Operation Manual

34
GL670/GL670P - Justering af placeringen af det
sekundære håndtag (fig. A & G)
Det sekundære håndtag kan justeres, så det giver
optimal balance og komfort.
◆ Lad beskyttelsesskærmen (11) hvile på jorden.
◆ Flyt håndtaget (5) til den ønskede position,
mens håndtagsknappen (6) holdes inde.
◆ Slip håndtagsknappen.
GL660/GL660P/GL670/GL670P -
Justering af værktøjets højde (fig. A & H)
Dette værktøj har et teleskopisk skaft, så du kan
indstille det til den mest behagelige højde.
◆ Lad beskyttelsesskærmen (11) hvile på jorden.
◆ Drej manchetten (7) mod uret.
◆ Flyt kontakthåndtaget op eller ned til den
ønskede højde.
◆ Stram manchetten ved at dreje den med uret.
GL670/GL670P -
Justering af trimmerhovedets vinkel (fig. I)
Med det justerbare trimmerhoved kan du få den
mest optimale trimningsvinkel, uanset hvor høj du
er. Du kan også trimme under bænke og buske.
◆ Lad beskyttelsesskærmen (11) hvile på jorden.
◆ Mens du holder pedalen (10) nedtrykket med
foden, kan du flytte kontakthåndtaget op eller
ned efter behov.
◆ Slip pedalen.
Start og stop (fig. A)
◆ Tryk på afbryderen (1) for at tænde værktøjet.
◆ Tryk på afbryderen (1) igen for at slukke
værktøjet.
Forsøg aldrig at låse en knap fast på
positionen “on”.
Gode råd til optimalt brug
Trimning
◆ Hold værktøjet som vist på fig. D.
◆ Sving trimmeren blødt fra side til side som vist
på fig. D.
◆ Hvis du arbejder i højt græs, skal du slå det i
flere omgange fra toppen. Tag små
afskæringer ad gangen.
◆ Hold værktøjet væk fra hårde objekter og sarte
planter.
◆ Hvis værktøjet begynder at køre langsomt,
skal du reducere belastningen.
Kantklipning
Du opnår de mest optimale klipningsresultater på
kanter, der er dybere end 50 mm.
◆ Brug ikke værktøjet til at lave kanter med.
Brug i stedet en kantspade.
◆ Før værktøjet som vist på fig. E.
Hold kantguiden ind mod plænekanten.
◆ Stil værktøjet skråt, hvis du vil lave en tættere
klipning.
Generelt
◆ Hvis du vil opnå optimale klipperesultater,
skal du kun klippe, når græsset er tørt.
GL660P/GL670P - Brug af plantebeskytteren (fig. J)
Med plantebeskytteren kan du beskytte planterne,
mens du trimmer langs med græskanterne.
◆ I trimningsindstilling sættes plantebeskytteren i
position A.
◆ I kantklipningsindstilling sættes
plantebeskytteren i position B eller C.
◆ Hvis der ikke er nogen planter i nærheden af
klipningsområdet, sættes plantebeskytteren i
position D.
VEDLIGEHOLDELSE
Deres Black & Decker værktøj er blevet designet til
at være i drift gennem en længere periode med en
minimal vedligeholdelse. Fortsat tilfredsstillende
drift afhænger af en korrekt behandling af værktøjet
samt regelmæssig rengøring.
Før udførelse af vedligeholdelsesarbejde,
skal værktøjet slukkes og tages ud af
stikkontakten.
◆ Man skal regelmæssigt rengøre værktøjets
ventilationshuller med en blød børste eller en
tør klud.
◆ Rens regelmæssigt trimmertråden og spolen
med en blød børste eller en tør klud.
◆ Brug jævnligt en stump skraber til at fjerne græs
og snavs fra undersiden af beskyttelsesskærmen.
DANSK