ClassPad 300 PLUS ClassPad OS Version 2.20 Brugervejledning
20050501
1-7-11
Variable og mapper
Regler for adgang til variable
Du får normalt adgang til en variabel ved at angive variablens navn. Reglerne i dette afsnit
gælder, når du skal henvise til en variabel, som ikke findes i den aktuelle mappe, eller til en
variabel, der har det samme navn som en eller flere variable i andre mapper.
k Prioritetsrækkefølge for søgning efter variable
Når du angiver et variabelnavn for at få adgang til en variabel, søges der efter variable
ifølgende rækkefølge.
(1) Lokale variable
(2) Variable i den aktuelle mappe
(3) Variable i mappen "library"
• Der kan eksistere flere variable med det samme navn samtidigt som en lokal variabel,
som en variabel i den aktuelle mappe og som en variabel i mappen "library". Hvis det er
tilfældet, søger ClassPad i mapperne i overensstemmelse med ovenstående rækkefølge
og benytter den første forekomst af variablen, der bliver fundet. Hvis du vil have adgang
til en variabel, når den findes længere nede i ovenstående prioritetsrækkefølge, skal
du angive mappenavnet sammen med variabelnavnet som beskrevet under "Angivelse
af en variabel i en bestemt mappe" nedenfor.
• Hvis en variabel, som du angiver, ikke bliver fundet, behandles den som
en "udefineret variabel".
• Bemærk, at mappen "system" ikke medtages i ovenstående variabelsøgning. Når
du får adgang til en variabel i systemmappen, skal du kun angive variabelnavnet
uden at angive mappenavnet.
Tip
• Lokale variable eksisterer kun, så længe det program eller den brugerdefinerede funktion,
som de er oprettet til, udføres.
• Når en variabelsøgning skal udføres under et underprogram, som er kaldt fra et program eller
en brugerdefineret funktion, omfatter søgeområdet for lokale variable kun de lokale variable
i det underprogram, der udføres.
• Du kan få oplysninger om programmer og brugerdefinerede funktioner i Kapitel 12.
• Der søges kun i lokale variable og variable i den aktuelle mappe for en handling, der gemmer
variabeldata, eller en kommando, der udfører en handling på en variabel (f.eks. "DelVar").
Der søges normalt ikke i mappen "library". Hvis du vil medtage mappen "library" i søgningen,
skal du angive mappen "library" som variablens placering som beskrevet nedenfor.
k Angivelse af en variabel i en bestemt mappe
Du kan få adgang til en variabel i mappen "main", mappen "library" eller i en bestemt mappe
ved at angive mappenavnet sammen med variabelnavnet. Brug følgende syntaks til at angive
et mappenavn:
<mappenavn>\<variabelnavn>
Eksempel: Sådan angives variablen "abc" i mappen "main"
main\abc