ClassPad 300 PLUS ClassPad OS Version 2.20 Brugervejledning
20050501
Vigtigt at vide om håndtering
• ClassPad indeholder præcisionskomponenter. Forsøg ikke selv at skille den ad.
• Undgå at tabe ClassPad eller udsætte den for hårde slag.
• Opbevar eller efterlad ikke ClassPad på steder, der er udsat for høje temperaturer, høj
luftfugtighed eller store mængder støv. Hvis ClassPad udsættes for lave temperaturer,
kan det tage den længere tid at vise resultater og endda medføre, at den ikke fungerer.
ClassPad virker korrekt, når den atter får normal temperatur.
• Udskift batterierne én gang årligt, uanset hvor meget ClassPad er blevet brugt. Lad aldrig
brugte batterier sidde i batterirummet. De kan lække og beskadige ClassPad.
• Batterier skal opbevares utilgængeligt for små børn. Søg straks lægehjælp, hvis et barn sluger
et batteri.
•Brug ikke flygtige væsker, som f.eks. fortynder eller rensebenzin, til at rengøre ClassPad. Tør den
af med en tør, blød klud, eller med en hårdt opvredet klud fugtet med en neutral sæbeopløsning.
• Vær forsigtig, når du tørrer støv af skærmen, så den ikke bliver ridset.
• Producenten og dennes leverandører påtager sig under ingen omstændigheder noget ansvar
over for dig eller tredjemand for skader, udgifter, tabt fortjeneste, tabt opsparing eller nogen
anden form for erstatningsansvar, der måtte opstå som følge af tab af data og/eller formler på
grund af funktionsfejl, reparationer eller udskiftning af batteri. Du er ansvarlig for at udarbejde
fysiske optegnelser over data som beskyttelse mod et sådant tab af data.
• Batterier, LCD-skærmen eller andre komponenter må aldrig bortskaffes ved afbrænding.
• Når meddelelsen "Batteries are extremely low!" vises på skærmen, skal batterierne udskiftes
hurtigst muligt.
•Sørg for at slukke for ClassPad, før batterierne udskiftes.
• Hvis ClassPad udsættes for en kraftig, elektrostatisk ladning, kan indholdet i hukommelsen blive
beskadiget eller tasterne holde op med at fungere. Hvis det er tilfældet, skal lommeregneren
nulstilles for at rydde hukommelsen og genoprette tastefunktionen.
• Hvis ClassPad af en eller anden grund ophører med at fungere korrekt, skal du trykke med
pennen på P-knappen bag på ClassPad. Vær dog opmærksom på, at dette sletter alle data
i ClassPads hukommelse.
• Bemærk, at kraftige vibrationer eller slag under programafvikling kan standse udførelsen eller
beskadige indholdet i ClassPads hukommelse.
•Brug af ClassPad i nærheden af et fjernsyn eller en radio kan forårsage interferens med
tv- eller radiomodtagelsen.
•Før du går ud fra, at ClassPad har en funktionsfejl, skal du læse denne brugervejledning
grundigt igen for at sikre, at problemet ikke skyldes manglende batterispænding,
programmerings- eller betjeningsfejl.
•Sørg for, at der ikke kommer noget imellem frontdækslet og berøringsskærmen. Hvis et objekt
kommer i kontakt med skærmen, er der risiko for, at skærmen bliver ridset, og at
lommeregneren tændes, så batterierne løber tør.
• Sæt altid frontdækslet på ClassPad, når du ikke bruger den. Hvis dækslet ikke er på, kan
utilsigtet betjening af berøringsskærmen eller o-tasten bevirke, at lommeregneren tændes,
så batterierne aflades.
7
Kom godt i gang