u ClassPad-handling (1) Tryk på ! i arbejdsområdevinduet for at få vist vinduet Graph Editor i det nederste vindue.
2-10-5 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer (4) Tryk på E for registrere udtrykket. • Det kopierede udtryk vises i naturligt format, og afkrydsningsfeltet ved siden af det er markeret. • Du kan nu trykke på $, hvis du vil tegne grafen for funktionen. Tip • Du kan få yderligere oplysninger om vinduet Graph Editor i kapitel 3. Du kan få yderligere oplysninger om vinduet Conics Graph Editor i kapitel 4. Du kan få yderligere oplysninger om vinduet 3D Graph Editor i kapitel 5.
2-10-6 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer u ClassPad-handling (1) Tryk på ( i arbejdsområdevinduet for at få vist vinduet Stat Editor i det nederste vindue. (2) Indtast følgende listedata i listerne med navnene "list1" og "list2". list1 = {1, 2, 3} list2 = {4, 5, 6} (3) Aktivér arbejdsområdevinduet, og udfør derefter følgende beregning: list1 + list2 S list3. • Du kan også indtaste "list3:=list1+list2" for at frembringe det samme resultat.
2-10-7 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer (4) Tryk på vinduet Stat Editor for at aktivere det. • Her kan du se, at list3 indeholder resultatet af list1 + list2. (5) Tryk på arbejdsområdevinduet for at aktivere det. (6) Udfør funktionen {12, 24, 36}⇒test, som tildeler listedataene {12, 24, 36} til LIST-variablen med navnet "test".
2-10-8 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer (7) Tryk på vinduet Stat Editor for at aktivere det. (8) Rul skærmen til højre, indtil du kan se den tomme liste til højre for "list6". (9) Tryk på den tomme celle ud for "list6", indtast "test", og tryk derefter på w. • Derved vises listedataene {12, 24, 36}, som er tildelt til variabelnavnet "test". • Nu kan du udføre listeredigeringsfunktioner som tilføjelse, sletning, redigering osv. Tip • list1 til list6 er LIST-systemvariable.
2-10-9 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer Brug af vinduet Geometry 3 Når der er vist et Geometry-vindue, kan du trække værdier og udtryk til vinduet Geometry for at tegne grafen eller figuren for værdien eller udtrykket. Du kan også trække en figur fra vinduet Geometry til arbejdsområdet, som viser det tilsvarende udtryk eller den tilsvarende værdi.
2-10-10 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer (5) Træk pennen hen over x2 + y2 = 1 i arbejdsområdet for at markere det. (6) Træk det markerede udtryk til vinduet Geometry. • Der vises en cirkel i vinduet Geometry. Tip • Nedenstående tabel viser, hvilke typer udtryk du kan slippe i vinduet Geometry.
2-10-11 Brug af hovedprogrammet sammen med andre programmer k Trækning af en figur fra arbejdsområdet til vinduet Geometry I det følgende kan du se, hvad der sker, når du trækker en figur fra vinduet Geometry til arbejdsområdet.
2-11-1 Brug af Verify 2-11 Brug af Verify Verify er et nyttigt værktøj, når du skal kontrollere, om dine numeriske eller algebraiske ændringer er korrekte. Verify hjælper dig med at forenkle et udtryk ved at verificere, om det indtastede udtryk er ækvivalent med det oprindelige udtryk eller ej. Er det det, får du et positivt svar. Er det det ikke, skal du rette fejlen, før du fortsætter. Du kan få adgang til Verify inde fra hovedprogrammet eller fra programmet eActivity.
2-11-2 Brug af Verify Menuer og knapper i Verify I dette afsnit kan du finde grundlæggende oplysninger om menuer, kommandoer og knapper i Verify. Tip • Punkterne i menuen Oer de samme for alle programmer. Du kan få yderligere oplysninger under "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
2-11-3 Brug af Verify k Verify-knapper Skal du trykke på denne Verify-knap: Hvis du vil: Rydde vinduet Verify (samme som kommandoen Clear All) E Åbne eller gemme en fil (kun hovedprogrammet) R Angive det komplekse talberegningsområde for Verify T Angive det reelle talberegningsområde for Verify Y Specificere beregningsområdet for det positive, reelle tal for Verify U Verificere ligningen begyndende fra den første linje Verificere ligningen begyndende fra den aktuelle linje Brug af Verify Følgen
2-11-4 Brug af Verify (4) Indtast 25 × 3 efter lighedstegnet (=), og tryk på w. (5) Tryk på [OK] for at lukke den viste fejldialogboks. (6) Ret 25 × 3 til 25 × 2, og tryk på w. (7) Indtast 5 × 5 × 2 efter lighedstegnet (=), og tryk på w. Eksempel 2: Sådan omskrives x2 + 1 til faktoriseret format (1) Tryk på værktøjslinjeikonet E længst til venstre for at starte en ny Verify-session. (2) Tryk på [OK] for at rydde vinduet. (3) Tryk på rullepilen på værktøjslinjen, og vælg T.
2-12-1 Brug af Probability 2-12 Brug af Probability Du kan anvende Probability til at simulere følgende. • Den terningflade, som vil ligge opad, når en enkelt terning kastes et specificeret antal gange (1 Die). • Summen af data for terningflader, som vil blive vist, hvis et par terninger vises et specificeret antal gange (2 Dice +). • Produktet af data for terningflader, som vil blive vist, hvis et par terninger vises et specificeret antal gange (2 Dice `).
2-12-2 Brug af Probability Start af Probability Start Probability ved at anvende nedenstående procedure. u ClassPad-handling (1) Tryk på ned-pileknappen helt til højre på værktøjslinjen. (2) Tryk på P på den ikon-palet, som kommer frem. • Dette vil vise en indledende Probability-dialogboks som den herunder viste. Du kan anvende denne dialogboks til at prøve sandsynlighedsemulation. (3) Tryk på [OK].
2-12-3 Brug af Probability k Menuen Edit Hvis du vil: Skal du vælge dette element i menuen Edit: Kopiere det aktuelt valgte objekt (forsøg-information eller forsøg-resultat) og placere det i udklipsholderen Copy Vise dialogboksen Probability og prøve sandsynlighedsemulationen (forsøg-resultatet vil blive føjet til slutningen af den aktuelle fil) Add Slette de aktuelt valgte prøvedata Delete Rydde vinduet Probability (og vise dialogboksen Probability) Clear All k Menuen Display Hvis du vil: Skal
2-12-4 Brug af Probability Brug af Probability De følgende eksempler viser de basale trin for anvendelse af Probability. Eksempel 1: Opnåelse af sumdataene, når to sekssidede terninger kastes 50 gange u ClassPad-handling (1) Tryk på ned-pileknappen helt til højre på værktøjslinjen. (2) Tryk på P på den ikon-palet, som kommer frem. • Dette viser dialogboksen Probability. (3) Tryk på knappen ved siden af "2 Dice +" for at vælge den. (4) Indtast 50 i boksen "Number of trials".
2-12-5 Brug af Probability Eksempel 2: Opnåelse af produktdataene, når to sekssidede terninger kastes 150 gange (Dette eksempel antager, at du fortsætter fra Eksempel 1). (1) Tryk på P for at vise dialogboksen Probability. (2) Tryk på knappen ved siden af "2 Dice `" for at vælge den. (3) Indtast 150 i boksen "Number of trials". • Efterlad værdien i boksen "Number of faces" ved den indledende standardværdi (6). (4) Tryk på [OK]. • Resultatet vil blive vist i vinduet Probability.
2-12-6 Brug af Probability (3) Konfigurer de følgende indstillinger i dialogboksen. • Replace: Yes (angiver at kuglen lægges tilbage inden næste trækning. Hvis kuglen ikke lægges tilbage, skal du vælge "No"). • A: 10, B: 20, C: 30 (lad andre bogstaver være indstillet til nul). • Antal forsøg: 50 (4) Tryk på [OK]. • Resultatet vil blive vist i vinduet Probability.
2-13-1 Oprettelse af et program i hovedprogrammet 2-13 Oprettelse af et program i hovedprogrammet Du kan oprette et program i hovedprogarmmet eller programmet eActivity. Syntaks: Mappenavn\Programnavn (parameter) • Du behøver ikke at specificere mappenavnet, hvis det program, du vil oprette, er i den aktuelle mappe.
2-13-2 Oprettelse af et program i hovedprogrammet Eksempel: Oprettelse af programmet ved navn OCTA, som oprettedes og gemtes under "Oprettelse og lagring af et program" (side 12-2-1) fra hovedprogrammet og bestemmelse af overfladeområdet af en regulær oktaeder med en sidelængde på 20 cm. u ClassPad-handling (1) Udfør nedenstående tastoperationer i arbejdsområdet i hovedprogrammet. 0EOCTA9() (2) Tryk på E. (3) Indtast 20 og tryk derefter på [OK].
Kapitel Brug af programmet Graph & Table I programmet Graph & Table kan du indtaste og tegne grafer over ligninger (eller uligheder) med rektangulære koordinater, ligninger med polære koordinater og parametriske udtryk. Når du har tegnet en graf for et udtryk, kan du zoome ind eller ud og flytte en markør langs grafen og få vist de aktuelle koordinater undervejs.
3-1-1 Oversigt over programmet Graph & Table 3-1 Oversigt over programmet Graph & Table I dette afsnit er der en beskrivelse af konfigurationen af programvinduerne Graph & Table, og der er grundlæggende oplysninger om de forskellige menuer og kommandoer. Start af programmet Graph & Table Benyt følgende fremgangsmåde til at starte programmet Graph & Table. u ClassPad-handling Tryk på T i programmenuen. Programmet Graph & Table starter, og vinduerne Graph Editor og Graph vises.
3-1-2 Oversigt over programmet Graph & Table Du kan også bruge en funktion i vinduet Graph Editor til at generere en taltabel eller en sammenfattende tabel. Taltabeller og sammenfattende tabeller vises i vinduet Table. Vinduet Table Menuer og knapper i programmet Graph & Table I dette afsnit er der en beskrivelse af de forskellige handlinger, du kan udføre ved hjælp af menuerne og knapperne i programmet Graph & Table. • Oplysninger om menuen Ofinder du under "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
3-1-3 Oversigt over programmet Graph & Table Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menupunkt: Hvis du vil gøre dette: j l Indtaste en ulighed med rektangulære koordinater ' X k ; Indtaste en X-ulighed Z C Indtaste to funktioner i en liste og skyggelægning mellem dem Type - y> Type Type - y< Type Type - yt Type Type - ys Type Type - x> Type Type - x< Type Type - xt Type Type - xs Type Type - ShadeType Gemme alle udtrykkene i vinduet Graph Editor — GMem - Store Hente batchgemte data ti
3-1-4 Oversigt over programmet Graph & Table k Menuer og knapper i vinduet Graph Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menupunkt: Hvis du vil gøre dette: Klippe den tegnstreng, der er valgt i meddelelsesboksen, og placere den i udklipsholderen — Edit - Cut Kopiere den tegnstreng, der er valgt i meddelelsesboksen, til udklipsholderen — Edit - Copy Indsætte indholdet i udklipsholderen ved den aktuelle markørplacering i meddelelsesboksen — Edit - Paste Vælge al tekst i meddelelsesboksen —
3-1-5 Oversigt over programmet Graph & Table Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menupunkt: Hvis du vil gøre dette: Få vist koordinaterne for et bestemt punkt på en graf Indsætte et punkt, grafik eller tekst i en eksisterende graf (side 3-6-1) = Analysis - Trace — Analysis - Sketch Finde roden (x-skæringspunktet) for en graf Y Analysis - G-Solve Root Finde maksimumværdien af en graf U Analysis - G-Solve Max Finde minimumværdien af en graf I Analysis - G-Solve Min Finde den højest
3-1-6 Oversigt over programmet Graph & Table Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menupunkt: Hvis du vil gøre dette: Angive "AND Plot" som ulighedspunktindstilling — Angive "OR Plot" som ulighedspunktindstilling — Gentegne en graf — Gøre vinduet Graph Editor aktivt Generere en taltabel for en eksisterende graf Åbne dialogboksen View Window for at konfigurere indstillingerne for vinduet Graph Åbne dialogboksen Table Input for at konfigurere indstillingerne a - Inequality Plot and a - Ineq
3-1-7 Oversigt over programmet Graph & Table Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menupunkt: Hvis du vil gøre dette: ! Gøre vinduet Graph Editor aktivt Åbne dialogboksen View Window for at konfigurere indstillingerne for vinduet Graph Åbne dialogboksen Table Input for at konfigurere indstillingerne Åbne Variable Manager (side 1-8-1) 6 — O - View Window 8 — — O - Variable Manager Statuslinjen i programmet Graph & Table På statuslinjen i bunden af programmet Graph & Table vises den aktuell
3-1-8 Oversigt over programmet Graph & Table Eksempel 1: Sådan indtaster du funktionen y = 3x2 på Sheet 1 og tegner grafen for den u ClassPad-handling (1) Tryk på T i programmenuen. • Så starter programmet Graph & Table. (2) Tryk på indtastningsfeltet lige til højre for linje nummer y1 i vinduet Graph Editor. • Så placeres markøren i indtastningsfeltet for linje y1. Markør (3) Indtast udtrykket.
3-1-9 Oversigt over programmet Graph & Table (4) Tryk på $. • Så tegnes grafen for udtrykket. Udtrykket vises i meddelelsesboksen, mens grafen tegnes. Tip • Meddelelsesboksen i vinduet Graph bruges både til indtastning og visning af værdier. I boksen vises bl.a. oplysninger om funktionen. Du kan også bruge den til at redigere funktionen. Det får i givet fald grafen til at ændre udseende.
3-1-10 Oversigt over programmet Graph & Table Eksempel 2: Sådan indtaster du funktionen r = 3sin2θ i linje 2 af Sheet 1 og tegner grafen for den I eklsempel 1 blev der tegnet en graf for et rektangulært udtryk på formen y = f(x). Du kan også indtaste udtryk med polære koordinater, uligheder og andre typer funktioner og tegne grafer for dem. I dette eksempel indtastes udtrykket med polære koordinater r = 3sin2θ, og grafen for det tegnes.
3-1-11 Oversigt over programmet Graph & Table (4) Tryk på $. • Da der er markeringer ud for både "y1" og "r2", tegnes der grafer for begge udtryk.
3-2-1 Brug af vinduet Graph 3-2 Brug af vinduet Graph I dette afsnit er der en beskrivelse af de forskellige handlinger, du kan udføre i vinduet Graph, bl.a. konfiguration af indstillingerne for visning, rulning og zoom af billedet. Konfiguration af View Window-parametre for vinduet Graph I dialogboksen View Window kan du angive maksimum- og minimumværdier for hver akse, afstanden mellem mærkerne på hver akse (skalaen) og andre parametre for visning af grafer.
3-2-2 Brug af vinduet Graph • Du kan også bruge dialogboksen View Window med rektangulære koordinater til at vælge en graf af typen x-log, y-log eller xy-log. Hvis du vil vælge denne type graf: x-log-graf Skal du gøre følgende: Markere afkrydsningsfeltet x-log. • "xdot" og "xscale" indstilles automatisk til "Auto". y-log-graf Markere afkrydsningsfeltet y-log. • "ydot" og "yscale" indstilles automatisk til "Auto". xy-log-graf Markere afkrydsningsfeltet x-log og afkrydsningsfeltet y-log.
3-2-3 Brug af vinduet Graph u Vigtigt at vide om View Window-parametre • Der opstår en fejl, hvis du indtaster 0 for tθ step. • Der opstår også en fejl, hvis du indtaster en værdi, der ligger uden for det tilladte interval for en parameter, hvis du kun indtaster et minustegn, eller hvis du udfører andre ulovlige indtastninger. • En fejl opstår, hvis ymin er større end eller lig med ymax. Det samme gælder også for xmin og xmax.
3-2-4 Brug af vinduet Graph u Sådan standardiserer du View Window (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på 6. Nu vises dialogboksen View Window. (3) Tryk på [Memory] og derefter på [Standard]. Dette gælder for de standardparametre for View Window, der er vist nedenfor.
3-2-5 Brug af vinduet Graph u Sådan henter du en opsætning fra View Window-hukommelsen (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på 6. Nu vises dialogboksen View Window. (3) Tryk på [Memory] og derefter på [Recall]. Så vises en liste med navnene på de View Window-opsætninger, du har gemt i hukommelsen. (4) Vælg navnet på den ønskede opsætning, og tryk derefter på [OK]. Tip • Når du henter en View Window-indstilling, erstattes de aktuelle View Window-parametre med parametrene fra den hentede opsætning.
3-2-6 Brug af vinduet Graph Rulning i vinduet Graph Når du har tegnet en graf, kan du bruge en af disse to måder til at rulle indholdet i vinduet op, ned, til venstre eller til højre. • Tryk på grafstyringspilene i kanten af vinduet Graph. • Brug markørtasten. Grafstyringspilene Tip • Visning af grafstyringspilene deaktiveres under indledende standardindstillinger. Anvend dialogboksen Graph Format til at aktivere dem, hvis du ønsker det.
3-2-7 Brug af vinduet Graph Zoom i vinduet Graph ClassPad har et stort udvalg af zoomkommandoer, du kan bruge til at forstørre eller formindske en hel graf eller et bestemt område af en graf. k Zoomkommandoer Menuen [Zoom] i vinduet Graph indeholder de zoomkommandoer, der er beskrevet i nedenstående tabel. Zoomkommando Beskrivelse Box Med "Box Zoom" tegnes der en markeringsramme omkring det område, du vil forstørre. Det markerede område forstørres, så det fylder hele grafvisningen.
3-2-8 Brug af vinduet Graph u Sådan bruger du bokszoom Eksempel: Sådan bruger du bokszoom til at forstørre en del af grafen y = (x + 5)(x + 4)(x + 3) (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Indtast y = (x + 5)(x + 4)(x + 3) i vinduet Graph Editor. • Du kan finde detaljerede oplysninger om, hvordan du indtaster et udtryk, under "Eksempel på lagring af funktioner og tegning af grafer" på side 3-1-7 og "3-3 Lagring af funktioner". (3) Tryk på $ for at tegne grafer for funktionerne.
3-2-9 Brug af vinduet Graph (6) Indtast 5 for både xFactor og yFactor, og tryk derefter på [OK]. (7) Tryk på T, og brug pennen til at trække skærmbilledet, så den del, du vil zoome ind på, er midt på skærmen. (8) Tryk på [Zoom] og derefter på [Zoom In]. Resultatet af faktorzoom k Brug af Quick Zoom Med de syv Quick Zoom-kommandoer kan du tegne grafer ved hjælp af foruddefinerede, indbyggede View Window-parameterværdier.
3-2-10 Brug af vinduet Graph k Brug af andre kommandoer i Zoom-menuen Zoomkommandoerne [Auto], [Original], [Square], [Round], [Integer] og [Previous] udføres med det samme, når du trykker på dem i menuen [Zoom] i vinduet Graph. Du kan finde oplysninger om, hvad de forskellige kommandoer gør, under "Zoomkommandoer" på side 3-2-7. Tip • Hvis du vil benytte automatisk zoom, kan du trykke på knappen R i stedet for at bruge menukommandoen [Zoom] – [Auto].
3-2-11 Brug af vinduet Graph k Gentegning af en graf Brug følgende procedure til at tegne en graf igen, når det er nødvendigt. u ClassPad-handling (1) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. (2) Tryk på a og derefter på [ReDraw]. • Når vinduet Graph Editor er aktivt, kan du gentegne grafen ved at trykke på $.
3-3-1 Lagring af funktioner 3-3 Lagring af funktioner Brug vinduet Graph Editor til at gemme en funktion i programmet Graph & Table. I dette afsnit er der en beskrivelse af forskellige Graph Editor-handlinger, og hvordan du gemmer funktioner. Brug af Graph Editor-ark I vinduet Graph Editor er der fem ark med faner med navnene Sheet 1 til Sheet 5. Hvert ark kan indeholde op til 20 funktioner. Du kan have lagret op til 100 funktioner i Graph Editor på en gang.
3-3-2 Lagring af funktioner k Vende tilbage til standardnavnene for alle ark Fremgangsmåden nedenfor giver arkene deres oprindelige standardnavne tilbage (Sheet 1 til Sheet 5). u ClassPad-handling (1) Tryk på vinduet Graph Editor for at gøre det aktivt. (2) Tryk på a, [Sheet] og derefter [Default Name]. • Så får det aktive ark det oprindelige standardnavn tilbage. k Initialisering af et ark Med følgende fremgangsmåde initialiseres et regneark, dvs.
3-3-3 Lagring af funktioner u ClassPad-handling (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Tryk på rullepilen ved siden af "y =" i vinduet Graph Editor, eller tryk på [Type]. (3) Tryk på den ønskede funktionstype på den liste, der vises. Lagring af en funktion I dette afsnit er der nogle eksempler, der viser, hvordan du lagrer en funktion i programmet Graph & Table.
3-3-4 Lagring af funktioner u Sådan gemmes en ligning af typen x = Eksempel: Sådan gemmes x = 3y på linje x4 (1) Tryk på [Type] i vinduet Graph Editor, og tryk derefter på [x=Type] for at angive et udtryk af typen x =. (2) Tryk på boksen til højre for linje nummer "x4", og indtast ligningen: 3y. (3) Tryk på E for at gemme ligningen.
3-3-5 Lagring af funktioner Brug af indbyggede funktioner ClassPad er forprogrammeret med de almindeligt benyttede funktioner, der er vist nedenfor. Du kan hente en indbygget funktion frem, gemme den i et Graph Editor-ark, tildele dens koefficienter værdier og tegne grafer over resultaterne.
3-3-6 Lagring af funktioner u Sådan lagres et udtryk fra meddelelsesboksen i vinduet Graph Editor (1) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. (2) Udfør en sporfunktion (Trace) (se "3-7 Brug af Trace") eller en anden handling, der får meddelelsesboksen til at blive vist. (3) Tryk inden i meddelelsesboksen for at vælge hele udtrykket eller træk pennen hen over den del af udtrykket, du vil vælge. (4) Tryk på G. (5) Tryk på vinduet Graph Editor for at gøre det aktivt.
3-3-7 Lagring af funktioner Sletning af alle Graph Editor-udtryk Benyt følgende fremgangsmåde til at slette alle udtryk på alle Graph Editor-ark og initialisere alle arkenes navne. (1) Tryk på [Edit] og derefter [Clear All] i vinduet Graph Editor. (2) Når bekræftelsesdialogboksen vises, skal du trykke på [OK] for at slette alle udtryk og initialisere navnene på arkene. Hvis du vil annullere handlingen uden at slette eller initialisere noget, skal du trykke på [Cancel].
3-3-8 Lagring af funktioner k Angivelse af den funktion, du vil tegne en graf for Du kan vælge en eller flere funktioner, du vil have tegnet en graf for, ved at markere de tilsvarende afkrydsningsfelter i vinduet Graph Editor. Der bliver ikke tegnet grafer for de funktioner, hvis afkrydsningsfelter ikke er markeret. • Dette afkrydsningsfelt er markeret, så der bliver tegnet en graf for funktionen ud for det, når du trykker på $.
3-3-9 Lagring af funktioner k Hurtig tegning af grafen for et udtryk ved hjælp af træk og slip Du kan benytte følgende fremgangsmåde til at tegne en graf for en enkelt funktion, selvom der er valgt flere funktioner i vinduet Graph Editor. u ClassPad-handling (1) Tryk på fanen på det ark, der indeholder den funktion, du vil tegne en graf for, for at gøre det aktivt. (2) Træk den funktion, du vil tegne en graf for, til vinduet Graph.
3-3-10 Lagring af funktioner (3) Tryk på $.
3-3-11 Lagring af funktioner k Skyggelægning af den region, som er afgrænset af to udtryk Du kan skyggelægge den region, der er afgrænset af to udtryk, ved at specificere [ShadeType] som funktionstypen og derefter indtaste udtrykkene i den herunder viste syntaks. Syntaks: ya {lavere funktion f(x), højere funktion g(x)} | A < x < B Værdien af B skal være større end A. • A < x < B kan udelades. • A < x < B kan erstattes med x > A. • A < x < B kan erstattes med x < B.
3-3-12 Lagring af funktioner k Brug af dialogboksen Draw Shade til at skyggelægge den region, der er afgrænset af to udtryk I dette tilfælde indtaster du udtrykkene på en dialogboks Draw Shade i stedet for vinduet Graph Editor. Eksempel: Tegning af graf for f(x) = –1, g(x) = 1, –1 < x < 1 u ClassPad-handling (1) Tryk på [Draw Shade] på menuen a. • Dette viser dialogboksen Draw Shade. Pattern Angiv skyggelægningsmønsteret. Lower Func Indtast den lavere funktion f(x).
3-3-13 Lagring af funktioner k Slip af et udtryk fra arbejdsområdet i hovedprogrammet på vinduet Graph • Du kan tegne en graf for et polært koordinatudtryk ved at trække det fra arbejdsområdet i hovedprogrammet og slippe det på vinduet Graph. • Hvis der er flere udtryk på den samme arbejdsområdelinje i hovedprogrammet, vil der blive tegnet grafer for alle udtrykkene, når du slipper linjen på vinduet Graph.
3-3-14 Lagring af funktioner Lagring af Graph Editor-data i grafhukommelsen I grafhukommelsen kan du gemme alle udtryk og relaterede oplysninger i en fil, som du kan hente frem igen senere.
3-4-1 Brug af Table & Graph 3-4 Brug af Table & Graph I programmet Graph & Table er der et "tabelvindue" til visning af taltabeller og sammenfattende tabeller genereret med de funktioner, du har indtastet i vinduet Graph Editor. Generering af en taltabel Du kan benytte en af følgende to fremgangmåder til at generere en taltabel vej hjælp af en funktion i programmet Graph & Table.
3-4-2 Brug af Table & Graph u Sådan genereres en taltabel ved at angive et interval af værdier for x ved hjælp af dialogboksen Table Input Eksempel: Sådan genereres en taltabel for funktionen y = 3x2 – 2, når værdien af x ændres fra −3 til 1 med intervallet 1 (1) Tryk på T i programmenuen. (2) Indtast og gem y = 3x2 – 2 på linje y1 i vinduet Graph Editor. (3) Tryk på 8. Derved vises dialogboksen Table Input. (4) Indtast følgende værdier for x-værdierne i tabellen, og tryk derefter på [OK].
3-4-3 Brug af Table & Graph u Sådan genereres en taltabel ved at tildele listeværdier til x (1) Opret og gem listen med de værdier, der skal tildeles. list1 = 1, 2, 3, 4, 5 (2) Indtast og gem y = 3x2 – 2 på linje y1 i vinduet Graph Editor i programmet Graph & Table. (3) Angiv den liste, der indeholder de værdier, du vil tildele x (list1 i dette eksempel). • Du kan konfigurere indstillingerne for listedata i dialogboksen Graph Format.
3-4-4 Brug af Table & Graph k Vigtigt at vide om tabelgenerering • Tabelgenerering udføres ved hjælp af den aktuelt valgte funktion, der er af den aktuelle funktionstype, der er valgt på værktøjslinjen i vinduet Graph Editor. Den aktuelle funktionstype. • Selvom den aktuelt valgte funktionstype er "y=" i skærmbilledet ovenfor, er der ikke valgt nogen funktion af typen "y=" i vinduet Graph Editor.
3-4-5 Brug af Table & Graph Tip • Der vises en fejlmeddelelse, og indholdet i taltabellen ændres ikke, hvis du indtaster en ulovlig værdi for x (f.eks. 6 ÷ 0). • Dataene i en "Y"-kolonne (Y1, Y2, etc.) i en tabel kan ikke ændres. Sletning, indsætning og tilføjelse af linjer i en taltabel Benyt følgende fremgangsmåde til at slette, indsætte og tilføje linjer i en taltabel. u Sådan slettes en linje i en taltabel (1) Tryk på x-værdien for den linje, du vil slette. Denne linje bliver slettet.
3-4-6 Brug af Table & Graph u Sådan tilføjes en linje i en taltabel (1) Tryk på x-værdien for den sidste linje i taltabellen. (2) Tryk på [T-Fact] og derefter på [Add]. Tilføjet linje Den nye linje indeholder de samme værdier som den sidste linje i taltabellen. • Når du har tilføjet en ny linje, kan du redigere x-værdien, hvis du ønsker det. Du kan få yderligere oplysninger under "Redigering af værdierne i en taltabel" på side 3-4-4. • Du kan tilføje en linje et vilkårligt sted.
3-4-7 Brug af Table & Graph Generering af en taltabel og brug at den til at tegne en graf Når du har brugt en funktion til at generere en taltabel, kan du bruge værdierne i taltabellen til at tegne en graf. Du kan bruge værdierne i en taltabel til at tegne to forskellige typer grafer: en "forbindelsesgraf", hvor punkterne forbindes med linjer, eller en "plotgraf", hvor punkterne blot afsættes uden at blive forbundet.
3-4-8 Brug af Table & Graph (6) Angiv graftypen. • Hvis du vil angive en forbindelsesgraf, skal du trykke på [Graph] og derefter på [G-Connect] eller trykke på $. Hvis du vil angive en plotgraf, skal du trykke på [Graph] og derefter på [G-Plot] eller trykke på !. • Så tegnes grafen i vinduet Graph. Plotgraf Forbindelsesgraf Lagring af en taltabel i en liste Du kan benytte følgende procedure til at gemme en bestemt kolonne i en taltabel i en LIST-variabel.
3-4-9 Brug af Table & Graph (2) Tryk på a og derefter på [Table to List]. • Derved vises en dialogboks, hvor du kan indtaste et variabelnavn. (3) Skriv det navn, du vil give variablen, og tryk derefter på [OK]. • Så tildeles dataene i den valgte liste til en variabel med det navn, du har angivet. • Hvis det variabelnavn, du har indtastet, endnu ikke er brugt til en anden variabel, opretter ClassPad en ny variabel.
3-4-10 Brug af Table & Graph u Angivelse af alle x-værdier Med denne metode genereres en referencetabel ved at slå data op, der er gemt i en liste. En LIST-variabel bruges til at angive x-værdierne. Når du bruger denne metode, skal du selv angive alle de korrekte x-værdier, der kræves for at generere den sammenfattende tabel. Den sammenfattende tabel bliver ikke genereret korrekt, hvis du angiver forkerte x-værdier.
3-4-11 Brug af Table & Graph (4) Tryk på [Memory] og derefter på [Auto]. • Det får alle indstillingerne i dialogboksen View Window til at blive ændret til "Auto". (5) Tryk på knappen [OK] for at lukke dialogboksen View Window. (6) Tryk på u for at skifte til værktøjslinje 2, og tryk derefter på 4. • Så starter genereringen af den sammenfattende tabel, og resultatet vises i vinduet Table. Bemærk, at genereringen af en sammenfattende tabel kan tage et stykke tid.
3-4-12 Brug af Table & Graph • Hvis du trykker på $ her, tegnes der en graf for funktionen med de View Windowindstillinger, der automatisk er konfigureret til generering af en sammenfattende tabel. Vigtigt! • En monoton voksende funktion eller andre specielle funktioner kan muligvis ikke løses ved hjælp af den interne beregning af en sammenfattende tabel på ClassPad.
3-4-13 Brug af Table & Graph (3) Tryk på 6 for at få vist dialogboksen View Window. (4) Angiv x-værdierne for den sammenfattende tabel ved at angive værdierne for indstillingerne [xmin] og [xmax]. • I dette eksempel angiver vi xmin = –0,5 og xmax = 2. (5) Tryk på knappen [OK] for at lukke dialogboksen View Window. (6) Tryk på 4. • Så starter genereringen af den sammenfattende tabel ved hjælp af det interval, du har angivet i trin (4), og resultatet vises i vinduet Table.
3-4-14 Brug af Table & Graph k Generering af en sammenfattende tabel ved angivelse af alle værdierne for x I begge foregående eksempler udføres genereringen af den sammenfattende tabel ved at bruge View Window-indstillingerne til at beregne værdier for x, som opfylder funktionen f (x) = 0. Med denne metode til tabelgenerering beregnes x-værdierne ikke automatisk. Det er op til dig at bruge en LIST-variabel til at angive alle x-værdierne i den sammenfattende tabel.
3-4-15 Brug af Table & Graph (4) Indtast de værdier, du vil angive for x, i list1. • I dette eksempel indtastes følgende værdier: x = –2, –1, 0, 1, 2. (5) Tryk på vinduet Graph Editor for at gøre det aktivt. (6) Tryk på 4. • Så starter genereringen af den sammenfattende tabel ved hjælp af de x-værdier, du har angivet i trin (4), og resultatet vises i vinduet Table.
3-5-1 Ændring af en graf 3-5 Ændring af en graf En graf kan ændres dynamisk, når du ændrer dens koefficienter og/eller variable. Programmet Graph & Table indeholder to metoder til at ændre en graf. Direct Modify (direkte ændring) "Direct Modify" ændrer koefficienten i ligningen for den oprindelige graf. Denne metode kan bruges til ændring af en enkelt graf. Dynamic Modify (dynamisk ændring) "Dynamic Modify" ændrer værdierne for variable, der er fælles for flere funktioner.
3-5-2 Ændring af en graf (6) Indtast mængden af ændring (trin) i koefficientværdien, og tryk derefter på [OK]. • Derved vises "Modify" i vinduet Graph, og y1-grafen (2x2 + 3x –1) bliver aktiv, hvilket vises med en tyk streg i grafen. • Funktionen for den aktive graf vises i meddelelsesboksen i vinduet Graph. (7) Vælg den koefficient, du vil ændre, i funktionen i meddelelsesboksen. (8) Tryk på den venstre eller højre grafstyringsknap for at ændre værdien af den koefficient, du valgte i trin (7).
3-5-3 Ændring af en graf (9) Tryk på grafstyringspilen ned for at gøre grafen aktiv, hvis du vil ændre y2-grafen (2x + 1). • Du kan bruge markørtasterne op og ned eller grafstyringspilene til at skifte mellem de to grafer efter behov. • Gentag trin (7) og (8) for at ændre den aktuelt valgte graf. e e (10) Tryk på . e Tryk på Tryk på . på ikonpanelet for at afslutte ændring af grafen. • Så vises "Modify" ikke længere på skærmen, der vender tilbage til det normale vindue Graph.
3-5-4 Ændring af en graf Samtidig ændring af flere grafer ved ændring af fælles variable (Dynamic Modify) Benyt nedenstående fremgangsmåde til at ændre værdierne af en eller to variable, der er fælles for flere funktioner, for at ændre graferne samtidigt.
3-5-5 Ændring af en graf (10) Tryk på [OK]. • Dette viser en advarselsdialogboks (WARNING!) til overskrivning af variabel a. (11) Tryk på [OK]. • Dette viser en advarselsdialogboks (WARNING!) til overskrivning af variabel b. (12) Tryk på [OK]. • Derved tegnes der grafer for funktionerne med anvendelse af de startværdier a og b for variablene, du har angivet i dialogboksen Dynamic Graph, og der vises "Modify" i vinduet Graph. (13) Ændr graferne ved at ændre værdien af variablen a eller b.
3-5-6 Ændring af en graf k Automatisk visning af de forskellige grafændringer en efter en Benyt følgende fremgangsmåde til automatisk at få vist grafændringerne en efter en i overensstemmelse med de indstillinger, du konfigurerer i dialogboksen Dynamic Graph. u ClassPad-handling (1) Udfør trin (1) til (9) under "Sådan ændres flere grafer samtidigt" på side 3-5-4. (2) Tryk på indstillingen [Auto] i dialogboksen Dynamic Graph. (3) Tryk på [OK].
3-6-1 Brug af menuen Sketch 3-6 Brug af menuen Sketch Menuen [Sketch] giver dig mulighed for at tilføje punkter, linjer, figurer og tekst, efter at du har tegnet en graf. Du kan også føje en tangent og normale linjer til grafen. Oversigt over menuen Sketch Tryk på [Analysis] og derefter på [Sketch] for at få adgang til menuen [Sketch]. I den følgende tabel er der en beskrivelse af kommandoerne i menuen [Sketch].
3-6-2 Brug af menuen Sketch u Sådan tegnes en linje i vinduet Graph (1) Tryk på [Analysis], [Sketch] og [Line], mens vinduet Graph er aktivt. (2) Tryk først på linjens startpunkt og derefter på slutpunktet i vinduet Graph. Derved tegnes der en ret linje mellem de to punkter. I meddelelsesboksen vises linjens ligning. • Du kan også bruge tastaturet til at angive start- og slutpunktets koordinater i stedet for at trykke på vinduet Graph.
3-6-3 Brug af menuen Sketch u Sådan tegnes en tangentlinje til en graf Eksempel: Sådan tegnes en tangentlinje til grafen y = x2 – x – 2 for x = 1 (1) Indtast og gem y = x2 – x – 2 på linje y1 i vinduet Graph Editor. (2) Tryk på $ for at tegne grafen for funktionen. (3) Tryk på [Analysis], [Sketch] og derefter på [Tangent]. • Derved vises trådkorsmarkøren og de tilsvarende koordinatværdier. (4) Tryk på 1. • Derved vises en dialogboks, hvor du kan indtaste tangentpunktets x-værdi, i dette eksempel 1.
3-6-4 Brug af menuen Sketch u Sådan tegnes en graf for den inverse funktion Eksempel: Sådan tegner du y = x2 – x – 2 og overlejrer den med x = y2 – y – 2 (1) Indtast og gem y = x2 – x – 2 på linje y1 i vinduet Graph Editor. (2) Tryk på $ for at tegne grafen for funktionen. (3) Tryk på [Analysis], [Sketch] og derefter på [Inverse]. • Derved tegnes grafen for den inverse funktion. Den inverse funktion vises kortvarigt i meddelelsesboksen.
3-6-5 Brug af menuen Sketch u Sådan tegnes en lodret eller vandret linje Eksempel: Sådan tegnes en lodret linje med x = 2 (1) Tryk på [Analysis], [Sketch] og [Vertical], mens vinduet Graph er aktivt. • Derved vises "Vertical" i vinduet Graph, og ClassPad venter på, at du tegner den lodrette linje. (2) Tryk på 2. • Derved vises en dialogboks, hvor du kan angive den lodrette linjes x-koordinat. I dette eksempel skal der angives 2 for x-koordinaten.
3-7-1 Brug af Trace 3-7 Brug af Trace Med sporfunktionen Trace kan du flytte en markør langs en graf og få vist koordinaterne for den aktuelle placering af markøren. Du kan også sammenkæde sporfunktionen med den taltabel, der bruges til at tegne grafen, så markøren hopper til de koordinater, der aktuelt er valgt i tabellen. Brug af Trace til at aflæse grafkoordinater Når sporfunktionen startes, vises en trådkorsmarkør på grafen.
3-7-2 Brug af Trace • Du kan også flytte markøren til et bestemt punkt ved at indtaste koordinaterne. Hvis du trykker på en taltast, åbnes en dialogboks, hvor du kan indtaste koordinaterne. Indtast de ønskede værdier, og tryk på [OK]. • Når der er flere grafer i vinduet Graph, kan du bruge markørtasterne op og ned eller grafstyringspilene til at flytte markøren mellem de forskellige grafer. (5) Tryk på på ikonpanelet for at afslutte sporingen.
3-7-3 Brug af Trace Sammenkædning af sporing og en taltabel I dette afsnit er der en beskrivelse af, hvordan du kan sammenkæde bevægelsen af spormarkøren og værdierne i den taltabel, der er brugt til at tegne grafen. Dette kaldes "sammenkædet sporing". • Du kan finde oplysninger om generering af en taltabel og udførelse af andre tabelhandlinger under "3-4 Brug af Table & Graph".
3-7-4 Brug af Trace Generering af værdier i en taltabel ud fra en graf Med funktionen "Graph-to-Table" kan du tage koordinatværdierne for den aktuelle markørplacering og indsætte dem i en tabel. Eksempel: Sådan genererer du en tabel og en graf for funktionen y = x3 – 3x og indsætter koordinaterne for bestemte punkter på grafen i en tabel Brug de oprindelige View Window-indstillinger (side 3-2-3). Konfigurer de Table Input-indstillinger, der er vist nedenfor.
