User manual
Vandtilførselsforbindelser
Det anbefales at slutte maskinen til koldtvandsledningen. Hvis maskinen tilsluttes varmt-
vandsledningen, er den højeste tilladte vandtemperatur 60°C. Tilførsel af varmt vand er ikke
altid effektiv til meget snavset service, da det forkorter opvaskeprogrammerne meget.
Til selve forbindelsen er omløbermøtrikken på maskinens tilløbsslange beregnet til at blive
skruet på en 3/4" gevindstuds eller på en hane med snapkobling, fremstillet til formålet,
f.eks. Press-block.
Vandtrykket skal ligge inden for de grænser, der er angivet i "Tekniske specifikationer". De
lokale vandmyndigheder kan oplyse gennemsnitstrykket for områdets vandforsyning.
Tilløbsslangen må ikke være snoet, klemt eller viklet ind i noget, når den tilsluttes.
Opvaskemaskinen har tilløbs- og afløbsslanger, der kan drejes enten til venstre eller til højre
(alt efter installationsforholdene) ved hjælp af kontramøtrikken.
Kontramøtrikken skal monteres korrekt for at undgå udsivning af vand.
(Vigtigt! IKKE alle opvaskemaskinemodeller har tilløbs- og afløbsslanger med kontramøtrik.
I så fald er denne funktion ikke mulig). Hvis maskinen tilsluttes nye rør eller rør, der ikke
har været brugt i lang tid, bør vandet løbe nogle minutter, før tilløbsslangen tilsluttes.
BRUG IKKE tilslutningsslanger, der før har været brugt til en gammel maskine.
Denne maskine er udstyret med sikkerhedsfunktioner, som forhindrer vand, der er brugt i
maskinen, i at vende tilbage til drikkevandssystemet. Denne maskine er i overensstemmelse
med de relevante VVS-regler.
Tilløbsslange med sikkerhedsventil
Når den dobbeltvæggede tilløbsslange er tilsluttet, sidder sikkerhedsventilen ved siden af
vandhanen. Derfor er tilløbsslangen kun under tryk, når vandet løber. Hvis slangen begynder
at lække under denne operation, blokerer sikkerhedsventilen straks det rindende vand.
Vær omhyggelig ved installation af tilløbsslangen:
• Det elektriske kabel til sikkerhedsventilen sidder i den dobbeltvæggede tilløbsslange.
Sænk aldrig slangen eller sikkerhedsventilen ned i vand.
• Hvis tilløbsslangen eller sikkerhedsventilen beskadiges, skal stikket straks tages ud af
stikkontakten.
• En tilløbsslange med sikkerhedsventil må kun udskiftes af en fagmand eller af Electrolux
Service A/S.
• Tilløbsslangen skal placeres, så den aldrig er højere end sikkerhedsventilens underkant.
24
Opstilling










