User's Guide

Table Of Contents
Tillykke!
Du har netop købt et TCO'99-godkendt og -mærket produkt! Dette produkt er udviklet til professionel brug, og dit køb har også
bidraget til at reducere belastningen af miljøet og fremme udviklingen af miljøvenlige elektroniske produkter.
Hvorfor producerer vi miljømærkede MFC-produkter (Multi Function Centre)?
Miljømærkede produkter bruges i mange lande til at fremme produktionen af miljøvenlige varer og tjenesteydelser.
Hovedproblemet med elektronik er, at der kan være anvendt miljømæssigt skadelige stoffer både i produkterne og ved
fremstilling af dem. TCO´99 omfatter miljømæssige krav vedrørende produktionsprocesser og skadelige stoffer i produktet.
Der er også andre vigtige aspekter ved en MFC, f.eks. energiforbruget, når der skal tages hensyn til arbejdsmiljøet (intern) og
naturens miljø (ekstern). Det er vigtigt at spare på energien, da alle former for elproduktion påvirker miljøet negativt (f.eks.
syreholdige emissioner og emissioner, der påvirker miljø, og radioaktivt affald). Elektronisk udstyr på kontorer står ofte tændt
konstant og forbruger derfor en masse energi.
Hvad omfatter miljømærket?
Dette produkt overholder de TCO'99-krav, der gælder for international mærkning og miljømærkning af MFC. Mærkets
kriterier er udviklet af TCO (den svenske fagforening Tjännestemännens Centralorganisation), Svenska
Naturskyddsforeningen (den svenske naturbeskyttelsesforening) og Statens Energimyndighet (den svenske energimyndighed).
Kravene til godkendelse dækker en lang række emner: Miljø, ergonomi, anvendelighed, emission via elektriske og magnetiske
felter, energiforbrug og elsikkerhed samt brandsikkerhed.
Miljøkravene fastsætter begrænsninger på tilstedeværelsen af og brugen af tungmetaller, bromerede og klorerede
flammehæmmere, CFC (freon) og klorerede opløsningsmidler m.m. Produktet skal kunne indgå i en genbrugsordning, og
producenten forpligter sig til at have en miljøpolitik, der skal overholdes i alle de lande, hvor producenten driver virksomhed.
Energikravene omfatter et krav om, at MFC’en (Multi Function Centre), når den har været passiv i en given tidsperiode, skal
reducere energiforbruget til et lavere niveau i ét eller flere trin. En computers genaktiveringstid skal være rimelig for brugeren.
Mærkede produkter skal overholde strenge miljøkrav f.eks. til reduktion af elektriske og magnetiske felter, fysisk og visuel
ergonomi og god anvendelighed.
Nedenfor findes en kort beskrivelse af de miljøkrav, som dette produkt overholder. Den samlede beskrivelse af de
miljømæssige kriterier kan bestilles på denne adresse:
TCO Development
SE-114 94 Stockholm, Sverige
Fax: +46 8 782 92 07
E-mail (internet): development@tco.se
Aktuelle oplysninger om TCO'99-godkendte og -mærkede produkter kan også fås
via internettet på adressen: http://www.tcodevelopment.com/