3-7-5 Brug af Trace (4) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. Derefter skal du trykke på [Analysis] og [Trace]. • Derved vises en markør på grafen. (5) Brug markørtasterne til at flytte markøren langs grafen, indtil den når det punkt, hvis koordinater du vil indsætte i tabellen. (6) Tryk på E for at indsætte koordinaterne på den aktuelle markørplacering i slutningen af tabellen. (7) Gentag trin (5) og (6) for at indsætte resten af de ønskede koordinater.
3-8-1 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf 3-8 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf ClassPad indeholder funktionen G-Solve, som du kan bruge til at udføre forskellige analyser på en eksisterende graf. Oversigt over menuen G-Solve Tryk på [Analysis] og derefter på [G-Solve] for at få adgang til menuen [G-Solve]. I den følgende tabel er der en beskrivelse af kommandoerne i menuen [G-Solve].
3-8-2 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf Brug af kommandoerne i menuen G-Solve I dette afsnit er der en beskrivelse af, hvordan de forskellige kommandoer i menuen [G-Solve] anvendes. Bemærk, at alle fremgangsmåderne i dette afsnit udføres i programmet Graph & Table, som du aktiverer ved at trykke på ikonet T i programmenuen.
3-8-3 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf u Sådan findes en funktions minimumværdi, maksimumværdi, f Max, f Min, y-skæringspunkt og vendepunkt Eksempel: Sådan tegner du en graf for funktionen y = 1 x2(x + 2)(x – 2) og finder 2 dens minimumværdi (1) Åbn dialogboksen View Window, og konfigurer den med følgende parametre.
3-8-4 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf u Sådan findes skæringspunktet for to grafer Eksempel: Sådan tegner du grafer for funktionerne y = x + 1 og y = x2 og finder deres skæringspunkt (1) Åbn dialogboksen View Window, og konfigurer den med følgende parametre. xmin = –5, ymin = –5, xmax = 5, xscale = 1 ymax = 5, yscale = 2 (2) Indtast og gem funktionen y = x + 1 på linje y1 i vinduet Graph Editor og funktionen y = x2 på linje y2, og tryk derefter på $ for at tegne grafen for den.
3-8-5 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf u Sådan bestemmes koordinaterne for et bestemt punkt på en graf Eksempel: Sådan tegner du en graf for funktionen y = x (x + 2)(x – 2) og finder y-koordinaten, når x = 0,5, og x-koordinaten, når y = 2,2 (1) Åbn dialogboksen View Window, og konfigurer den med følgende parametre.
3-8-6 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf u Sådan finder du det bestemte integral for et bestemt interval Eksempel: Sådan tegner du en graf for funktionen y = x(x + 2)(x – 2) og finder det bestemte integral i intervallet 1 < x < 2 (1) Åbn dialogboksen View Window, og konfigurer den med følgende parametre.
3-8-7 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf u Sådan findes afstanden mellem to punkter (1) Tryk på vinduet Graph for at gøre det aktivt. (2) Tryk på [Analysis], [G-Solve] og derefter på [Distance]. • Derved vises "Distance" i vinduet Graph, og ClassPad venter på, at du angiver det første punkt. (3) Tryk på det første punkt i vinduet Graph. • Derved vises en markør på det sted, hvor du trykker. (4) Tryk på det andet punkt i vinduet Graph.
3-8-8 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf (2) Indtast og gem funktionen y1 = x3 – 1 på linje y1 i vinduet Graph Editor, og tryk derefter på $ for at tegne grafen for den. • Sørg for, at det kun er "y1", der er markeret. (3) Tryk på [Analysis], [G-Solve] og derefter på [Inflection]. • Derved vises "Inflection" i vinduet Graph, og der vises en markør i vendepunktet.
3-8-9 Analyse af en funktion, der bruges til at tegne en graf (4) Tryk på 1. • Derved vises en dialogboks, hvor du kan indtaste et interval af værdier for x, hvor 1 angiver den nedre grænse på x-aksen (Lower). (5) Tryk på indtastningsfeltet [Upper], og indtast 2 for den øvre grænse på x-aksen. (6) Tryk på [OK]. • Derved vises en silhuet af omdrejningslegemet i vinduet Graph, og rumfanget vises i meddelelsesboksen.
Kapitel 4 Brug af programmet Conics (keglesnit) Programmet Conics giver dig mulighed for at tegne cirkler, parabler, ellipser og hyperbler. Du kan også bruge programmet Conics til hurtigt og let at finde brændpunkt, toppunkt, ledelinje, symmetriakse, parameterlængde, centrum, radius, asymptote, excentricitet samt x- og y-skæringspunkter for de forskellige typer keglesnit.
4-1-1 Oversigt over programmet Conics (keglesnit) 4-1 Oversigt over programmet Conics (keglesnit) I dette afsnit er der en beskrivelse af konfigurationen af vinduerne i programmet Conics, og der er grundlæggende oplysninger om de forskellige menuer og kommandoer. • Programmet Conics bruger mange af de samme kommandoer (Zoom, Trace, Sketch etc.) som programmet Graph & Table.
4-1-2 Oversigt over programmet Conics (keglesnit) • I vinduet Conics Editor kan der være indtastet én ligning ad gangen. Programmet Conics indeholder et antal foruddefinerede keglesnitsformater (side 4-2-1), der gør det hurtigt og let at indtaste ligninger. • Du kan trykke på grafstyringspilene (side 3-2-6) eller bruge markørtasten til at rulle vinduet Conics Graph. • Du kan bruge Trace (side 4-4-1) til at spore en keglesnitsgraf.
4-1-3 Oversigt over programmet Conics (keglesnit) k Menuer og knapper i vinduet Conics Graph I det følgende beskrives de handlinger, du kan udføre ved hjælp af menuerne og knapperne i vinduet Conics Graph.
4-1-4 Oversigt over programmet Conics (keglesnit) Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: menuelement: Hvis du vil gøre dette: Gemme en graf som billeddata (side 3-2-10) — a - Store Picture Hente billedet af en graf (side 3-2-10) — a - Recall Picture " * a - ReDraw Åbne dialogboksen View Window (side 3-2-1) for at konfigurere indstillinger for vinduet Graph 6 O- View Window Aktivere Pan-funktionen til at trække vinduet Graph med pennen T — — OVariable Manager Gentegne en graf Gøre
4-2-1 Indtastning af ligninger 4-2 Indtastning af ligninger I dette afsnit er der en beskrivelse af de forskellige måder, du kan indtaste ligninger på i vinduet Conics Editor. Brug af en standardformel for keglesnit til indtastning af en ligning Foruddefinerede formater kan være en hjælp til at indtaste keglesnitsligninger hurtigt og let. Den følgende tabel indeholder en fuldstændig liste over de typer ligninger, du kan indtaste blot ved at trykke på [Form] og derefter på [Insert Conics Form].
4-2-2 Indtastning af ligninger u Sådan indtastes en ligning ved hjælp af en standardformel for keglesnit Eksempel: Sådan bruges en standardformel for keglesnit til at indtaste ligningen for en parabel med vandret akse (hovedaksen parallel med x-aksen) (1) Tryk på C i programmenuen for at starte programmet Conics. (2) Tryk på q i vinduet Conics Editor, eller tryk på [Form] og derefter på [Insert Conics Form]. • Derved åbnes dialogboksen Select Conics Form.
4-2-3 Indtastning af ligninger Manuel indtastning af en ligning Hvis du vil indtaste en ligning manuelt, skal du gøre vinduet Conics Editor aktivt og bruge skærmtastaturet til indtastning. Indtast ligningen her.
4-3-1 Tegning af en keglesnitsgraf 4-3 Tegning af en keglesnitsgraf I dette afsnit er der eksempler, der viser, hvordan forskellige typer keglesnitsgrafer tegnes. Tegning af en parabel Der kan tegnes en parabel med vandret eller lodret akse. Parabeltypen bestemmes af hovedaksens retning. k Tegning af en parabel, der åbner sig vandret En parabel med vandret akse har hovedaksen parallel med x-aksen. Der er to mulige ligninger for en parabel med vandret akse: x = A(y – K)2 + H og x = Ay2 + By + C.
4-3-2 Tegning af en keglesnitsgraf Eksempel 2: Sådan tegnes parablen x = y2 + 2y + 3 u ClassPad-handling (1) Vælg "X = AY2 + BY + C" i dialogboksen Select Conics Form i trin (2) i ovenstående fremgangsmåde. (2) Ret ligningens koefficienter som følger i trin (3) i ovenstående fremgangsmåde: A = 1, B = 2, C = 3.
4-3-3 Tegning af en keglesnitsgraf k Tegning af en parabel, der åbner sig lodret En parabel med lodret akse har hovedaksen parallel med y-aksen. Der er to mulige ligninger for en parabel med lodret akse: y = A(x – H)2 + K og y = Ax2 + Bx + C. u ClassPad-handling (1) Vælg "Y = A(X – H)2 + K" eller "Y = AX2 + BX + C" i trin (2) i fremgangsmåden under "Tegning af en parabel, der åbner sig vandret". (2) Angiv værdierne for koefficienterne.
4-3-4 Tegning af en keglesnitsgraf Tegning af en cirkel Der er to standardformler for keglesnit, du kan bruge til at tegne en cirkel. Den ene er den formel, hvor du angiver centrum og radius. Den anden er en generel formel, hvor du kan angive koefficienterne for hvert led.
4-3-5 Tegning af en keglesnitsgraf k Tegning af en cirkel ved at angive koefficienterne for en generel ligning Eksempel: Sådan tegnes cirklen x2 + y2 + 4x – 6y + 9 = 0 u ClassPad-handling (1) Vælg "AX2 + AY2 + BX + CY + D = 0" i trin (2) i fremgangsmåden under "Tegning af en cirkel ved at angive centrum og radius". (2) Indsæt følgende værdier for koefficienterne: A = 1, B = 4, C = – 6, D = 9.
4-3-6 Tegning af en keglesnitsgraf Tegning af en hyperbel Der kan tegnes en hyperbel med vandret eller lodret akse. Hyperbeltypen bestemmes af hovedaksens retning. k Tegning af en hyperbel, der åbner sig vandret 2 2 Standardformlen for en hyperbel med vandret akse er: (x – H) – (y – K) = 1. A2 B2 2 2 Eksempel: Sådan tegnes hyperblen med vandret akse (x – 1) _ (y – 2) = 1 2 2 3 2 u ClassPad-handling (1) Tryk på q i vinduet Conics Editor, eller tryk på [Form] og derefter på [Insert Conics Form].
4-3-7 Tegning af en keglesnitsgraf k Tegning af en hyperbel, der åbner sig lodret (y – K)2 (x – H)2 Standardformlen for en hyperbel med lodret akse er: A2 – B2 = 1. u ClassPad-handling (Y – K)2 (X – H)2 = 1 " i trin (2) i fremgangsmåden under "Tegning af en – B2 A2 hyperbel, der åbner sig vandret". (1) Vælg " (2) Angiv værdierne for koefficienterne.
4-3-8 Tegning af en keglesnitsgraf Tegning af et generelt keglesnit Med den generelle ligning Ax2 + Bxy + Cy2 + Dx + Ey + F = 0 kan du tegne en parabel eller hyperbel, hvis hovedakse hverken er parallel med x-aksen eller y-aksen, en skrå ellipse etc. Eksempel: Sådan tegnes x2 + 4xy + y2 – 6x + 6y + 4 = 0 u ClassPad-handling (1) Tryk på q i vinduet Conics Editor, eller tryk på [Form] og derefter på [Insert Conics Form]. • Derved åbnes dialogboksen Select Conics Form.
4-4-1 Brug af Trace til at aflæse grafkoordinater 4-4 Brug af Trace til at aflæse grafkoordinater Med sporfunktionen Trace kan du flytte en markør langs en graf og få vist koordinaterne for den aktuelle placering af markøren. Når sporfunktionen startes, vises en trådkorsmarkør ( ) på grafen. Derefter kan du trykke på markørtasten eller på grafstyringspilene for at flytte markøren til den ønskede placering og læse de viste koordinater.
4-5-1 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf 4-5 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf Menuen G-Solve indeholder kommandoer, som du kan bruge til at udføre forskellige analyser på en graf, der er tegnet i vinduet Conics Graph. Åbning af menuen G-Solve Tryk på [Analysis] og derefter på [G-Solve], mens der er en graf i vinduet Conics Graph. Derefter kan du bruge menuen [G-Solve] til at udføre en af de handlinger, der er beskrevet nedenfor.
4-5-2 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf Brug af kommandoerne i menuen G-Solve I det følgende er der nogle eksempler på, hvordan kommandoerne i menuen [G-Solve] i programmet Conics udføres. u Sådan findes brændpunktet for parablen x = 2(y – 1)2 – 2 (1) Indtast keglesnitsligningen i vinduet Conics Editor, og tryk derefter på ^ for at tegne en graf for den. • I dette eksempel skal du indtaste den parabolske ligning x = 2(y –1)2 – 2. (2) Tryk på [Analysis] og derefter på [G-Solve].
4-5-3 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf u Sådan findes ledelinjen for parablen x = 2( y – 1) 2 – 2 [Analysis] – [G-Solve] – [Directrix] u Sådan findes symmetriaksen for parablen x = 2( y – 1) 2 – 2 [Analysis] – [G-Solve] – [Symmetry] u Sådan findes parameterlængden for parablen x = 2( y – 1) 2 – 2 [Analysis] – [G-Solve] – [Latus Rectum Length] u Sådan findes centrum for cirklen x2 + y2 + 4x – 6y + 9 = 0 [Analysis] – [G-Solve] – [Center] u Sådan findes radius for cirklen x2 + y2 + 4x –
4-5-4 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf u Sådan findes asymptoterne til denne hyperbel (x – 1)2 ( y – 2)2 – =1 32 22 [Analysis] – [G-Solve] – [Asymptotes] u Sådan findes excentriciteten for ellipsen (x – 1)2 ( y – 2)2 + =1 32 22 [Analysis] – [G-Solve] – [Eccentricity] u Sådan findes x-skæringspunktet for parablen x = 2(y – 1)2 – 2 [Analysis] – [G-Solve] – [x-Intercept] Tip • Hvis der er to x-skæringspunkter, kan du trykke på den venstre eller højre markørtast eller den venstre elle
4-5-5 Brug af G-Solve til at analysere en keglesnitsgraf u Find x-koordinaten, når y-koordinaten er 0, for hyperblen [Analysis] – [G-Solve] – [x-Cal] (x – 1)2 ( y – 2)2 – =1 32 22 Tryk på [OK]. e Tip • Hvis der er to x-koordinater, kan du trykke på den venstre eller højre markørtast eller den venstre eller højre grafstyringspil for at skifte mellem dem. u Find y-koordinaten, når x-koordinaten er 3, for hyperblen [Analysis] – [G-Solve] – [y-Cal] (x – 1)2 ( y – 2)2 – =1 32 22 Tryk på [OK].
Kapitel 5 Brug af programmet 3D Graph Med programmet 3D Graph kan du tegne en 3-dimensional graf for en ligning i formen z = f (x, y) eller for en parametrisk ligning.
5-1-1 Oversigt over programmet 3D Graph 5-1 Oversigt over programmet 3D Graph I dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet 3D Graph, og du får grundlæggende oplysninger om dets menuer og kommandoer. Start af programmet 3D Graph Brug følgende procedure til at starte programmet 3D Graph. u ClassPad-handling Tryk på D i programmenuen. Programmet 3D Graph starter, og 3D Graph Editor- og Graph-vinduet vises.
5-1-2 Oversigt over programmet 3D Graph Menuer og knapper i programmet 3D Graph Dette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer og knapper i programmet 3D Graphs vinduer. • Du kan få yderligere oplysninger om menuen Ounder "Brug af menuen O"på side 1-5-4. k Menuer og knapper i 3D Graph Editor-vinduet I det følgende beskrives de menu- og knapfunktioner, du kan udføre, når 3D Graph Editorvinduet er aktivt.
5-1-3 Oversigt over programmet 3D Graph k Menuer og knapper i 3D Graph-vinduet I det følgende beskrives de menu- og knapfunktioner, du kan udføre, når 3D Graph-vinduet er aktivt.
5-1-4 Oversigt over programmet 3D Graph Statuslinjen i programmet 3D Graph Statuslinjen nederst i programmet 3D Graph viser den aktuelle vinkelenhed og indstillingen for [Complex Format] (side 1-9-5). Vinkelenhed Real-tilstand Når du ser dette: Rad Deg Gra Cplx Real Betyder det: Indstillingen for vinkelenhed er radianer. Indstillingen for vinkelenhed er grader. Indstillingen for vinkelenhed er gradienter. Der er valgt regning med komplekse tal. Der er valgt regning med reelle tal.
5-2-1 Indtastning af et udtryk 5-2 Indtastning af et udtryk Brug 3D Graph Editor-vinduet til at indtaste udtryk i programmet 3D Graph. Brug af arkene i 3D Graph Editor 3D Graph Editor har fem faneark, Sheet 1 til Sheet 5. Der er plads til 20 funktioner på hvert ark. Det betyder, at du kan gemme op til 100 funktioner i 3D Graph Editor på samme tid. De funktioner, du kan udføre på arkene i 3D Graph Editor-vinduet, ligner dem, du kan udføre i programmet Graph & Table.
5-2-2 Indtastning af et udtryk Lagring af en funktion Du kan indtaste en ligning i formen z = f (x, y) eller en parametrisk ligning. z = f (x, y) Parametrisk ligning Eksempel: Sådan gemmes z = x2 + y2 i linje z1 u ClassPad-handling (1) Tryk på D i programmenuen. • Derved startes programmet 3D Graph, og det første skærmbillede i det aktive 3D Graph Editor-vindue vises. (2) Tryk på linje z1 i 3D Graph Editor-vinduet, og indtast x2 + y2. x{2+y{2 (3) Tryk på E.
5-3-1 Tegning af en 3D-graf 5-3 Tegning af en 3D-graf Dette afsnit beskriver, hvordan du tegner en 3D-graf, og hvordan du ændrer vinklen på en graf samt roterer den. Konfiguration af 3D Graph View Window-parametre Anvend 3D Graph View Window til at specificere maksimum- og minimumværdierne for x-aksen, y-aksen, z-aksen, s-variabel og t-variabel. Du kan også angive det ønskede antal linjer til tegning af gitteret.
5-3-2 Tegning af en 3D-graf • Dette er de tilladte intervaller for de viste View Window-parametre: xgrid og ygrid: 2 til 50, angle θ : –180 ⬍ θ ⬉ 180, angle φ : 0 til 360. • Angle-parametrene, θ og φ , er altid grader, uanset hvad den aktuelle indstilling for [Angle] i dialogboksen Basic Format (side 1-9-5). (5) Når alle parametrene er indstillet, som du ønsker, skal du trykke på [OK]. • Derved lukkes dialogboksen View Window.
5-3-3 Tegning af en 3D-graf Eksempel på 3D-graf Eksempel 1: Tegning af grafen for den hyperbolske paraboloide z = x2/2 – y2/8. u ClassPad-handling (1) Aktiver 3D Graph Editor-vinduet i programmet 3D Graph. (2) Tryk på 7 for at få vist dialogboksen View Window, og konfigurer derefter nedenstående parametre. xmin = –3 xmax = 3 xgrid = 25 ymin = –3 ymax = 3 ygrid = 25 angle θ = 45 angle φ = 70 • Med undtagelse af angle θ er alle ovenstående indstillinger standardindstillingerne.
5-3-4 Tegning af en 3D-graf Eksempel 2: Tegning af en graf for en parametrisk ligning u ClassPad-handling (1) Aktiver 3D Graph Editor-vinduet i programmet 3D Graph. (2) Tryk på for at specificere indtastning af en parametrisk ligning. (3) Tryk på linje Xst1, og indtast derefter sin(t) × cos(s). k9Tst)*cs) (4) Tryk på E. (5) Indtast i linjen Yst1 cos(t) × cos(s). ct)*cs) (6) Tryk på E. (7) Indtast sin(s) i linjen Zst1. ss) (8) Tryk på E. (9) Tryk på % for at tegne en graf for den parametriske ligning.
5-3-5 Tegning af en 3D-graf k Markering af funktion, der skal afbildes med en graf I programmet 3D Graph kan du kun tegne grafen for én funktion ad gangen. Når du har indtastet flere udtryk i 3D Graph Editor-vinduet, skal du markere det udtryk, du vil afbilde med en graf. Når du trykker på knappen " " ud for en funktion, skifter knappen til " ", hvilket angiver, at funktionen er valgt. Tryk på E for at aktivere graftegning.
5-4-1 Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet 5-4 Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet Dette afsnit beskriver, hvordan du forstørrer og formindsker en graf, hvordan du ændrer synsvinklen for at få vist grafen langs en bestemt akse, og hvordan du udfører andre handlinger som automatisk rotation. Vigtigt! • Alle de handlinger, der er beskrevet i dette afsnit, kan kun udføres, når 3D Graph-vinduet er aktivt.
5-4-2 Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet • Hvis du vil se grafens x-z-plan, skal du trykke på [Zoom] og derefter på [View-y], eller du skal trykke på y-tasten. • Hvis du vil se grafens x-y-plan, skal du trykke på [Zoom] og derefter på [View-z], eller du skal trykke på Z-tasten. Manuel rotering af grafen Brug nedenstående procedurer til at rotere den viste graf manuelt. k Rotering af en graf ved hjælp af pennen Træk pennen hen over 3D Graph-vinduet i den retning, du vil rotere grafen.
5-4-3 Arbejde med en graf i 3D Graph-vinduet Automatisk rotering af en graf Du kan bruge følgende procedure til at rotere en graf automatisk i ca. 30 sekunder. u ClassPad-handling (1) Du starter den automatiske grafrotation ved at trykke på a og derefter på [Rotating]. (2) Vælg den ønskede rotationsretning i den viste undermenu: [Left → Right], [Right → Left], [Top → Bottom] eller [Bottom → Top]. • Rotationen fortsætter i ca. 30 sekunder og stopper derefter automatisk.
5-5-1 Andre funktioner i programmet 3D Graph 5-5 Andre funktioner i programmet 3D Graph Brug af Trace til at læse grafkoordinater Når du starter sporfunktionen, vises der en trådkorsmarkør på grafen. Du kan derefter trykke på en markørtast eller på grafstyringspilene for at flytte markøren til den ønskede placering og læse de viste koordinater. Du starter sporfunktionen og får vist markøren ved at aktivere 3D Graph-vinduet og derefter trykke på = eller trykke på [Analysis] og derefter på [Trace].
5-5-2 Andre funktioner i programmet 3D Graph Beregning af en z-værdi for bestemte x- og y-værdier eller s- og t-værdier Brug følgende procedure til at beregne en z-værdi for givne x- og y-værdier i den viste graf. u ClassPad-handling (1) Tegn grafen, og aktivér 3D Graph-vinduet. (2) Tryk på [Analysis] og derefter på [z-Cal]. • Derved vises den dialogboks, hvor du kan angive x- og y-værdier. • Derved vises x-, y- og z-koordinatværdierne i 3D Graph-vinduet.
5-5-3 Andre funktioner i programmet 3D Graph Brug af træk-og-slip til at tegne en 3D-graf Hvis en ligning i formen z = f (x, y) slippes i 3D Graph-vinduet, vil en graf for ligningen blive tegnet.
Kapitel 6 Brug af programmet Sequence Programmet Sequence indeholder en række værktøjer, som du skal bruge, når du arbejder med eksplicitte og rekursive sekvenser.
6-1-1 Oversigt over programmet Sequence 6-1 Oversigt over programmet Sequence I dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet Sequence, og du får grundlæggende oplysninger om regnearksprogrammets menuer og kommandoer. Start af programmet Sequence Brug følgende procedure til at starte programmet Sequence. u ClassPad-handling Tryk på H i programmenuen. Derved startes programmet Sequence, og Sequence Editor- og Table-vinduet vises.
6-1-2 Oversigt over programmet Sequence Menuer og knapper i programmet Sequence Dette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer og knapper i programmet Sequences vinduer. • Se "Programformat-indstillinger" på side 1-9-4 angående information om Format-relaterede elementer på menuen O.
6-1-3 Oversigt over programmet Sequence Menuen n, an Hvis du vil gøre dette: Indtaste et rekursionsudt ryk, når an+1Type er valgt på arket [Recursive] Skal du vælge dette element i menuen n, an: n, an, bn eller cn Indtaste et rekursionsudtryk, når an+2Type er valgt på arket [Recursive] n, an, bn, cn, an+1, bn+1 eller cn+1 Indtaste et rekursionsudtryk, når fanen [Explicit] er valgt n, anE, bnE eller cnE Menuen a Hvis du vil gøre dette: Skal du vælge dette element i menuen a: Slå visning af sekven
6-1-4 Oversigt over programmet Sequence k Menuer og knapper i Sequence Table-vinduet Menuen Edit Kommandoerne i denne menu er identiske med dem, der er beskrevet for menuen [Edit] i Sequence Table-vinduet på side 6-1-2.
6-1-5 Oversigt over programmet Sequence Knapper Hvis du vil gøre dette: Skal du trykke på denne knap: Oprette en sekvenstabel #v Åbne vinduet Sequence Editor & Åbne dialogboksen View Window 6 Åbne dialogboksen Sequence Table Input 8 Åbne vinduet Sequence RUN ` k Menuer og knapper i Sequence RUN-vinduet Menuen Edit Kommandoerne i denne menu er identiske med dem, der er beskrevet for menuen [Edit] i Sequence RUN-vinduet på side 6-1-2.
6-1-6 Oversigt over programmet Sequence Statuslinjen i programmet Sequence Statuslinjen nederst i programmet Sequence viser den aktuelle vinkelenhed og indstillingen for [Complex Format] (side 1-9-5). Vinkelenhed Real-tilstand Når du ser dette: Rad Deg Gra Cplx Real Betyder det: Indstillingen for vinkelenhed er radianer. Indstillingen for vinkelenhed er grader. Indstillingen for vinkelenhed er gradienter. Der er valgt regning med komplekse tal. Der er valgt regning med reelle tal.
6-2-1 Indtastning af et udtryk i programmet Sequence 6-2 Indtastning af et udtryk i programmet Sequence I programmet Sequence indtaster du udtryk vha. menuer og knapper, men uden skærmtastaturet nederst i vinduet. Indtastning af data i Sequence Editor-vinduet Når du vil indtaste et udtryk, skal du trykke på den ønskede placering ((a), (b) eller (c)) for at placere markøren der. Når du vil indtaste en rekursionsformel, skal du trykke på menuen [n,an] og derefter på den ønskede formel.
6-3-1 Rekursiv og eksplicit sekvens 6-3 Rekursiv og eksplicit sekvens ClassPad understøtter tre typer sekvensudtryk: an+1=, an+2= og anE. Generering af en taltabel Ud over tabellerne med ordnede par kan du i programmet Sekvens generere aritmetiske sekvenstabeller*1, geometriske progressionstabeller*2, differensrækketabeller*3 og tabeller over Fibonacci-talfølger*4.
6-3-2 Rekursiv og eksplicit sekvens (8) Tryk på rullepilen ud for #, og vælg derefter ` for at oprette tabellen. 3=2+1 I ovenstående eksempel er "4 cells" valgt for indstillingen [Cell Width Pattern] i dialogboksen Graph Format (side 1-9-7). k Andre tabeltyper I det følgende kan du se, hvordan vinduet ser ud, når du har genereret andre tabeltyper.
6-3-3 Rekursiv og eksplicit sekvens 5=8–3 3 = 18 ÷ 6 2 = 20 ÷ 10 Tabel med differensrække Tabel med geometrisk progression Tegning af en graf for en rekursion Du kan tegne grafen for et udtryk som en forbindelsesgraf (G-Connect) eller som en plotgraf (G-Plot). Eksempel: Sådan tegnes grafen for an+1 = 2an+1, a1 = 1 u ClassPad-handling (1) Start Sequence Editor. • Hvis du har et andet program kørende, skal du trykke på m og derefter på H.
6-3-4 Rekursiv og eksplicit sekvens (7) Konfigurer View Window-indstillingerne som vist nedenfor. xmin = 0 ymin = –15 xmax = 6 ymax = 65 xscale = 1 yscale = 5 xdot: (Angiv automatisk indstilling). ydot: (Angiv automatisk indstilling). (8) Når indstillingen er, som den skal være, skal du trykke på [OK]. (9) Tryk på rullepilen ud for #, og vælg derefter + for at oprette tabellen. (10) Udfør et af følgende trin for at tegne den ønskede graftype. • Tryk på $, hvis du vil tegne en forbindelsesgraf.
6-3-5 Rekursiv og eksplicit sekvens Bestemmelse af det generelle udtryk for et rekursionsudtryk I følgende procedure konverteres en sekvens, der er udtrykt med et rekursionsudtryk, til et generelt udtryk an = f (n). Eksempel: Sådan bestemmes det generelle udtryk for rekursionsudtrykket an+1 = an + 2, a1 = 1 u ClassPad-handling (1) Start Sequence Editor. • Hvis du har et andet program kørende, skal du trykke på m og derefter på H.
6-3-6 Rekursiv og eksplicit sekvens Eksempel: Beregning af de n’te led i et system af rekursionsformler an+1 = 3an + bn, bn+1 = an + 3bn med startbetingelserne a1 =2, b1 = 1 Beregning af summen af en sekvens Udfør følgende trin, når du vil bestemme summen af et specifikt interval i sekvensen i et rekursionsudtryk eller et generelt udtryk. Eksempel: Sådan beregnes summen af det generelle udtryk anE = n2 + 2n – 1 i intervallet 2 < n < 10 u ClassPad-handling (1) Start Sequence Editor.
6-4-1 Brug af LinkTrace 6-4 Brug af LinkTrace Når vinduerne Table og Graph er vist, kan du aktivere LinkTrace. Det gør du ved at trykke i Table-vinduet for at aktivere det. Tryk derefter på a og på [Link]. Når LinkTrace er aktiv, springer markøren i Graph-vinduet automatisk til det punkt, som er angivet med koordinaterne i den markerede tabelcelle. Bemærk, at LinkTrace ikke fungerer, når den markerede celle er i den første kolonne (kolonne n).
6-5-1 Tegne et spindelvævsdiagram 6-5 Tegne et spindelvævsdiagram Den her beskrevne fremgangsmåde kan anvendes til at indtaste en sekvens og tegne et spindelvævsdiagram. an2 – 1 , a1 = 0,5 Eksempel: Sådan tegnes grafen an+1 = 2 u ClassPad-handling (1) Start Sequence Editor. • Hvis du har et andet program kørende, skal du trykke på m og derefter på H. • Hvis programmet Sequence kører, skal du trykke på O og derefter på [Sequence Editor]. (2) Tryk på fanen [Recursive].
Kapitel Brug af programmet Statistics 7 Dette kapitel beskriver, hvordan du bruger programmet Statistics. Du kan bruge programmet Statistics til at udføre forskellige statistiske beregninger og tegne grafer over statistiske data. Numeriske data, som er gemt i lister, kan bruges til at udføre funktioner i programmet Statistics. Dette kapitel indeholder også oplysninger om, hvordan du udfører statistiske test og beregner konfidensintervaller og fordelinger.
7-1-1 Oversigt over programmet Statistics 7-1 Oversigt over programmet Statistics I dette afsnit beskrives konfigurationen af programmet Statistics, og du får grundlæggende oplysninger om dets menuer og kommandoer. Programmet Statistics indeholder de værktøjer, du har brug for for at kunne udføre nedenstående funktioner. Du kan også bruge programmet Program (side 12-7-4) til at udføre statistiske beregninger.
7-1-2 Oversigt over programmet Statistics Start af programmet Statistics Brug følgende procedure til at starte programmet Statistics. u ClassPad-handling Tryk på I i programmenuen. Herved startes programmet Statistics, og Stat Editor-vinduet vises.
7-1-3 Oversigt over programmet Statistics Menuer og knapper i Stat Editor-vinduet Dette afsnit beskriver de funktioner, du kan udføre vha. menuer og knapper i Stat Editorvinduet i programmet Statistics.
7-1-4 Oversigt over programmet Statistics Statuslinjen i Stat Editor-vinduet Statuslinjen nederst i Stat Editor-vinduet viser den aktuelle indstilling for vinkelenhed (side 1-9-5), View Window-indstillingen i programmet Statistics (side 7-3-2) og decimalberegningsindstillingen (side 1-9-5). 1 1 3 Når du ser dette: Betyder det: Rad Indstillingen for vinkelenhed er radianer. Deg Indstillingen for vinkelenhed er grader. Gra Indstillingen for vinkelenhed er gradienter.
7-2-1 Brug af Stat Editor 7-2 Brug af Stat Editor Lister spiller en meget vigtig rolle i statistiske beregninger i ClassPad. Dette afsnit giver en oversigt over listefunktioner og terminologi. Det beskriver også, hvordan du bruger Stat Editor, som er et værktøj til oprettelse og vedligeholdelse af lister. Grundlæggende listefunktioner Dette afsnit beskriver de grundlæggende listefunktioner, herunder hvordan du starter programmet Statistics, hvordan du åbner en liste, og hvordan du lukker en liste.
7-2-2 Brug af Stat Editor k Oprettelse af en liste En liste starter med et standardnavn som "list1", "list2", "list3" osv. Med Stat Editor kan du hurtigt og nemt generere listedata (listevariable). Bemærk • Stat Editor-vinduet har seks standardlistevariable, som kaldes "list1" til "list6". Disse lister er systemvariable, som er defineret af systemet. Du kan få yderligere oplysninger under "Variabeltyper" på side 1-7-2.
7-2-3 Brug af Stat Editor u Sådan springer du til den første eller sidste linje i en liste (1) Marker en celle i listen. (2) Tryk på [Edit] i menulinjen. (3) Vælg en af følgende kommandoer for at udføre den ønskede funktion. Skal du vælge denne kommando: Hvis du vil gøre dette: Flytte markøren til linje 1 på listen Flytte markøren til linjen efter den sidste linje, der indeholder data • Hvis listen indeholder 14 poster, flyttes markøren til den 15. post.
7-2-4 Brug af Stat Editor k Lukning af en liste Når du lukker en liste, gemmes den under sit aktuelle listenavn (variabelnavn). Du kan lukke en liste på to forskellige måder: ved at bruge kommandoen [Close List] og ved at fjerne listenavnet fra listenavnscellen. u Sådan lukkes en liste med kommandoen "Close List" (1) Marker en celle i den liste, du vil lukke, i Stat Editor. (2) Tryk på [Edit] og derefter på [Close List] i menulinjen.
7-2-5 Brug af Stat Editor (2) Indtast de ønskede data. Sådan indtastes en værdi • Brug det almindelige tastatur eller skærmtastaturet, som vises, når du trykker på k. Du kan også få adgang til skærmtastaturet ved at trykke på menuen O. Sådan indtastes et matematisk udtryk • Brug skærmtastaturet, som vises, når du trykker på k. • Når afkrydsningsfeltet "Decimal Calculation" ikke er markeret (uden kryds) i dialogboksen Basic Format (side 1-9-4), gemmes de matematiske udtryk, du indtaster, som de er.
7-2-6 Brug af Stat Editor u Sådan batchindtastes et sæt data Eksempel: Sådan indtastes værdierne 1, 2 og 3 i "list1" (1) Marker cellen "Cal" i den liste, hvor du vil indtaste dataene ("list1" i dette eksempel), i Stat Editor. (2) Indtast {1,2,3}. • Du indtaster klammeparenteser ({}) ved at trykke på k for at få vist skærmtastaturet og derefter trykke på fanen 9. (3) Tryk på w. Tip • Adskil værdierne med komma. Indtast ikke komma efter den sidste værdi.
7-2-7 Brug af Stat Editor Redigering af listeindhold Brug procedurerne i dette afsnit til at slette og indsætte elementer, til at slette data og til at sortere data. u Sådan slettes en listecelle (1) Marker den celle, du vil slette, i Stat Editor-vinduet. (2) Tryk på [Edit]. (3) Tryk på [Delete] i den menu, der vises, og tryk derefter på [Cell] i den undermenu, der vises. • Derved slettes cellen, og alle cellerne under den flyttes opad.
7-2-8 Brug af Stat Editor Tip • Bemærk, at cellerne i de andre lister ikke påvirkes, når du indsætter en celle. Hvis du indsætter en celle i en liste, der er justeret i forhold til en anden liste, bliver justeringen forkert, når cellerne under den flyttes nedad. Sortering af listedata Du kan bruge procedurerne i dette afsnit til at sortere dataene i en liste i stigende eller faldende rækkefølge. Bemærk, at markørens placering ikke påvirker sorteringen.
7-2-9 Brug af Stat Editor Styring af antal viste listekolonner Du kan bruge følgende procedurer til at styre, hvor mange listekolonner der vises i vinduet i programmet Statistics. Du kan vælge 2, 3 eller 4 kolonner. u Sådan angives antal kolonner til listevisning Tryk på S (to kolonner), D (tre kolonner) eller F (fire kolonner) i Stat Editor-vinduet for at angive bredden. Du skal trykke på rullepilen til højre på værktøjslinjen for at se ikonerne.
7-3-1 Før du forsøger at tegne en statistisk graf 7-3 Før du forsøger at tegne en statistisk graf Før du tegner en statistisk graf, skal du konfigurere dens "StatGraph-opsætning" ved hjælp af menuen [SetGraph]. Med StatGraph-opsætningen kan du konfigurere parametre, der styrer graftypen, de lister, der indeholder grafens data, den type punktmarkeringer, der anvendes, og andre indstillinger. Du kan gemmes op til StatGraph-opsætninger, der navngives "StatGraph1", "StatGraph2" osv.
7-3-2 Før du forsøger at tegne en statistisk graf Når du vil: Deaktivere graftegning for resultaterne af den seneste regressionsberegning Skal du gøre følgende: Fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for [Previous Reg]. Angive, at indstillingerne for vinduet View Window i programmet Statistics skal Trykke på [Stat Window Auto] og derefter markere [On]. Konfigurere indstillingerne for vinduet View Window i programmet Statistics manuelt Trykke på [Stat Window Auto] og derefter markere [Off].
7-3-3 Før du forsøger at tegne en statistisk graf u Draw Hvis du vil gøre dette: Tegne grafen ved hjælp af StatGraph-opsætningen for den aktuelle fane Ikke tegne grafen ved hjælp af StatGraph-opsætningen for den aktuelle fane Vælg denne indstilling: On Off u Type Tryk på rullepilen, og vælg derefter graftypen i den liste, der vises.
7-3-4 Før du forsøger at tegne en statistisk graf u Freq Tryk på rullepilen, og vælg derefter frekvensindstillingen i den liste, der vises. Hvis du vil gøre dette: Plotte hver dataværdi én gang Angive en liste, hvor værdierne angiver frekvensen af hver dataværdi Vælg denne indstilling: 1 list1 — list6 (eller et listenavn, som du tildeler) • Standardindstillingen for frekvens er 1. Hvis du angiver en liste, der bevirker, at hver dataværdi afsættes fem gange, forbedres punktdiagrammernes udseende.
7-4-1 Tegning af graf for statistiske data med en variabel 7-4 Tegning af graf for statistiske data med en variabel Data med en variabel er data, som består af en enkelt variabel. Hvis du f.eks. forsøger at finde frem til gennemsnitshøjden af medlemmerne af en enkelt klasse, vil den enlige variabel være højden. Statistikker med en variabel er f.eks. fordelinger og summer. Du kan tegne de nedenfor beskrevne grafer med data med en variabel.
7-4-2 Tegning af graf for statistiske data med en variabel Søjlediagram/histogram (Histogram) Et histogram viser frekvensen (frekvensfordelingen) for hver dataklasse som en rektangulær søjle. Klasserne er på den vandrette akse, mens frekvensen er på den lodrette akse. k Grafparameterindstillinger (side 7-3-3, 7-3-4) • [XList] angiver listen med de data, der skal afbildes. • [Freq] angiver dataenes frekvens. Tryk på [OK]. e Der vises en dialogboks som ovenstående, før grafen tegnes.
7-4-3 Tegning af graf for statistiske data med en variabel k Grafparameterindstillinger (side 7-3-3, 7-3-4) • [XList] angiver listen med de data, der skal afbildes. • [Freq] angiver dataenes frekvens. • Hvis dialogboksen [Show Outliers] er markeret, vises der "outlier" firkantede symboler i stedet for "whisker" linjer, hvor en dataværdi er relativt stor eller lille sammenlignet med de andre dataværdier. Figur. Viser ikke outliers Figur.
7-4-4 Tegning af graf for statistiske data med en variabel Brudt graf (Broken) I den brudte graf forbinder linjerne markører, der falder i midten af hver søjle i histogrammet. k Grafparameterindstillinger (side 7-3-3, 7-3-4) • [XList] angiver listen med de data, der skal afbildes. • [Freq] angiver dataenes frekvens. Tryk på [OK]. e Der vises en dialogboks som ovenstående, før grafen tegnes.
7-5-1 Tegning af graf for statistiske data med to variable 7-5 Tegning af graf for statistiske data med to variable I statistiske data med to variable er der to værdier for hvert dataelement. Et eksempel på statistiske data med to variable er ændringen i størrelsen på en jernstang, når dens temperatur ændres. Temperaturen er en variabel, mens jernstangens størrelse er den anden variabel. I ClassPad kan du tegne de grafer, der er beskrevet i dette afsnit, med data med to variable.
7-5-2 Tegning af graf for statistiske data med to variable (9) Tryk på y for at tegne xy-linjegrafen. xy-linjediagram Punktdiagram Tegning af en regressionsgraf Brug nedenstående procedurer til at indtaste statistiske data med to variable. Udfør derefter regressionen vha. dataene, og tegn grafen for resultaterne. Bemærk, at du kan tegne en regressionsgraf uden at udføre regressionsberegningen. Eksempel 1: Indsæt de to sæt data, der vises nedenfor, og indtegn dataene i et punktdiagram.
7-5-3 Tegning af graf for statistiske data med to variable (6) Tryk på [Calc] [Logarithmic Reg]. (7) Tryk på [OK]. (8) Tryk på [OK] ". Tip • Du kan udføre sporing (side 3-7-1) i en regressionsgraf. Rulning med sporing understøttes derimod ikke, når et punktdiagram er vist.
7-5-4 Tegning af graf for statistiske data med to variable Eksempel 2: Indtast de to datasæt, som er vist nedenfor (som er de samme som i eksempel 1), og tegn derefter regressionsgrafen uden at udføre regressionsberegningen. list1 = 0,5; 1,2; 2,4; 4,0; 5,2 list2 = –2,1; 0,3; 1,5; 2,0; 2,4 u ClassPad-handling (1) m I. (2) Indtast ovenstående data. (3) Tryk på [SetGraph] og derefter på [Setting…], eller tryk på G.
7-5-5 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en lineær regressionsgraf Lineær regression anvender metoden mindste kvadrater til at bestemme den ligning, der bedst passer på datapunkterne, og returnerer værdier for hældningen og y-skæringspunktet. Den grafiske gengivelse af dette forhold er en lineær regressionsgraf. u ClassPad-handling Start graftegningen i vinduet Graph eller vinduet List i programmet Statistics. Fra vinduet Graph Tryk på [Calc] [Linear Reg] [OK] [OK] ".
7-5-6 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en median-median-graf Når du har mistanke om, at dataene indeholder ekstreme værdier, bør du bruge medianmedian-grafen (som er baseret på medianer) i stedet for den lineære regressionsgraf. Median-median-grafen ligner den lineære regressionsgraf, men den minimerer også effekten af ekstreme værdier. u ClassPad-handling Start graftegningen i vinduet Graph eller vinduet List i programmet Statistics.
7-5-7 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af andengrads-, tredjegrads- og fjerdegradsregressionsgrafer Du kan tegne en anden-, tredje- eller fjerdegradsregressionsgraf ud fra de afsatte punkter. Metoden mindste kvadrater bruges til at tegne en kurve, der ligger tæt på så mange datapunkter som muligt, i disse grafer. Graferne kan være udtrykt som anden-, tredje- og fjerdegradsregressionsudtryk. Den følgende procedure viser kun, hvordan du tegner grafen for en andengradsregression.
7-5-8 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tredjegradsregression Formelmodel: y = a·x3 + b·x2 + c·x + d a : b : c : d : r2 : tredjegradsregressionskoefficient andengradsregressionskoefficient lineær regressionskoefficient regressionskonstant (y-skæringspunkt) determinantkoefficient MSe : fejlens middelkvadrat • MSe = 1 n–4 n Σ (y – (a·x + b·x + c·x +d )) i=1 3 i i 2 i i 2 Fjerdegradsregression Formelmodel: y = a·x4 + b·x3 + c·x2 + d·x + e a :
7-5-9 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en logaritmisk regressionsgraf Logaritmisk regression udtrykker y som en logaritmisk funktion af x. Den normale logaritmiske regressionsformel er y = a + b · ln(x). Hvis X = ln(x), svarer denne formel til den lineære regressionsformel y = a + b·X. u ClassPad-handling Start graftegningen i vinduet Graph eller vinduet List i programmet Statistics. Fra vinduet Graph Tryk på [Calc] [Logarithmic Reg] [OK] [OK] ".
7-5-10 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en eksponentiel regressionsgraf ( y = a·e b·x) Eksponentiel regression kan bruges, når y er proportional med eksponentialfunktionen for x. Den normale eksponentielle regressionsformel er y = a · eb ·x. Hvis vi tager logaritmerne på begge sider, får vi ln(y) = ln(a) + b.x. Hvis vi derefter siger, at Y = ln(y) og A = In(a), svarer formlen til formlen for den lineære regression Y = A + b.x.
7-5-11 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en eksponentiel regressionsgraf ( y = a· bx) Eksponentiel regression kan bruges, når y er proportional med eksponentialfunktionen for x. Den normale eksponentielle regressionsformel i dette tilfælde er y = a·b x. Hvis vi tager den naturlige logaritme på begge sider, får vi ln(y) = ln(a) + (ln(b)) · x. Hvis vi derefter siger, at Y = ln(y), A = ln(a) og B = ln(b), svarer formlen til den lineære regressionsformel Y = A + B·x.
7-5-12 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en regressionsgraf opløftet til potens ( y = a·xb) Regression opløftet til potens kan bruges, når y er proportional med eksponentialfunktionen for x. Den normale formel for regression opløftet til potens er y = a · xb. Hvis vi tager logaritmerne på begge sider, får vi ln(y) = ln(a) + b · ln(x). Hvis vi derefter siger, at X = ln(x), Y = ln(y), og A = ln(a), svarer formlen til den lineære regressionsformel Y = A + b·X.
7-5-13 Tegning af graf for statistiske data med to variable Tegning af en sinusformet regressionsgraf ( y = a·sin(b·x + c) + d) Sinusformet regression er bedst til data, der gentages fast med et regelmæssigt interval over tid. u ClassPad-handling Start graftegningen i vinduet Graph eller vinduet List i programmet Statistics. Fra vinduet Graph Tryk på [Calc] [Sinusoidal Reg] [OK] [OK] ". Fra vinduet List Tryk på [SetGraph] [Setting…], eller tryk på G.
7-5-14 Tegning af graf for statistiske data med to variable c y= Tegning af en logistisk regressionsgraf ( ) 1 + a·e–b·x Logistisk regression er bedst til data, hvis værdier hele tiden stiger over tid, indtil der nås et mætningspunkt. u ClassPad-handling Start graftegningen i vinduet Graph eller vinduet List i programmet Statistics. Fra vinduet Graph Tryk på [Calc] [Logistic Reg] [OK] [OK] ". Fra vinduet List Tryk på [SetGraph] [Setting…], eller tryk på G.
7-5-15 Tegning af graf for statistiske data med to variable Overlejring af en funktionsgraf på en statistisk graf Du kan overlejre en eksisterende statistisk graf med en funktionsgraf. Eksempel: Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor, og indtegn dataene i et punktdiagram. Derefter overlejrer du punktdiagrammet med grafen for y = 2 · ln(x). list1 = 0,5; 1,2; 2,4; 4,0; 5,2 list2 = –2,1; 0,3; 1,5; 2,0; 2,4 u ClassPad-handling (1) m I. (2) Indtast dataene ovenfor. (3) Tryk på [SetGraph] [Setting…].
7-6-1 Brug af værktøjslinjen i det statistiske grafvindue 7-6 Brug af værktøjslinjen i det statistiske grafvindue Det følgende beskriver, hvordan du kan udføre forskellige funktioner vha. værktøjslinjen i vinduet Statistical Graph.
7-7-1 Udførelse af statistiske beregninger 7-7 Udførelse af statistiske beregninger Du kan udføre statistiske beregninger uden af tegne en graf ved at trykke på [Calc] i menulinjen [One-Variable] eller [Two-Variable]. Visning af resultatet af statistiske beregninger med en variabel Ud over grafer kan du bruge følgende procedure til at få vist statistiske parameterværdier for en variabel.
7-7-2 Udførelse af statistiske beregninger Visning af resultatet af statistiske beregninger med to variable Ud over grafer kan du bruge følgende procedure til at få vist statistiske parameterværdier for to variable. u Sådan får du vist resultatet af beregninger med to variable (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Two-Variable] i menulinjen. (2) Angiv [XList]- og [YList]-navnet, og vælg indstillingen [Freq] (side 7-3-3, 7-3-4), i den viste dialogboks. (3) Tryk på [OK].
7-7-3 Udførelse af statistiske beregninger Visning af resultater af regressionsberegninger Hvis du vil have vist resultatet af regressionsberegninger, skal du trykke på [Calc] i menulinjen og derefter trykke på den ønskede type beregningsresultater.
7-7-4 Udførelse af statistiske beregninger u Sådan får du vist systemvariabelværdier i "residual" (1) (2) (1) Tryk her. (2) Tryk her, og indtast "residual". • Tryk på fanen 0 på skærmtastaturet for at indtaste små alfategn. (3) Tryk på w. Kopiering af en regressionsformel til programmet Graph & Table Du kan bruge følgende procedure til at kopiere de beregnede resultater af en regressionsformel til programmet Graph & Table.
7-8-1 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger 7-8 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger Du kan anvende en guide til at udføre test, beregninger af konfidensinterval og fordeling i programmet Statistics eller skrive et program i programmet Program. I programmet Statistics kan du udføre beregningerne med brug af den guide, som du iværksætter ved at trykke på [Calc] på menulinjen. Det følgende er en generel oversigt over de trin, der skal anvendes.
7-8-2 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger k Eksempel 1: 1-Sample Z-test µ condition : ≠ µ0 : 0 σ:3 o : 24,5 n : 48 u ClassPad-handling (1) m p (2) Tryk på O. (3) Angiv indstillingerne som vist nedenfor i dialogboksen New File, der vises. Type: Program(Normal) Folder: Vælg navnet på den mappe, hvor det program, du opretter, skal gemmes. Name: Angiv et filnavn for programmet. Eksempel: ztestone (4) Tryk på [OK].
7-8-3 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger k Eksempel 2: Two-Way ANOVA Værdierne i tabellen nedenfor er målingsresultater, der viser, hvordan holdbarheden af metalprodukter påvirkes af ændringer i varmebehandlingstid (A) og temperatur (B). Eksperimenterne blev udført to gange under hvert forhold. Klokkeslæt A1 Klokkeslæt A2 Temperatur B1 113, 116 133, 131 Temperatur B2 139, 132 126, 122 Udfør en analyse af variansen for nulhypotesen nedenfor vha.
7-8-4 Udførelse af test og beregning af konfidensintervaller og fordelinger (10) Tryk på p. Ovenstående resultater viser, at en ændring i tidsfaktoren ikke er signifikant, at en ændring af temperaturen er signifikant, og at interaktionen mellem tid og temperatur i høj grad er signifikant.
7-9-1 Test 7-9 Test Det følgende er en liste over test og en beskrivelse af, hvad de tester for. Navn på test Z Test 1-Sample Z Test 2-sample Z Test 1-Prop Z Test 2-Prop Z Test t Test 1-Sample t Test 2-Sample t Test Linear Regression t Test χ2 Test 2-Sample F Test Beskrivelse Z Test stiller en række tests til rådighed baseret på test ud fra standardafvigelse.
7-9-2 Test Navn på test Beskrivelse ANOVA Tester den hypotese at populationsmiddelværdierne af flere populationer er ens. One-Way ANOVA Tester forholdet mellem variationen i prøvemiddelværdien for flere populationer, sammenlignet med variationen af enheder inden for de individuelle prøver i et eksperiment med en enkelt faktor. F-fordelingen anvendes for envejs ANOVA-test.
7-9-3 Test Beregningsresultat μ≠0: z: p: o: xσn–1: n: testbetingelse z-værdi p-værdi middelværdi for stikprøvedata stikprøvestandardafvigelse (vises kun for listeformat) stikprøvestørrelse Eksempel Middelværdi: 131 Prøvestørrelse: 10 Populationsstandardafvigelse: 19 Estimeret populationsstandardafvigelse: 120 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (2) Vælg [One-Sample ZTest] og [Variable], og tryk derefter på [Next >>].
7-9-4 Test 2-Sample Z Test Menu: [Test]-[Two-Sample ZTest] Beskrivelse: Tester en hypotese i forhold til populationsmiddelværdien for to populationer, når standardafvigelserne for de to populationer er kendt. En 2-Sample Z-test bruges til normalfordelinger.
7-9-5 Test Eksempel Prøve A 40 23,16 65,43 Størrelse Standardafvigelse Middelværdi Prøve B 45 18,51 71,87 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (2) Vælg [Two-Sample ZTest] og [Variable], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Vælg μ1-betingelse [≠] og indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-9-6 Test Definition af led Prop condition : testbetingelse med stikprøveproportion ("≠" angiver tohalet test, "<" angiver nedre ethalet test, ">" angiver øvre ethalet test). forventet stikprøveproportion (0 < p0 < 1) p0 : stikprøveværdi (heltal, x > 0) x: stikprøvestørrelse (positivt heltal) n: Beregningsresultat Prop≠0.
7-9-7 Test Definition af led p1 condition : testbetingelser med stikprøve ("≠" angiver tohalet test, "<" angiver ethalet test, hvor stikprøve 1 er mindre end stikprøve 2, ">" angiver ethalet test, hvor stikprøve 1 er større end stikprøve 2).
7-9-8 Test k t Test 1-Sample t Test Menu: [Test]-[One-Sample TTest] Beskrivelse: Tester en hypotese i forhold til en populationsmiddelværdi, når populationsstandardafvigelsen er ukendt. En 1-Sample t-test bruges til t-fordeling.
7-9-9 Test (7) Tryk på $ for at få vist grafen. Eksempel 2 (beregning med parameter) Standardafvigelse: 80,6 Middelværdi: 295,6 Prøvestørrelse: 9 Estimeret populationsmiddelværdi: 250 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (2) Vælg [One-Sample TTest] og [Variable], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Vælg μ-betingelse [≠] og indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-9-10 Test 2-Sample t Test Menu: [Test]-[Two-Sample TTest] Beskrivelse: Denne kommando sammenligner populationsmiddelværdierne for to populationer, når populationsstandardafvigelsen er ukendt. En 2-Sample t-test bruges til t-fordeling.
7-9-11 Test Beregningsresultat μ1 ≠ μ2 : t: p: df : o1 : o2 : x1σn–1 : x2σn–1 : xpσn–1 : n1 : n2 : testbetingelse t-værdi p-værd frihedsgrader middelværdi for data i stikprøve 1 middelværdi for data i stikprøve 2 standardafvigelse for stikprøve 1 standardafvigelse for stikprøve 2 Samlet (pooled) stikprøvestandardafvigelse (vises kun, når "pooled" er slået til) størrelse på stikprøve 1 størrelse på stikprøve 2 Eksempel list1 : {−8522, 316, −9001, 6470, 8956, 4348, 8571, 2142, −7139, 9925, 1260} list2 : {
7-9-12 Test Indtastningseksempel: Syntaks 1 (listeformat) TwoSampleTTest "<",list1,list2,1,1,Off Syntaks 2 (parameterformat) TwoSampleTTest "≠",107.5,0.78,10,97.5,0.65,12,Off Linear Regression t Test Menu: [Test]-[Linear Reg TTest] Beskrivelse: Denne kommando behandler to grupper data som to variable (x, y). Metoden mindste kvadrater bruges til at bestemme det mest passende par for koefficienterne a, b i regressionsformlen y = a + b.x.
7-9-13 Test Eksempel list1 : { 38, 56, 59, 64, 74 } list2 : { 41, 63, 70, 72, 84 } • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Indtast data til [list1] og [list2] i Stat Editor. (2) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (3) Vælg [Linear Reg TTest], og tryk derefter på [Next >>]. (4) Vælg β- & ρ -betingelse [≠]. (5) Vælg XList [list1], YList [list2] og Freq [1]. (6) Tryk på [Next >>]. (7) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-9-14 Test Beregningsresultat 2 2 χ : χ -værdi p : p-værdi df : frihedsgrader Eksempel a= 11 68 3 9 23 5 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) J (2) Indtast matricen og tildel den til variabel a. (3) m I (4) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (5) Vælg [χ2 Test], og tryk derefter på [Next >>]. (6) Indtast matrix a i dialogboksen Matrix. (7) Tryk på [Next >>]. (8) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-9-15 Test Definition af led σ1 condition: testbetingelser med populationsstandardafvigelse ("≠" angiver tohalet test, "<" angiver ethalet test, hvor stikprøve 1 er mindre end stikprøve 2, ">" angiver ethalet test, hvor stikprøve 1 er større end stikprøve 2).
7-9-16 Test Indtastningseksempel Syntaks 1 (listeformat) TwoSampleFTest "≠",list1,list2,1,1 Syntaks 2 (parameterformat) TwoSampleFTest "≠",1.94,10,2.12,15 k ANOVA One-Way ANOVA Menu: [Test]-[One-Way ANOVA ] Beskrivelse: Denne kommando tester hypotesen, at populationsmiddelværdierne af flere populationer er ens. Den sammenligner middelværdien for en eller flere grupper baseret på en uafhængig variabel eller faktor.
7-9-17 Test uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: OneWayANOVA Kommandosyntaks FactorList(A), DependentList Indtastningseksempel list1:{1,1,1,1,1,2,2,2,2,2,3,3,3,3,3} list2:{7,4,6,6,5,6,5,5,8,7,4,7,6,7,6} OneWayANOVA list1,list2 Two-Way ANOVA Menu: [Test]-[Two-Way ANOVA ] Beskrivelse: Denne kommando tester hypotesen, at populationsmiddelværdierne af flere populationer er ens.
7-9-18 Test Eksempel Faktor A1 Faktor A2 Faktor B1 14,5, 11, 10,8, 14,3, 10 (list1) 21, 18,5, 15,2, 17,9, 21,6 (list3) Faktor B2 16,5, 18,4, 12,7, 14, 12,8 (list2) 43,2, 35,2, 28,7, 41,3, 47,1 (list4) • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Indtast data til [list1] til og med [list4] i Stat Editor. (2) Tryk på [Calc] og derefter på [Test] på menulinjen. (3) Vælg [Two-Way ANOVA], og tryk derefter på [Next >>]. (4) Vælg datatabeltype [2×2]. (5) Vælg datatabellister [list1] til og med [list4].
7-10-1 Konfidensintervaller 7-10 Konfidensintervaller Et konfidensinterval er et interval af værdier, som har en specificeret sandsynlighed for at indeholde den parameter, der estimeres. Et konfidensinterval, der er for bredt, gør det svært at få en ide om, hvor parameteren (den sande værdi) er placeret. Et snævert konfidensinterval begrænser derimod parameterintervallet og gør det svært at opnå pålidelige resultater. De mest almindeligt brugte konfidensniveauer er 68%, 95% og 99%.
7-10-2 Konfidensintervaller Kommandoliste for konfidensintervaller k Z Confidence Interval 1-Sample Z Interval Menu: [Interval]-[One-Sample ZInt] Beskrivelse: Denne kommando finder konfidensintervallet for populationsmiddelværdien, når populationsstandardafvigelsen er kendt. Konfidensintervallet findes vha. følgende udtryk. Left = o – Z α σ 2 n Right = o + Z α σ 2 n α er signifikansniveauet, og (1 – α)% er konfidensniveauet. Når konfidensniveauet f.eks.
7-10-3 Konfidensintervaller Eksempel 2 (beregning med parameter) Middelværdi: 300 Prøvestørrelse: 6 Populationsstandardafvigelse: 3 Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95%) • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Interval] på menulinjen. (2) Vælg [One-Sample ZInt] og [Variable], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>].
7-10-4 Konfidensintervaller Definition af led C-Level : σ1 : σ2 : List(1) : List(2) : Freq(1) : Freq(2) : o1 : n1 : o2 : n2 : konfidensniveau (0 < C-Level < 1) populationsstandardafvigelse for stikprøve 1 (σ1 > 0) populationsstandardafvigelse for stikprøve 2 (σ2 > 0) liste, hvor data fra stikprøve 1 er placeret liste, hvor data fra stikprøve 2 er placeret frekvens for stikprøve 1 (1 eller listenavn) frekvens for stikprøve 2 (1 eller listenavn) middelværdi for data i stikprøve 1 størrelse på stikprøve 1 (p
7-10-5 Konfidensintervaller Indtastningseksempel: Syntaks 1 (listeformat) TwoSampleZInt 0.95,15.5,13.5,list1,list2,1,1 Syntaks 2 (parameterformat) TwoSampleZInt 0.95,1,1.5,418,40,402,50 1-Prop Z Interval Menu: [Interval]-[One-Prop ZInt] Beskrivelse: Denne kommando finder konfidensintervallet for proportionen af succeser i en population. Konfidensintervallet findes vha. følgende udtryk. Konfidensniveauet er 100 (1 – α)%.
7-10-6 Konfidensintervaller uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: OnePropZ Int Kommandosyntaks C-Level-værdi, x-værdi, n-værdi Indtastningseksempel: OnePropZInt 0.99,2048,4040 2-Prop Z Interval Menu: [Interval]-[Two-Prop ZInt] Beskrivelse: Denne kommando finder konfidensintervallet for differencen mellem proportionen af succeser i to populationer. Konfidensintervallet findes vha. følgende udtryk. Konfidensniveauet er 100 (1 – α)%.
7-10-7 Konfidensintervaller Eksempel Data 1: 49, prøvestørrelse: 61 Data 2: 38, prøvestørrelse: 62 Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95%) • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Interval] på menulinjen. (2) Vælg [Two-Prop ZInt], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>].
7-10-8 Konfidensintervaller Beregningsresultat Left : Right : o: xσ n–1 : n: nedre grænse for interval (til venstre) øvre grænse for interval (til højre) middelværdi for stikprøvedata stikprøvestandardafvigelse stikprøvestørrelse Eksempel list1 : { 1,6, 1,7, 1,8, 1,9 } Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95%) • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Indtast data til [list1] i Stat Editor. (2) Tryk på [Calc] og derefter på [Interval] på menulinjen.
7-10-9 Konfidensintervaller Når de to populationsstandardafvigelser er ens (samlet) Left = (o1 – o2)– tn +n 1 2 –2 Right = (o1 – o2)+ tn +n 1 2 –2 xp σ n–12 n1 + n1 2 1 α 2 xp σ n–12 n1 + n1 2 1 α 2 Når de to populationsstandardafvigelser ikke er ens (ikke samlet) Left = (o1 – o2)– tdf α 2 Right = (o1 – o2)+ tdf α 2 1 df = 2 C 2 + (1–C) n1–1 n2–1 x1σ n–12 x2 σn–12 + n n1 2 x1σ n–12 x2 σn–12 + n n1 2 x1σ n–12 n1 C= x1σ n–12 x2 σn–12 + n n1 2 Definition af led C-Level : List(1) : List(2) : Fre
7-10-10 Konfidensintervaller Eksempel list1 : { 12,207, 16,869, 25,05, 22,429, 8,456, 10,589 } list2 : { 11,074, 9,686, 12,064, 9,351, 8,182, 6,642 } Signifikansniveau: 5% (= konfidensniveau: 95%) • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Indtast data til [list1] og [list2] i Stat Editor. (2) Tryk på [Calc] og derefter på [Interval] på menulinjen. (3) Vælg [Two-Sample TInt], og tryk derefter på [Next >>]. (4) Indtast værdier. (5) Vælg List(1) [list1], List(2) [list2], Freq(1) [1], Freq(2) [1] og Pooled [Off].
7-11-1 Fordelinger 7-11 Fordelinger Der er forskellige typer fordelinger, men den, der anvendes mest, er "normalfordelingen", som er en vigtig fordelingstype i statistiske beregninger. Andre fordelingstyper er Poissonfordelingen og geometrisk fordeling. Hvilken fordelingstype, der skal anvendes, afhænger af de data, der skal behandles. En fordelings form gør det muligt at bestemme tendenser i data til en vis grad.
7-11-2 Fordelinger Navn på fordeling Beskrivelse Binomialfordeling Binomialfordelingssandsynlighed Beregner sandsynligheden i en binomial fordeling for at succesen vil forekomme i et specificeret forsøg. Kumuleret binomialfordeling Beregner den kumulerede sandsynlighed i en binomialfordeling for at succesen vil forekomme i en specificeret prøve. Invers kumuleret binomialfordelingssandsynlighed Beregner det mindste antal prøver i en binomial kumuleret forsekingssandsynlighed for specificerede værdier.
7-11-3 Fordelinger Kommandoliste for fordelinger k Normalfordeling Normal sandsynlighedstæthed Menu: [Distribution]-[Normal PD] Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynlighedstætheden ved normalfordeling for en angiven x -værdi. Normal sandsynlighedstæthed anvendes til normalfordeling. f (x) = 1 e– 2π σ (x – µµ)2 (σ > 0) 2σ 2 Definition af led x : dataværdi σ : standardafvigelse (σ > 0) μ : middelværdi Angivelse af σ = 1 og μ = 0 giver den almindelige normalfordeling.
7-11-4 Fordelinger Kumuleret normalfordeling Menu: [Distribution]-[Normal CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at normalfordelingsdata falder mellem a og b.
7-11-5 Fordelinger Invers kumuleret normalfordeling Menu: [Distribution]-[Inverse Normal CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner den kumulerede sandsynlighed i en normalfordeling baseret på nedre og øvre grænser. Tail:Left Tail:Right Tail:Center Øvre grænse for integration α=? Nedre grænse for integration α=? Nedre og øvre grænser for integration α+β . α = ? β = ? Dog, μ = 2 Angiv en sandsynlighed, og brug derefter ovenstående formler til at finde det relevante integrationsinterval.
7-11-6 Fordelinger k t-fordeling Student- t-sandsynlighedstæthed Menu: [Distribution]-[Student-T PD] Beskrivelse: Denne kommando beregner t-sandsynlighedstætheden for en angiven x-værdi. – x2 df + 1 1+ Γ 2 df f (x) = π .df df Γ 2 df+1 2 Definition af led x : dataværdi df : frihedsgrader (df > 0) Beregningsresultat prob : Student-t-sandsynlighedstæthed Eksempel Data: 2 Grad af frihed: 5 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen.
7-11-7 Fordelinger Student-t kumuleret fordeling Menu: [Distribution]-[Student-T CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at Student-t-fordelingsdata falder mellem a og b. df + 1 2 p= df Γ 2 π .
7-11-8 Fordelinger Invers Student-t kumuleret fordeling Menu: [Distribution]-[Inverse T CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner det omvendte af t kumuleret fordeling. ∞ Nedre grænse for integration α =? Definition af led prob : t kumuleret sandsynlighed (p, 0 < p < 1) df : frihedsgrader (df > 0) Beregningsresultat xInv : invers t kumuleret fordeling Eksempel Sandsynlighed: 0,0754752 Frihedsgrader: 18 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen.
7-11-9 Fordelinger 2 k χ -fordeling 2 χ -sandsynlighedstæthed Menu: 2 [Distribution]-[χ PD] 2 Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynlighedstætheden ved χ -fordeling for en angiven x-værdi. f (x) = 1 df Γ 2 1 2 df 2 df –1 – x2 e x 2 Definition af led x : dataværdi df : frihedsgrader (positivt heltal) Beregningsresultat 2 prob : χ -sandsynlighedstæthed Eksempel Data: 2 Grad af frihed: 4 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen.
7-11-10 Fordelinger χ kumuleret fordeling 2 [Distribution]-[χ CD ] 2 Menu: Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at χ -fordelingsdata falder mellem a og b.
7-11-11 Fordelinger Definition af led prob : χ kumuleret sandsynlighed (p, 0 < p < 1) df : frihedsgrader (positivt heltal) 2 Beregningsresultat xInv : invers χ kumuleret fordeling 2 Eksempel Sandsynlighed: 0,6092146 Frihedsgrader: 4 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. 2 (2) Vælg [Inverse χ CD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>].
7-11-12 Fordelinger Eksempel Data: 1,5 Frihedsgrader for tæller: 24 Frihedsgrader for nævner: 19 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [F PD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen. uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: FPD䡺 Kommandosyntaks x-værdi, n:df-værdi, d:df-værdi Indtastningseksempel: FPD 1.
7-11-13 Fordelinger Eksempel Nedre grænse: 1,5 (øvre grænse: ∞) Frihedsgrader for tæller: 24 Frihedsgrader for nævner: 19 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [F CD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-11-14 Fordelinger Eksempel Sandsynlighed: 0,1852 Frihedsgrader for tæller: 24 Frihedsgrader for nævner: 19 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [Inverse F CD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: InvFCD Kommandosyntaks prob-værdi, n:df-værdi, d:df-værdi Indtastningseksempel: InvFCD 0.
7-11-15 Fordelinger Eksempel Prøver: 5 Specificeret prøve: 3 Sandsynlighed for succes: 0,63 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [Binomial PD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen. uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: BinomialPD䡺 Kommandosyntaks x-værdi, Numtrial-værdi, pos-værdi Indtastningseksempel: BinomialPD 3,5,0.
7-11-16 Fordelinger Eksempel Prøver: 5 Specificeret prøve: 3 Sandsynlighed for succes: 0,63 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [Binomial CD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen. uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: BinomialCD䡺 Kommandosyntaks x-værdi, Numtrial-værdi, pos-værdi Indtastningseksempel: BinomialCD 3,5,0.
7-11-17 Fordelinger Eksempel Binomial kumuleret sandsynlighed: 0,61 Prøver: 5 Sandsynlighed for succes: 0,63 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [Inverse Binomial CD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: InvBinomialCD Kommandosyntaks prob-værdi, Numtrial-værdi, pos-værdi Indtastningseksempel: InvBinomialCD 0.609,5,0.
7-11-18 Fordelinger Eksempel Specificeret prøve:10 Middelværdi:6 • Anvendelse af Guiden Statistik (1) Tryk på [Calc] og derefter på [Distribution] på menulinjen. (2) Vælg [Poisson PD], og tryk derefter på [Next >>]. (3) Indtast værdier. (4) Tryk på [Next >>]. (5) Tryk på $ for at få vist grafen.
7-11-19 Fordelinger uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: PoissonCD Kommandosyntaks x-værdi, µ -værdi Indtastningseksempel: PoissonCD 3,2.26 Invers, kumuleret Poisson-fordeling Menu: [Distribution]-[Inverse Poisson CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner det omvendte af Poisson kumuleret fordeling.
7-11-20 Fordelinger uProgrammet Program, eActivity eller hovedprogrammet Kommando: InvPoissonCD Kommandosyntaks prob-værdi, µ -værdi Indtastningseksempel: InvPoissonCD 0.8074,2.26 k Geometrisk fordeling Geometrisk sandsynlighed Menu: [Distribution]-[Geometric PD] Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at en tilfældig variabel, som følger en geometrisk fordeling, gives x-værdien.
7-11-21 Fordelinger Kumuleret geometrisk fordeling Menu: [Distribution]-[Geometric CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner sandsynligheden for, at en tilfældig variabel, som følger en geometrisk fordeling, gives x-værdien eller derunder.
7-11-22 Fordelinger Invers geometrisk, kumuleret fordeling Menu: [Distribution]-[Inverse Geo CD] Beskrivelse: Denne kommando beregner det omvendte af den geometriske, kumulerede fordeling.
7-12-1 Statistiske systemvariable 7-12 Statistiske systemvariable Når du udfører en statistisk beregning, tegner grafer eller udfører andre funktioner, tildeles beregningsresultaterne til nogle foruddefinerede systemvariable. Du kan få yderligere oplysninger i tabellen over systemvariable på side α-7-1.
Kapitel 8 Brug af programmet Geometry Med programmet Geometry kan du tegne og analysere geometriske figurer. Du kan tegne en trekant og angive værdier for at ændre størrelsen på dens sider til forholdet 3:4:5 og derefter kontrollere hver vinkels mål. Eller du kan tegne en cirkel og derefter tegne en linje, der tangerer et bestemt punkt på cirklen.
8-1-1 Oversigt over programmet Geometry 8-1 Oversigt over programmet Geometry Programmet Geometry giver dig følgende muligheder. • Menuen [Draw] indeholder kommandoer til at tegne punkter, linjer, polygoner, regulære polygoner, cirkler, ellipser og andre geometriske figurer. Du kan også tegne funktioner. Når en figur er tegnet, kan den flyttes eller redigeres efter behov. Du kan få yderligere oplysninger om denne menu under "Brug af menuen Draw" på side 8-2-1.
8-1-2 Oversigt over programmet Geometry • Hvis du trykker på værktøjslinjens højre pileknap, åbnes et felt til målinger. Feltet til målinger indeholder oplysninger om de elementer, der er valgt i vinduet. Du kan f.eks. få vist et punkts koordinater, et linjesegments længde og hældning, en vinkels størrelse osv. Du kan også bruge feltet til målinger til at ændre måleværdier og låse dem, så de ikke kan ændres af andre handlinger.
8-1-3 Oversigt over programmet Geometry Start af programmet Geometry Brug følgende fremgangsmåde til at starte programmet Geometry. u ClassPad-handling Tryk på G i programmenuen. Derved åbnes et tomt vindue i programmet Geometry. Brug dette område til at tegne de ønskede figurer. Tip • Hvis du efterlod figurer i vinduet Geometry, sidste gang du afsluttede programmet Geometry, vises de pågældende figurer, næste gang programmet startes.
8-1-4 Oversigt over programmet Geometry k Menuen File Hvis du vil gøre dette: Kassere det aktuelle indhold i vinduet og oprette en ny fil Åbne en eksisterende fil Gemme indholdet af det aktuelle vindue i en fil Skal du vælge dette element i menuen File: New Open Save k Menuen Edit Fortryde eller gentage den seneste handling Rydde alle indstillinger i målefeltet Vise alle skjulte objekter Slå skyggelægning af polygon til og fra Skjule det markerede objekt Vise skjulte navne Skjule det markerede navn Gøre
8-1-5 Oversigt over programmet Geometry k Menuen View Skal du trykke Eller vælge dette på denne knap: element i menuen View: Hvis du vil gøre dette: Vælge et segment, en linje eller en del af en figur (side 8-3-1) G Select Starte en bokszoom-handling Q Zoom Box Aktivere Pan-funktionen til at trække vinduet Graph med pennen T Pan Udvide skærmbilledet W E R Zoom In q Toggle Axes — Integer Grid — Animation UI Formindske skærmbilledet Justere størrelsen på skærmbilledet, så det fylder hele s
8-1-6 Oversigt over programmet Geometry k Knap på værktøjslinjen Den herunder beskrevne operation kan kun anvendes fra værktøjslinjen. Hvis du vil gøre dette: Skal du gøre følgende: Aktivere Toggle Select (side 8-3-2) Trykke på i og derefter trykke på en figur. Hvis du trykker på en knap, markeres den og angiver, at knappens funktion er aktiveret. k Om feltet til målinger Hvis du trykker på u-knappen til højre for værktøjslinjen, åbnes feltet til målinger.
8-2-1 Tegning af figurer 8-2 Tegning af figurer I dette afsnit beskrives, hvordan du bruger programmet Geometry til at tegne forskellige typer figurer. Endvidere beskrives det, hvordan du bruger de geometriske konstruktionsværktøjer til at undersøge læresætninger og egenskaber i Geometry. Brug af menuen Draw Med menuen [Draw] er det nemt at tegne en række forskellige figurer. Hver kommando i menuen [Draw] er også tilgængelig på værktøjslinjen.
8-2-2 Tegning af figurer Tip • Brug [Edit] - [Clear All] for at rydde skærmen, efter at du har eksperimenteret med en tegnefunktion. u Sådan tegnes et linjesegment med menukommandoen (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Line Segment]. • Derved markeres linjesegmentknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk det sted på skærmen, hvor linjesegmentet skal begynde, hvorefter der tegnes et punkt, og tryk derefter på det punkt, hvor det skal slutte.
8-2-3 Tegning af figurer u Sådan tegnes et linjesegment med værktøjslinjen (1) Tryk på den anden rullepil på værktøjslinjen. Derved åbnes ikonpaletten til menuen [Draw]. (2) Tryk på linjesegmentknappen på værktøjslinjen for at markere den. (3) Tryk på det sted på skærmen, hvor linjesegmentet skal begynde. Derved afsættes et punkt. (4) Tryk på startpunktet igen, og træk pennen uden at løfte den for at tegne linjen. Du kan også blot trykke på slutpunktet.
8-2-4 Tegning af figurer u Sådan føjes et tekstpunkt til en eksisterende linje Du kan bruge følgende fremgangsmåde til at føje et tekstpunkt til en eksisterende linje, til en side på en n-kant, til en cirkels eller ellipses omkreds osv. (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Point]. • Derved markeres punktknappen på værktøjslinjen. (2) Træk pennen på skærmen mod den linje, hvor tekstpunktet skal indsættes. • Derved markeres linjen, hvilket er angivet med "k".
8-2-5 Tegning af figurer u Sådan tegnes en stråle Eksempel: Tegning af en stråle med påfølgende bestemmelse af dens y = f(x) lineære ligning ved at slippe strålen i hovedprogramvinduet eller programvinduet eActivity (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Ray]. • Derved fremhæves stråleknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk på to punkter på skærmen. • Det er også muligt at trykke på et enkelt punkt og derefter trække til det andet punkt. (3) Tryk på M på ikonpanelet for at starte hovedprogrammet.
8-2-6 Tegning af figurer u Sådan tegnes en vektor (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Vector]. • Derved markeres vektorknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk på det punkt, hvor vektoren skal starte, og derefter på slutpunktet. • Du kan også trykke på ét punkt og derefter trække til vektorens slutpunkt. u Sådan tegnes en cirkel (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Circle]. • Derved markeres cirkelknappen på værktøjslinjen.
8-2-7 Tegning af figurer u Sådan tegnes en funktion Eksempel: Sådan tegnes y(x) = x2 – 1 (1) Tryk på [Draw], [Function] og derefter på [f(x)]. • Derved åbnes dialogboksen Function og et skærmtastatur. (2) Indtast funktionen. (3) Tryk på [OK] for at tegne den.
8-2-8 Tegning af figurer u Sådan tegnes en graf for en polær ligning Bemærk I dette eksempel er indstillingen [Function Angle] i dialogboksen Geometry Format sat til "Radian". Se side 1-9-10 angående yderligere information. (1) Tryk på [Draw], [Function] og derefter [Polar]. • Derved vises dialogboksen Function og skærmtastaturet som vist her. (2) Indtast ligningen "r=θ " her og tryk derefter på [OK]. • Derved vises en graf for en polær ligning som vist her.
8-2-9 Tegning af figurer Tip • Du kan trække en polær kurve fra vinduet Geometry og slippe den i hovedprogramvinduet eller programvinduet eActivity. Eller du kan for eksempel trække ligningen r = f(θ) fra hovedprogramvinduet eller programvinduet eActivity til vinduet Geometry som vist herunder. u Sådan tegnes en graf for en parametrisk ligning Bemærk I dette eksempel er indstillingen [Function Angle] i dialogboksen Geometry Format sat til "Degree". Se side 1-9-10 angående yderligere information.
8-2-10 Tegning af figurer (2) Indtast de følgende udtryk og værdier: xt = cos(t), yt = sin(t), tmin = 0, tmax = 360 (3) Tryk på [OK]. • Derved vises en graf for en parametrisk ligning som vist her. Tip • Du kan vise ligninger som for eksempel (x(t), y(t)) på vinduet Geometry ved at trække ligningen og slippe den i hovedprogramvinduet eller programvinduet eActivity. Når du gør dette, vil ligningen imidlertid vises som tekst (ligningen vises ikke som graf).
8-2-11 Tegning af figurer u Sådan tegnes en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Axes] Bemærk Når du tegner en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Axes], skal du specificere de følgende tre elementer: centerpunkt, punkt 1 og punkt 2. Punkt 1 definerer den mindste akse (nærmeste punkt på kanten fra centerpunktet) og punkt 2 definerer den store akse (fjerneste punkt på kanten fra centerpunktet). Midtpunktd............A Punkt 1................B Punkt 2................
8-2-12 Tegning af figurer u Sådan tegnes en ellipse med brug af kommandoen [Ellipse] - [Foci] Bemærk En ellipse er brændpunktet for to punkter, summen af hvis afstand fra to fastsatte punkter (kaldet brændpunkter) er en konstant. En ellipse, der er tegnet med brug af kommandoen [Ellipse] - [Foci], tegnes i overensstemmelse med denne definition.
8-2-13 Tegning af figurer (3)Tryk på det punkt, du vil specificere som punkt 3. • Derved specificeres det punkt, du trykker på, som punkt 3 og ellipsen tegnes. • I stedet for at trykke på skærmen for at specificere punkt 3, kan du også trække pennen henover displayet. Så snart du trykker på og holder pennen på skærmen, vil den linje, som forbinder punkt 1 og punkt 2 bøjes for at vise afstanden fra brændpunktet til pennens placering som vist herunder.
8-2-14 Tegning af figurer u Sådan tegnes en hyperbel Bemærk En hyperbel er brændpunktet for punkter, summen af hvis afstande fra to fastsatte punkter (kaldet brændpunkter) er en givet værdi. En hyperbel, der er tegnet med brug af kommandoen [Hyperbola], tegnes i overensstemmelse med denne definition. Når du tegner en hyperbel med kommandoen [Hyperbola], skal du specificere tre forskellige punkter: to brændpunkter (punkt 1 og punkt 2) og et punkt på et hvilket som helst sted på hyperbelen (punkt 3).
8-2-15 Tegning af figurer (3) Tryk på det punkt, du vil specificere som punkt 3. • Derved specificeres det punkt, du trykker på, som punkt 3 og hyperbelen tegnes. • I stedet for at trykke på skærmen for at specificere punkt 3, kan du også trække pennen henover displayet. Så snart du trykker på og holder pennen på skærmen, vil den linje, som forbinder punkt 1 og punkt 2, bøjes for at vise afstanden fra brændpunktet til pennens placering som vist herunder.
8-2-16 Tegning af figurer u Sådan tegnes en parabel Bemærk En parabel er det geometriske sted for punkter, som er lige langt fra en punkt (brændpunkt) og en linje (ledelinje). En parabel, der er tegnet med brug af kommandoen [Parabola], tegnes i overensstemmelse med denne definition. Når du tegner en parabel med kommandoen [Parabola], skal du specificere tre forskellige punkter: en linje for at definere ledelinjen (punkt 1 og punkt 2) og et punkt for brændpunktet. Punkt 1 ............. A Punkt 2 .........
8-2-17 Tegning af figurer u Sådan tegnes en polygon (1) Tryk på [Draw] og derefter på [Polygon]. • Derved markeres polygonknappen på værktøjslinjen. (2) Tryk på det punkt, som polygonen skal starte fra. (3) Tryk derefter på hvert af polygonens toppunkter. (4) Tryk til sidst på startpunktet igen for at afslutte polygonen.
8-2-18 Tegning af figurer Indsætning af tekststrenge på skærmen Du kan indsætte tekststrenge på skærmen, når du arbejder på programvinduet Geometry. u Sådan indsætter du en tekststreng i en skærm (1) Tryk på [Draw] og derefter [Text]. • Derved kommer dialogboksen Text og et skærmtastatur frem. (2) Indtast den tekst, du ønsker, i dialogboksen. • Du kan indtaste alfanumeriske tegn, og du kan anvende tastaturet 2D til at indtaste numeriske udtryk (se "Brug af tastaturet 2D" på side 1-6-15).
8-2-19 Tegning af figurer Træk og slip Tekst på vinduet Geometry kan trækkes til hovedvinduet eller vinduet eActivity. Du kan også slippe tekst fra disse programvinduer i vinduet Geometry. Forsyning af en figur med et vinkelmål Målet for en vinkel, som udgøres af to sider af en figur, kan tildeles figuren som vist her. For at gøre dette, skal du trykke på [Attached Angle] på menuen [Draw].
8-2-20 Tegning af figurer u Sådan forsyner du en figur med et vinkelmål Eksempel: Tildeling af målet for vinkel A i trekanten ABC (1) Tegn trekanten. (2) Tryk på G. Tryk derefter på side AB efterfulgt af side AC for at vælge dem. (3) Tryk på [Draw] og derefter [Attached Angle]. • Derved forsynes figuren med vinkelmålet. Tip • De to sider af figuren udgør faktisk fire vinkler med numrene 1 til og med 4 på ovenstående illustration.
8-2-21 Tegning af figurer Eksempel: Trækning af det vinkelmål, som er tildelt den indvendige vinkel A i trekant ABC, til dens udvendige komplementære vinkel (Trækning til den komplementære vinkel i den modsatte vinkel af A) (Trækning til den modsatte vinkel af A) Tip • Du kan vise mere end en tildelt vinkel.
8-2-22 Tegning af figurer Visning af en figurs mål Du kan vise målene på programvinduet Geometry. Målene skifter dynamisk i takt med at du manipulerer figuren. En liste med [Measurement] undermenu-kommandoer på menuen [Draw].
8-2-23 Tegning af figurer (3) Tryk på [Draw], [Measurement] og derefter [Angle]. • Derved kommer vinkelmålet frem på skærmen. Metode 2: Valg af værdien i feltet til målinger og direkte slip af den i programvinduet Geometry (1) Tryk på G og vælg elementerne AB og AC. (2) Tryk på u-knappen til højre for værktøjslinjen. • Derved kommer feltet til målinger frem med indikering af den specificerede vinkel.
8-2-24 Tegning af figurer (3) Marker (fremhæv) værdien i feltet til målinger og slip den på skærmen herunder. • Derved kommer det specificerede vinkelmål frem på skærmen som vist herunder. Metode 3: Tryk på måleikonknappen til venstre for feltet til målinger (1) Tryk på G og vælg elementerne AB og AC. (2) Tryk på u-knappen til højre for værktøjslinjen. • Derved kommer feltet til målinger frem med indikering af den specificerede vinkel. (3) Tryk på Q-knappen helt til venstre på feltet til målinger.
8-2-25 Tegning af figurer Visning af resultatet af en beregning, som anvender måleværdier på skærmen Du kan anvende kommandoen [Expression] og kommandoerne på undermenuen [Measurement] til at udføre beregninger med brug af vinkelværdien, linjelængden, overfladeområdet og andre måleværdier, som er tildelt en figur, og vise resultatet på vinduet Geometry.
8-2-26 Tegning af figurer (8) Tryk på u-knappen til højre for værktøjslinjen. Derved vises feltet til målinger. • Ovenstående vil også vise numeriske etiketter for hver måling, som står på skærmen. Numeriske etiketter (9) Nu kan du anvende de numeriske etiketter til at specificere målingsværdierne i den beregning, du indtaster i feltet til målinger. • For at indtaste en målingsværdi i feltet til målinger, skal du indtaste tegnet (@) efterfulgt af den numeriske etikette for værdien.
8-2-27 Tegning af figurer Brug af undermenuen Special Shape Med undermenuen [Special Shape] kan du tegne specielt formede figurer automatisk. Vælg blot den ønskede figurtype i menuen, og rør derefter skærmen med pennen for at tegne den. Du kan også røre skærmen med pennen og trække for at oprette en boks, der angiver størrelsen på den figur, du vil tegne. Alle figurer i undermenuen [Special Shape] er også tilgængelige på værktøjslinjen.
8-2-28 Tegning af figurer u Sådan tegnes en trekant (1) Tryk på [Draw], [Special Shape] og derefter på [Triangle]. • Derved markeres trekantknappen på værktøjslinjen. (2) Udfør én af de to handlinger herunder for at tegne trekanten. • Tryk på skærmen med pennen. Derved tegnes den spidsvinklede trekant, du valgte, automatisk. • Placer pennen på skærmen, og træk diagonalt i en vilkårlig retning. Derved vises en markeringsramme, som angiver størrelsen på den trekant, der skal tegnes.
8-2-29 Tegning af figurer (3) Udfør én af følgende to handlinger for at tegne den regulære polygon. • Tryk på skærmen med pennen. Derved tegnes den polygon, du valgte, automatisk. • Placer pennen på skærmen, og træk diagonalt i en vilkårlig retning. Derved vises en markeringsramme, som angiver størrelsen på den polygon, der skal tegnes. Polygonen tegnes, når du slipper pennen.
8-2-30 Tegning af figurer Brug af undermenuen Construct Med undermenuen [Construct] kan du undersøge forskellige geometriske læresætninger. Ud over at bruge værktøjer til at konstruere en vinkelret halveringslinje, vinkelret linje, vinkelhalveringslinje, et midtpunkt, skæringspunkt, parallellinjer og en tangent på en kurve kan du også parallelforskyde, rotere, spejlvende, udvide eller transformere en figur. Alle figurer i undermenuen [Construct] er også tilgængelige på værktøjslinjen.
8-2-31 Tegning af figurer u Sådan konstrueres en vinkelret halveringslinje (1) Tegn et linjesegment. (2) Tryk på G, og marker derefter linjesegmentet. (3) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Perp. Bisector]. • Derved tegnes en vinkelret halveringslinje gennem linjesegmentet. u Sådan konstrueres en vinkelhalveringslinje (1) Tegn to linjesegmenter, så de danner en vinkel. (2) Tryk på G, og marker derefter begge linjesegmenter. (3) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Angle Bisector].
8-2-32 Tegning af figurer u Sådan konstrueres et midtpunkt (1) Tegn et linjesegment. (2) Tryk på G, og marker derefter linjesegmentet. (3) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Midpoint]. • Derved indsættes et midtpunkt i segmentet. u Sådan konstrueres skæringspunktet mellem to linjer (1) Tegn to linjer, der skærer hinanden. (2) Tryk på G, og marker derefter begge linjer. (3) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Intersection]. • Derved indsættes skæringspunktet.
8-2-33 Tegning af figurer u Sådan konstrueres en vinkelret linje, som passerer gennem et angivet punkt på en linje (1) Tegn et linjesegment eller en uendelig linje. (2) Tegn et punkt på linjen, som den vinkelrette linje skal passere igennem. (3) Tryk på G, og marker derefter punktet og linjen. (4) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Perpendicular]. • Derved tegnes en linje, som passerer gennem det markerede punkt og er vinkelret på den linje, hvor punktet findes.
8-2-34 Tegning af figurer u Sådan konstrueres en tangent på en kurve gennem et angivet punkt (1) Tegn en kurve, f.eks. en ellipse. (2) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Tangent to Curve]. • Derved markeres knappen til tangent på en kurve på værktøjslinjen. (3) Tryk på tangenspunktet på kurven. • Derved tegnes tangenten. u Sådan parallelforskydes et linjesegment ved at indtaste en vektor (1) Tegn et linjesegment (AB), og marker det derefter.
8-2-35 Tegning af figurer (4) Tryk på [OK]. • Derved parallelforskydes linjesegment AB i overensstemmelse med den vektorværdi, du indtastede, og linjesegmentet A’B’ tegnes. u Sådan parallelforskydes et linjesegment ved at markere en vektor (1) Tegn et linjesegment (AB) og en vektor, der skal bruges i parallelforskydningen. Marker derefter linjesegmentet. (2) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Translation]. • Derved åbnes dialogboksen Translation. (3) Tryk på [Select Vector].
8-2-36 Tegning af figurer u Sådan spejlvendes et linjesegment i forhold til en angivet symmetrilinje (1) Tegn et linjesegment. (2) Tegn en linje, der skal bruges som symmetrilinjen. (3) Tryk på G, og marker derefter linjesegmentet. (4) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Reflection]. • Derved markeres spejlvendingsknappen på værktøjslinjen. (5) Tryk på symmetrilinjen. • Derved spejlvendes det linjesegment, du tegnede i trin (1), omkring symmetrilinjen.
8-2-37 Tegning af figurer u Sådan udvides et linjesegment mod et angivet midtpunkt (1) Tegn et linjesegment, og marker det derefter. (2) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [Dilation]. • Derved markeres udvidelsesknappen på værktøjslinjen. (3) Tryk på udvidelsespunktet. • Derved åbnes dialogboksen Dilation. (4) Angiv udvidelsens skaleringsfaktor. (5) Tryk på [OK].
8-2-38 Tegning af figurer Tip • Alle trin i fremgangsmåden herunder udføres kun med programmet Geometry. Du kan også bruge hovedprogrammet eller programmet eActivity til matrixregning og opnå samme transformering. Du kan trække en figur fra Geometry til hovedprogrammet, som transformerer værdier (matrix) og foretager beregninger, og trække værdierne (matrix) som et resultat fra hovedprogrammet til Geometry for at tegne den transformerede figur.
8-2-39 Tegning af figurer (5) Tryk på [OK]. • Derved tegnes trekanten A’B’C’, som er symmetrisk med trekanten ABC omkring x-aksen. (6) Tryk et vilkårligt sted uden for trekanterne for at ophæve markeringen af trekanten. Marker derefter trekanten A’B’C’. (7) Tryk på [Draw], [Construct] og derefter på [General Transform]. (8) For at foretage parallelforskydning af trekanten A’B’C’ med 1 enhed langs x- og y-aksen skal der nu indtastes [1, 1].
8-2-40 Tegning af figurer (9) Tryk på [OK]. • Derved udføres parallelforskydningen, og trekanten A"B"C" tegnes. Bemærk! • I eksemplet herover udførte vi transformeringen og parallelforskydningen separat. Du kan også udføre begge handlinger samtidig. Det gør du ved at indtaste både matricen [[1, 0], [0, –1]] og vektoren [1, 1] i trin (4) og derefter trykke på [OK]. Det giver resultatet vist i trin (9).
8-2-41 Tegning af figurer k (a) Eksempel Følgende fremgangsmåde forudsætter, at de resultater, der blev fundet med fremgangsmåden under "Eksempel på generel transformering" på side 8-2-37, stadig findes i vinduet i programmet Geometry. u ClassPad-handling (1) Tryk på Ji programmenuen for at starte hovedprogrammet. (2) Tryk på ned-pileknappen helt til højre på hovedprogrammets værktøjslinje. Tryk på 3 på den knapliste, der åbnes.
8-2-42 Tegning af figurer (5) Efter at du har ryddet arbejdsområdet i hovedprogrammet, skal du prøve at gentage trin (3) og (4) for punkt A’ og A". • Derved vises det udtryk, som transformerede koordinaterne for punkt A’ til koordinaterne for punkt A". Læg mærke til dette område i udtrykket. Det svarer til de vektorværdier, der indtastes, når generel transformering udføres.
8-2-43 Tegning af figurer (5) Marker trekanten, og træk den til markørpositionen i hovedprogrammets arbejdsområde. • Derved indsættes en matrix, som viser koordinaterne for trekantens tre toppunkter, i arbejdsområdet. (6) Prøv her at gange med matricen [[−1, 0], [0, 1]] for at transformere matricen herover til en form, der er symmetrisk omkring y-aksen. Foretag beregningen som vist på skærmbilledet herunder.
8-2-44 Tegning af figurer (7) Marker den matrix, der er fundet som beregningsresultatet, og træk den til vinduet Geometry. • Derved tegnes en trekant, som er symmetrisk med den oprindelige trekant omkring y-aksen.
8-3-1 Redigering af figurer 8-3 Redigering af figurer Dette afsnit indeholder oplysninger om at flytte, kopiere og slette figurer i programmet Geometry. Markering og fjernelse af markering af figurer Inden du kan bruge visse redigeringskommandoer, skal du først markere den figur, der skal redigeres. Figurer kan markeres på to måder: Select og Toggle Select, som begge er beskrevet herunder. k Brug af Select Tryk på G på værktøjslinjen. Derved markeres knappen og angiver, at Select er aktiveret.
8-3-2 Redigering af figurer k Brug af Toggle Select Tryk på på værktøjslinjen. Derved markeres knappen og angiver, at Toggle Select er aktiveret. Med Toggle Select kan du markere og fjerne markeringen af figurer. Hvis der f.eks. er markeret flere figurer, kan du med Toggle Select fjerne markeringen af en enkelt del af markeringen. Hvis du igen trykker på denne del, markeres den igen. Tip • Du kan ikke flytte figurer rundt i vinduet, mens Toggle Select er aktiveret.
8-3-3 Redigering af figurer Flytning og kopiering af figurer Det er nemt at flytte figurer eller kopiere og indsætte figurer i Geometry. u Sådan flyttes en figur (1) Tegn en figur. (2) Tryk på G, og marker derefter figuren. (3) Træk figuren for at flytte den til den ønskede placering. (4) Fjern pennen fra skærmen. Tip • Læg mærke til, at en markeringsramme vises omkring figuren, når du trækker den. u Sådan kopieres en figur (1) Tegn en figur, og marker den derefter.
8-3-4 Redigering af figurer Afsætning af en kommentar på vinduet Geometry Du kan afsætte en kommentar på vinduet Geometry med brug af Pin-funktionen. Som standard er kommentarer "ikke-afsat" , så de kan panoreres eller zoomes sammen med vinduet Geometry. Afsætning af en kommentar fastsætter dens position på skærmen, så den altid vises i den samme position på vinduet Geometry. Eksempel: Afsætning af tekst på et bestemt sted på vinduet Geometry. (1) Vælg (fremhæv) teksten på vinduet Geometry.
8-3-5 Redigering af figurer Specifikation af talformatet for en måling Du kan specificere talformatet for hver måling på vinduet Geometry. Eksempel: Specifikation af nul decimalpladser for målingsværdier på vinduet Geometry. (1) Marker (fremhæv) målingen (målingerne). (2) Tryk på [Edit], [Properties] og derefter [Number Format]. • Derved vises dialogboksen Number Format som vist her. (3) Vælg det ønskede talformat ved at trykke på det.
8-3-6 Redigering af figurer (4) Tryk på [OK]. • Derved vises de den målingsværdi (-værdier), du valgte i trin 1 med brug af det specificerede talformat. Tip Den indledende standardindstilling af talformatet for målingsværdier er "Fix 2". Brug af feltet til målinger Hvis du trykker på u-knappen til højre for værktøjslinjen, åbnes feltet til målinger. Tryk på t for at vende tilbage til den normale værktøjslinje.
8-3-7 Redigering af figurer k Visning af en figurs mål Den type oplysninger, der vises i feltet til målinger, afhænger af den figur, der er markeret på skærmen. Hvis et linjesegment f.eks. er markeret, viser feltet til målinger afstanden, hældningen, vinklen fra x-aksen og ligningen for den pågældende linje. Du kan angive den type oplysninger, du vil have vist, ved at trykke på rullepilen til venstre for feltet til målinger og derefter trykke på det relevante ikon på den ikonpalet, der åbnes.
8-3-8 Redigering af figurer Ikon Ikonets navn Dette ikon vises, når det vælges: Q t Angle K Tangency e 6 F Ja To cirkler eller buer eller en linje og en cirkel Om de to objekter tangerer hinanden Ja Congruence To linjestykker Om de to linjestykker har samme længde Ja Incidence Et punkt og en linje, bue, cirkel eller vektor Om punktet findes på linjen/kurven Point on curve Et punkt og en funktion, kurve eller ellipse Rotation angle To punkter, der dannes ved [Rotation] Rotationsvinkel
8-3-9 Redigering af figurer (3) Marker punkt A, D og B. • Derved vises arealet af trekanten ADB i feltet til målinger. (4) Tryk et vilkårligt sted uden for parallelogrammet for at fjerne markeringen af de aktuelle punkter, og marker derefter punkt A, D og C. • Derved vises arealet af trekanten ADC i feltet til målinger. Fremgangsmåden herover viser, at arealet af de to trekanter er ens. u Sådan vises et linjesegments mål (1) Tegn et linjesegment.
8-3-10 Redigering af figurer (4) Tryk på rullepilen ud for feltet til målinger for at gennemgå andre mål. • I forbindelse med linjesegmentet kan du f.eks. få vist dets længde, hældning, retning og ligning. k Angivelse af en figurs mål Følgende eksempel viser, hvordan en trekants vinkel angives. u Sådan angives en trekants vinkel (1) Kontroller, at indstillingen [Measure Angle] i dialogboksen Geometry Format er sat til "Degree" (se side 1-9-10 angående yderligere information). (2) Tegn trekanten.
8-3-11 Redigering af figurer k Låsning af en figurs mål Med "låsning af et mål" mener vi, at der lægges en begrænsning på figuren. Hvis vi f.eks. låser (begrænser) et punkt til en cirkel og flytter cirklen, flyttes punktet også. Følgende eksempel viser, hvordan størrelsen på en trekants vinkel låses. u Sådan låses en trekants vinkelmål (1) Tegn trekanten. (2) Marker side AB og derefter side BC. (3) Indtast 90 i feltet til målinger, og marker derefter afkrydsningsfeltet til højre for det.
8-3-12 Redigering af figurer (2) Indtast et nyt navn ("Center") i feltet til målinger. (3) Tryk på E eller marker afkrydsningsboksen til højre for feltet til målinger. • Derved vises det ændrede navn på skærmen som vist her.
8-4-1 Indstilling af vinduet Geometrys udseende 8-4 Indstilling af vinduet Geometrys udseende Dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan du styrer udseendet af programvinduet Geometry ved at rulle eller zoome og ved at vise eller skjule akser og gitteret. Konfiguration af indstillinger for View Window Du kan bruge følgende fremgangsmåder til at konfigurere indstillinger, som styrer udseendet af programvinduet Geometry. Tryk på O og derefter på [View Window] for at åbne dialogboksen View Window.
8-4-2 Indstilling af vinduet Geometrys udseende Valg af akseindstillingen Tryk på q, eller tryk på [View] og derefter på [Toggle Axes] for at skifte mellem de fire indstillinger vist herunder. Akser fra, værdier fra Akser til, værdier fra Akser til, værdier til Akser till, værdier til, gitter til Tip • Du kan også aktivere heltalsgitteret ved at trykke på [View] og derefter [Integer Grid]. Se side 8-4-3 angående yderligere information.
8-4-3 Indstilling af vinduet Geometrys udseende Aktivering og deaktivering af heltalsgitter Du kan aktivere og deaktivere visningen af heltalsgitteret ved at trykke på [View] og derefter på [Integer Grid]. Kommandoen [Integer Grid] i menuen [View] er markeret med en afkrydsning, når heltalsgitteret er aktiveret. Gitter fra Gitter til Zoom Programmet Geometry indeholder en række zoomkommandoer, du kan bruge til at forstørre eller formindske et helt skærmbillede eller et bestemt område på en figur.
8-4-4 Indstilling af vinduet Geometrys udseende (4) Fjern pennen fra skærmen, hvorefter området inden for markeringsrammen udvides, så den fylder hele vinduet Graph. u Sådan bruges Zoom In og Zoom Out Eksempel 1: Sådan zoomes der ind på en cirkel (1) Tegn en cirkel. (2) Tryk på [View] og derefter på [Zoom In], eller tryk på W. • Derved forstørres cirklen. Eksempel 2: Sådan zoomes der ud på en cirkel (1) Tegn en cirkel. (2) Tryk på [View] og derefter på [Zoom Out], eller tryk på E.
8-4-5 Indstilling af vinduet Geometrys udseende u Sådan bruges Zoom to Fit (1) Tegn den eller de ønskede figurer. • Hvis det, som du tegner, ikke kan være på skærmen, kan du rulle gennem billedet, mens du tegner det. • Du kan få yderligere oplysninger om skærmrulning under "Brug af Pan til at forskyde skærmbilledet" på side 8-4-6. (2) Tryk på [View] og derefter på [Zoom to Fit], eller tryk på R. • Derved forstørres eller formindskes figuren, så den fylder skærmen.
8-4-6 Indstilling af vinduet Geometrys udseende Brug af Pan til at forskyde skærmbilledet Med panorering er det nemt at forskyde skærmbilledet ved at trække med pennen. Tip • Skærmbilledet i dette afsnit bruger indstillingen for "akser til, værdier til", som er beskrevet under "Valg af akseindstillingen" på side 8-4-2. u Sådan bruges Pan Eksempel: Sådan panoreres i et billede af en cirkel (1) Tegn en cirkel. (2) Tryk på [View] og derefter på [Pan], eller tryk på T.
8-5-1 Arbejde med animationer 8-5 Arbejde med animationer En animation består af et eller flere punkt-/kurvepar, hvori kurven kan være et linjesegment, en cirkel, ellipse eller funktion. Du opbygger en animation ved at markere et punkt-/kurvepar og derefter føje det til en animation. Brug af animationskommandoer Du kan opbygge og køre en animation enten ved at bruge menukommandoer eller den animationsværktøjslinje, der åbnes, når du trykker på [View] og derefter på [Animation UI].
8-5-2 Arbejde med animationer u Sådan tilføjes og køres en animation (1) Afsæt et punkt, og tegn en bue. Du kan også tegne en cirkel, ellipse, et linjesegment eller en funktion i stedet for en bue. (2) Marker punktet og buen. (3) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Add Animation]. (4) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)], [Go (repeat)] eller [Go (to and fro)]. Punkt A flyttes langs bue CD. (5) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Stop] for at standse animationen.
8-5-3 Arbejde med animationer Tip • Du kan gentage fremgangsmåden herover og oprette flere punkter, der flyttes samtidig. Prøv dette: • Tegn et linjesegment, og afsæt et andet punkt. • Marker linjesegmentet og punktet. • Gentag trin (3) og (4) på side 8-5-2. Læg mærke til, at begge animationer flyttes samtidig! • Hvis du vil starte en ny animation, skal du benytte fremgangsmåden under "Sådan erstattes den aktuelle animation med en ny" på side 8-5-4.
8-5-4 Arbejde med animationer (3) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)]. • Derved bevæges punktet omkring cirklens omkreds. u Sådan erstattes den aktuelle animation med en ny (1) Marker punktet og kurven til den nye animation. (2) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Replace Animation]. • Derved kasseres den nuværende animation, og der oprettes en animation for et nyt punkt og kurvesæt. Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)] for at få vist den nye animation.
8-5-5 Arbejde med animationer (6) Marker linjesegment AB og DE, indtast 90 i feltet til målinger, og marker afkrydsningsfeltet til højre for feltet. • Derved låses vinklen mellem AB og DE til 90 grader. (7) Marker kun linjesegment DE og DC, og tryk derefter på rullepilen ud for feltet til målinger. (8) Tryk på ikonet e, og marker derefter afkrydsningsfeltet til højre for feltet. • Derved bliver linjesegment DE og DC kongruente i længden.
8-5-6 Arbejde med animationer (15) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Trace]. • Derved spores en parabel på skærmen. Læg mærke til, at linjesegment AB er ledelinjen, og punkt C er parablens fokus. (16) Mens punkt D stadig er markeret, skal du trykke på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)]. uSådan redigeres en animation (1) Mens den animation, du vil redigere, er vist på skærmen, skal du trykke på [Edit], [Animate] og derefter på [Edit Animations].
8-5-7 Arbejde med animationer Traces Dette element viser det angivne sporingspunkt. Hvis du trykker på [Remove], annulleres indstillingen af sporingspunkt. (3) Mens det nederste vindue er aktivt, skal du trykke på Oog derefter på [Close] for at lukke vinduet til redigering af animationer. u Sådan vises en animationstabel (1) Tegn en trekant og et linjesegment over trekanten. (2) Tryk på højre pileknap for at åbne feltet til målinger. (3) Marker linjesegmentet og toppunktet tættest på linjen.
8-5-8 Arbejde med animationer (6) Mens linjen og toppunktet stadig er markeret, skal du trykke på [Edit], [Animate] og derefter på [Add Animation]. (7) Marker nu kun én side på trekanten. (8) Tryk på [Edit], [Animate] og derefter på [Go (once)]. (9) Tryk på # ud for feltet til målinger. • Mens animationen kører, viser det nederste vindue tabellen for længden på den markerede side. (10) Prøv at markere en anden side og køre animationen igen for at få vist tabellen for den pågældende side.
8-6-1 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer 8-6 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer Du kan åbne programmet Geometry fra programmet eActivity eller hovedprogrammet. Denne funktion er især praktisk, hvis du vil visualisere forholdet mellem algebra og geometri. Du kan f.eks. trække en figur fra vinduet Geometry til vinduet eActivity for at få vist dens tilsvarende matematiske udtryk. I dette afsnit beskrives, hvordan dette gøres, samt andre anvendelige funktioner.
8-6-2 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer (4) Marker cirklen, og træk den til den første tilgængelige linje i vinduet eActivity. • Derved indsættes cirklens ligning i vinduet eActivity. (5) Du kan nu eksperimentere med dataene i vinduet eActivity. Tip • Prøv at ændre cirklens radius i vinduet eActivity. Marker den ændrede ligning, og træk den derefter til vinduet Geometry.
8-6-3 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer Eksempel 2: Sådan trækkes to sider af en trekant fra vinduet Geometry til vindent i hovedprogrammet u ClassPad-handling (1) Tryk på m for at åbne programmenuen, og tryk derefter på J for at starte hovedprogrammet. (2) Tryk på 3 for at få vist vinduet Geometry i den nederste halvdel af skærmen. Vinduet Geometry (3) Tegn en trekant i vinduet Geometry. (4) Marker to sider af trekanten, og træk dem til vinduet i hovedprogrammet.
8-6-4 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer (5) Tryk på E. • Læg mærke til, at løsningen er den samme som koordinaterne for punkt A. • Hvis du vil have vist koordinaterne for A, skal du blot markere punkt A. Dets koordinater vises på statuslinjen. Tip • Prøv at bruge denne træk og slip-metode til at finde skæringspunktet mellem to linjer. Dette er en god måde at finde løsningen til et system af ligninger på.
8-6-5 Brug af programmet Geometry sammen med andre programmer • Hvis programmet Geometry ikke kan bestemme, hvad der slippes i det, vil den data, der slippes, blive vist som tekst. Kopiering og indsætning Ud over at trække og slippe kan du også kopiere figurer eller kolonner fra en animationstabel og indsætte dem i et andet program.
8-7-1 Håndtering af filer i programmet Geometry 8-7 Håndtering af filer i programmet Geometry Dette afsnit indeholder oplysninger om filhåndtering, f.eks. at gemme, åbne, slette, omdøbe, flytte filer osv. Tip • Du kan også bruge Variable Manager (side 1-8-1) til at håndtere filer i programmet Geometry. Filfunktioner u Sådan gemmes en fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Save]. • Derved åbnes dialogboksen Files.
8-7-2 Håndtering af filer i programmet Geometry u Sådan åbnes en eksisterende fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Open]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Åbn mappen med den fil, du vil åbne. (3) Tryk på navnet på den fil, der skal åbnes, så det er markeret, og tryk derefter på [Open]. u Sådan søges efter en fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Open]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Tryk på [Search]. • Derved åbnes dialogboksen Search.
8-7-3 Håndtering af filer i programmet Geometry u Sådan gemmes en fil med et andet navn (1) Tryk på [File] og derefter på [Save]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Tryk på navnet på den mappe, hvor du vil gemme filen, så den er markeret. (3) Indtast det nye navn (op til 8 byte), du vil gemme filen med. (4) Tryk på [Save]. u Sådan slettes en fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Open]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Marker afkrydsningsfeltet ud for den fil, du vil slette. • Du kan evt.
8-7-4 Håndtering af filer i programmet Geometry u Sådan omdøbes en fil (1) Tryk på [File] og derefter på [Open]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Tryk på navnet på den fil, du vil omdøbe, så det er markeret. (3) Tryk på [File] og derefter på [Rename]. • Derved åbnes dialogboksen Rename. (4) Indtast det nye filnavn. (5) Når bekræftelsesdialogboksen åbnes, skal du trykke på [OK] for at omdøbe filen eller på [Cancel] for at annullere. (6) Tryk på [Cancel] for at lukke dialogboksen Files.
8-7-5 Håndtering af filer i programmet Geometry u Sådan slettes en mappe Advarsel! Hvis du sletter en mappe, slettes alle filer i den også. Kontroller en ekstra gang, at du ikke længere har brug for indholdet i en mappe, inden den slettes. (1) Tryk på [File] og derefter på [Open]. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Marker afkrydsningsfeltet ud for den mappe, du vil slette. • Du kan evt. markere flere mapper til sletning.
Kapitel Brug af programmet Numeric Solver Dette kapitel indeholder oplysninger om funktionerne i programmet Numeric Solver, kaldet NumSolve, og heri beskrives, hvordan du bruger fremgangsmåder i Numeric Solver. Med Numeric Solver kan du finde værdien af en variabel i en ligning uden at skulle transformere eller forenkle ligningen.
9-1-1 Oversigt over programmet Numeric Solver 9-1 Oversigt over programmet Numeric Solver I dette afsnit beskrives konfigurationen af vinduerne i programmet Numeric Solver, og det indeholder endvidere grundlæggende oplysninger om menuerne og kommandoerne. Start af programmet Numeric Solver Brug følgende fremgangsmåde til at starte programmet Numeric Solver. u ClassPad-handling Tryk på N i programmenuen. Programvinduet Numeric Solver Når du starter programmet Numeric Solver, åbnes vinduet vist herunder.
9-1-2 Oversigt over programmet Numeric Solver k Menuen a Hvis du vil gøre dette: Fjerne alle indtastede variable på 1 tegn (a til z) Initialisere den øvre grænse og nedre grænse Ændre sammenløbsområdet Skal du vælge dette element i menuen a: Clear a–z Initialize Bound Convergence Vigtigt! • Hvis du vælger indstillingen "Clear a-z", ryddes alle variable på 1 tegn, uanset typen af variabeldata. Programmer og funktioner med filnavne fra "a" til "z" ryddes også.
9-2-1 Brug af Numeric Solver 9-2 Brug af Numeric Solver Med Numeric Solver kan du finde værdien af en variabel i en ligning uden at skulle transformere eller forenkle ligningen. Eksempel: t er den tid, det vil tage et objekt, som kastes lige op med starthastigheden v, at nå højde h. Brug formlen herunder til at beregne starthastigheden v for en højde på h = 14 meter og en tid på t = 2 sekunder. Tyngdeacceleration er g = 9,8 m/s2.
9-2-2 Brug af Numeric Solver (6) Tryk på 1, eller tryk på [Solve] og derefter på [Execute] i menuen Numeric Solver. • Værdien for [Left–Right] viser forskellen mellem resultatet på venstre og højre side. Tip • Numeric Solver løser funktioner ved at beregne tilnærmelser baseret på Newtons metode. Det betyder, at løsninger kan indeholde fejl, som ikke er faktiske løsninger. Løsningernes nøjagtighed kan bestemmes ved se på værdien for [Left–Right].
9-2-3 Brug af Numeric Solver (6) Tryk på a og derefter på [Convergence]. (7) Indtast 10 og tryk derefter på [OK]. (8) Tryk på 1 eller tryk på [Solve] og derefter på [Execute] på menuen Numeric Solver. • Softwaren kan nu konvergere til en løsning.
Kapitel Brug af programmet eActivity En eActivity er både et dokumentationsværktøj og en notesbog til studerende. Som et dokumentationsværktøj kan en lærer oprette elektroniske eksempler og øve problemer med ledsagende tekst, matematiske udtryk, 2D- og 3D-grafer, geometriske tegninger og tabeller. eActivities giver den studerende værktøjerne til at udforske problemer, dokumentere deres indlæring og problemløsning ved at skrive noter og dele deres indlæring ved at gemme arbejdet i en fil.
10-1-1 Oversigt over programmet eActivity 10-1 Oversigt over programmet eActivity Med programmet eActivity kan du indtaste og redigere tekst, matematiske udtryk samt ClassPad-programdata og gemme det indtastede i en fil kaldet en "eActivity". De metoder, du skal bruge, svarer til metoderne i et almindeligt tekstbehandlingsprogram og er nemme at vænne sig til. Start af programmet eActivity Brug følgende fremgangsmåde til at starte programmet eActivity. u ClassPad-handling Tryk på A i programmenuen.
10-1-2 Oversigt over programmet eActivity Menuer og knapper i programmet eActivity I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre med menuerne og knapperne på værktøjslinjen i programmet eActivity. • Du kan få yderligere oplysninger om menuen Ounder "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
10-1-3 Oversigt over programmet eActivity k Menuen Insert Skal du trykke på denne knap Hvis du vil gøre dette: Eller vælge dette element på menuen Insert: Indsætte en beregningsrække — Calculation Row Indsætte en tekstrække — Text Row — Geometry Link Indsætte en geometrirelateret datarække Indsætte en programdatastrip Tilføje hjælpetekst til den aktuelt viste strip $ Strip - Graph ! Strip - Graph Editor % Strip - 3D Graph @ Strip - 3D Graph Editor ^ Strip - Conics Graph * Strip -
10-1-4 Oversigt over programmet eActivity k Andre knapper Funktionerne beskrevet herunder er kun tilgængelige fra værktøjslinjen. Der findes ingen tilsvarende menukommandoer til disse knapper.
10-1-5 Oversigt over programmet eActivity Tip Når skifteoperationen er tildelt ClassPad z tasten, kan du vælge en række tegn med venstre og højre markørtaster. Du behøver blot at trykke på ClassPad z tasten og derefter trykke på e eller d. Hvert tryk på markørtasten vil markere (fremhæve) det næste tegn i den anvendelige retning. Eksempel: Hvis markøren befinder sig mellem "c" og "1" i "abc123", vil tryk på z og derefter på e e e markere 123.
10-2-1 Oprettelse af en eActivity 10-2 Oprettelse af en eActivity I det følgende gives en generel oversigt over funktioner i eActivity, f.eks. hvordan programmet startes og en eActivity-fil gemmes. Afsnittet indeholder også forholdsregler, du skal være opmærksom på ved håndtering af eActivity-filer. Grundlæggende trin til at oprette en eActivity Følgende udgør de grundlæggende trin, du skal benytte, når du opretter en eActivity.
10-2-2 Oprettelse af en eActivity (3) Når du er færdig med din eActivity, skal du trykke på [File] og derefter på [Save]. • Derved åbnes dialogboksen Files. Tryk her for at oprette en ny mappe. Dette er en liste over mapper og filer. Vælg navnet på den mappe, hvor du vil gemme eActivity-filen, ved at trykke på den. Skriv et navn til eActivity-filen på op til 20 tegn. (4) Når du har valgt en mappe og skrevet et filnavn, skal du trykke på [Save] for at gemme din eActivity.
10-2-3 Oprettelse af en eActivity Håndtering af eActivity-filer I dette afsnit beskrives filhåndteringsfunktioner som f.eks. at gemme, åbne, slette, omdøbe, flytte osv. Når du udfører en af disse funktioner, åbnes en af dialogboksene Files som vist herunder. De knapper, der vises i dialogboksen, afhænger af den handling, du udførte for at åbne dialogboksen Files. Tryk på [File] og derefter Tryk på {. Tryk på [File] og derefter på [Open]. på [Save]. (Indeholder knappen [Save]).
10-3-1 Indsættelse af data i en eActivity 10-3 Indsættelse af data i en eActivity I det følgende beskrives de fire datatyper, du kan indsætte i en eActivity. Tekstrække En tekstrække kan bruges til at indsætte tekstdata og matematiske udtryk som tekst i direkte format. Du kan også fremhæve teksten i en tekstrække med fed skrift. Programdatastrip Med programdatastrip kan du åbne et vindue fra et ClassPadprogram (hovedprogrammet, Graph & Table, Geometry osv.
10-3-2 Indsættelse af data i en eActivity Tip • Knappen på værktøjslinjen til at skifte mellem indtastningstilstande vises som u, når markøren er placeret i en tekstrække, og som , når markøren er placeret i en beregningsrække. u Sådan indsættes en tekstrække (1) Tryk på for at ændre en række til tekstindtastningstilstand. • Hvis markøren er placeret på en linje, der allerede indeholder data, skal du placere markøren i slutningen af linjen, trykke på [Insert] og derefter på [Text Row].
10-3-3 Indsættelse af data i en eActivity u Sådan fremhæves teksten med fed skrift (1) Træk pennen henover det tekstområde, som du vil ændre til fed skrift, så det markeres (fremhæves). (2) Tryk på . (3) For at ændre tilbage til normal skrift, skal du markere den og derefter trykke på igen. ← → Vigtigt! • Du kan ikke ændre numeriske udtryk til fed skrift i et naturligt display-udtryk, som du indtaster med skærmtastaturet 2D.
10-3-4 Indsættelse af data i en eActivity Tip • Knappen på værktøjslinjen til at skifte mellem indtastningstilstande vises som u, når markøren er placeret i en tekstrække, og som , når markøren er placeret i en beregningsrække. u Sådan indsættes en beregningsrække (1) Tryk på u for at ændre en række fra tekstindtastningstilstand til beregningsindtastningstilstand.
10-3-5 Indsættelse af data i en eActivity Hvis du ændrer "10 S b" til "20 S b" i eksemplet herunder og trykker på E, genberegnes alle udtrykkene under "20 S b". • Tryk på E. • Tryk til højre for "10". • Tryk to gange på K, og indtast derefter "20". u Sådan køres et program i programmet eActivity Du kan anvende en beregningsrække i programmet eActivity til at specificere et programnavn og eksekvere programmet. Se "2-13 Oprettelse af et program i hovedprogrammet" angående yderligere information.
10-3-6 Indsættelse af data i en eActivity k Sådan indsættes en programdatastrip i en eActivity Tryk på menuen [Insert] eller ned-pileknappen helt til højre, og vælg derefter den kommando eller knap, der svarer til den type programdata, du vil indsætte.
10-3-7 Indsættelse af data i en eActivity Eksempel 1: Sådan indsættes en strip med geometriske data u ClassPad-handling (1) Tryk på [Insert], [Strip] og derefter på [Geometry] i menuen eActivity. • Derved indsættes en strip med geometriske data, og vinduet Geometry åbnes på den nederste halvdel af skærmen. Strip med geometriske data Vinduet Geometry (2) Tegn den ønskede figur i vinduet Geometry. • Du kan få yderligere oplysninger om handlinger i vinduet Geometry i kapitel 8.
10-3-8 Indsættelse af data i en eActivity (4) Tryk på titelfeltet til strippen med geometriske data, og angiv den ønskede titel. • Hvis du vil indtaste flere data i eActivity, skal du trykke på den næste linje eller bruge menuen [Insert] til at vælge den type strip, du vil indsætte nu. Eksempel 2: Sådan indsættes en strip med grafdata u ClassPad-handling (1) Tryk på [Insert], [Strip] og derefter på [Graph] i vinduet eActivity.
10-3-9 Indsættelse af data i en eActivity (2) Tegn den ønskede graf i vinduet Graph. • Tryk på !-knappen for at åbne vinduet Graph Editor i programmet Graph & Table, angiv en funktion, du vil tegne en graf for, og tegn derefter grafen. Du kan få yderligere oplysninger om indtastning af funktioner i vinduet Graph Editor og om tegning af grafer for funktioner i kapitel 3. Tryk på $. Åbn vinduet Graph Editor, og indtast funktionen. Tegn funktionen.
10-3-10 Indsættelse af data i en eActivity Eksempel 3: Sådan bruges Notes i en eActivity Notes er et enkelt tekstredigeringsværktøj til at tage noter eller medtage detaljerede forklaringer i en eActivity. Du kan bruge Notes til at gemme oplysninger til senere brug eller som et sted til at notere ideer. u ClassPad-handling (1) Tryk på [Insert], [Strip] og derefter på [Notes] i vinduet eActivity. • Derved indsættes en notestrip, og vinduet Notes åbnes på den nederste halvdel af skærmen.
10-3-11 Indsættelse af data i en eActivity (3) Når du er færdig med at indtaste tekst, kan du lukke vinduet Notes ved at trykke på S, eller trykke på O og derefter [Close]. Tip • Du kan bruge vinduet Notes til at skrive noter, hjemmeopgaver, detaljer osv. • Alle indtastede oplysninger behandles som tekst. • Når du indtaster tekst i vinduet Notes, hopper markøren ned til begyndelsen af den næste linje, når du når til den højre kant på den aktuelle linje. • Programmet Notes er kun tilgængeligt i eActivity.
10-3-12 Indsættelse af data i en eActivity u ClassPad-handling (1) Tryk på vinduet eActivity på [Insert], [Strip] og derefter [Picture]. • Derved indsættes en Picture-strip og vinduet Picture vises på den nederste halvdel af displayet. (2) Tryk på [File] - [Open]. • Derved vises dialogboksen Files. Dialogboksen Files viser kun data, hvis datatype er PICT. (3) Tryk på vinduet Picture på navnet på de PICT-data, du vil se.
10-3-13 Indsættelse af data i en eActivity (4) Tryk på [Open]. • Derved vises de PICT-data, du har valgt, i vinduet Picture. Et rullepanel kommer frem langs knappen i vinduet, hvis PICT-dataene ikke passer ind. • Du kan anvende menuen File og værktøjslinjen til at udføre følgende operationer, mens vinduet Picture står på displayet.
10-3-14 Indsættelse af data i en eActivity Strip Hjælpetekst Du kan føje hjælpetekst til en hvilken som helst strip. En strip, som har hjælpetekst, angives af en -knap. Hvis du trykker på en -knap, vil hjælpevinduet komme frem tillige med programvinduet. Hjælpevindue Programvindue u Sådan føjes hjælpetekst til en strip (1) Tryk på titelboksen for den strip, til hvilken du vil føje hjælpetekst. (2) Tryk på [Insert] - [Add Strip Help].
10-3-15 Indsættelse af data i en eActivity (3) Indtast hjælpeteksten i hjælpevinduet. • De operationer, du kan udføre, mens du indtaster hjælpetekst, er de samme som dem, du anvender til eActivity noter. Se "Eksempel 3: Sådan bruges Notes i en eActivity" på side 10-3-10. (4) Tryk på S-knappen i det øverste højre hjørne for at lukke hjælpevinduet, når du har indtastet hele den ønskede tekst. • Strippen vil nu have en -knap.
10-3-16 Indsættelse af data i en eActivity k Træk og slip Du kan trække og slippe tekst eller matematiske udtryk mellem eActivity og andre programmer. Du kan også trække og slippe i en eActivity. Afhængigt af programmet kan du trække tekst og matematiske udtryk fra en eActivity til et andet programvindue. Du kan f.eks. trække en ligning fra eActivity direkte til et grafvindue. (1) Grafstrip er udvidet i det nederste vindue. (2) Udtryk er valgt i eActivity.
10-3-17 Indsættelse af data i en eActivity Indsættelse af en Geometry Link-række En Geometry Link-række kæder dynamisk data i vinduet Geometry sammen med de tilsvarende data i en eActivity. Du kan få vist linjer og figurer, der er tegnet i Geometry, som værdier og matematiske udtryk i en Geometry Link-række. Hvis du trækker en linje eller figur fra vinduet Geometry til en Geometry Link-række i en eActivity, konverteres linjen eller figuren til dens matematiske udtryk.
10-3-18 Indsættelse af data i en eActivity (4) Tryk på [Insert] og derefter på [Geometry Link]. • Derved indsættes en Geometry Link-række i den næste linje. Geometry Link-række Symbol (5) Tryk på vinduet Geometry for at aktivere det. (6) Tryk på én af trekantens sider for at markere den, og træk den derefter til kædesymbolet i vinduet eActivity. • Derved indsættes ligningen for den linje, der udgør trekantens side, i kæden.
10-4-1 Arbejde med eActivity-filer 10-4 Arbejde med eActivity-filer Du kan udføre grundlæggende filhandlinger for eActivity-filer. Du kan åbne tidligere gemte filer, redigere en eksisterende fil og gemme en fil med et nyt navn. Åbning af en eksisterende eActivity Udfør følgende trin for at åbne en eksisterende eActivity-fil. u ClassPad-handling (1) Tryk på [File] og derefter på [Open] i vinduet eActivity. • Derved åbnes dialogboksen Files.
10-4-2 Arbejde med eActivity-filer Gennemgang af indholdet i en eActivity • Når du første gang åbner en eActivity, vises dataene i vinduet fra linje 1. Brug rullepanelet til at rulle gennem indholdet i vinduet. • Du kan få vist indholdet i en programdatastrip i eActivity ved at trykke på udvidelsesknappen (som er ikonet i datastrippen). Du kan få yderligere oplysninger under "Udvidelse af en programdatastrip" herunder.
10-4-3 Arbejde med eActivity-filer Ændring af data i en programdatastrip Hvis du ændrer programdata i et programvindue i det nederste eActivity-vindue, ændres eActivity-dataene også. Hvis du f.eks. ændrer ligningen i grafvinduet i eActivity, bliver den nye graf til dataene i eActivity. Det betyder, at når du gemmer og derefter åbner en eActivity-fil, vises den nye graf, hvis du trykker på programdatastrippens udvidelsesknap igen.
10-4-4 Arbejde med eActivity-filer u Sådan gemmes en redigeret eActivity med et andet navn (1) Tryk på {, eller tryk på [File] og derefter på [Save] i vinduet eActivity. • Derved åbnes dialogboksen Files. (2) Du kan også trykke på navnet på den mappe, hvor den nye eActivity-fil skal gemmes. (3) Tryk på feltet til indtastning af filnavn, og indtast det nye filnavn, du vil bruge. (4) Tryk derefter på [Save]. • Derved gemmes eActivity som en ny fil med det angivne filnavn.
10-5-1 Overførsel af eActivity-filer 10-5 Overførsel af eActivity-filer Vær opmærksom på følgende forholdsregler, hvis du bruger ClassPads datakommunikationsfunktion til at overføre eActivity-filer med en anden ClassPad-enhed eller en computer. Overførsel af eActivity-filer mellem to ClassPad-enheder k Overførsel af eActivity-filer til en anden ClassPad-enhed Hvis du vil overføre en eActivity-fil til en anden ClassPad-enhed, skal modtagerenheden understøtte alle følgende typer programdatastrips.
10-5-2 Overførsel af eActivity-filer k Overførsel af eActivity-filer fra en anden ClassPad-enhed Hvis du vil overføre en eActivity-fil fra en anden ClassPad-enhed, skal din ClassPad-enhed understøtte alle de programdatastrips, der understøttes af afsenderenheden. Vigtigt! • Hvis du overfører en eActivity-fil fra en ClassPad-enhed, der understøtter programdatastrips, som ikke understøttes af denne ClassPad-enhed, kan du ikke åbne filen.
Kapitel Brug af programmet Presentation Med programmet Presentation kan du hente skærmbilleder fra andre programvinduer. Skærmbilleder kan bruges i undervisningslokalet eller til andre præsentationer ved blot at tilslutte ClassPad til en OHP-projektor.
11-1-1 Oversigt over programmet Presentation 11-1 Oversigt over programmet Presentation Med programmet Presentation kan du hente skærmbilleder, der er produceret af ClassPad, og arrangere dem i en "præsentation", som kan afspilles. Med dette program kan du opbygge og afspille en præsentation og redigere indholdet af en præsentation. En præsentation kan f.eks. vise, hvordan mellem- og slutresultater findes i beregninger. Programmet Presentation kan især bruges til følgende.
11-1-2 Oversigt over programmet Presentation Start af programmet Presentation Brug følgende fremgangsmåde til at starte programmet Presentation. u ClassPad-handling Tryk på P i programmenuen. Programvinduet Presentation Når du trykker på P i programmenuen, startes programmet Presentation, og startskærmbilledet vises.
11-1-3 Oversigt over programmet Presentation Menuer og knapper i programmet Presentation I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre med menuerne og knapperne på startskærmbilledet i programmet Presentation. k Menukommandoer og knapper på startskærmbilledet Skal du trykke på denne knap: Hvis du vil: Eller vælge dette menupunkt: Slette den præsentationsfil, hvis alternativknap er valgt (side 11-3-1).
11-1-4 Oversigt over programmet Presentation Forholdsregler i forbindelse med skærmhentning Vær opmærksom på følgende forholdsregler ved hentning af skærmbilleder til en præsentation. • Den handling, der udføres, når du trykker på h, afhænger af den aktuelle indstilling for [Screen Copy To] som beskrevet herunder. Når indstillingen [Screen Copy To] er følgende: Sker der følgende, når der trykkes på h: Outer Device Sender skærmbilledet til en ekstern enhed.
11-2-1 Opbygning af en præsentation 11-2 Opbygning af en præsentation Præsentationer oprettes ved at hente skærmbilleder, der er produceret af programmerne i ClassPad. Inden du begynder at hente skærmbilleder, er det vigtigt omhyggeligt at overveje og planlægge den type oplysninger, der skal medtages i præsentationen, så skærmbillederne viser de ønskede oplysninger. Det betyder dog ikke, at du skal oprette en perfekt præsentation i første forsøg.
11-2-2 Opbygning af en præsentation (6) Tryk på h, når det skærmbillede, du vil hente, er åbent. • Det viste skærmbillede hentes, så snart du trykker på h. Billedet føjes til siderne i den præsentationsfil, du valgte i trin (3). • Hvis hentningen lykkes, vises " " på statuslinjen i ca. et sekund. (7) Gentag trin (5) og (6) for at hente andre skærmbilleder. • Bemærk, at du kan skifte til andre programmer efter behov.
11-2-3 Opbygning af en præsentation u Sådan indsættes en tom side i en præsentation (1) Marker knappen ud for den præsentationsfil, du vil indsætte en tom side i, på startskærmbilledet i programmet Presentation. Denne fil er valgt Knap (2) Tryk på a og derefter på [White Screen]. • Derved indsættes en tom side som den sidste side i præsentationsfilen, du valgte i trin (1), og antallet af sider i præsentationen forøges med én.
11-3-1 Håndtering af præsentationsfiler 11-3 Håndtering af præsentationsfiler Når du har oprettet en præsentationsfil, kan du omdøbe eller slette den. u Sådan omdøbes en præsentationsfil (1) Marker navnet på den fil, du vil omdøbe, på startskærmbilledet i programmet Presentation. (2) Tryk på e. • Derved vises markøren til højre for det sidste tegn i filnavnet. (3) Rediger filnavnet. • Et filnavn kan være op til 8 byte langt. (4) Tryk på w, når filnavnet er korrekt.
11-3-2 Håndtering af præsentationsfiler Vigtigt! • Billeddatafiler i PICT-format (PICT-datavariable) hentet med ikonet h gemmes i en mappe, der oprettes samtidig med en præsentationsfil. • Mappen "Presystm" (hvis indhold, du kan få vist med Variable Manager) indeholder filer til håndtering af præsentationer. Normalt bør du aldrig redigere eller slette mappen "Presystm" eller noget af indholdet. Hvis disse filer er blevet beskadigede eller slettet, vil de blive genoprettede, når præsentationen køres.
11-4-1 Afspilning af en præsentation 11-4 Afspilning af en præsentation I dette afsnit beskrives de forskellige metoder, du kan bruge til at afspille en præsentation. Brug af automatisk afspilning Med automatisk afspilning rulles der automatisk gennem præsentationen med et fast interval. u ClassPad-handling (1) Marker knappen ud for den præsentationsfil, du vil afspille, på startskærmbilledet i programmet Presentation.
11-4-2 Afspilning af en præsentation Tip • Du kan konfigurere præsentationsindstillinger for at angive hastigheden for sideskift og slå visning af sidetal til eller fra på statuslinjen. Du kan få yderligere oplysninger under "11-6 Konfiguration af præsentationsindstillinger". • Du kan også konfigurere automatisk afspilning, så den gentages, når den sidste side i en præsentation nås. Du kan få yderligere oplysninger under "Gentagelse af afspilning" på side 11-4-3.
11-4-3 Afspilning af en præsentation (4) Hvis du trykker på , mens den sidste side i præsentationen er vist, kan du se meddelelsen "End of Files" på statuslinjen. • Hvis du trykker på , mens meddelelsen "End of Files" vises på statuslinjen, afsluttes den manuelle afspilning, og startskærmbilledet i Presentation åbnes. Hvis du trykker på , mens "End of Files" vises på statuslinjen, vender du tilbage til den sidste side i præsentationen, og den manuelle afspilning fortsætter.
11-5-1 Redigering af præsentationssider 11-5 Redigering af præsentationssider I dette afsnit beskrives, hvordan du bruger redigeringstilstanden i programmet Presentation til at ændre siderne i en eksisterende præsentation. Om paletten med redigeringsværktøjer En palet med redigeringsværktøjer vises på skærmen, når du aktiverer redigeringstilstanden. I det følgende beskrives, hvordan du bruger paletten med redigeringsværktøjer.
11-5-2 Redigering af præsentationssider Palet med redigeringsværktøjer Knapper til sideskift (3) Brug knapperne på paletten med redigeringsværktøjer til at redigere siderne. • Du kan få yderligere oplysninger om redigeringshandlinger under "Redigeringshandlinger" på side 11-5-3. • Du kan trække paletten med redigeringsværktøjer og knapperne til sideskift til en vilkårlig placering på skærmen. Du skal blot bruge pennen til at trække håndtaget på paletten eller knapperne.
11-5-3 Redigering af præsentationssider Redigeringshandlinger Dette afsnit indeholder oplysninger om de sideredigeringshandlinger, du kan udføre med paletten med redigeringsværktøjer i programmet Presentation. u Sådan flyttes en side (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, du vil flytte. (3) Tryk på 8 for at flytte den aktuelt viste side én side tilbage, eller tryk på 9 for at flytte den én side frem.
11-5-4 Redigering af præsentationssider u Sådan kopieres og indsættes en side (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, du vil kopiere, og tryk derefter på t. • Derved kopieres den aktuelt viste side til udklipsholderen. (3) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, der skal følge efter den kopierede side.
11-5-5 Redigering af præsentationssider (6) Tryk på {, og tryk derefter på [OK] i bekræftelsesdialogboksen for at gemme resultatet af tekstindsætningen. u Sådan ryddes den nederste halvdel af skærmbilledet (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, hvis nederste halvdel du vil rydde. (3) Tryk på -. • Derved ryddes den nederste halvdel af den viste side.
11-5-6 Redigering af præsentationssider u Sådan tegnes en lige linje eller en pil på en side (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, hvor du vil tegne en lige linje eller en pil. (3) Tryk på i, hvis du vil tegne en linje, eller på o, hvis du vil tegne en pil. (4) Tryk på det punkt, hvor den ene ende af linjesegmentet eller pilen skal være, og tryk derefter på det punkt, hvor den anden ende skal være.
11-5-7 Redigering af præsentationssider Brug af viskelæderet Med viskelæderet kan du slette dele af et billede, tekst, pile eller linjer, du har føjet til en side. u Sådan slettes en del af en side med viskelæderet (1) Aktiver redigeringstilstanden for programmet Presentation (side 11-5-1). (2) Brug knapperne til sideskift til at få vist den side, der indeholder de figurer, du vil slette. (3) Tryk på }.
11-6-1 Konfiguration af præsentationsindstillinger 11-6 Konfiguration af præsentationsindstillinger Du kan bruge fremgangsmåden herunder til at konfigurere forskellige indstillinger for programmet Presentation. u ClassPad-handling (1) Tryk på O og derefter på [Presentation]. • Derved åbnes dialogboksen Presentation. (2) Brug dialogboksen Presentation til at konfigurere de ønskede indstillinger.
11-6-2 Konfiguration af præsentationsindstillinger Tip • Nedenstående eksempler viser det område af skærmen, der hentes, når du trykker på h, mens afkrydsningsfeltet [Half Screen Capturing] er markeret. De hentede områder er angivet med tyk ramme i hvert eksempel.
11-7-1 Overførsel af præsentationsfiler 11-7 Overførsel af præsentationsfiler En præsentationsfil er faktisk en slags brugermappe (kaldet en "præsentationsmappe"), som indeholder de billeder, som udgør præsentationen. Denne mappe kan overføres til en anden ClassPad-enhed eller til en computer, så præsentationen kan afspilles. Forsigtig • En præsentation, som er lavet med ClassPad-software Version 3.0, kan ikke afspilles på en ClassPad eller en computer, som kører en ældre version.
Kapitel Brug af applikationen Program Applikationen Program er praktisk, når du skal udføre den samme beregning flere gange. Du kan oprette programmer, som automatiserer tegning af grafer og andre handlinger.
12-1-1 Oversigt over applikationen Program 12-1 Oversigt over applikationen Program Applikationen Program består af Program Editor til indtastning og redigering af programmer og Program Loader til indlæsning og afvikling af eksisterende programmer. Start af applikationen Program Brug følgende fremgangsmåde til at starte applikationen Program. u ClassPad-handling Tryk på p i programmenuen. Derved startes applikationen Program, og vinduet Program Loader åbnes.
12-1-2 Oversigt over applikationen Program k Menuer og knapper i vinduet Program Loader Skal du trykke på denne knap: Hvis du vil gøre dette: Eller vælge dette menuelement: Åbne vinduet Program Loader — O - Program Loader Åbne vinduet Program Editor P _ O - Program Editor Åbne vinduet Program Output Åbne vinduet Text File Contents — O - Program Output O - Text File Contents Åbne arbejdsområdet i hovedprogrammet ~ O - Main Åbne vinduet Program Editor P O ~ Edit - Open Editor Oprette en ny
12-1-3 Oversigt over applikationen Program Vinduet Program Editor Du kan bruge vinduet Program Editor til at indtaste et nyt program eller redigere et eksisterende. Du kan også bruge vinduet Program Editor til at indtaste og redigere brugerdefinerede funktioner. u Sådan åbnes vinduet Program Editor (1) Tryk på p i programmenuen for at starte applikationen Program. (2) Tryk på P i det vindue, der åbnes, eller tryk på Oog derefter på [Program Editor].
12-1-4 Oversigt over applikationen Program k Menuer og knapper i vinduet Program Editor I det følgende beskrives de menu- og knaphandlinger, du kan udføre i vinduet Program Editor.
12-1-5 Oversigt over applikationen Program Hvis du vil gøre dette: Vælge en kommando i menuen [Ctrl] • Du kan få oplysninger om kommandoer under "12-6 Reference til programkommandoer". Skal du vælge dette undermenuelement: Ctrl - : Ctrl - ⇒ Ctrl - Jump Ctrl - If Ctrl - For Ctrl - Do Ctrl - While Ctrl - Switch Vælge en kommando i menuen [I/O] • Du kan få oplysninger om kommandoer under "12-6 Reference til programkommandoer".
12-1-6 Oversigt over applikationen Program Hvis du vil gøre dette: Vælge en kommando i menuen [Misc] • Du kan få oplysninger om kommandoer under "12-6 Reference til programkommandoer".
12-1-7 Oversigt over applikationen Program Hvis du vil gøre dette: Skal du vælge dette undermenuelement: Skal du vælge dette menuelement: Vælge en kommando i menuen [Misc] • Du kan få oplysninger om kommandoer under "12-6 Reference til programkommandoer".
12-2-1 Oprettelse af et nyt program 12-2 Oprettelse af et nyt program I dette afsnit beskrives den fremgangsmåde, du skal udføre for at oprette et nyt program. Generelle programmeringstrin I det følgende beskrives den generelle fremgangsmåde til oprettelse og afvikling af et program. 1. Åbn en ny fil. • Tryk på O, eller vælg menuen [Edit] og derefter [New File]. 2. Indtast et navn, og tryk på [OK]. 3. Indtast de udtryk og kommandoer, der udgør programmet. 4. Indtast skærmkommandoerne i programmet.
12-2-2 Oprettelse af et nyt program u ClassPad-handling (1) Tryk på m for at åbne programmenuen og derefter på p. (2) Tryk på O, eller tryk på [Edit] og derefter på [New File]. (3) Konfigurer indstillingerne for den nye fil som beskrevet herunder. • Lad indstillingen [Type] stå som "Program(Normal)". • Tryk på rullepilen til [Folder], og vælg derefter navnet på den mappe, hvor du vil gemme programfilen. • Brug skærmtastaturet til at indtaste et navn på op til 8 byte for programfilen i feltet [Name].
12-2-3 Oprettelse af et nyt program (6) Når du er færdig med programmet, skal du trykke på { eller trykke på [Edit] og derefter på [Save File] for at gemme det. • Du kan få yderligere oplysninger om at køre dette program under "Afvikling af et program" på side 12-2-5. • Hvis der vises en meddelelse, når du forsøger at gemme programmet, skal du foretage de nødvendige rettelser og prøve igen. Du kan få yderligere oplysninger om at foretage rettelser af et program under "12-3 Fejlfinding i et program".
12-2-4 Oprettelse af et nyt program k Angivelse af filtypen Hvis du trykker på O eller trykker på [Edit] og derefter på [New File] i vinduet Program Editor, åbnes dialogboksen vist herover. Tryk på rullepilen til [Type], og vælg derefter en af indstillingerne beskrevet herunder på den viste liste over indstillinger.
12-2-5 Oprettelse af et nyt program Afvikling af et program I følgende fremgangsmåde vises, hvordan du kører prøveprogrammet, vi indtastede under "Oprettelse og lagring af et program" på side 12-2-1. u ClassPad-handling (1) Åbn vinduet Program Loader. • Tryk på ) i vinduet Program Editor, eller tryk på Oog derefter på [Program Loader]. • Tryk på m og derefter på p i et andet program. • Derved åbnes vinduet Program Loader. (2) Tryk på rullepilen til [Folder], og vælg derefter navnet på den ønskede mappe.
12-2-6 Oprettelse af et nyt program Midlertidig standsning af programafvikling Du kan angive, hvor afviklingen af et program midlertidigt skal standses, ved at medtage enten en Pause-kommando eller en Wait-kommando i programmet. k Brug af kommandoen Pause Kommandoen Pause standser midlertidigt programafviklingen, når den når til det pågældende punkt. Du kan genoptage programafviklingen ved at trykke på -knappen i højre side af statuslinjen (hvilket også får knappen til at forsvinde).
12-2-7 Oprettelse af et nyt program Konfiguration af parametervariable og indtastning af deres værdier Hvis du indtaster navnene på variable, der bruges i et program, i feltet til parametervariable, når du indtaster eller redigerer et program i vinduet Program Editor, vil du kunne indtaste værdier for variablene i vinduet Program Loader, når du kører programmet. Eksempel: Felt til parametervariable Angiver, at variable med navnet "A" og "B" bruges i programmet.
12-2-8 Oprettelse af et nyt program k Lokale variable En lokal variabel er en variabel, der kan oprettes midlertidigt og bruges i et program. Brug kommandoen Local til at oprette en lokal variabel. Syntaks: Local ( angiver et mellemrum). Eksempel: Local abc Ovenstående eksempel opretter en lokal variabel med navnet "abc". Tip • Lokale variable slettes automatisk, når et program er afviklet.
12-2-9 Oprettelse af et nyt program Eksempel 1: Hop til et underprogram uden at tildele værdier til underprogrammets parametervariable Hovedprogram Input A Input B Sub1( ) ← Hopper til underprogrammet "Sub1" Print C Underprogram (Programnavn: "Sub1") A+B S C Return Eksempel 2: Hop til et underprogram og tildele værdier til underprogrammets parametervariable • I dette eksempel tildeler hovedprogrammet værdier til parametervariabel "E" i et underprogram med navnet "Sub1" og til parametervariable "F" og "G" i
12-3-1 Fejlfinding i et program 12-3 Fejlfinding i et program En programmeringsfejl, som får et program til at opføre sig på en måde, der ikke var tiltænkt af programmets forfatter, kaldes en "fejl". Det at finde og afhjælpe sådanne fejl kaldes "fejlfinding i programmet". Følgende forhold kan tyde på, at programmet indeholder en fejl og der kræves fejlfinding.
12-3-2 Fejlfinding i et program Redigering af et eksisterende program for at oprette et nyt Du kan bruge fremgangsmåden beskrevet herunder til at hente et eksisterende program, redigere det og derefter køre resultatet som et nyt program. Du slipper på denne måde for indtastningsarbejde. I det følgende vises, hvordan du ændrer programmet "OCTA", som vi oprettede på side 12-2-1, så det kan håndtere tetraeder.
12-3-3 Fejlfinding i et program (3) Vælg det program, du vil åbne og redigere som beskrevet herunder. For denne indstilling: Skal du gøre følgende: Type Trykke på den nedadgående pil og derefter vælge "Program(Normal)". Folder Name Trykke på den nedadgående pil og derefter vælge den mappe, der indeholder det program, som du vil redigere. Trykke på den nedadgående pil og derefter vælge navnet på det program, som du vil åbne (OCTA). (4) Tryk på [OK]. (5) Rediger udtryk og kommandoer efter behov. a.
12-3-4 Fejlfinding i et program (7) Når programmet er gemt, skal du trykke på ) eller trykke på Oog derefter på [Program Loader] for at åbne vinduet Program Loader. (8) Tryk på rullepilen til [Name] i den dialogboks, der åbnes, og tryk derefter på navnet på den fil, du indtastede i trin (6) (TETRA). (9) Tryk på p, eller tryk på [Run] og derefter på [Run Program]. • Derved køres programmet. (10) Indtast 7 for længden på side A, og tryk to gange på [OK].
12-3-5 Fejlfinding i et program Søgning efter data i et program Du kan søge efter data i et program ved at angive et nøgleord. Eksempel: Sådan søges efter bogstavet "A" i programmet "OCTA" u ClassPad-handling (1) Vælg det program, du vil søge i ("OCTA" i dette eksempel) i vinduet Program Editor. (2) Tryk på [Edit], [Search] og derefter på [New Search]. Eller tryk på værktøjslinjen, og tryk på e. for at rulle gennem • Derved åbnes en dialogboks, hvor du kan indtaste søgeordet.
12-4-1 Håndtering af filer 12-4 Håndtering af filer Omdøbning af en fil Brug følgende fremgangsmåde, når du vil ændre navnet på en fil. u ClassPad-handling (1) Tryk på 5 for at åbne Variable Manager. • Derved vises en liste over mapper. • Du skal muligvis trykke på ikonet 5. og rulle gennem værktøjslinjen for at se ikonet (2) Tryk på navnet på mappen med den fil, du vil omdøbe. • Derved vises alle filerne/variablene i mappen. (3) Tryk på navnet på den fil, du vil omdøbe.
12-4-2 Håndtering af filer Ændring af filtypen Du kan bruge følgende fremgangsmåder til at ændre filtypen. u Sådan ændres en programfil til en tekstfil Mens en programfil er åben, skal du trykke på [Edit], [Mode Change] og derefter på ['Text]. u Sådan ændres en tekstfil til en programfil Mens en tekstfil er åben, skal du trykke på [Edit], [Mode Change] og derefter på ['Normal]. Tip • Bemærk, at ovenstående handlinger ikke er mulige, mens en brugerdefineret funktion er åben.
12-5-1 Brugerdefinerede funktioner 12-5 Brugerdefinerede funktioner Med ClassPad kan du konfigurere beregningshandlinger som brugerdefinerede funktioner, som derefter kan bruges i numeriske udtryk ligesom de indbyggede funktioner. Brugerdefinerede funktioner kan også hentes frem i andre programmer. • Vinduet Program Editor bruges til at oprette brugerdefinerede funktioner. • Brugerdefinerede funktioner gemmes i ClassPad-hukommelsen som variable af typen "Function".
12-5-2 Brugerdefinerede funktioner • Indtast brugerdefinerede funktionsargumenter som parametervariable. Du kan få yderligere oplysninger om parametervariable under "Konfiguration af parametervariable og indtastning af deres værdier" på side 12-2-7. Parametervariabel (6) Når du er færdig med funktionen, skal du trykke på { eller trykke på [Edit] og derefter på [Save File] for at gemme den. Tip • En brugerdefineret funktion kan kun indeholde et enkelt matematisk udtryk.
12-5-3 Brugerdefinerede funktioner Tip • Du kan medtage op til 99 argumenter i en funktion. • Hvis du ikke angiver en mappe, gemmes funktionen i den aktuelle mappe. • En funktion, der er defineret med kommandoen Define, kan kun indeholde et enkelt udtryk. Du kan ikke sammenkæde flere udtryk eller kommandoer med kolon (:) eller vognretur. Afvikling af en brugerdefineret funktion I det følgende er angivet syntaksen til afvikling af en brugerdefineret funktion. ([[,...
12-5-4 Brugerdefinerede funktioner Redigering af en brugerdefineret funktion Hvis du vil redigere en eksisterende brugerdefineret funktion, skal du bruge de samme fremgangsmåder som beskrevet under "Redigering af et eksisterende program for at oprette et nyt" på side 12-3-2. Redigering foretages på samme måde, uanset om du oprindeligt oprettede funktionen med kommandoen Define eller Program Editor.
12-6-1 Reference til programkommandoer 12-6 Reference til programkommandoer Brug af denne reference I følgende tabel vises de konventioner, der anvendes i beskrivelserne i dette afsnit. Når du f.eks. ser dette: Et ord skrevet med fed, f.eks. Input Betyder det: Ordet med fed er en kommando. � Dette angiver et mellemrum. Sørg altid for at indtaste et mellemrum mellem en kommando og dens parametre. Eksempel: GetKey� { } Du skal vælge en af valgmulighederne i klammeparenteserne ({ }).
12-6-2 Reference til programkommandoer Kommandoer i applikationen Program k Programnotation (Vognretur) Funktion: Indsætter en vognretur. Beskrivelse Tryk på w-knappen i Program Editor for at indtaste en vognretur. • Vognreturen kan benyttes i et brugerprogram. Den kan dog ikke bruges i en manuel beregning udført i hovedprogrammet. ’ (Kommentar) Funktion: Tekst, der følger efter dette symbol, afvikles ikke. Du kan bruge denne kommando til at medtage kommentartekst i programmet.
12-6-3 Reference til programkommandoer k Indtastning GetKey Syntaks: GetKey Funktion: Denne kommando tildeler kodenummeret for den tast, der sidst blev trykket på, til den angivne variabel. Beskrivelse • Denne kommando tildeler kodenummeret for den tast, der sidst blev trykket på, til den angivne variabel. Følgende er en liste over tilgængelige kodenumre.
12-6-4 Reference til programkommandoer GetPen Syntaks: GetPen, Funktion: Denne kommando tildeler koordinaterne for det punkt på skærmen, der trykkes på, til en angiven variabel. Beskrivelse Denne kommando tildeler x-koordinaten (vandret akse) til og y-koordinaten (lodret akse) til .
12-6-5 Reference til programkommandoer InputFunc Syntaks: InputFunc ([,…]) [,""[,""]] Funktion: Når programafviklingen når til kommandoen InputFunc, bliver brugeren bedt om at indtaste indholdet af den brugerdefinerede funktion. Eksempel: InputFunc v(v0, t), "Sådan defineres funktion v0(m/s), t(sek)", "definer funktion" Beskrivelse • Hvis du ikke angiver noget for "", vises prompten "?" som standard.
12-6-6 Reference til programkommandoer k Output Om vinduet Program Output Vinduet "Program Output" indeholder tekst, der vises af programafvikling. Termen "vinduet Program Output" omfatter ikke dialogbokse, der vises af Message og andre kommandoer. • Der kan kun gemmes ét Program Output-vindue ad gangen. Hvis du udfører kommandoen ClrText og bruger Program Loader til at afvikle en tekstfil, ryddes det gemte Program Output-vindue.
12-6-7 Reference til programkommandoer Locate Syntaks 1: Locate, , Syntaks 2: Locate, , "" Funktion: Denne kommando viser resultatet af det angivne udtryk eller den angivne tekststreng ved de angivne koordinater på skærmen.
12-6-8 Reference til programkommandoer PrintNatural Syntaks: PrintNatural[,""] Funktion: Denne kommando standser midlertidigt programafviklingen og viser resultatet af det angivne udtryk i direkte format. Beskrivelse • En tekststreng i anførselstegn (" ") eller et variabelnavn kan angives for "". • Når der trykkes på [OK], lukkes dialogboksen, og programafviklingen genoptages. Hvis der trykkes på [Cancel], afsluttes programafviklingen.
12-6-9 Reference til programkommandoer Break Syntaks: Break Funktion: Denne kommando afbryder en løkke og får afviklingen til at gå til den næste kommando, der følger efter løkken. Beskrivelse • Break afbryder en løkke og får afviklingen til at gå til den næste kommando, der følger efter løkken. • Break kan bruges i processen For, Do, While eller Switch. Define Syntaks: Define[\ ]([ [,...
12-6-10 Reference til programkommandoer For~To~(Step~)Next Syntaks: For S To[Step] [] … Next er startværdien, er slutværdien, og er trinnet. Funktion Alt mellem kommandoen For og kommandoen Next gentages et antal gange, der begynder med kontrolvariablens startværdi og slutter, når kontrolvariablen når til slutværdien.
12-6-11 Reference til programkommandoer If~Then~ElseIf~Else~IfEnd Syntaks 1: If Then [] … IfEnd } Then Funktion 1 • Hvis udtrykket er sandt, afvikles sætningen i Then-blokken. Derefter går afviklingen videre til den næste sætning efter IfEnd. • Hvis udtrykket er falsk, går afviklingen videre til den næste sætning efter IfEnd uden at afvikle sætningen i Then-blokken.
12-6-12 Reference til programkommandoer Syntaks 4: If Then [] … ElseIf Then [] … Else [] … IfEnd } } } If Then ElseIf Then Else Funktion 4 • Hvis udtrykket er sandt, afvikles sætningen i If Then-blokken. Derefter går afviklingen videre til den næste sætning efter IfEnd. • Hvis kommandoudtrykket If er falsk, testes kommandoudtrykket ElseIf. Hvis det er sandt, afvikles sætningen i ElseIf Then-blokken.
12-6-13 Reference til programkommandoer Pause Syntaks: Pause Funktion: Denne kommando standser midlertidigt programafviklingen og viser en pauseindikator i højre side af statuslinjen. Beskrivelse • Du kan udføre manuelle handlinger på ClassPad-skærmen, mens programafviklingen midlertidigt er standset med kommandoen Pause. • Programafviklingen genoptages ikke, før du trykker på -knappen på statuslinjen, eller der er gået seks minutter (hvorefter programafviklingen genoptages automatisk).
12-6-14 Reference til programkommandoer Switch~Case~Default~SwitchEnd Syntaks: Switch Case [] … Break Case … [] … Break … Case [] … Break [Default] [] … SwitchEnd til skal være udtryk, der giver reelle tal. Funktion: Denne kommando afvikler én af en række processer ud fra værdien for . Beskrivelse • Denne kommando afvikler sætningen efter Case-udtrykket, der svarer til Switch-udtrykket.
12-6-15 Reference til programkommandoer While~WhileEnd Syntaks: While [] … WhileEnd er en betingelse, som evaluerer til sand eller falsk. Funktion: De angivne sætninger gentages, så længe betingelsen er sand. Beskrivelse • Sætningerne mellem While~WhileEnd gentages, så længe betingelsen er sand. Når betingelsen bliver falsk, hopper afviklingen til den næste kommando efter kommandoen WhileEnd. • Eftersom betingelsen kommer efter While, evalueres betingelsen, inden løkken startes.
12-6-16 Reference til programkommandoer ClrGraph Syntaks: ClrGraph Funktion: Rydder vinduet Graph og ændrer View Window-parametre til deres oprindelige standardværdier. Cls Syntaks: Cls Funktion: Rydder skitseelementer (linjer og figurer tegnet i vinduet Graph) og grafer, der er tegnet ved hjælp af træk og slip. DispFTable Syntaks: DispFTable Funktion: Opretter og viser en funktionstabel. DispSmryTbl Syntaks: DispSmryTbl Funktion: Opretter og viser en sammenfattende tabel.
12-6-17 Reference til programkommandoer DrawGraph Syntaks: DrawGraph[] Funktion: Tegner en graf af det valgte udtryk eller et udtryk, der er angivet som en parameter. Beskrivelse: har et udtryk af typen y= på højre side. Tegning af grafer af en anden type udtryk understøttes ikke af denne kommando. Eksempel: DrawGraph: Tegner en graf af de valgte udtryk. DrawGraph sin(x): Tegner grafen y = sin(x).
12-6-18 Reference til programkommandoer GTSelOn Syntaks: GTSelOn Funktion: Vælger et grafudtryk. Beskrivelse: Grafnummerområde: 1 til 100 Horizontal Syntaks: Horizontal Funktion: Tegner en vandret linje. Inverse Syntaks: Inverse Funktion: Tegner grafen for en omvendt funktion.
12-6-19 Reference til programkommandoer PlotOff Syntaks: PlotOff, Funktion: Slår visningen af plotningen fra ved de angivne koordinater. PlotOn Syntaks: PlotOn, Funktion: Slår visningen af plotningen til ved de angivne koordinater. plotTest( Syntaks: plotTest(, ) Funktion: Returnerer 1, når punktet ved de angivne koordinater er slået til, og 0, når det er slået fra. Eksempel: plotTest(2,−3)S a.
12-6-20 Reference til programkommandoer PTThick Syntaks: PTThick Funktion: Angiver "Thick" ( ) som graflinjetypen. Beskrivelse: Grafnummerområde: 1 til 100 PxlChg Syntaks: PxlChg, Funktion: Slår visningen af den angivne pixel til og fra. Eksempel: PxlChg 5,1 PxlOff Syntaks: PxlOff, Funktion: Slår visningen af den angivne pixel fra.
12-6-21 Reference til programkommandoer RclVWin Syntaks: RclVWin Funktion: Henter View Window-værdier, som tidligere blev gemt med det angivne navn. Eksempel: RclVWin WIN1 SheetActive Syntaks: Funktion: { } SheetActive "" Vælger arket, der indeholder det udtryk, der skal tegnes en graf af. Beskrivelse: Selv når et ark er omdøbt, kan det stadig angives vha. dets tidligere arknummer.
12-6-22 Reference til programkommandoer StoPict Syntaks: StoPict Funktion: Tildeler et navn til et Pict-billede og gemmer det. Eksempel: StoPict Pict1 StoVWin Syntaks: StoVWin Funktion: Tildeler et navn til View Window-værdier og gemmer dem. Eksempel: StoVWin VWIN1 TangentLine Syntaks: TangentLine, Funktion: Tegner en linje, der tangerer grafen ved den angivne x-værdi.
12-6-23 Reference til programkommandoer ViewWindow { } Syntaks 1: ViewWindow LogP x y xy , [xmin-værdi], [xmax-værdi], [xscale-værdi], [ymin-værdi], [ymax-værdi], [yscale-værdi], [tθ min-værdi], [tθ max-værdi], [tθ-trinværdi] Syntaks 2: ViewWindow CallUndef Syntaks 3: ViewWindow Funktion Syntaks 1: Angiver View Window-værdier. Syntaks 2: Gør alle View Window-værdier "Undefined". Syntaks 3: Initialiserer indstillinger for View Window.
12-6-24 Reference til programkommandoer k 3D ClearSheet3D { } Syntaks: ClearSheet3D Funktion: Sletter arknavnet og udtryk i arket og ændrer indstillingerne til standardværdierne. Hvis du udelader argumentet, ryddes alle ark. "" Draw3D Syntaks: Draw3D Funktion: Tegner en 3D-graf ved hjælp af de aktuelle indstillinger. SelOn3D Syntaks: SelOn3D Funktion: Vælger en 3D-graffunktion.
12-6-25 Reference til programkommandoer k Kegler DrawConics Syntaks: DrawConics Funktion: Tegner en keglegraf ud fra dataene, som er registreret i vinduet Conics Editor. k Sekvens DispDfrTbl Syntaks: DispDfrTbl Funktion: Opretter og åbner en aritmetisk sekvenstabel. DispDQTbl Syntaks: DispDQTbl Funktion: Opretter og åbner en progressionsdifferencetabel. DispFibTbl Syntaks: DispFibTbl Funktion: Opretter og åbner en Fibonacci-talfølgetabel.
12-6-26 Reference til programkommandoer DrawSeqCon, DrawSeqPlt Syntaks: DrawSeqCon DrawSeqPlt Funktion: Tegner en graf af et rekursionsudtryk, hvis lodrette akse er an (bn eller cn), og hvis vandrette akse er n, ved hjælp af en genereret taltabel i overensstemmelse med betingelserne for hver kommando. Beskrivelse: DrawSeqCon tegner en forbindelsesgraf, mens DrawSeqPlt tegner en plotningsgraf.
12-6-27 Reference til programkommandoer SeqSelOn Syntaks: SeqSelOn an+1 an+2 bn+1 bn+2 cn+1 cn+2 anE bnE cnE Funktion: Vælger det angivne sekvensudtryk. Hvis du angiver "anE", "bnE" eller "cnE" som argument, aktiveres [Explicit]. Hvis du angiver et andet argument, aktiveres [Recursive]. SeqType Syntaks: SeqType "n" "an+1a0" "an+1a1" "an+2a0" "an+2a1" Funktion: Angiver rekursionstypen. Beskrivelse: Hvis du angiver "n" som argument, aktiveres [Explicit].
12-6-28 Reference til programkommandoer CubicReg { } Syntaks: CubicRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][, [][, On ]]] Off Funktion: Udfører regressionen y = a⋅x3 + b⋅x2 + c⋅x + d. Beskrivelse Navn på liste til lagring af x-aksedata xList: Navn på liste til lagring af y-aksedata yList: FreqList: Navn på liste til lagring af hyppighed af "xList"- og "yList"-data • "FreqList" kan udelades. Hvis du gør det, indstilles "FreqList" til "1". • "yn" er Graph Editor-navnet (y1, y2, ...
12-6-29 Reference til programkommandoer LinearReg { } Syntaks: LinearRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][, [][, On ]]] Off Funktion: Udfører regressionen y = a⋅x + b. Beskrivelse Navn på liste til lagring af x-aksedata xList: Navn på liste til lagring af y-aksedata yList: FreqList: Navn på liste til lagring af hyppighed af "xList"- og "yList"-data • "FreqList" kan udelades. Hvis du gør det, indstilles "FreqList" til "1". • "yn" er Graph Editor-navnet (y1, y2, ...
12-6-30 Reference til programkommandoer MultiSortA Syntaks 1: MultiSortA Syntaks 2: MultiSortA , , , ... Funktion: Sorterer en statistisk liste i stigende rækkefølge. Beskrivelse • Syntaks 1 udfører en simpel listesortering. • Syntaks 2 sorterer flere lister på basislisten. Der kan angives op til fem underordnede lister.
12-6-31 Reference til programkommandoer QuadReg Syntaks: QuadRegxList, yList[,[FreqList (eller 1)][,[][, { } On ]]] Off Funktion: Udfører regressionen y = a⋅x2 + b⋅x + c. Beskrivelse Navn på liste til lagring af x-aksedata xList: Navn på liste til lagring af y-aksedata yList: FreqList: Navn på liste til lagring af hyppighed af "xList"- og "yList"-data • "FreqList" kan udelades. Hvis du gør det, indstilles "FreqList" til "1". • "yn" er Graph Editor-navnet (y1, y2, ...
12-6-32 Reference til programkommandoer StatGraph Syntaks 1: Syntaks 2: Syntaks 3: Syntaks 4: Syntaks 5: Funktion: { { { { { } } } } } On , Graph Type 1, xList, yList, StatGraph , Off FreqList (eller 1), Plot Type On StatGraph , Off , Graph Type 2, xList, yList, FreqList (eller 1) On , Graph Type 3, xList, yList StatGraph , Off On , Graph Type 4, xList, StatGraph , Off FreqList (eller 1) On ,
12-6-33 Reference til programkommandoer k Opsætning DefaultSetup Syntaks: DefaultSetup Funktion: Initialiserer alle indstillinger for opsætningsdata. { } SetAxes On Syntaks: SetAxes Number Off Funktion: Slår visning af akser i vinduet Graph til eller fra. { } SetAxes3D On Syntaks: SetAxes3D Off Box Funktion: Slår visning af akser til (normal) eller fra eller indstiller visningen til Box (bokskoordinat) for tegning af 3D-grafer. Hvis Box angives, vises tegneområdet i boksformat.
12-6-34 Reference til programkommandoer SetCoord { } Syntaks: SetCoord On Off Funktion: Slår visning af markørkoordinater i vinduet Graph til eller fra. SetCoordOff3D Syntaks: SetCoordOff3D Funktion: Slår visning af markørkoordinater for tegning af 3D-grafer fra. SetCoordPol3D Syntaks: SetCoordPol3D Funktion: Angiver brug af polære koordinater til koordinatvisning under tegning af 3D-grafer.
12-6-35 Reference til programkommandoer SetDispGCon { } On Syntaks: SetDispGCon Off Funktion: Slår visning af grafstyringspile under tegning af grafer til eller fra. SetDrawCon Syntaks: SetDrawCon Funktion: Angiver tegning af grafer ved at forbinde afsætningspunkter med linjer. SetDrawPlt Syntaks: SetDrawPlt Funktion: Angiver tegning af grafer ved udelukkende at afsætte punkter. SetFix Syntaks: SetFix Funktion: Angiver fast antal decimaler.
12-6-36 Reference til programkommandoer SetLabel3D { } On Syntaks: SetLabel3D Off Funktion: Slår visning af etiketter på grafens akser i vinduet Graph for tegning af 3D-grafer til eller fra. SetLeadCursor { } On Syntaks: SetLeadCursor Off Funktion: Slår visning af den forreste markør under tegning af grafer til eller fra. SetNormal {} 1 2 Funktion: Angiver Normal 1 eller Normal 2 som automatisk eksponentialvisningsindstilling for værdier.
12-6-37 Reference til programkommandoer { SetSequence Syntaks: Funktion: } On SetSequence Off StepDisp Slår visning af udtryk, der er oprettet efter tegning af grafer, til eller fra eller angiver "step display" (StepDisp). Beskrivelse: Når StepDisp er valgt, vises udtrykket ikke, før du trykker på E. SetSimulGraph { } On Syntaks: SetSimulGraph Off Funktion: Slår samtidig tegning af flere grafer til eller fra.
12-6-38 Reference til programkommandoer SetTVariable { } Syntaks: SetTVariable TableInput Funktion: Angiver variabelreferencens placering til tabelgenerering. Beskrivelse: Brug TableInput, hvis du vil angive et område og generere en tabel. SetΣdisp { } On Off Syntaks: SetΣdisp Funktion: Slår visning af subtotaler for tabeller til eller fra.
12-6-39 Reference til programkommandoer DelFolder Syntaks: DelFolder Funktion: Sletter en mappe. DelVar Syntaks: DelVar , ... Funktion: Sletter en variabel. Beskrivelse: Sletter alle variable, der har det angivne variabelnavn, uanset type (program osv.). Du kan få yderligere oplysninger om variabeltyper under GetType.
12-6-40 Reference til programkommandoer Local Syntaks: Local, ... Funktion: Definerer en lokal variabel. Beskrivelse Lokale variable har følgende fortrin: • Da lokale variable slettes automatisk, gør brug af lokale variable til midlertidig lagring det muligt at undgå unødvendig brug af tilgængelig hukommelse.
12-6-41 Reference til programkommandoer SetFolder Syntaks: SetFolder [,] Funktion • Gør den angivne mappe til den aktuelle mappe. Hvis du indsætter et variabelnavn i slutningen af denne kommando, tildeles navnet på den tidligere aktuelle mappe til variablen som en tekststreng. • Hvis den angivne mappe ikke findes, opretter denne kommando en ny mappe med det angivne navn og gør den til den aktuelle mappe. Unlock Syntaks: Unlock, ...
12-6-42 Reference til programkommandoer ExpToStr Syntaks: ExpToStr, Funktion: Konverterer resultatet af et indtastningsudtryk til en streng og tildeler strengen til den angivne variabel. NumToChr Syntaks: Funktion: NumToStr Syntaks: Funktion: Eksempel: NumToChr n, Konverterer den numeriske værdi n til det eller de tilsvarende teksttegn i overensstemmelse med tegnkodetabellen og tildeler tegnet eller tegnene som en streng til den angivne variabel.
12-6-43 Reference til programkommandoer StrJoin Syntaks: StrJoin"", "", Funktion: Forener "" og "" og tildeler derefter den resulterende streng til den angivne variabel. StrLeft Syntaks: Funktion: StrLeft"", n, Kopierer en streng op til det n’te tegn fra venstre og tildeler den resulterende streng til den angivne variabel.
12-6-44 Reference til programkommandoer StrRotate Syntaks: Funktion: StrRotate"", [,n] Roterer den venstre del og den højre del af en streng ved det n’te tegn og tildeler den resulterende streng til den angivne variabel. Beskrivelse: Der roteres til venstre, når "n" er positiv, og til højre, når "n" er negativ. Hvis du udelader "n", anvendes standardværdien +1. Eksempel: StrRotate "abcde", DDD, -2 ← Tildeler strengen "deabc" til variablen DDD.
12-6-45 Reference til programkommandoer k Andre kommandoer CloseComPort38k Syntaks: CloseComPort38k Funktion: Lukker 3-pins COM-port. Eksempel: Se kommandoen GetVar38k. GetVar38k Syntaks: GetVar38k Funktion: Modtager variabelnavne og variabelindhold. Beskrivelse • Kommandoen OpenComPort38k skal udføres, før denne kommando udføres. • Kommandoen CloseComPort38k skal udføres, efter at denne kommando er udført.
12-6-46 Reference til programkommandoer OpenComPort38k Syntaks: OpenComPort38k Funktion: Åbner 3-pins COM-port. Eksempel: Se kommandoen GetVar38k på side 12-6-45. Receive38k Syntaks: Receive38k Funktion: Modtager EA-200-data. Beskrivelse • Kommandoen OpenComPort38k skal udføres, før denne kommando udføres. • Kommandoen CloseComPort38k skal udføres, efter at denne kommando er udført. • Du kan få yderligere oplysninger om brug af denne kommando i brugerdokumentationen til EA-200.
12-7-1 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer 12-7 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer Medtagelse af funktioner til tegning af grafer i et program Med funktioner til tegning af grafer kan programmet afbilde flere ligninger grafisk eller overlejre flere grafer i det samme skærmbillede. Eksempel: DefaultSetup ClrGraph ViewWindow 0, 7.
12-7-2 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer Medtagelse af funktioner til tegning af 3D-grafer i et program Metoderne til brug af funktioner til tegning af 3D-grafer i et program er de samme som ved normale funktioner til tegning af grafer (ikke-3D), bortset fra at du kun kan tegne én 3D-graf ad gangen. Du kan få yderligere oplysninger om kommandoer, som kun gælder for tegning af 3D-grafer, under "3D" på side 12-6-24.
12-7-3 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer Medtagelse af rekursionstabel og rekursionsgraffunktioner i et program Rekursionstabel og rekursionsgraffunktioner kan medtages i et program for at generere taltabeller og tegne grafer. Eksempel: DefaultSetup ViewWindow 0, 6, 1, –0.01, 0.3, 1 SeqType "an+1a0" "–3an^2 + 2an" S an+1 0 S SqStart 6 S SqEnd 0.
12-7-4 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer Medtagelse af tegning af statistiske grafer og beregningsfunktioner i et program Hvis du medtager statistiske grafer og beregningsfunktioner i et program, kan programmet tegne statistiske grafer og vise statistiske beregningsresultater. u Sådan tegnes statistiske grafer Eksempel 1: Punktdiagram {0.5, 1.2, 2.4, 4, 5.2} S list1 {–2.1, 0.3, 1.5, 2, 2.
12-7-5 Medtagelse af ClassPad-funktioner i programmer u Sådan bruges statistiske beregningsfunktioner Du kan udføre følgende typer statistiske beregninger ved hjælp af programkommandoer: • • • • • • Statistiske data med én variabel Statistiske data med to variable Regression Test Konfidensinterval Sandsynlighed Du kan få yderligere oplysninger under "Kapitel 7 – Brug af programmet Statistics". u Sådan undersøges statistiske data Eksempel: Undersøgelse af data med regression StatGraphSel Off {0.
Kapitel Brug af programmet Spreadsheet Programmet Spreadsheet indeholder stærke regnearksfunktioner, som kan anvendes til mange ting i ClassPad.
13-1-1 Oversigt over programmet Spreadsheet 13-1 Oversigt over programmet Spreadsheet I dette afsnit beskrives konfigurationen af programvinduet Spreadsheet. Afsnittet indeholder endvidere grundlæggende oplysninger om menuerne og kommandoerne. Start af programmet Spreadsheet Brug følgende fremgangsmåde til at starte programmet Spreadsheet. u ClassPad-handling (1) Tryk påR i programmenuen. • Derved startes programmet Spreadsheet, og programvinduet vises.
13-2-1 Menuer og knapper i programmet Spreadsheet 13-2 Menuer og knapper i programmet Spreadsheet I dette afsnit beskrives de handlinger, du kan udføre ved hjælp af menuerne og knapperne i programvinduet Spreadsheet. • Du kan få yderligere oplysninger om menuen Ounder "Brug af menuen O" på side 1-5-4.
13-2-2 Menuer og knapper i programmet Spreadsheet k Menuen Edit Hvis du vil: Skal du vælge dette [Edit]-menupunkt: Fortryde den seneste handling eller udføre den handling, du lige har fortrudt, igen Undo/Redo Åbne en dialogboks, hvor du kan få vist eller skjule rullepaneler, og angive den retning, som markøren flytter sig i, når du indtaster data Options Tilpasse kolonnerne automatisk, så de passer til dataene i de markerede celler AutoFit Selection Åbne en dialogboks, hvor du kan angive kolonnebre
13-2-3 Menuer og knapper i programmet Spreadsheet k Knapper på værktøjslinjen i regnearket Der er ikke plads til alle Spreadsheets knapper i en enkelt værktøjslinje. Tryk på u/ t-knappen længst til højre for at skifte mellem de to værktøjslinjer. Skal du trykke på denne knap: Hvis du vil: Skifte mellem decimalvisning (flydende decimalkomma) og nøjagtig visning i den eller de markerede celler*1 .
13-3-1 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet 13-3 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet Dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan du styrer udseendet af vinduet Spreadsheet, og hvordan du udfører andre grundlæggende handlinger. Om cellemarkøren Cellemarkøren bevirker, at den aktuelt valgte celle eller cellegruppe fremhæves. Den aktuelle markerings placering vises på statuslinjen, og værdien eller formlen i den markerede celle vises i redigeringsboksen.
13-3-2 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet (2) Tryk på rullepilen [Cursor Movement] i den dialogboks, der åbnes, og vælg derefter den ønskede indstilling.
13-3-3 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet k Spring til en celle Du kan bruge følgende fremgangsmåde til at springe til en bestemt celle i på skærmbilledet Spreadsheet ved at angive cellens kolonne og række. u ClassPad-handling (1) Vælg [Goto Cell] i menuen [Edit]. (2) Indtast et bogstav i den dialogboks, der åbnes, for at angive den cellekolonne, du vil springe til, og en værdi for dens rækkenummer.
13-3-4 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet Skjulning eller visning af rullepanelerne Brug følgende fremgangsmåde til at slå visning af rullepaneler i Spreadsheet til og fra. Ved at slå rullepanelerne fra kan du få vist flere oplysninger i regnearket. u ClassPad-handling (1) Tryk på [Options] i menuen [Edit]. (2) Tryk på rullepilen [Scrollbars] i den dialogboks, der åbnes, og vælg derefter den ønskede indstilling.
13-3-5 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet Markering af celler Før du udfører en handling i en celle, skal du markere den. Du kan markere en enkelt celle, et celleområde, alle cellerne i en række eller kolonne eller alle cellerne i regnearket. Tryk her for at markere hele regnearket. Tryk på en kolonneoverskrift for at markere kolonnen. Tryk på en celle for at markere den. Tryk på en rækkeoverskrift for at markere rækken. • Træk pennen hen over et celleområde, hvis du vil markere det.
13-3-6 Grundlæggende handlinger i vinduet Spreadsheet Brug af vinduet Cell Viewer I vinduet Cell Viewer kan du få vist både formlen i en celle og den aktuelle værdi, der fremkommer ved formlen. Mens vinduet Cell Viewer er åbent, kan du markere eller rydde afkrydsningsfelterne for at slå visning af værdien og/eller formlen til eller fra. Du kan også markere en værdi eller formel og derefter trække den til en anden celle.
13-4-1 Redigering af celleindhold 13-4 Redigering af celleindhold Dette afsnit forklarer, hvordan du aktiverer redigeringstilstanden for at indtaste data og redigere eksisterende data, og hvordan du indtaster forskellige typer data og udtryk i celler. Skærmbilledet for redigeringstilstand Programmet Spreadsheet aktiverer automatisk redigeringstilstand, når du trykker på en celle for at markere den og indtaste noget vha. tastaturet.
13-4-2 Redigering af celleindhold • Du kan trykke på tasterne på værktøjslinjen til dataindtastning for at indtaste bogstaver og symboler i redigeringsboksen. Aktivering af redigeringstilstand Der er to måder at aktivere redigeringstilstand på: • Ved at trykke på en celle og dernæst trykke inde i redigeringsboksen • Ved at trykke på en celle og indtaste noget vha. tastaturet I det følgende forklares forskellen mellem disse to teknikker.
13-4-3 Redigering af celleindhold k Tryk på en celle, og indtast noget vha. tastaturet • Dette aktiverer den "hurtige" redigeringstilstand, der angives med en blinkende streg. Alt, du indtaster med tastaturet, vises i redigeringsboksen. • Hvis den valgte celle allerede indeholder noget, erstatter alt, du indtaster i hurtig redigeringstilstand, det eksisterende indhold med det nye indhold.
13-4-4 Redigering af celleindhold Indtastning af en formel En formel er et udtryk, som programmet Spreadsheet beregner og evaluerer, når du indtaster den, når data i tilknytning til formlen ændres osv. En formel starter altid med et lighedstegn (=) og kan indeholde et eller flere af følgende elementer.
13-4-5 Redigering af celleindhold (3) Tryk på k for at få vist skærmtastaturet. (4) Tryk på fanen 0 og derefter på r, o, w, og tryk derefter på (, eller på [row] på menuen [Action]. (5) Tryk på celle A1, og tryk derefter på ). (6) Tryk på E. (7) Tryk på celle B1, og tryk derefter på =. (8) Tryk på fanen 9 på skærmtastaturet, tryk på - og derefter på -. (9) Tryk på celle A1, tryk på ,, x, ,, 1 og derefter på ). (10) Tryk på E. (11) Tryk på k for at skjule skærmtastaturet.
13-4-6 Redigering af celleindhold (15) Tryk på [Paste] i menuen [Edit]. • Du kan få yderligere oplysninger om cellereferencer nedenfor. Indtastning af en cellereference En cellereference er et symbol, som henviser fra værdien i en celle, så den kan anvendes i en anden. Hvis du f.eks. indtaster "=A1 + B1" i celle C2, lægger regnearksprogrammet den aktuelle værdi i celle A1 til den aktuelle værdi i celle B1 og viser resultatet i celle C2. Der er to former for cellereferencer: relative og absolutte.
13-4-7 Redigering af celleindhold k Absolutte cellereferencer En absolut cellereference er en reference, som ikke ændrer sig, uanset hvor den er placeret, og uanset hvor den kopieres eller flyttes hen. Du kan gøre både rækken og kolonnen i en cellereference absolut, eller du kan nøjes med at gøre rækken eller kolonnen i en cellereference absolut, som beskrevet nedenfor.
13-4-8 Redigering af celleindhold (4) Tryk på cellen, som du vil indsætte en reference til (hvorved cellens navn indsættes i redigeringsboksen automatisk), eller brug redigeringsværktøjslinjen og tastaturet til at indtaste cellens navn. Vigtigt! • Ovennævnte trin indsætter altid en relativ cellereference.
13-4-9 Redigering af celleindhold Brug af kommandoen Fill Sequence Kommandoen Fill Sequence gør det muligt at lave et udtryk med en variabel og indtaste et værdiområde baseret på udtrykkets beregnede resultat. u Brug af Fill Sequence til at indtaste et værdiområde Eksempel: Sådan konfigureres en Fill Sequence-handling ifølge følgende parametre Udtryk: 1/x Ændring af x værdi: Fra 1 til 25 Trin: 1 Indtastningssted: Startende fra A1 (1) Tryk på [Fill Sequence] i menuen [Edit].
13-4-10 Redigering af celleindhold • I det følgende vises, hvordan dialogboksen Fill Sequence skal se ud efter konfiguration af parametrene i vores eksempel. (3) Tryk på [OK], når alt er, som du vil have det. • Dette udfører alle de ønskede beregninger i henhold til dine indstillinger og indsætter resultaterne i regnearket. • I det følgende vises resultaterne for vores eksempel.
13-4-11 Redigering af celleindhold Klipning og kopiering Du kan anvende kommandoerne [Cut] og [Copy] i menuen [Edit] i programmet Spreadsheet til at klippe og kopiere indholdet af de aktuelt markerede (fremhævede) celler med cellemarkøren. Du kan også klippe og kopiere tekst fra redigeringsboksen. De følgende typer af klip/kopier-handlinger understøttes.
13-4-12 Redigering af celleindhold • I det følgende vises, hvordan celledata konverteres til et matrixformat, når de indsættes i redigeringsboksen. Marker cellen, hvor du vil indsætte tekst (A6 i dette eksempel), og tryk derefter i redigeringboksen. Tryk på [Edit] og derefter på [Paste]. Hvis du vil se matricen i 2D, skal du trykke på u for at skifte datatyper. Hvis du vil se matricen som tekst, skal du trykke på cellen (A6) og dernæst A.
13-4-13 Redigering af celleindhold Specificering af tekst eller beregning som datatype for en bestemt celle En enkel handling med en værktøjslinjeknap gør det muligt at angive, at dataene i de aktuelt markerede celler skal behandles som enten tekst eller beregningsdata. I det følgende vises, hvordan den angivne datatype påvirker, hvordan et beregningsudtryk håndteres, når det indsættes i en celle.
13-4-14 Redigering af celleindhold Brug af træk og slip til at kopiere celledata i et regneark Du kan også kopiere data fra en celle til en anden i et regneark ved hjælp af træk og slip. Hvis destinationscellen allerede indeholder data, erstattes de med de nye data, der trækkes ind i cellen. • Når du udfører denne handling, kan du trække og slippe mellem celler eller fra en placering til en anden, dog kun inden for redigeringsboksen. Du kan ikke trække og slippe mellem celler og redigeringsboksen.
13-4-15 Redigering af celleindhold k Træk og slip af flere celler • Når du trækker og slipper flere celler, er der kun en markeringsramme omkring cellen, hvor pennen er placeret. Markeringsramme (markør mod C2) • Når du løfter pennen fra skærmen, vil den øverste venstre celle i gruppen (oprindeligt A1 i eksemplet ovenfor) blive anbragt, hvor du slipper markeringsrammen.
13-4-16 Redigering af celleindhold u Sådan trækker og slipper du i redigeringsboksen (1) Marker cellen, hvis indhold du vil redigere. (2) Tryk på redigeringsboksen for at aktivere redigeringstilstand. (3) Tryk på redigeringsboksen igen for at få vist redigeringsmarkøren (en massiv, blinkende markør). (4) Træk pennen hen over de tegn, du vil flytte, for at markere dem. (5) Hold pennen imod de markerede tegn, og træk dem til den ønskede placering. (6) Løft pennen for at slippe tegnene på plads.
13-4-17 Redigering af celleindhold u Sådan trækker og slipper du for at få en grafs datapunkter Eksempel: Hvis du vil opnå datapunkter for søjlediagrammet vist nedenfor (1) Indtast data, og tegn et søjlediagram. • Du kan få yderligere oplysninger om graftegning under "Andre handlinger i vinduet Graph" på side 13-8-15. (2) Tryk på vinduet Graph for at aktivere det. (3) Tryk på en vilkårlig søjle i vinduet Graph, og træk derefter til den ønskede celle i vinduet Spreadsheet.
13-4-18 Redigering af celleindhold Eksempel: Tildeling af værdier til variabler og genberegning af udtryk, hvori de indeholdes. Den følgende procedure viser, hvordan der genberegnes, mens der fås adgang til programmet Spreadsheet fra hovedprogrammet. u ClassPad-handling (1) Tryk på J på program-menuen. Derved starter hovedprogrammet og arbejdsområdet vises. (2) Tryk på værktøjslinjen på ned-pilen ved siden af $. Derved vises en palet med program-ikoner. (3) Tryk på knappen Q.
13-4-19 Redigering af celleindhold (4) Anvend på hovedprogramvinduet den følgende operation for at tildele værdier til variabler. 9bcdW0aE 9efgW0bE (5) Tryk på vinduet Spreadsheet på celle A1 og indtast =a+b. Tryk derefter på A2 og indtast = a×b. Når du indtaster ovenstående udtryk, vil resultaterne komme frem dynamisk i cellerne A1 og A2.
13-4-20 Redigering af celleindhold (6) Tildel på hovedprogramvinduet forskellige værdier til variablerne. Tildel her 789 til variabel b som vist herunder. 9hijW0bE (7) Tryk på programvinduet Spreadsheet for at gøre det aktivt. Tryk på [Recalculate] på menuen [File]. Derved genberegnes udtrykkene i vinduet Spreadsheet og deres resultater vises.
13-4-21 Redigering af celleindhold Import og eksport af variabelværdier Du kan anvende procedurerne i dette afsnit til at importere de data, som aktuelt er tildelt en variabel, til et regneark, og til at eksportere data i et regneark til en variabel. k Sådan importeres data, som er tildelt en variabel, til et regneark Du kan importere de data, som er tildelt en variabel, til en bestemt celle eller en række celler i det regneark, som aktuelt er åbent på ClassPad-skærmen.
13-4-22 Redigering af celleindhold (4) Tryk på [OK], når du har bekræftet, at alt er som du vil have det. • Derved indtastes de til NData-variablen tildelte data (i dette tilfælde 1234567890) i regnearkets celle A1 som vist her. u Sådan importeres data, som er tildelt en LIST-variabel Eksempel: Import af den listedata {1, 2, 3, 4, 5}, som er tildelt variablen LData i celle A1 (1) Tryk på celle A1 for at vælge den. (2) Tryk på [Import] på menuen [File].
13-4-23 Redigering af celleindhold u Sådan importeres data, som er tildelt en MAT-variabel 1 2 3 4 5 6 7 (1) Tryk på celle A1 for at vælge den. 8 9 Eksempel: Import af matrix-dataene som er tildelt MData-variablen i celle A1 (2) Tryk på [Import] på menuen [File]. • Derved vises dialogboksen Import med et skærmtastatur. (3) Skriv variabelnavnet (i dette tilfælde "MData") i boksen [Variable]. (4) Tryk på [OK], når du har bekræftet, at alt er som du vil have det.
13-4-24 Redigering af celleindhold k Sådan eksporteres regneark-data til en variabel Du kan anvende procedurerne i dette afsnit til at eksportere de data, som findes i en bestemt celle eller en række celler i det regneark, som aktuelt er åbent på ClassPad-skærmen. Eksport af regneark-data fra de følgende datatyper understøttes: LIST (listedata), MAT (matrix-data) og EXPR (numerisk eller udtryksdata). Tip • Se "Typer af variable data" på side 1-7-3 angående detaljer om datatyper.
13-4-25 Redigering af celleindhold u Sådan eksporteres regneark-data til en MAT (Matrix)-variabel (1) Vælg den række celler, som indeholder de data, som du vil eksportere til en Matvariabel. (2) Tryk på [Export] på menuen [File]. Derved vises dialogboksen Export med et skærmtastatur. (3) Tryk på ned-pileknappen i boksen [Type], og vælg derefter "MATRIX" fra listen med variabeltyper, som kommer frem.
13-4-26 Redigering af celleindhold Søgning efter data i et regneark Kommandoen Search hjælper dig med hurtigt og nemt at finde bestemte data i et regneark. k Dialogboksen Search Kommandoen Search kan eksekveres enten ved at man trykker på [Search] på menuen [Edit] eller ved at man trykker på knappen e på værktøjslinjen. Eksekvering af kommandoen Search viser en søgningsdialogboks som den herunder viste sammen med et skærmtastatur.
13-4-27 Redigering af celleindhold k Eksempler på søgning Eksempel 1: Søgning efter bogstavet "a", uanset størrelsen u ClassPad-handling (1) Vis det regneark, du vil afsøge. • Dette eksempel er baseret på et regneark, som indeholder de herunder viste data. (2) Tryk på [Search] på menuen [Edit] eller tryk på knappen e på værktøjslinjen. • Derved vises dialogboksen Search. • Den indledende standardindstilling for boksen [Range] er den række celler, som indeholder data (A1: C12 i dette eksempel).
13-4-28 Redigering af celleindhold (5) For at søge efter det næste tilfælde af en søgestreng, skal du trykke på [Search Again] på menuen [Edit] eller trykke på knappen r på værktøjslinjen. • Ved hvert tryk på kommandoen [Search Again] eller på knappen r på værktøjslinjen, vil søgningen springe til den næste celle, som indeholder den angivne søgningsstreng. • Meddelelsen "Search String not found in range" kommer frem, hvis den streng, du har angivet, ikke eksisterer inden for den angive række celler.
13-4-29 Redigering af celleindhold (4) Tryk på [OK]. • Derved starter søgningen, og markøren springer til den først fundne celle, som indeholder en overensstemmelse for søgestrengen. (5) For at søge efter det næste tilfælde af en søgestreng, skal du trykke på [Search Again] på menuen [Edit] eller trykke på knappen r på værktøjslinjen. • Ved hvert tryk på kommandoen [Search Again] eller på knappen r på værktøjslinjen, vil søgningen springe til den næste celle, som indeholder den angivne søgestreng.
13-4-30 Redigering af celleindhold (2) Tryk på [Sort] på menuen [Edit]. • Derved vises dialogboksen Sort. Boksen [Range] viser rækken af celler, som du valgte i trin 1. (3) Tryk på ned-pileknappen i boksen [Key Column]. Vælg på den liste, som kommer frem, den kolonne, du ønsker, at sorteringen skal baseres på. (4) Tryk på enten [Ascending] (a, b, c...) eller [Descending] (z, y, x...) (5) Tryk på [OK], når du har bekræftet, at alt er som du vil have det.
13-5-1 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity 13-5 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity Du kan åbne programmet Spreadsheet inde i programmet eActivity. Dermed er det muligt at trække data mellem vinduerne Spreadsheet og eActivity efter behov. Træk og slip Når du åbner Spreadsheet inde i eActivity, kan du trække og slippe oplysninger mellem de to programvinduer.
13-5-2 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity (4) Marker den ønskede celle, og træk den til den første tilgængelige linje i vinduet eActivity. • Derved indsættes indholdet af cellen i vinduet eActivity. • Du kan også vælge noget i redigeringsboksen og trække det til vinduet eActivity. Hvis du gør det, vil indholdet af redigeringsboksen blive fravalgt, efter at du har trukket det til vinduet eActivity. (5) Du kan nu eksperimentere med dataene i vinduet eActivity.
13-5-3 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity (5) Træk redigeringsboksens indhold til den første tilgængelige linje i vinduet eActivity. • Derved indsættes indholdet fra redigeringsboksen i vinduet eActivity som tekststreng. (6) Du kan nu eksperimentere med dataene i vinduet eActivity. • De grundlæggende handlinger i følgende eksempel er de samme som for ovennævnte eksempler.
13-5-4 Brug af programmet Spreadsheet med programmet eActivity Eksempel 4: Sådan trækkes data fra eActivity til vinduet Spreadsheet 20070301
13-6-1 Brug af menuen Action 13-6 Brug af menuen Action De fleste af de tilgængelige funktioner i menuen [Action] svarer til funktionerne i undermenuen [List-Calculation] i den almindelige menu [Action]. Grundlæggende menufunktioner i Spreadsheet-menuen [Action] I det følgende eksempel demonstreres den grundlæggende fremgangsmåde for brug af funktioner i menuen [Action].
13-6-2 Brug af menuen Action uClassPad-handling (1) Tryk med pennen på den celle, hvor resultatet skal vises. • I dette eksempel trykker vi på celle A1. (2) Tryk på [List-Calculation] på menuen [Action] og derefter på [sum] på undermenuen. • Derved indtastes sumfunktionen ([sum(]) i redigeringsboksen. (3) Marker cellerne fra A7 til og med C12 ved at trække pennen hen over dem. • A7:C12 vises til højre for startparentesen for funktionen [sum].
13-6-3 Brug af menuen Action (4) Tryk på s-knappen til højre for redigeringsboksen. • Herefter lukkes parenteserne automatisk, summen af værdierne i det markerede interval beregnes og resultatet vises i celle A1. • Du kan springe dette trin over og indtaste slutparentesen ved at trykke på )-tasten på tastaturet, hvis du vil det. (5) Tryk på redigeringsboksen for at aktivere den igen, og tryk derefter til højre for slutparentesen. (6) Tryk på +-tasten, og indtast 100.
13-6-4 Brug af menuen Action Funktioner i menuen Action I dette afsnit beskrives, hvordan hver funktion i menuen [Action] anvendes. Bemærk startcellen:slutcellen svarer til indtastning af en liste. u row Funktion: Returnerer rækkenummeret på en angivet celle. Syntaks: row(celle) Eksempel: Sådan findes rækkenummeret på celle A7, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u col Funktion: Returnerer kolonnenummer for en angivet celle.
13-6-5 Brug af menuen Action u count Funktion: Returnerer en sammentælling af antallet af celler i det angivne område.
13-6-6 Brug af menuen Action u cellif Funktion: Evaluerer en lighed eller ulighed, og returnerer et af tre forskellige udtryk, baseret på om ligheden/uligheden er sand (udtryk 1), falsk (udtryk 2), eller resultatløs (udtryk 3). Med denne funktion kan ligheden/uligheden indeholde en streng som i det følgende eksmepel: cellif(A1="Red", 0,1,2).
13-6-7 Brug af menuen Action u min Funktion: Returnerer den mindste værdi i det angivne celleområde. Syntaks: min(startcelle[:slutcelle][,startcelle[:slutcelle]] / [,værdi]) Eksempel: Sådan findes den laveste værdi i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A7, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C12, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u max Funktion: Returnerer den største værdi i det angivne celleområde.
13-6-8 Brug af menuen Action u mean Funktion: Returnerer gennemsnittet af værdierne i det angivne celleområde. Syntaks: mean(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle]) Eksempel: Sådan findes gennemsnittet af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A7, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C12, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u median Funktion: Returnerer medianen af værdierne i det angivne celleområde.
13-6-9 Brug af menuen Action u mode Funktion: Returnerer tilstanden af værdierne i det angivne celleområde. Syntaks: mode(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle]) Eksempel: Sådan findes tilstanden af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A7, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C12, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u Q1 Funktion: Returnerer første kvartil af værdierne i det angivne celleområde.
13-6-10 Brug af menuen Action u Q3 Funktion: Returnerer tredje kvartil af værdierne i det angivne celleområde. Syntaks: Q3(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle]) Eksempel: Sådan findes tredje kvartil af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A7, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C12, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u percentile Funktion: Returnerer den n’te percentil i rækken af angivne celler.
13-6-11 Brug af menuen Action u List-Calculation - stdDev Funktion: Returnerer standardafvigelsen for stikprøven af værdierne i det angivne celleområde.
13-6-12 Brug af menuen Action u List-Calculation - sum Funktion: Returnerer summen af værdierne i det angivne celleområde. Syntaks: sum(startcelle:slutcelle[,startcelle:slutcelle]) Eksempel: Sådan findes summen af værdierne i den blok, hvis øverste venstre hjørne er placeret i A7, og hvis nederste højre hjørne er placeret i C12, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u List-Calculation - prod Funktion: Returnerer produktet af værdierne i det angivne celleområde.
13-6-13 Brug af menuen Action u List-Calculation - cuml Funktion: Returnerer den kumulative sum af værdierne i det angivne celleområde. Syntaks: cuml(startcelle:slutcelle) Eksempel: Sådan findes den kumulative sum af værdierne i celle B1-B3, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u List-Calculation - Alist Funktion: Returnerer forskellen mellem værdierne i hvert af de tilstødende celler i det angivne celleområde.
13-6-14 Brug af menuen Action u List-Calculation - percent Funktion: Returnerer procentdelen af hver værdi i det angivne celleområde, hvor summen er 100 %. Syntaks: percent(startcelle:slutcelle) Eksempel: Sådan findes procentdelen af værdierne i celle B1-B4, og sådan indsættes resultatet i celle A1: u List-Calculation - polyEval Funktion: Returnerer et polynomium sorteret i faldende rækkefølge. Koefficienterne svarer sekventielt til hver værdi i det angivne celleområde.
13-6-15 Brug af menuen Action u List-Calculation - sequence Funktion: Returnerer polynomiet af laveste grad, der genererer en sekvens udtrykt af værdierne på en liste eller i et angivet celleområde. Hvis vi f.eks. evaluerer polynomiet til 2, bliver resultatet den anden værdi på vores liste.
13-6-16 Brug af menuen Action u List-Calculation - sumSeq Funktion: Finder polynomiet af laveste grad, der genererer summen af første n-betingelser i sekvensen. Hvis vi f.eks. evaluerer polynomiet til 1, bliver resultatet den første værdi på listen. Hvis vi f.eks. evaluerer polynomiet til 2, bliver resultatet summen af de første to værdier på listen. Når to værdikolonner eller to lister er angivet, returnerer resultatpolynomiet en sum baseret på en sekvens.
13-7-1 Formatering af celler og data 13-7 Formatering af celler og data I dette afsnit beskrives det, hvordan du styrer regnearkets format og dataene i cellerne. Standardtilstand (brøk) og decimaltilstand (tilnærmet) Du kan bruge følgende fremgangsmåde til at styre, om en bestemt celle, række, kolonne eller hele regnearket skal bruge standardtilstand (brøkformat) eller decimaltilstand (tilnærmet værdi). u ClassPad-handling (1) Marker den eller de celler, du vil angive formatet for.
13-7-2 Formatering af celler og data Tekstjustering Du kan bruge følgende fremgangsmåde til at angive lige margin, venstrejusteret, centreret eller højrejusteret for en bestemt celle, række, kolonne eller hele regnearket. u ClassPad-handling (1) Marker den eller de celler, hvis justeringsindstilling du vil angive. • Du kan få yderligere oplysninger om markering af celler under "Markering af celler" på side 13-3-5. (2) Tryk på rullepilen ud for [-knappen på værktøjslinjen.
13-7-3 Formatering af celler og data Ændring af kolonnebredde Du kan styre kolonnebredden på tre forskellige måder: Du kan trække med pennen, bruge kommandoen [Column Width] eller bruge kommandoen [AutoFit Selection]. u Sådan ændres kolonnebredden med pennen Brug pennen til at trække kanten af en kolonneoverskrift til venstre eller til højre, indtil kolonnen har den ønskede bredde. u Sådan ændres kolonnebredden med kommandoen Column Width (1) Tryk på en celle i den kolonne, du vil ændre bredden på.
13-7-4 Formatering af celler og data (3) Indtast en værdi i feltet [Width] i den dialogboks, der åbnes, for at angive den ønskede kolonnebredde i pixel. • Du kan også bruge feltet [Range], hvis du vil angive en anden kolonne end den, du markerede i trin (1) ovenfor, eller et kolonneområde. Hvis du f.eks. indtaster B1:D1 i feltet [Range], ændres kolonne B, C og D til den angivne bredde. (4) Når indstillingen er, som den skal være, skal du trykke på [OK] for at ændre kolonnebredden.
13-7-5 Formatering af celler og data (3) Tryk på [AutoFit Selection] i menuen [Edit]. • Derved justeres kolonnebredden automatisk, så hele værdien kan vises. • Bemærk, at [AutoFit Selection] også reducerer kolonnebredden, hvor det er relevant. Nedenfor kan du se, hvad der sker, når kommandoen [AutoFit Selection] udføres, mens en celle, der indeholder et enkelt ciffer, er markeret.
13-8-1 Tegning af grafer 13-8 Tegning af grafer Med programmet Spreadsheet kan du tegne en lang række forskellige grafer med henblik på analyse af data. Du kan kombinere linje- og kolonnegrafer, og med den interaktive redigeringsfunktion kan du ændre en graf ved at trække punkterne på skærmen. Menuen Graph Når du har valgt data i regnearket, skal du bruge menuen [Graph] til at vælge den type graf, du ønsker at tegne.
13-8-2 Tegning af grafer u [Graph] - [Line] - [Clustered] ( D ) u [Graph] - [Line] - [Stacked] ( F ) 20070301
13-8-3 Tegning af grafer u [Graph] - [Line] - [100% Stacked] ( G ) u [Graph] - [Column] - [Clustered] ( H ) 20070301
13-8-4 Tegning af grafer u [Graph] - [Column] - [Stacked] ( J ) u [Graph] - [Column] - [100% Stacked] ( K ) 20070301
13-8-5 Tegning af grafer u [Graph] - [Bar] - [Clustered] ( L ) u [Graph] - [Bar] - [Stacked] ( : ) 20070301
13-8-6 Tegning af grafer u [Graph] - [Bar] - [100% Stacked] ( " ) u [Graph] - [Pie] ( Z ) • Når du vælger et cirkeldiagram, anvendes kun den første serie (række eller kolonne) af de valgte data. • Hvis du trykker på en af sektionerne i cirkeldiagrammet, vises tre værdier i bunden af skærmbilledet: celleplacering, en dataværdi for sektionen samt en procentværdi, som angiver den del af de samlede data, dataværdien repræsenterer.
13-8-7 Tegning af grafer u [Graph] - [Scatter] ( X ) • I forbindelse med en punktgraf anvendes den første serie (kolonne eller række) af valgte værdier som x-værdier for alle punkter. De andre valgte værdier anvendes som y-værdien for hvert punkt. Det betyder, at hvis du f.eks. vælger fire kolonner data (f.eks. kolonne A, B, C og D), vil der være tre forskellige punkttyper: (A, B), (A, C) og (A, D). • Punktgrafer indeholder i første omgang kun afsatte punkter.
13-8-8 Tegning af grafer • Hvis du trykker på en af beholderne i en histogramgraf, vil der komme tre værdier frem nederst på skærmen. De første to værdier (fra venstre) angiver området for den valgte beholder, mens den tredje værdi angiver den valgte beholders kvantitet. • Du kan angive beholderbredden, når du har tegnet en histogramgraf. Tryk på det grafvindue, som viser histogrammet, på [Bin Width] på menuen [Series].
13-8-9 Tegning af grafer • Hvis du trykker på stederne Q1, Q3, Med, Min eller Max på en bokswhiskergraf, vil den anvendelige værdi komme frem nederst på skærmen. • På vinduet Graph vil markering af [Series] - [Show Outliers] vise afvigende observationer i stedet for Whiskers på grafen. • Hvis en bokswhiskergraf trækkes til en celle i vinduet Spreadsheet, vil der blive lavet en tabel, som indeholder værdierne for grafen (Min, Q1, Median, Q3, Max), begyndende fra den celle, hvor du slap grafen.
13-8-10 Tegning af grafer u [Graph] - [Row Series] Med denne mulighed behandles hver enkelt række som et sæt data. Værdien i hver enkelt kolonne afsættes som en værdi på den lodrette akse. Følgende viser en graf med de samme data som i ovennævnte eksempel, men denne gang er [Row Series] valgt. u [Graph] - [Column Series] Med denne mulighed behandles hver enkelt kolonne som et separat sæt data. Værdien i hver enkelt række afsættes som en værdi på den lodrette akse.
13-8-11 Tegning af grafer Menuer og værktøjslinje i vinduet Graph I det følgende beskrives de særlige menuer og den værktøjslinje, der vises, når vinduet Graph i programmet Spreadsheet vises. k Menuen O • Se "Brug af menuen O" på side 1-5-4. k Menuen Edit • Se "Menuen Edit" på side 13-2-2. k Menuen View Mange af kommandoerne i menuen [View] kan også udføres ved at trykke på knapperne på værktøjslinjen i vinduet Graph i programmet Spreadsheet.
13-8-12 Tegning af grafer k Menuen Type • Menuen [Type] er identisk med menuen [Graph], som er beskrevet på side 13-8-1. k Menuen Series Alle kommandoerne i menuen [Series] kan også udføres ved at trykke på knapperne på værktøjslinjen i vinduet Graph. • Alle funktionerne i menuen [Series] er kun tilgængelige, når der er en klyngelinjegraf eller en klyngekolonnegraf i vinduet Graph.
13-8-13 Tegning af grafer Grundlæggende trin i graftegning Følgende er de grundlæggende trin til at tegne en graf over regnearksdata. u ClassPad-handling (1) Indtast dataene, du vil tegne en graf over, i regnearket. (2) Brug menuen [Graph] til at angive, om du vil tegne en graf over dataene efter række eller kolonne.
13-8-14 Tegning af grafer (4) Vælg den graftype, du vil tegne, i menuen [Graph]. Du kan også trykke på det relevante ikon på værktøjslinjen. • Dermed tegnes den valgte graf. Du kan få eksempler på de forskellige tilgængelige graftyper under "Menuen Graph" på side 13-8-1. • Du kan skifte til en anden graftype når som helst ved at vælge den ønskede graftype i menuen [Type]. Eller du kan trykke på det relevante ikon på værktøjslinjen.
13-8-15 Tegning af grafer Andre handlinger i vinduet Graph Dette afsnit indeholder flere oplysninger om andre handlinger, du kan udføre i vinduet Graph. u Sådan vises eller skjules linjer og markeringer (1) Tryk på menuen [View], mens en linjegraf eller en punktgraf vises i vinduet Graph. Linjer og markeringer er begge aktiveret (2) Tryk på [Markers] eller [Lines] for at skifte mellem visning (afkrydsningsfelt markeret) og skjul (afkrydsningsfelt ikke markeret).
13-8-16 Tegning af grafer u Sådan ændres en linje i en klyngelinjegraf til en kolonnegraf (1) Tegn klyngelinjegrafen. (2) Tryk med pennen på et vilkårligt datapunkt på den linje, som du vil lave om til en kolonnegraf. (3) Tryk på [Column] i menuen [Series]. • Du kan også trykke på rullepilen ved siden af den tredje værktøjsknap fra venstre og derefter trykke på '. • Du kan ændre mere end en linje til en kolonnegraf, hvis du vil.
13-8-17 Tegning af grafer u Sådan ændres en kolonne i en klyngekolonnegraf til en linje (1) Tegn klyngekolonnegrafen. (2) Tryk med pennen på kolonnen, du vil lave om til en linjegraf. (3) Tryk på [Line] i menuen [Series]. • Du kan også trykke på rullepilen ved siden af den tredje værktøjsknap fra venstre og derefter trykke på z. • Du kan ændre mere end en kolonne til en linjegraf, hvis du vil.
13-8-18 Tegning af grafer u Sådan vises en regressionskurve (1) Tegn en klyngelinjegraf eller en klyngekolonnegraf. • En regressionskurve kan kun tegnes for en linje-, kolonne- eller punktgraf. • Ovenstående viser en stablet linjegraf. (2) Tryk med pennen på et vilkårligt punkt blandt dataene, du vil tegne regressionskurven over. (3) Brug menuen [Series] til at vælge den ønskede type regressionskurve.
13-8-19 Tegning af grafer • Dermed vises den relevante regressionskurve i vinduet Graph. • Når du trykke på regressionskurven, markeres den og dens ligning vises i statuslinjen. • Du kan trække og slippe regressionskurven til en celle eller til redigeringsboksen i vinduet Spreadsheet. • Hvis du vil slette alle viste regressionskurver, skal du vælge [Clear All] i menuen [Edit]. • Bemærk, at regressionskurver også slettes automatisk, hvis du skifter til en anden graftype.
13-8-20 Tegning af grafer u Sådan beregnes procentdelen af data for hver sektion i et cirkeldiagram (1) Når visningen er delt mellem vinduet med cirkeldiagrammet og vinduet Spreadsheet, skal du trykke på cirkeldiagrammet for at markere det. (2) Tryk på [Copy] i menuen [Edit]. (3) Tryk på vinduet Spreadsheet for at aktivere det. (4) Tryk på cellen, hvor du vil indsætte dataene. • Cellen, du trykker på, vil være den øverste venstre celle i gruppen af celler, som skal indsættes.
13-8-21 Tegning af grafer u Sådan ændres udseendet på akserne Mens en graf vises i vinduet Graph, skal du vælge [Toggle Axes] i menuen [View] eller trykke på værktøjslinjeknappen q for at gennemgå akseindstillinger i følgende sekvens: aktivering af akser → aktivering af akser og værdier → deaktivering af akser og værdier →.
13-8-22 Tegning af grafer • Hvis en regressionskurve vises for data, hvis graf ændres ved at trække, ændres regressionskurven også automatisk i henhold til de trukne ændringer. • Når du redigerer data i regnearket og trykker på E, opdateres grafen automatisk. Vigtigt! • Du kan kun trække et punkt, hvis det svarer til en fast værdi i regnearket. Du kan ikke trække et punkt, hvis det svarer til en formel.
Kapitel Brug af programmet Differential Equation Graph I dette kapitel forklares det, hvordan man anvender programmet Differential Equation Graph, som kan anvendes til at undersøge familier af løsninger af almindelige differentialligninger (ODE).
14-1-1 Oversigt over programmet Differential Equation Graph 14-1 Oversigt over programmet Differential Equation Graph I dette afsnit forklares det, hvordan man anvender skærmen til programmet Differential Equation Graph, og den basale konfiguration af vinduerne for programmet Differential Equation Graph beskrives. Egenskaber for programmet Differential Equation Graph Du kan anvende programmet Differential Equation Graph til at tegne de følgende typer grafer. Differentialligningsgrafer af 1.
14-1-2 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Start af programmet Differential Equation Graph Anvend de følgende procedurer til at starte programmet Differential Equation Graph. u ClassPad-handling Tryk på på programmenuen. Dette starter programmet Differential Equation Graph og viser vinduet for differentialligningseditor og vinduet for differentialligningsgrafer.
14-1-3 Oversigt over programmet Differential Equation Graph k Vinduesskærme for differentialligningseditor Vinduet for differentialligningseditor har tre forskellige editorskærme. Den editorskærm, du skal anvende, afhænger af det, du vil indtaste, som beskrevet herunder.
14-1-4 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Menuer og knapper på differentialligningseditorvinduet I dette afsnit finder du basal information om menuerne og kommandoerne på differentialligningseditorvinduet. • Se "Brug af menuen O" på side 1-5-4 angående information om menuen O.
14-1-5 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Knapper på værktøjslinjen ([DiffEq], [IC], [Graphs]) Skal du trykke på denne knap: Hvis du vil gøre dette: Tegne en graf for den valgte funktion (funktioner) O Vise View Window dialogboksen for at konfigurere indstillingerne af differentialligningsgrafvinduet 6 Vise hovedprogramvinduet ~ Slette datalinjen ved den aktuelle markørposition q Knapper på værktøjslinjen ([DiffEq]) Skal du trykke på denne knap: Hvis du vil indtaste dette: En en
14-1-6 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Menuer og knapper på differentialligningsgrafvinduet I dette afsnit finder du basal information om menuerne og kommandoerne på differentialligningsgrafvinduet.
14-1-7 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Menuen Analysis Hvis du vil gøre dette: Skal du vælge dette element i menuen Analysis: Panorere grafvinduet Pan Vælge og flytte det indledende tilstandspunkt Select Spore grafen for en løsningskurve Trace Registrere koordinaterne ved det sted, hvor du trykker på differentialligningsgrafvinduet som den indledende tilstand, og tegne en graf for løsningskurven, baseret på den indledende tilstand Modify Knapper på værktøjslinjen Skal du tryk
14-1-8 Oversigt over programmet Differential Equation Graph Statuslinjen i programmet Differential Equation Graph Statuslinjen nederst i programmet Differential Equation Graph viser indstillingen af den aktuelle vinkelenhed og [Complex Format] indstillingen (side 1-9-5). Vinkelenhed Reel tilstand Hvis du ser dette: Rad Deg Gra Cplx Real Betyder det at: Indstillingen af vinkelenheden er radianer. Indstillingen af vinkelenheden er grader. Indstillingen af vinkelenheden er gradienter.
14-2-1 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden 14-2 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden I dette afsnit forklares det, hvordan man indtaster en differentialligning af første orden og tegner et hældningsfelt, og hvordan man tegner en graf for løsningskurven (-kurverne) i en differentialligning af første orden, som er baseret på givne indledende tilstande.
14-2-2 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden (5) Tryk på O. • Dette tegner et hældningsfelt for y’ = y2 – x. (6) Tryk på 6 eller tryk på O, og tryk derefter på [View Window] for at vise dialogboksen View Wiondow, og konfigurer View Window indstillingerne som vist herunder. • Se "Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene" på side 14-6-1 angående detaljer om View Window indstillingerne. (7) Tryk på [OK], når indstillingerne er, som du vil have dem.
14-2-3 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden Indtastning af indledende tilstande og tegning af en graf for løsningskurver i en differentialligning af første orden Du kan anvende proceduren i dette afsnit til på hældningsfeltet at overlejre løsningskurver i differentialligningen af første orden, som er indtastet på [DiffEq] fanen for givne indledende tilstande.
14-2-4 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden Konfigurering af indstillingerne af løsningskurvegrafen Du kan angive, om løsningskurven skal tegnes for hver indledende tilstand, som indtastes på den indledende tilstandseditor, eller ej. Du kan også tegne enten en normal eller en tyk linje for løsningskurver.
14-2-5 Tegning af en graf for en differentialligning af første orden (2) Tryk på ned-pileknappen på værktøjslinjen. (3) Tryk på F på værktøjslinjen for at tegne løsningskurven med en tynd linje, eller tryk på G for at tegne den med en tyk linje. (4) Tryk for O for at forsyne grafen med din indstilling.
14-3-1 Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden 14-3 Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden I dette afsnit forklares det, hvordan man indtaster en diffrentialligning af anden orden og tegner et hældningsfelt, og hvordan man tegner en graf for løsningskurven (-kurverne) i en differentialligning af anden orden, som er baseret på givne indledende tilstande.
14-3-2 Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden (4) Tryk på O. • Dette tegner faseplanet for x’ = x, y’ = −y. r [Edit] - [Redraw] Indtastning af indledende tilstande og tegning af graf for løsningskurve i en differentialligning af anden orden Du kan anvende proceduren i dette afsnit til på hældningsfeltet at overlejre løsningskurver i differentialligningen af anden orden, som er indtastet på [DiffEq] fanen for givne indledende tilstande.
14-3-3 Tegning af en graf for en differentialligning af anden orden (4) Tryk på O. • Dette tegner en graf for løsningskurven og overlejrer den på faseplanet for {x’ = x, y’ = −y}. r [Edit] - [Redraw] Tip • Du kan også tegne en løsningskurve ved hjælp af [Modify] i menuen Analysis (side 14-1-7).
14-4-1 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden 14-4 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden I dette afsnit forklares det, hvordan man tegner en graf for en løsningskurve (-kurver) for at differentialligning af n’te orden (højere orden), som er baseret på specificerede indledende tilstande. Med dette program indtastes en differentialligning af n’te orden i form af et sæt af flere differentialligninger af første orden.
14-4-2 Tegning af en graf for en differentialligning af N’te orden (5) Anvend den inledende tilstandseditor til at indtaste (xi, y1i, y2i) = (0, −1, 0), (0, 0, 0), (0, 1, 0). awybwaw awawaw awbwaw (Et tryk på r på skærmen vil bevirke, at den indledende tilstandseditor fylder vinduet helt ud). (6) Tryk på O.
14-5-1 Tegning af f (x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer 14-5 Tegning af f (x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer Du kan anvende programmet Differential Equation Graph til at tegne f (x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer på samme måde som du gør med programmet Graph & Table. Disse graftyper kan overlejres på grafer for differentialligninger.
14-5-2 Tegning af f (x) type funktionsgrafer og parametriske funktionsgrafer Tegning af en parametrisk funktionsgraf Eksempel: Tegning af en graf {xt = 3sin(t) + 1, yt = 3cos(t) + 1} og {xt = sin(t) − 1, yt = cos(t) − 1} (Indstilling af vinkelenhed: radian, 0 < t < 2π) u ClassPad-handling (1) Tryk på [Graphs] fanen for at vise den generelle grafeditor. (2) Bekræft, at "Rad" vises som indstillingen af vinkelenheden i venstre side af statuslinjen.
14-6-1 Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene 14-6 Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene Du kan indstille x- og y-akse vinduesindstillingerne såvel som et antal andre generelle graftegningsparametre på View Window dialogboksen. Denne dialogboks indeholder to faner. Den første fane gør det muligt at indstille vinduesværdierne og trin, som anvendes for at tegne en graf for et felt.
14-6-2 Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene Differentialligningsgraf View Window parametrene k Fanen Window Indstilling Beskrivelse xmin mindste værdi langs den (horisontale) x-akse ymin mindste værdi langs den (vertikale) y-akse xmax ymax største værdi langs den (horisontale) x-akse største værdi langs den (vertikale) y-akse Field til visning af pil, linje eller intet Steps antal trin eller feltlinjer, anvendt til at tegne en graf for et felt k Tildeling af variabl
14-6-3 Konfiguration af differentialligningsgraf View Window parametrene k Fanen Solutions Indstilling Solution Dir. Independent t0 (eller x0) tmin (eller xmin) tmax (eller xmax) x-Axis y-Axis Beskrivelse En graf for en løsningskurve tegnes begyndende ved den indledende tilstandsværdi t0 og fortsætter, indtil den når en målværdi, som kan være enten tmin eller tmax. Løsningsretningen bestemmer målværdierne. Forward tegner grafen for løsningen fra t0 til tmax.
14-7-1 Operationer i differentialligningsgrafvinduet 14-7 Operationer i differentialligningsgrafvinduet De følgende operationer kan udføres i differentialligningsgrafvinduet.
14-7-2 Operationer i differentialligningsgrafvinduet (1) Udfør operationen i "Indtastning af en differentialligning af N’te orden og indledende tilstande, og derefter tegning af en graf for løsningerne" på side 14-4-1. • Hvis alle trinene udføres, vil der frembringes en graf som den herunder viste, som vil komme frem på differentialligningsgrafvinduet. Disse punkter er de aktuelt konfigurerede indledende tilstande. (2) Tryk på [Analysis] - [Select] eller værktøjslinje G knappen.
14-7-3 Operationer i differentialligningsgrafvinduet u Konfiguration af nye indledende tilstande i differentialligningsgrafvinduet Eksempel: Konfiguration af indstillinger af indledende tilstande på differentialligningsgrafvinduet efter tegning af hældningsfeltet for en differentialligning af første orden. (1) Udfør operationen i "Indtastning af en differentialligning af første orden og tegning af et hældningsfelt" på side 14-2-1.
14-7-4 Operationer i differentialligningsgrafvinduet • Når løsningskurven er tegnet, vil fremhævelsen af J-knappen forsvinde, og G-knappen fremhæves. På dette tidspunkt kan du ændre den indledende tilstand ved at trykke på det punkt, som repræsenterer den, og trække punktet til et andet sted. Fremgangsmåden for modifikation af den indledende tilstand er den samme som trin 3 og 4 i "Modifikation af en indledende tilstand i differentialligningsgrafvinduet" på side 14-7-1.
14-7-5 Operationer i differentialligningsgrafvinduet Brug af Trace til at aflæse grafkoordinater De følgende tre typer sporingsoperationer er til rådighed til aflæsning af grafkoordinater. Punktsporing Viser en sporingsmarkør, som kan placeres på et hvilken som helst x, y koordinat. Denne sporingsmarkør kan frit flyttes på skærmen enten med pennen eller markørtasterne. Feltsporing Viser en sporingsmarkør, som kan placeres på et hvilket som helst gitterpunkt, som har en feltlinje.
14-7-6 Operationer i differentialligningsgrafvinduet (3) For at flytte trådkorsmarkøren til en anden feltlinje, skal man trykke på destinationen på differentialligningsgrafvinduet eller anvende markørtasterne. • Koordinaterne på statuslinjen vil skifte, hver gang trådkorsmarkøren flyttes. u Udførelse af en graf/kurve sporingsoperation (1) Tegn en løsningskurve eller en generel graf. • Se afsnittene 14-2 til og med 14-5 angående information om tegning. (2) Tryk på = eller [Analysis] - [Trace].
14-7-7 Operationer i differentialligningsgrafvinduet Tegning af denne type graf: Hældningsfelt Løsningskurve(r) for differentialligning af 1. orden Løsningskurve(r) for differentialligning af N’te orden f (x) type funktionsgraf Slip denne type udtryk eller værdi på differentialligningsgrafvinduet: Differentialligning af 1. orden i form af y’ = f (x, y) Matrix for indledende tilstand i den følgende form: [[x1, y(x1)][x2, y(x2)], .... [xn, y(xn)]] • Der skal allerede være tegnet en graf for hældningsfelt.
14-7-8 Operationer i differentialligningsgrafvinduet (4) Træk pennen henover "y’ = exp(x) + x2" på eActivity programvinduet for at vælge den. (5) Træk det valgte udtryk til differentialligningsgrafvinduet. • Dette trækker hældningsfeltet for y’ = exp(x) + x2 og registrerer ligningen i differentialligningseditor ([DiffEq]) fanen. (6) Træk pennen henover "[0,1]" på eActivity programvinduet for at vælge den. (7) Træk den valgte matrix til differentialligningsgrafvinduet.
14-7-9 Operationer i differentialligningsgrafvinduet u Tegning af en graf for løsningskurverne ved at slippe en differentialligning af N’te orden og matrix på differentialligningsgrafvinduet Eksempel: Trækning af differentialligningen af N’te orden y” + y’ = exp(x) og derefter den indledende tilstands matrix [[0, 1, 0][0, 2, 0]] fra eActivity programvinduet til differentialligningsgrafvinduet, og tegning af en graf for de anvendelige løsningskurver (1) Tryk på A på programmenuen.
14-7-10 Operationer i differentialligningsgrafvinduet (5) Træk det valgte udtryk til differentialligningsgrafvinduet. • Dette registrerer y” + y’ = exp(x) på differentialligningseditoren ([DiffEq]) fanen). Indholdet i differentialligningsgrafvinduet ændres ikke på dette tidspunkt. (6) Træk pennen henover "[[0,1,0][0,2,0]]" på eActivity programvinduet for at vælge den. (7) Træk den valgte matrix til differentialligningsgrafvinduet.
Kapitel Brug af programmet Financial I dette kapitel forklares det, hvordan man anvender programmet Financial. Man kan anvende programmet Financial til at udføre mange forskellige, finansielle beregninger.
15-1-1 Oversigt over programmet Financial 15-1 Oversigt over programmet Financial I dette afsnit forklares det, hvordan man anvender indledningsskærmen for programmet Financial, og den basale konfiguration af vinduerne for programmet Financial. I dette afsnit gives tillige information on anvendelse af egenskaberne Hjælp (Help) og Format (Format) i programmet Financial. Start af programmet Financial Anvend følgende fremgangsmåde til at starte programmet Financial.
15-1-2 Oversigt over programmet Financial Menuer og knapper i programmet Financial I dette afsnit beskrives den basale konfiguration af vinduerne i programmet Financial, og basal information om dets menuer og kommandoer gives. • Se "Brug af menuen O" på side 1-5-4 angående information om menuen O.
15-1-3 Oversigt over programmet Financial Hvis du vil udføre denne type beregning: Skal du vælge denne post i menuen Calculations: Beløb som en forretningsudgift kan forrykkes med af indkomst (afskrevet) over et givent år Depreciation Købspris eller årligt afkast af en obligation Bond Calculation Beløb, som du må sælge for at opnå nulresultat eller opnå en specificeret profit, såvel som beløb fra profit eller tab for bestemte salg Break-Even Point Hvor meget salg kan reduceres, inden du pådrager di
15-1-4 Oversigt over programmet Financial Konfiguration af standardindstillingerne af programmet Financial De fleste finansielle beregninger kræver, at man definerer visse generelle parametre, som påvirker det resultat, de frembringer. For eksempel skal du specificere, om du ønsker at anvende et 360-dages eller et 365-dages år, om betalinger skal foretages i begyndelsen af en periode eller ved slutningen af en periode, om rente skal tilskrives årligt eller halvårligt osv.
15-1-5 Oversigt over programmet Financial Sider i programmet Financial Valg af en beregningstype fra menuen [Calculations] i programmet Financial vil oprette og vise en ny "side" Bemærk de følgende regler, som gælder for siderne i programmet Financial. • Det er muligt at rulle mellem sider ved hjælp af knapperne < og > på værktøjslinjen. • Valg af den samme beregningstype som beregning på den aktuelt viste (oprindelige) side vil skabe en ny side, som er et duplikat af den oprindelige side.
15-1-6 Oversigt over programmet Financial Basal information om den finansielle beregningsskærm Hver beregning har et unikt skærmformat. I dette afsnit finder du generel information, som angår skærmene for alle beregninger i programmet Financial. Indtastnings/beregningsboks Indtast værdier, når det er påkrævet. For at udføre beregninger, skal du trykke på knappen til venstre for boksen. Indtastningsboks Indtast værdier i boksen. Fanen Help Tryk for at vise hjælp om den boks, hvor markøren befinder sig.
15-1-7 Oversigt over programmet Financial k Statuslinje Statuslinjen viser de indstillinger, der angår beregningerne på den aktuelt aktive side. Du kan ændre indstillingerne ved at trykke på dem på statuslinjen. Hvis markøren befinder sig i en indtastnings/beregningsboks, vil "Solve" komme frem i venstre side af statuslinjen. Du kan trykke på denne for at fuldføre denne beregning i stedet for at trykke på boksen til venstre for indtastnings/beregningsboksen.
15-2-1 Almindelig rente 15-2 Almindelig rente Almindelig rente gør det muligt at beregne renten (uden tilskrivning), baseret på det antal dage, pengene er investeret i. Almindelig rente-felter (Simple Interest) De følgende felter vises på siden for beregning af almindelig rente.
15-2-2 Almindelig rente k Eksempel 2 Hvad er den almindelige rente ([SI]) af en hovedstol på $10.000 (PV), som er investeret eller lånt i 120 dage (Days) til 5% pro anno (I%)? • Dette angiver, at den almindelige rente er $164,3835616.
15-3-1 Rentes rente 15-3 Rentes rente Rentes rente gør det muligt at beregne renten baseret på de renters rente-parametre, du specificerer. Renters rente-felter (Compound Interest) De følgende felter vises på siden til beregning af renters rente.
15-3-2 Rentes rente k Eksempel 2 Hvis du deponerer $100 på en konto, der giver 7% tilskrivning månedligt, hvor meget vil det indestående på kontoen være efter tre års forløb? k Eksempel 3 Hvad vil værdien af en almindelig årsrente være efter 10 års forløb, hvis der deponeres $100 hver måned på en konto, som giver 7% tilskrivning månedligt? 20070301
15-3-3 Rentes rente Beregningsformler u PV, PMT, FV, n I% G 0 – α × PMT – β × FV PV = γ – γ × PV – β × FV PMT = α – γ × PV – α × PMT FV = β (1+ iS ) × PMT – FV × i log (1+ iS ) × PMT + PV × i n= log (1+ i) { I% = 0 } PV = – (PMT × n + FV ) PV + FV PMT = – n FV = – (PMT × n + PV ) PV + FV n=– PMT 1–β i (1+ i ) −n ................. Off (fanen Format) β= −Intg(n) (1+ i) ............ CI eller SI (fanen Format) 1 ........................... Off (fanen Format) γ = (1+ i ) Frac (n) ...........
15-4-1 Pengestrøm 15-4 Pengestrøm Pengestrøm gør det muligt at beregne værdien af penge, som er betalt eller modtaget i forskellige beløb i tidens løb. Pengestrøm-felter (Cash Flow) De følgende felter vises på siden til pengestrømsberegning.
15-4-2 Pengestrøm (4) Kontroller på den dialogboks, som kommer frem, at "list1" er valgt for "List variables", og tryk derefter på [OK]. • Du kan nu anvende listen over værdier i pengestrømsberegningen. • For at lukke Stat Editor-vinduet, skal du trykker på et hvilket som helst sted på Stat Editor-vinduet, og derefter trykke på lukkeboksen (S) i det øverste højre hjørne af skærmen. • Se "7-2 Brug af Stat Editor" angående detaljer om anvendelse af Stat Editor og om listevariablerne.
15-4-3 Pengestrøm k Eksempel 2 Lad os antage, at du har fået tilbudt investeringen i Eksempel 1 til en pris på $1000. Hvad er den aktuelle nettoværdi (NPV) af investeringen? Hvad er den interne afkastsats (IRR)? Bemærk • Når du udfører beregningerne i Eksempel 2, skal du indtaste prisen som en negativ værdi (−1000) i celle 1 i liste 1 i stat editoren. Tryk derefter på feltet "Cash". Kontroller på den dialogboks, som kommer frem, at "list1" er valgt for "List variables", og tryk derefter på [OK].
15-4-4 Pengestrøm Beregningsformler u NPV NPV = CF0 + CF1 CF2 CF3 CFn + + + .... + (1+ i ) (1+ i )2 (1+ i )3 (1+ i )n i= I% 100 n: naturligt tal op til 79 u NFV NFV = NPV × (1 + i )n u IRR IRR beregnes ved hjælp af Newtons metode. 0 = CF0 + CF1 CF2 CF3 CFn + + + .... + (1+ i ) (1+ i )2 (1+ i )3 (1+ i )n I denne formel svarer NPV = 0, og værdien af IRR til i × 100.
15-5-1 Amortisation (tilbagebetaling af lån) 15-5 Amortisation (tilbagebetaling af lån) Amortisation gør det muligt at beregne renten og hovedstoldelene af en betaling eller betalinger. Amortisation-felter (Amortization) De følgende felter vises på siden til beregning af amortisation.
15-5-2 Amortisation (tilbagebetaling af lån) k Eksempel 1 (Compound Interest) Anvend rentes rente-siden (Compound Interest) (side 15-3-1) til at bestemme den månedlige betaling ([PMT]) på en 20-års (N = 20 × 12 = 240) pant i fast ejendom med et lånebeløb (PV) på $100.000 med en årlig sats (I%) på 8,025%, tilskrevet månedligt (C/Y = 12). Der er 12 afdragsperioder pr. år (P/Y). Husk at indtaste nul for den fremtidige værdi (FV), som angiver at lånet vil være helt indfriet efter 20 års forløb (240 måneder).
15-5-3 Amortisation (tilbagebetaling af lån) k Eksempel 2 (Amortization) Anvend den månedlige betalingsværdi, du opnåede i Eksempel 1 (PMT = −837,9966279) til at bestemme den følgende information om betaling 10 (PM1) til og med 15 (PM2). Som i Eksempel 1 har panten i fast ejendom et lånebeløb (PV) på $100.000 med en årlig sats (I%) på 8,025%, som tilskrives månedligt (C/Y = 12) i 20 år. Der er 12 betalingsperioder pr. år (P/Y).
15-5-4 Amortisation (tilbagebetaling af lån) Beregningsformler e a 1 betaling 1 betaling c d b 1 .............. PM1 ..................... PM2 .......... Sidste 1 ............... PM1 .................. PM2 .............
15-6-1 Rentekonvertering 15-6 Rentekonvertering Rentekonvertering gør det muligt at beregne den effektive og nominelle rentesats for rente, som tilskreves flere gange i løbet af et år. Rentekonverteringsfelter (Interest Conversion) De følgende felter vises på siden til beregning af rentekonvertering. Felt N EFF APR Beskrivelse Engelsk Number of times interest is compounded per year Effective interest rate (as a percent) Nominal interest rate (as a percent) Dansk Antal gange renten tilskrives pr.
15-6-2 Rentekonvertering k Eksempel 2 Hvad er den nominel rentesats ([APR]) for et certifikat, som tilbyder en årlig effektiv rentesats ([EFF]) på 5%, som tilskrives en gang hver anden måned (N = 6)? Tip • Du kan ændre en hvilken som helst værdi og derefter trykke på en knap for at beregne den igen.
15-7-1 Omkostning/salg/margin 15-7 Omkostning/salg/margin Omkostning/salg/margin gør det muligt at beregne omkostningerne, salgsprisen eller marginen for en post, hvis du kender de to andre værdier. Omkostning/salg/margin-felter (Cost/Sell/Margin) De følgende felter vises på siden til beregning af omkostning/salg/margin.
15-8-1 Antal dage 15-8 Antal dage Antallet af dage gør det muligt at beregne antallet dage mellem to datoer, eller den dato, som er et specificeret antal dage fra en anden dato. Antal dage-felter (Day Count) De følgende felter vises på siden for antallet af dage.
15-8-2 Antal dage k Eksempel 2 Hvilken dato (d2) kommer 150 dage ([Days]) efter den 11. juni 2005 (d1)? k Eksempel 3 Hvilken dato (d1) kommer 44 dage ([Days]) inden den 3.
15-9-1 Afskrivning 15-9 Afskrivning Afskrivning gør det muligt at beregne det beløb, som en forretningsudgift kan forrykkes med af indtægt (afskrivning) over et givet år. Du kan anvende Depreciation-siden til at beregne afskrivningen ved hjælp af en af fire metoder: lineær afskrivning, fast procentdel, sum-fra-årene-cifre eller aftagende balance. Afskrivning-felter (Depreciation) De følgende felter vises på siden for beregning af afskrivning.
15-9-2 Afskrivning k Eksempel 1 Anvend sum-fra-årene cifre-metoden ([SYD]) til at beregne det første års (j = 1) afskrivning på en $12.000 (PV) computer med en funktionsdygtig levetid (N) på fem år. Anvend et afskrivningsforhold (I%) på 25% og antag at computeren kan afskrives i fulde 12 måneder det første år (YR1). Tip • Ved slutningen af dens funktionsdygtige levetid vil værdien af computeren være 0, så vi indtaster 0 i FV-feltet.
15-9-3 Afskrivning k Eksempel 2 Beregn nu afskrivningsbeløbet ([SYD]) for det andet år (j = 2). Bemærk • Du kan også trykke på [SL] for at beregne afskrivningen ved hjælp af den lineære afskrivningsmetode, [FP] ved hjælp af fast procentsats-metoden, eller [DB] ved hjælp af aftagende balance-metoden. • Hver afskrivningsmetode vil frembringe en forskellig restværdi efter afskrivning (RDV) for det pågældende år (j).
15-9-4 Afskrivning k Fast procentsats-metoden FP1 = PV × I% YR1 × 100 12 I% 100 (YR1G12) FPj = (RDVj–1 + FV ) × FPn+1 = RDVn RDV1 = PV – FV – FP1 RDVj = RDVj–1 – FPj RDVn+1 = 0 (YR1G12) k Sum-fra-årene cifre-metoden n (n +1) 2 YR1 n' = n – 12 (Intg (n' ) +1) (Intg (n' )+2 × Frac(n' )) Z' = 2 n YR1 SYD1 = × (PV – FV ) Z 12 n'– j+2 SYDj = ( )(PV – FV – SYD1) ( jG1) Z' 12–YR1 n'– (n +1)+2 (YR1G12) SYDn+1 = ( )(PV – FV – SYD1) × 12 Z' RDV1 = PV – FV – SYD1 RDVj = RDVj –1 – SYDj Z= k Aftagende balance-me
15-10-1 Obligationsberegning 15-10 Obligationsberegning Obligationsberegning gør det muligt at beregne købsprisen eller det årlige afkast af en obligation. Obligationsberegning-felter (Bond Calculation) De følgende felter vises på siden til obligationsberegning.
15-10-2 Obligationsberegning k Eksempel 1 Du ønsker at købe en halvårlig (tilskrivningshyppighed = halvårlig) selskabsobligation, som forfalder den 15/12 2006 (d2) til afvikling den 1/6 2004 (d1). Obligationen er baseret på 30/360 dagsantal-metoden (dage i et år: 360 dage) med en kuponsats (CPN) på 3%. Obligationen vil blive indfriet ved 100% af dens pari-værdi (RDV). For 4% afkast til forfaldsdag (YLD) skal du beregne obligationens pris ([PRC]) og påløbet rente (INT).
15-10-3 Obligationsberegning k Eksempel 2 For den samme type obligation, som er beskrevet i Eksempel 1, beregnes prisen på obligationen (PRC), baseret på et specifikt antal kuponbetalinger (Term). • Inden du udfører beregningen, skal du anvende fanen [Format] til at ændre indstillingen af [Bond Interval] til "Term" eller trykke på "Date" på statuslinjen. Obligationen er baseret på 30/360 dagsantal-metoden (dage i et år: 360 dage) med en kuponsats (CPN) på 3%.
15-10-4 Obligationsberegning Beregningsformler D A B Forfaldsdato (d2) Udstedelsesdato Købsdato (d1) PRC : CPN : YLD : A : M : N : RDV : D : B : INT : CST : Kupon-betalingsdatoer pris pr. $100 af pålydende værdi kuponsats (%) årligt afkast (%) påløbne dage antal kupon-betalinger pr. år (1 = årlig, 2 = halvårlig) antal kupon-betalinger til forfaldsdag (n anvendes, når "Term" er specificeret for [Bond Interval] i fanen [Format]). indfrielseskurs pr.
15-10-5 Obligationsberegning Indstilling [Bond Interval]: Term CPN RDV PRC = – (1+ INT = 0 YLD/100 M M n ) n –Σ k=1 (1+ YLD/100 M ) k CST = PRC u Årligt afkast (YLD) YLD beregnes ved hjælp af Newtons metode. Bemærk • Programmet Financial udfører beregninger af årligt afkast (YLD) ved hjælp af Newtons metode, som frembringer omtrentlige værdier, hvis nøjagtighed kan påvirkes af forskellige beregningsforhold.
15-11-1 Balancepunkt 15-11 Balancepunkt Balancepunkt gør det muligt at beregne det beløb, du skal sælge, for at opnå en specificeret profit, såvel som profit eller tab på bestemte salg. Balancepunkt-felter (Break-Even Point) De følgende felter vises på siden til beregning af balancepunkt. Felt PRC VCU FC PRF QBE SBE r% Beskrivelse Engelsk Dansk Selling price per unit Salgpris pr. enhed Variable cost per unit Variabel omkostning pr.
15-11-2 Balancepunkt k Eksempel 1 Hvad er balancepunkt-salgsbeløbet ([SBE]) og salgskvantiteten ([QBE]), som kræves for at opnå en profit ([PRF]) på $400.000? Bemærk • Du skal beregne balancepunkt-salgskvantiteten ([QBE]), inden du vil være i stand til at beregne balancepunkt-salgsbeløbet ([SBE]).
15-11-3 Balancepunkt k Eksempel 2 Hvad er balancepunkt-salgsbeløbet ([SBE]) og salgskvantiteten ([QBE]), som kræves for at opnå et profitforhold ([r%]) på 40%? • For dette eksempel skal du anvende fanen [Format] til at ændre indstillingen [Profit Amount/Ratio] til "Ratio (r%)" eller trykke på "PRF" på statuslinjen for at ændre den til "r%".
15-12-1 Sikkerhedsmargin 15-12 Sikkerhedsmargin Sikkerhedsmargin gør det muligt at beregne, hvor meget salg der kan reduceres, inden du lider tab. Sikkerhedsmargin-felter (Margin of Safety) De følgende felter vises på siden til beregning af sikkerhedsmargin.
15-13-1 Driftsmæssig løftestangseffekt 15-13 Driftsmæssig løftestangseffekt Driftsmæssig løftestangseffekt gør det muligt at beregne graden af ændring af den nettoindtjening, som er et resultat af en ændring i salgsbeløbet. Driftsmæssig løftestangseffekt-felter (Operating Leverage) De følgende felter vises på siden for beregning af driftsmæssig løftestangseffekt.
15-14-1 Finansiel løftestangseffekt 15-14 Finansiel løftestangseffekt Finansiel løftestangseffekt gør det muligt at beregne graden af ændring i den nettoindtjening, som er et resultat af en ændring i den udbetalte rente. Finansiel løftestangseffekt-felter (Financial Leverage) De følgende felter vises på siden for beregning af finansiel løftestangseffekt.
15-15-1 Kombineret løftestangseffekt 15-15 Kombineret løftestangseffekt Kombineret løftestangseffekt gør det muligt at beregne de kombinerede virkninger af driftsmæssig og finansiel løftestangseffekt. Kombineret løftestangseffekt-felter (Combined Leverage) De følgende felter vises på siden for beregning af kombineret løftestangseffekt.
15-16-1 Kvantitetskonvertering 15-16 Kvantitetskonvertering Kvantitetskonvertering gør det muligt at beregne antallet af solgte artikler, salgspris eller salgsbeløb med de to andre værdier givet. Den gør det også muligt at beregne antallet af fremstillede artikler, variabel enhedsomkostning eller samlet variabel omkostning med de to andre værdier givet. Kvantitetskonvertering-felter (Quantity Conversion) De følgende felter vises på siden for beregning af kvantitetskonvertering.
15-16-2 Kvantitetskonvertering k Eksempel 2 Beregn de samlede produktionsomkostninger (Fremstilling: [VC]), når den variable omkostning pr. enhed ([VCU]) er $30 og antallet af fremstillede enheder ([QTY]) er 500. • Du kan også beregne den variable omkostning pr. enhed ([VCU]) eller antallet af fremstillede enheder ([QTY]) ved at indtaste de to andre værdier og trykke på knappen for det resultat, du ønsker.
Kapitel Konfiguration af systemindstillinger Med programmet System i ClassPad-enheden kan du konfigurere globale systemindstillinger og få adgang til systemoplysninger.
16-1-1 Oversigt over systemindstillinger 16-1 Oversigt over systemindstillinger I dette afsnit beskrives konfigurationen af programvinduet System, og du får oplysninger om programvinduets menuer og kommandoer. Start af programmet System Brug følgende procedure til at starte programmet System. u ClassPad-handling Tryk på Y i programmenuen. Herefter starter programmet System, og vinduet Memory Usage åbnes.
16-1-2 Oversigt over systemindstillinger Menuer og knapper i programmet System For at udføre en handling i programmet System skal du vælge den i menuen [System] eller trykke på den relevante knap på værktøjslinjen.
16-2-1 Styring af hukommelsesforbrug 16-2 Styring af hukommelsesforbrug Du kan bruge [Memory Usage] til at fastsætte, hvor mange data der gemmes i hovedhukommelsen og i lagerhukommelsen, samt til at slette data. [Memory Usage] vises først, hver gang du trykker på Y i programmenuen for at starte programmet System. Der findes flere oplysninger om indholdet i [Memory Usage] under "Ark i Memory Usage" nedenfor. De viste værdier er alle tilnærmede værdier. [Memory Usage] indeholder følgende fire ark.
16-2-2 Styring af hukommelsesforbrug Dette element: Viser, hvor megen hukommelse der anvendes af denne type data: Graph Summary Data om sammenfattende tabel View Window Todimensionale View Window-parameterværdier 3D View Window Tredimensionale View Window-parameterværdier Factor Zoomfaktorværdier Table Intervalværdier og tabelresultatværdier Conics Eqn Kegleudtryk Sequence Sekventielle data og rekursionsdata (herunder funktionsvalg og andre oplysninger) og sekvensdata (herunder startværdi- o
16-2-3 Styring af hukommelsesforbrug Fanen Add-In App. Dette ark indeholder en liste over de tilføjelsesprogrammer, der er installeret i ClassPad, og viser hvert enkelt programs størrelse. Fanen eActivity Dette ark indeholder en liste over navnene på alle de filer, der er oprettet med eActivity-programmet, og viser hver enkelt fils størrelse. Fanen Language Dette ark indeholder en liste over de sprogdata, der bruges til menuer og meddelelser i ClassPad.
16-3-1 Brug af dialogboksen Reset 16-3 Brug af dialogboksen Reset Du kan udføre følgende handlinger i dialogboksen Reset. • Slette alle variabeldata og programdata i hovedhukommelsen • Slette alle eActivity-data i lagerhukommelsen u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på ; for at få vist dialogboksen Reset. • Tryk på [Cancel] for at annullere nulstillingen, før den udføres i trin (5) i denne procedure.
16-4-1 Initialisering af ClassPad 16-4 Initialisering af ClassPad I forbindelse med initialiseringsproceduren kan du vælge mellem to muligheder. Du kan enten rydde hele Flash ROM og gendanne standardindstillingerne, eller du kan angive, at du ønsker at slette alle brugerformler og -data uden at slette nogle af de installerede tilføjelsesprogrammer.
16-5-1 Justering af skærmbilledets kontrast 16-5 Justering af skærmbilledets kontrast Brug følgende procedure til at få vist dialogboksen Contrast og justere skærmbilledets kontrast. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på Z for at få vist dialogboksen Contrast. (3) Juster skærmbilledets kontrast.
16-6-1 Konfiguration af strømegenskaber 16-6 Konfiguration af strømegenskaber Du kan bruge dialogboksen Power Properties til at konfigurere indstillinger for strømsparefunktionen og automatisk slukning (APO). Strømsparefunktion ClassPad har en "genoptagelsesfunktion", som husker status, når du slukker for ClassPad, og gendanner samme status, når du tænder den igen. Denne funktion skal bruge strøm, hvilket betyder, at der stadig bruges strøm, selv om ClassPad er slukket.
16-6-2 Konfiguration af strømegenskaber Konfiguration af strømegenskaber u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på X for at få vist dialogboksen Power Properties. (3) Konfigurer indstillingerne for Power Save Mode og Auto Power Off. • Du kan få yderligere oplysninger om disse indstillinger under "Strømsparefunktion" og "Automatisk slukning" på side 16-6-1.
16-7-1 Angivelse af skærmsprog 16-7 Angivelse af skærmsprog Du kan bruge følgende procedure til at angive tysk, engelsk, spansk, fransk eller portugisisk som skærmsprog. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på C for at få vist dialogboksen Language. (3) Tryk på det sprog, du vil bruge som skærmsprog, på listen over sprog.
16-8-1 Angivelse af skrifttype 16-8 Angivelse af skrifttype Du kan vælge enten "Regular" eller "Bolder" som skrifttype. Regular Bolder Tekstindtastning Menu u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på > for at få vist dialogboksen Font Select. (3) Tryk på den ønskede skrifttype på listen over skrifttyper.
16-9-1 Angivelse af det alfabetiske tastaturarrangement 16-9 Angivelse af det alfabetiske tastaturarrangement I dialogboksen Keyboard kan du vælge mellem forskellige tasteopsætninger på det alfabetiske tastatur: QWERTY, AZERTY eller QWERTZ. Standardindstillingen er QWERTY. QWERTY AZERTY QWERTZ u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på V for at få vist dialogboksen Keyboard.
16-10-1 Optimering af "Flash ROM" 16-10 Optimering af "Flash ROM" Brug følgende procedure til at udføre "spildopsamling" for at optimere Flash ROM. Optimering af Flash ROM øger den ledige mængde hukommelse. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på <. • Derefter vises en bekræftelse, hvor du bliver spurgt, om du er sikker på, at du vil optimere Flash ROM. (3) Tryk på [Yes] for at optimere Flash ROM, eller på [No] for at annullere.
16-11-1 Angivelse af afslutningsskærmbillede 16-11 Angivelse af afslutningsskærmbillede Når du trykker på o-tasten for at slukke for ClassPad-enheden, kopierer den de data, der findes i RAM til Flash ROM, og afbryder derefter strømmen. Afslutningsskærmbilledet er det billede, der vises på skærmen, mens RAM-dataene gemmes, og indtil strømmen afbrydes. Du kan angive, hvilke billeddata der skal vises på afslutningsskærmbilledet. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen.
16-12-1 Justering af berøringspanel 16-12 Justering af berøringspanel Du bør justere berøringspanelet, hvis der udføres en forkert handling, eller hvis der ikke udføres nogen handling, når du trykker på ClassPad-skærmen. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på M for at få vist justeringsskærmbilledet til berøringspanelet. • For at se dette ikon skal du først trykke på højre pileknap på værktøjslinjen for at bladre.
16-13-1 Visning af versionsoplysninger 16-13 Visning af versionsoplysninger Brug følgende procedure til at få vist versionsoplysninger om ClassPad’ens operativsystem. u Sådan får du vist softwareversionsoplysninger (1) Tryk på Y i programmenuen. • Derved startes programmet System. (2) Tryk på > for at få vist dialogboksen Version. (3) Tryk på [OK] for at lukke dialogboksen Version. Derefter vender du tilbage til [Memory Usage].
16-14-1 Registrering af et brugernavn på en ClassPad 16-14 Registrering af et brugernavn på en ClassPad Du kan registrere et brugernavn, så det vises nederst på programmenuskærmen. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y på programmenuen. • Derved starter programmet System. (2) Tryk på [System] og derefter på [ClassPad Name] for at få vist dialogboksen ClassPad Name. (3) Indtast dit navn i dialogboksen. (4) Tryk på [Set] for at registrere dit navn eller på [Cancel] for at annullere.
16-15-1 Angivelse af det komplekse tals imaginære enhed 16-15 Angivelse af det komplekse tals imaginære enhed I matematik gør den imaginære enhed i det muligt for det reelle talsystem R at blive udvidet til det komplekse talsystem C. I elektricitetslære og relaterede felter, skrives den imaginære enhed ofte som j for at undgå sammenblanding med en skiftende strøm, traditionelt betegnet med i. Din ClassPad gør det muligt at angive enten "i" eller "j" som den imaginære enhed.
16-16-1 Tildeling af skiftefunktionstastoperationer til hårde taster 16-16 Tildeling af skiftefunktionstastoperationer til hårde taster Du kan konfigurere din ClassPad således, at tasten z fungerer som en skiftetast, og tildele skiftefunktionstastoperationer (som for eksempel tegnstrenge eller funktionsnavne, eller operationer) til de hårde taster. Derefter kan du oprette en hård tast-skiftefunktionsoperation ved at trykke på tasten z og den hårde tast. u ClassPad-handling (1) Tryk på Y på programmenuen.
16-16-2 Tildeling af skiftefunktionstastoperationer til hårde taster • For at tildele operationerne Cut, Copy eller Paste, skal du trykke på den relevante knap på dialogboksen. • For at annullere den tildeling, du har givet den hårde tast, skal du trykke på [Clear Assignment]. (6) Tryk på [OK], når alle indstillingerne er som ønsket, for at aktivere dem, og luk dialogboksen Shift Key Assign.
Kapitel Udførelse af datakommunikation Du kan bruge SB-62-datakommunikationskablet til at tilslutte ClassPad til en anden ClassPad-enhed eller til en CASIO Data Analyzer og overføre data mellem dem. For at overføre data mellem en ClassPad og en pc skal du bruge det særlige USB-kabel, der følger med ClassPad. I dette kapitel beskrives, hvordan du udfører datakommunikationshandlinger og udveksler data.
17-1-1 Oversigt over datakommunikation 17-1 Oversigt over datakommunikation Dette afsnit giver en oversigt over de tilgængelige tilslutningstyper og de data, der kan overføres med de forskellige tilslutninger. Du får også at vide, hvordan du bruger programmet Communication til at overføre data. Vigtigt! • Tryk aldrig på P-knappen på bagsiden af ClassPad, mens datakommunikation er i gang. Dette kan beskadige hukommelsen og medføre tab af alt indhold i hukommelsen og funktionsfejl.
17-1-2 Oversigt over datakommunikation k Tilslutning af en ClassPad til en computer Du kan udføre følgende handlinger ved tilslutning til en computer. • Overføre variabeldata og eActivity-data mellem ClassPad og en computer • Installere tilføjelsesprogrammer, sprogdata og operativsystemopgraderinger på ClassPad fra computeren • Overføre ClassPad-skærmbilleddata til computeren • Du kan få oplysninger om variable under "1-7 Variable og mapper".
17-1-3 Oversigt over datakommunikation u Sådan overføres data Brug programkommandoerne "Send38k" og "Receive38k" til at overføre data. Du kan få yderligere oplysninger i "Kapitel 12 – Brug af applikationen Program" samt i brugerdokumentationen til Data Analyzer. Brug af ClassPads program Communication Tryk på B i programmenuen for at starte programmet Communication og udføre en dataoverførselshandling.
17-2-1 Tilslutning af ClassPad til en anden enhed 17-2 Tilslutning af ClassPad til en anden enhed I dette afsnit beskrives, hvordan ClassPad tilsluttes til en anden ClassPad-enhed, til en computer og til en CASIO Data Analyzer. Tilslutning til en anden ClassPad-enhed Du kan bruge nedenstående procedure til at forbinde to ClassPad-enheder. k Krav til hardware ClassPad: 2 enheder Særligt SB-62-kabel: 1 u ClassPad-handling (1) Sluk for begge enheder.
17-2-2 Tilslutning af ClassPad til en anden enhed Tilslutning til en EA-200 Data Analyzer Du kan bruge CASIO Data Analyzer til at tage stikprøver af og indsamle data om forskellige naturlige hverdagsfænomener. Du kan også tilslutte Data Analyzer til ClassPad og styre Data Analyzer fra ClassPad. Du kan overføre opsætningsoplysninger fra ClassPad til Data Analyzer, aktivere stikprøvetagning fra ClassPad og tegne grafer over stikprøveresultater på ClassPad.
17-2-3 Tilslutning af ClassPad til en anden enhed Tilslutning til en computer (USB) Du kan overføre ClassPad-data til din computer ved at installere den FA-CP1-software, der følger med ClassPad, på computeren. Du kan få oplysninger om, hvordan du bruger softwaren, i brugsvejledningen til FA-CP1. • Du kan få oplysninger om mindstekrav til computersystemet for FA-CP1 i brugsvejledningen til FA-CP1.
17-3-1 Konfiguration af kommunikationsparametre 17-3 Konfiguration af kommunikationsparametre Før du forsøger at overføre data med ClassPad, skal du udføre procedurerne i dette afsnit for at konfigurere datakommunikationsparametrene. u ClassPad-handling (1) Tryk på B i programmenuen. • Derved startes programmet Communication, og der vises et vindue med de aktuelle kommunikationsparameterindstillinger. (2) Tryk på [Setup] og derefter på [Open Setup Menu].
17-3-2 Konfiguration af kommunikationsparametre u Speed (3Pin) Skal du vælge denne indstilling: 9600 bps 38400 bps 115200 bps* Hvis du vil angive denne datahastighed til 3-pins kommunikation: 9.600 bps 38.400 bps 115.200 bps Ovenstående indstilling angiver datahastigheden ved tilslutning til en anden ClassPad eller en Data Analyzer. Bemærk, at du skal indstille datahastigheden (transmissionshastigheden) for ClassPad og den tilsluttede enhed, så de er ens.
17-3-3 Konfiguration af kommunikationsparametre k Ved tilslutning til en computers USB-port Wakeup-funktionen aktiveres, når du slutter kablet til ClassPad, og ClassPad udfører automatisk følgende trin. (1) Hvis ClassPad er slukket, når kablet tilsluttes, tændes den. (2) Det aktuelle program lukkes, og programmet Communication startes. • Hvis programmet Communication allerede kører, genstartes det. (3) ClassPad går i standby til kommunikation.
17-4-1 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed 17-4 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed I dette afsnit beskrives, hvad du skal gøre for at overføre data fra én ClassPad-enhed til en anden. u ClassPad-handling (1) Brug proceduren under "Tilslutning til en anden ClassPad-enhed" på side 17-2-1 til at forbinde de to enheder. (2) Brug proceduren under "17-3 Konfiguration af kommunikationsparametre" til at konfigurere parametrene for de to enheder som vist nedenfor.
17-4-2 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed Afsender (6) Når bekræftelsesmeddelelsen vises, skal du trykke på [OK] for at sende data eller [Cancel] for at annullere handlingen. • Afsender Når du trykker på [OK], sendes de data, du valgte i trin (4). • Modtager Hvis Wakeup-funktionen er aktiveret på modtagerenheden, begynder den automatisk at modtage data. Afsender (7) Meddelelsen "Complete!" vises, når afsendelsen er gennemført. Tryk på [OK]. • Dialogboksen Select Data åbnes igen.
17-4-3 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed Valg af data til overførsel Du skal udføre følgende trin for at vælge de data, der skal sendes i trin (3) i proceduren på side 17-4-1. u ClassPad-handling (1) Tryk på [Link], og derefter på [Transmit], eller tryk på E i programmet Communication for at få vist dialogboksen Select Data. • Der vises en liste over brugermapper, og "hovedmappen" vises først.
17-4-4 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed Datamappeliste Tryk på "Presystm" for at fremhæve det, og tryk derefter på det igen. Dermed vises en liste over de variable, der findes i mappen "Presystm". eActivity-mappeliste Tryk på "e-Act2". Dermed vises en liste over de variable, der findes i mappen "e-Act2". • Tryk på I i vinduets nederste venstre hjørne for at vende tilbage til mappelisten fra en liste over mappeindhold.
17-4-5 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed Afsendelse af en kopi af det aktuelle skærmindhold Brug følgende procedure til at sende det aktuelle skærmindhold på ClassPad til en anden ClassPad-enhed. Vigtigt! Overførsel af kopi af skærmbillede er deaktiveret under følgende forhold.
17-4-6 Overførsel af data til en anden ClassPad-enhed Standby til kommunikation ClassPad går i standby til kommunikation, når du sender eller modtager. Når den er i standby til kommunikation, venter ClassPad på, at den anden enhed sender data, eller at den bliver klar til at modtage data. I det følgende beskrives, hvordan standby til kommunikation påvirker visse ClassPad-handlinger. • Automatisk slukning (side 16-6-1) deaktiveres. • ClassPad kan ikke slukkes.
Appendiks 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Nulstilling og initialisering af ClassPad Sletning af et program Strømforsyning Antal cifre og præcision Specifikationer Tegnkodetabel Systemvariabeltabel Indeks over kommandoer og funktioner Graftyper og eksekverbare funktioner Tabel over fejlmeddelelser α 20070301
α-1-1 Nulstilling og initialisering af ClassPad 1 Nulstilling og initialisering af ClassPad ClassPads hukommelse er inddelt i tre dele: primær hukommelse, lagerområde til opbevaring af data og RAM-område til at udføre forskellige beregninger og handlinger. Nulstilling og initialisering gendanner almindelig ClassPad-funktion efter bestemte problemer. RAM-nulstilling Udfør RAM-nulstilling, når ClassPad fryser fast eller ikke opfører sig som forventet af uransagelige årsager.
α-1-2 Nulstilling og initialisering af ClassPad k Udførelse af RAM-nulstilling Du bør gennemføre RAM-nulstilling, når ClassPad fryser fast, eller når den begynder at opføre sig mærkeligt. RAM-nulstilling bør få ClassPad til at fungere normalt igen. Vigtigt! • RAM-nulstilling sletter alle data, der midlertidigt opbevares i ClassPad RAM. Hvis du udfører en RAM-nulstilling mens en beregning er i gang, går data, der er gemt i RAM af beregningen, tabt.
α-2-1 Sletning af et program 2 Sletning af et program Du kan slette et tilføjelsesprogram ved at slette det fra programmenuen eller ved hjælp af [Add-In App.] i Memory Usage i programmet System som beskrevet i kapitel 16. I den følgende handling vises, hvordan du sletter et tilføjelsesprogram udelukkende fra programmenuen. Du kan få yderligere oplysninger om Systemprogrammets fane [Add-In App.] i kapitel 16.
α-3-1 Strømforsyning 3 Strømforsyning ClassPad drives af fire batterier i størrelse AAA LR03 (AM4). Batterispændingsindikatoren vises i statuslinjen. ........................ fuld ..................... middel ...................... lav Vigtigt! • Sørg for at udskifte batterierne så hurtigt som muligt, når batterispændingsindikatoren viser (middel). • Udskift straks batterierne, når batterispændingsindikatoren viser (lav).
α-3-2 Strømforsyning k Udskiftning af batterier Forholdsregler: Hvis batterierne isættes forkert, kan de eksplodere eller lække og således beskadige de indvendige dele i ClassPad. Vær opmærksom på følgende forholdsregler: • Sørg for, at batteriernes positive (+) og negative (–) poler vender korrekt. • Bland aldrig forskellige typer batterier. • Bland aldrig gamle og nye batterier. • Lad aldrig brugte batterier sidde i batterirummet.
α-3-3 Strømforsyning (3) Fjern batteridækslet fra ClassPad ved at trække med din finger på det punkt, der er markeret med 1. 1 (4) Fjern de fire gamle batterier. (5) Sæt fire nye i, og sørg for, at batteriernes positive (+) og negative (–) poler vender korrekt. • Sørg for at udskifte alle fire batterier med nye batterier. (6) Sæt batteridækslet på igen. (7) Vend ClassPad, så forsiden vender opad, og fjern frontdækslet. (8) Juster berøringspanelet. a.
α-3-4 Strømforsyning (9) Juster skærmbilledkontrasten. a. Tryk på -knappen for at gøre kontrasten mørkere eller -knappen for at gøre den lysere. b. Når kontrasten er indstillet til din tilfredshed, skal du trykke på [Set]. • Ved tryk på [Initial] i dialogboksen Contrast vender kontrasten tilbage til den oprindelige fabriksindstilling. (10) Angiv skærmsprog. a. På den liste, der vises, skal du trykke på det sprog, du vil bruge. • Du kan vælge mellem tysk, engelsk, spansk, fransk og portugisisk. b.
α-3-5 Strømforsyning (13) Konfigurer strømegenskaberne (Power Properties). a. Konfigurer indstillingerne for strømsparefunktion (Power Save Mode) og automatisk slukning (Auto Power Off). • Se "Strømsparefunktion" og "Automatisk slukning" på side 16-6-1 angående detaljer om disse indstillinger. b. Tryk på [Set], når konfigurationerne er som ønsket. • Et tryk på [Cancel] vælger "1 day" for strømsparefunktion (Power Save Mode) og "6 min" for automatisk slukning (Auto Power Off) og finaliserer opsætningen.
α-4-1 Antal cifre og præcision 4 Antal cifre og præcision k Antal cifre Standardtilstand Det følgende er relevant, når afkrydsningsfeltet ved siden af "Decimal Calculation" i dialogboksen Basic Format ikke er markeret. • Op til 611 cifre lagres i hukommelsen til heltalsværdier. • Decimalværdier på op til 15 cifre konverteres til brøkformat og gemmes i hukommelsen. Når et matematisk udtryk ikke kan konverteres til brøkformat, vises resultatet i decimalformat.
α-5-1 Specifikationer 5 Specifikationer Beregningsområde: ±1 × 10–999 til ±9,999999999 × 10999 og 0. Interne handlinger bruger en 15-cifret mantisse. Område for eksponentialvisning: Normal 1: 10–2 > |x|, |x| > 1010 Normal 2: 10–2 > |x|, |x| > 1010 Programkapacitet: 515000 byte (maks.
α-5-2 Specifikationer Datakommunikation Port: 3-pins datakommunikationsport 4-pins USB-miniport • Du kan få yderligere oplysninger om FA-CP1 minimale systemkrav til computer i brugsvejledning til FA-CP1.
α-6-1 Tegnkodetabel 6 Tegnkodetabel Tegn fra tegnkode 257 og fremefter er tegn på to byte.
α-6-2 Tegnkodetabel 335 358 381 404 427 487 336 359 382 405 428 488 337 360 383 406 429 489 338 361 384 407 430 490 339 362 385 408 431 491 340 363 386 409 432 496 341 364 387 410 433 497 342 365 388 411 434 498 343 366 389 412 435 499 344 367 390 413 436 500 345 368 391 414 437 501 346 369 392 415 438 502 347 370 393 416 439 503 348 371 394 417 440 504 349 372 395 418 441 505 350 373 396 419 442 506 351 374 3
α-6-3 Tegnkodetabel 579 604 629 654 679 741 580 605 630 655 680 742 581 606 631 656 681 743 582 607 632 657 682 744 583 608 633 658 683 745 584 609 634 659 684 746 585 610 635 660 685 752 586 611 636 661 686 753 587 612 637 662 687 754 588 613 638 663 688 755 589 614 639 664 689 756 590 615 640 665 690 757 591 616 641 666 691 758 592 617 642 667 692 759 593 618 643 668 693 760 594 619 644 669 694 761 595 620 6
α-6-4 Tegnkodetabel 823 844 864 884 904 924 824 845 865 885 905 925 825 846 866 886 906 926 826 847 867 887 907 927 827 848 868 888 908 928 828 849 869 889 909 929 829 850 870 890 910 930 830 851 871 891 911 931 831 852 872 892 912 932 832 853 873 893 913 933 833 854 874 894 914 934 834 855 875 895 915 935 835 856 876 896 916 936 836 857 877 897 917 937 837 858 878 898 918 938 838 859 879 899 919 939 839 860 8
α-7-1 Systemvariabeltabel 7 Systemvariabeltabel : Mulig Navn a0 –: Ikke mulig : Ingen standard Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 a2 Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 Regressionskoefficient a – – EXPR (reelt tal) acSeq Sporvariabel for sekvensgraf – – EXPR (reelt tal) a1 aCoef an an+1 an+2 an0 an1 an2 anE Rekursionsudtryksvariabel – – STR Rekursionsudtryksvariabel
α-7-2 Systemvariabeltabel Navn bnE Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard Sekvensudtryk STR Rekursion intern variabel – – EXPR (reelt tal) Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 c2 Sekvensvariabel – EXPR (reelt tal) 0 Regressionskoefficient c – – EXPR (reelt tal) ccSeq Sporvariabel for sekvensgraf – – EXPR (reelt tal) Rekursionsudtryksvariabel – – STR Rekursionsudtryks
α-7-3 Systemvariabeltabel Navn Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard GconHStart Graftransformering lodret startpunkt – – EXPR (reelt tal) 1 GconHStep Graftransformering lodret trinværdi – – EXPR (reelt tal) 1 GconWEnd Graftransformering vandret slutpunkt – – EXPR (reelt tal) 5 GconWStart Graftransformering vandret startpunkt – – EXPR (reelt tal) 1 GconWStep Graftransformering vandret trinværdi – – EXPR (reelt tal) 1 HStart Startværdi for histogram – EXPR (r
α-7-4 Systemvariabeltabel Navn Beskrivelse Indtastning Slet Datatype ModeFStat Frekvens for tilstandsværdier (statistisk beregning) – – EXPR (reelt tal) ModeNStat Antal tilstandsværdier (statistisk beregning) – – EXPR (reelt tal) ModeStat Tilstandsværdi (statistisk beregning) – – LIST {reelt tal} MSe Middelkvadratfejl for regression – – EXPR (reelt tal) n1Stat Størrelse på stikprøve 1 (statistisk beregning) – – EXPR (reelt tal) n2Stat Størrelse på stikprøve 2 (statistisk bereg
α-7-5 Systemvariabeltabel Navn Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard SqResult Resultat for sekvensvariabel – – MAT SqStart Variabel for oprettelse af sekvens – EXPR (reelt tal) Sres11 Beregningsresultat for StatGraph1 – – LIST {reelt tal} Sres12 Beregningsresultat for StatGraph1 – – LIST {reelt tal} Sres21 Beregningsresultat for StatGraph2 – – LIST {reelt tal} Sres22 Beregningsresultat for StatGraph2 – – LIST {reelt tal} Sres31 Beregningsresultat for StatGraph
α-7-6 Systemvariabeltabel Navn Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard xInv Resultat af beregninger af invers, kumuleret fordeling – – EXPR (reelt tal) o1 Middelværdi for data 1 – – EXPR (reelt tal) x1(y)~x100(y) Indtastningsvariabel for grafudtrykket, X= Type (definer) FUNC x1InvN Resultat af InvNorm-beregning – – EXPR (reelt tal) x1σn–1 Standardafvigelse for stikprøve af data 1 – – EXPR (reelt tal) o2 x2InvN Middelværdi for data 2 – – EXPR (reelt tal) Resultat
α-7-7 Systemvariabeltabel Navn Beskrivelse Indtastning Slet Datatype Standard ymax Visningsområde for View Window y-akse maksimumværdi – EXPR (reelt tal) 3.8 ymax3D 3D-grafvisningsområde for View Window y-akses maksimumværdi – EXPR (reelt tal) 3 ymin Visningsområde for View Window y-akse minimumværdi – EXPR (reelt tal) –3.
α-8-1 Indeks over kommandoer og funktioner 8 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion abExpR abExpReg abs absExpand and andConnect angle approx arcLen arg arrange augment Form Cmd Cmd Func Func Cmd Func Func Func Func Func Func Func baseConvert BinomialCD binomialCDf BinomialPD binomialPDf Box Break Broken CallUndef cExpand ChiCD chiCDf ChiPD chiPDf ChiTest ChrToNum Circle Clear_a_z Func Cmd Func Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd Func Cmd Func Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd ClearSheet ClearSheet3D Clo
α-8-2 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion DispSmryTbl DispStat Form Cmd Cmd DispText Distance dms Do~LpWhile Dot dotP DrawConics DrawFTGCon, DrawFTGPlot DrawGraph DrawSeqCon, DrawSeqPlt DrawSeqEtrCon, DrawSeqEtrPlt DrawShade DrawStat Draw3D dSolve Cmd Cmd Func Cmd Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Func E eigVc eigVl eliminate exchange expand ExpR ExpReg ExpToStr expToTrig factor factorOut FCD fCDf FFT fill Cmd Func Func Func Func Func Func Cmd Cmd Cmd Func Func Func Cmd Func
α-8-3 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion InvGeoCD invGeoCDf invLaplace InvNorm InvNormCD invNormCDf InvPoissonCD invPoissonCDf InvTCD invTCDf judge laplace lcm Ldot lim Line LinearR LinearReg LinRegTTest listToMat Form Cmd Func Func Cmd Cmd Func Cmd Func Cmd Func Func Func Func Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd Func In Local Locate Lock LockFolder log LogisticR LogisticReg LogP LogR LogReg LU matToList Func Cmd Cmd Cmd Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Func Func max mean MedBox median MedMed MedM
α-8-4 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion PlotChg PlotOff PlotOn plotTest( PoissonCD poissonCDf PoissonPD poissonPDf polyEval PowerR PowerReg Print PrintNatural prod propFrac PTBrokenThck PTCross PTDot PTNormal PTSquare PTThick PxlChg PxlOff PxlOn pxlTest( Q1 Q3 QR QuadR QuadReg QuartR QuartReg rand randList RandSeed rangeAppoint rank RclGMem RclPict RclVWin re Receive38k ref Form Cmd Cmd Cmd Func Cmd Func Cmd Func Func Cmd Cmd Cmd Cmd Func Func Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Func
α-8-5 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion SetNormal SetRadian SetReal SetSci SetSequence SetSimulGraph SetSmryTable SetSmryTableQD SetStandard SetStatWinAuto SetTVariable SetΣdisp SheetActive SheetActive3D SheetName SheetName3D shift signum simplify sin sin–1 sinh sinh–1 SinR SinReg Skip SmryTSelOn solve Form Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Func Func Func Func Func Func Func Cmd Cmd Cmd Cmd Func sortA sortD Square sRound StatGraph StatGraphSel stdDev Ste
α-8-6 Indeks over kommandoer og funktioner Kommando/funktion TwoSampleTInt TwoSampleTTest TwoSampleZInt TwoSampleZTest TwoVariable TwoWayANOVA unitV Unlock UnlockFolder variance Vertical ViewWindow ViewWindow3D VWin Wait While~WhileEnd xor xyLine ZAuto ZFactor + – × / ^ ^2 ^(–1) = ≠ < > ≤ ≥ ! % | (with) ° S # ’ Form Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Func Cmd Cmd Func Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd Cmd " Cmd r Side 7-10-10
α-9-1 Graftyper og eksekverbare funktioner 9 Graftyper og eksekverbare funktioner : Eksekverbar −: Ikke eksekverbar D: Eksekverbar med visse betingelser y= Graftype Funktion Zoom Analysis r= Under tegning af loggraf xt= Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf Box In Out Auto Original Square (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) Round Integer Previous Quick Types Trace Sketch Cls Plot Line Text Tangent Normal Inverse Circle V
α-9-2 Graftyper og eksekverbare funktioner x= Graftype Funktion Zoom Analysis y-ulighed Under tegning af loggraf x-ulighed Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf Box In Out Auto Original Square n (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) Round Integer Previous Quick Types Trace Sketch Cls Plot Line Text Tangent Normal Inverse Circle Vertical Horizontal G-Solve Root Max Min fMax fMin y-Intercept Intersect y-cal x-cal ∫
α-9-3 Graftyper og eksekverbare funktioner ya Graftype Funktion Zoom Analysis 3D Statistisk - Plotning - Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf - - (Kun begge logaritmer) - - n (Kun begge logaritmer) - - - - - Box In Out Auto Original Square n Round Integer Previous Quick Types Trace Sketch Cls Plot Line Text Tangent Normal Inver
α-9-4 Graftyper og eksekverbare funktioner Graftype Funktion Zoom Analysis Statistisk regression Statistisk - Boks Kegle Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf Under tegning af loggraf Box In Out Auto Original n Square n n (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) (Kun begge logaritmer) Round Integer Previous Quick Types Trace Sketch Cls Plot Line Text Tangent Normal Inverse Circle Vertical Horizontal G
α-10-1 Tabel over fejlmeddelelser 10 Tabel over fejlmeddelelser k Tabel over fejlmeddelelser Fejlmeddelelse Beskrivelse A single presentation can contain up to 60 pages. – Access to Flash ROM – Argument must be a variable name – Can’t Create – Can’t Delete – Can’t Edit – Can’t Rename – Can’t Transform into This Type – Circular Reference Cirkulær reference findes for en variabel. Communication Failure – Compressed Program. Impossible to Edit.
α-10-2 Tabel over fejlmeddelelser Fejlmeddelelse Folder Beskrivelse Det angivne mappenavn for et kommandoargument findes ikke. Eller du har indtastet navnet på en mappe, der ikke kan specificeres ("bibliotek"-mappe osv.) Function has invalid variable name – Function Type Den valgte udtrykstype kan ikke udføre en funktion. History Full Handlingen, som du udfører, skaber en oversigtsindtastning, der resulterer i, at oversigtsindhold overskrider den tilladte grænse.
α-10-3 Tabel over fejlmeddelelser Fejlmeddelelse Beskrivelse Invalid Outside Function or Program Du forsøger at udføre en kommando, der skal bruges inde i et program som lokal kommando, uden for et program. Invalid Path Du forsøger at angive en ugyldig sti. Denne fejl opstår, når du inkluderer en systemmappe i en sti, når du inkluderer en systemvariabel i en sti, eller når du forsøger at angive en sti, hvor stispecifikation ikke er tilladt.
α-10-4 Tabel over fejlmeddelelser Fejlmeddelelse Beskrivelse Non-Real in Calc ClassPad er i tilstanden Real, men den indtastede værdi eller resultatet fra en beregning er et komplekst tal. Not a Local Variable Variablen, som du forsøger at tildele data, er ikke en lokal variabel. Not a Numerical Value Result – Not an Empty Folder Du forsøger at slette eller udføre en anden handling for en mappe, der ikke er tom.
α-10-5 Tabel over fejlmeddelelser k Tabel over advarsler Advarsel Beskrivelse Batteries are extremely low! Replace batteries immediately! – Can’t Solve! – Can’t solve! Adjust initial value or bounds. Then try again. NumSolve kan ikke løse et udtryk. Insufficient memory for unit-to-unit communication. Delete unnecessary eActivity contents. – Only the first selected function will be done. – This operation will make your presentation files unavailable. Are you sure? – Time out.
Manufacturer: CASIO COMPUTER CO., LTD. 6-2, Hon-machi 1-chome Shibuya-ku, Tokyo 151-8543, Japan Responsible within the European Union: CASIO EUROPE GmbH Bornbarch 10 22848 Norderstedt, Germany Dette mærke gælder udelukkende i EU-lande.
CASIO COMPUTER CO., LTD.
